Slaglille sogn

(S.-Bjernede kom.) omgives af Fjenneslev, Alsted, V. Broby og Lynge so., Sorø kbst., Tuelsø samt Pedersborg og Bjernede so. Det nogenlunde jævne og ikke særligt højtliggende terræn afvandes af den regulerede Tuelå til Tuelsø. Uregelmæssige former findes kun ved Søbjerg Huse samt i de under Sorø Sønderskov hørende skovpartier mod v. og sv. (Krebsehusvænget, Bulbro skov, Stensbøg Vænge). So. er rigt på udstykning, dels ældre som fx. Slaglille Huse n.f. hovedvej 1 og dels yngre som ved Gulager, udstykning fra St. Ladegård. De lerede s. 732 jorder dominerer undt. ved Slaglille Huse; hvor der er sand. Gennem so. går Vestbanen og hovedvej 1.

Areal i alt 1950: 1661 ha. Befolkning 7/11 1950: 674 indb. fordelt på 187 husstande. (1801: 405, 1850: 676, 1901: 608, 1930: 649).

I sognet byerne: Slaglille (o. 1370 Slauløsæ litlæ; u. 1792) m. kirke, præstegd., for- og hovedskole (opf. 1883), kom. kontor, forsamlingshus (opf. 1906) og alderdomshjem (for Alsted, Fjenneslev, S. og Bjernede so.; 25 pl., opf. 1951, artk. F. Halleløv); Brandsmark (o. 1440 Brantzmarke; u. 1792). – Saml. af gde og hse: Søbjerg Huse; Sasserbro Huse; Slaglille Huse; Gulager. – Gårde: Hovedgården St. Ladegd. (37,8 tdr. hartk., 207 ha; ejdsk. 500, grv. 309); Lønningegd. (tidl. Barnagergd.; 12 tdr. hartk., 54 ha; ejdsk. 150, grv. 106); Krebsehusgd.; Topstensgd. – I Slaglille mose en pejlestat. for postvæsenet.

S. so., der sa.m. Bjernede so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pedersborg so. og udgør 2. udskrivningskr., 54. lægd. So. har sessionssted i Sorø.

Kirken, der er opf. af Trud Litle, består af apsis, kor og skib fra romansk tid, tårn m. trappehus fra 1400t. og i s. et sengotisk våbenhus, som er helt ommuret 1865–66, da kirken rest. (Chr. Hansen); et sakristi og et n.kapel er nedrevet. Den romanske bygn., rejst af rå kamp blandet m. kridt- og frådsten, er rigere udformet end vanligt; apsiden er ved lisener delt i syv blændinger afsluttet af tvillingbuer og øverst forsynet m. skråkantgesims. Over skibets ændrede s.dør er der rester af en søjledelt niche samt et lille relief, anbragt under et fremspringende bueslag og vistnok forestillende evangelisten Johannes’ martyrium. Apsidens ø.vindue, korets n.vindue og fem af skibets seks vinduer er bev. i blændet stand; n.døren spores. Kor og skib har tre krydshvælv fra 1300t., i skibet m. dværgsøjler. Skibets kamtakker, tårnets glatte gavle og de store støbejernsvinduer stammer fra rest. – Middelald. kirkegårdsmur i ø. og v.

Gode, men hårdt restaurerede kalkmalerier, o. 1200, beslægtede med Fjenneslev delvis overskåret af de sen. hvælv. Blandt de vigtigste kan nævnes Kristus i sin herlighed, i apsiden, lykkehjulet, i korbuens top ml. bisper, billedet af kirkens bygherre på triumfmurens v.side, Trud Litle, med kirkemodel samt kongernes tilbedelse (Nørlund-Lind. K. 266). – Alterbordet er middelald. af munkesten, med altertavle, maleri af den opstandne Kristus, sign. C[onstantin] H[ansen] 1866. Alterstager o. 1650; dåbsfad, sydtysk arbejde, o. 1550. Prædikestol i renæssance, 1590, med hjørnesøjler. Den ældste klokke er støbt 1439 af mester Herman. – Seks gravsten, bl.a. over præsterne Chr. Laurenberg, † 1695, Søren Matthiesen Munck, † 1704, og Morten Lipper, † 1731. Kisteplade over rektor Johannes Schrøder, † 1774.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 341–50.

På kgd. er begr. politikeren C. C. Alberti, † 1890.

I S. so. lå indtil 1643 landsbyen Slagelsebo (o. 1440 Slauelsebo), hvoraf kong Valdemar I ved arv havde erhvervet godt halvparten. Ved mageskifte kom dette gods til Absalon, der tillige købte og tilbyttede sig den øvr. del af byen og her opf. en avlsgd. for Sorø kloster, der 1186 omtales som klosterets »grangia de Slaglosæ«. 1484 nævnes Ole Nielsen af Slagelsebo. 1538 optræder på Sorø klosters vegne Mogens Raer (Rahr) af Slagelsegård i Slagelsebo by. Mul. har hans slægt haft gden i en slags arvelig forlening, thi i mere end 100 år træffes jævnligt mænd af navnet Rahr på denne gd. Med væksten af Sorø by på den gl. (»lille«) ladegd.s grund blev oprettelsen af en ny nødvendig. 1643 nedlagdes Slagelsebos gde, og 1644–45 opf. Sorø Akademis hovmester Henrik Ramel til Bækkeskov her en ny ladegd., Sorø Store Ladegård, som 30/4 1645 kunne bortforpagtes til Johan Sivord. Den var herefter en forpagtning under akademiet, indtil den i h.t. lov af 19/2 1861 i sept. s.å. solgtes til Christian Amon Amonsen tillige m. et lille teglværk for 88.030 rdl. og en canon på 150 tdr. rug, 150 tdr. byg og 150 tdr. havre at erlægge i penge efter foreg. års kapitelstakst. Han solgte den 1871 (ca. 56 tdr. hartk., ca. 530 tdr. land) for 137.000 rdl. og sa. canon til D. J. T. Jordy, der 1902 solgte den for s. 733 225.000 kr. og sa. canon til forp. Poul Gunnar Juncker († 1910), hvis enke 1911 overdrog den til datteren fru Anna M. Hornemann, som 1914 afhændede den til propr. Hans P. Hansen, der 1918 solgte den for 650.000 kr. og den gl. canon til skibsreder Henschien, Norge. Denne afhændede den allr. 1919 for 800.000 kr. til forp. W. Schourup, som afstod 108 ha af jorden til grevskabet Holsteinborg til udstykning i h.t. lensafløsningsloven af 1919. 1923 solgte han den til ca. 34 tdr. hartk. reducerede gd. til godsejer W. Steenberg, Estvadgård, hvis søn Erich Steenberg 1943 overtog den.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 483–88. Sorø. Klostret. Skolen. Akademiet. I–II. 1923–31, passim. DLandbr. II. 1930. 386.

Hovedbygn. er opf. omkr. 1830 efter en brand, men stærkt ombygget efter udstykningen 1922. Den står nu som en lav hvidkalket bygn., med rødt tag, bygget på en sokkel af kamp.

Krebsehusgd. ved den gl. hovedlandevej til Kbh. var tidl. et af de vejfarende meget besøgt værtshus, ejes fra 1941 af frøfirmaet J. E. Ohlsens Enke og benyttes som avlsgd. (jf. AarbSorø. 1915. 137–43).

Ved Sasserbro over Tuelå, (jf. s. 731), nu en moderne bro, har der tidl. ligget en mølle, der omtales *o. 1160 (molendinum Sacerbro), og som blev skænket til Sorø kloster. Møllen fandtes endnu i 1600t. Vindelbrohuset ved landevejen i nærheden af indkørslen til Filosofgangen er opr. opf. 1645 som bolig for Jens Windelboe »som tager vare på K. M. vej« (Soranerbladet 1919, Nr. 5 og 9. Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1950. 133–35).

Skove: I S. so. den nordøstl. del af Sorø Sønderskov (ca. 250 ha), der langs Tuelsø benævnes Søskoven og her har karakter af lystskov. Der findes skydebane og gymnastikplads. Andre skovpartier er Krebshusvænge og Bulbro skov (med lejrpl.). Terrænet i Sønderskov er bølget og jordbundsforholdene gunstige. Der findes flere mosestrækninger, at hvilke nævnes Troldholmsmose og Sandagermose (den østl. del). I skovstykket s.f. jernbanelinien har der tidl. fundet trækulsbrænding sted. Ovnene m.v. står der endnu, og fabrikationen vil mul. blive genoptaget. Skovene hører til Sorø Akademis 1. skovdistrikt.

Fredede oldtidsminder: S.f. S. 2 høje, hvoraf den ene indeholder en forstyrret jættestue, den anden rester af et forstyrret stenkammer. I skovene en forstyrret langdysse, en ødelagt jættestue og 2 højninger, der mul. er tomter af stengrave. – Sløjfet: 2 langdysser, 9 dysser og andre stengrave og 2 høje, de fleste i skovene.

I S. so. fødtes 1861 afholdsagitatoren Victor Figgé.

Litt.: AarbSorø. 1922. 37–43; 1923. 110–24; 1928. 96–107; 1950. 133–35.