Snæbum sogn

(Hvornum-S. kom.) omgives af Ålborg a. (Stenild so. i Gislum hrd.), Hvornum so. samt Viborg a. (Klejtrup og Hvilsom so. i Rinds hrd.). Grænsen til Ålborg a. dannes på et stykke af Simested å og skellet til Rinds hrd. af den smalle, dybe Bjergdal, hvori ligger Horsø mose. Det sandede bakkeland får især sit præg gennem senglaciale smeltevandsdale og dødishuller, hvoraf det største er den 10 ha store Snæbum sø. Højeste punkt er Ravnhøje (80 m, trig.stat.), hvorfra der er en fin udsigt.

Areal i alt 1961: 889 ha. Befolkning 26/9 1960: 319 indb. fordelt på 84 husstande (1801: 70, 1850: 113, 1901: 189, 1930: 278, 1955: 301).

I so. byen: Snæbum (*1468 Sneboeg, *1491 Snebum, o. 1525 Swebomm) m. kirke, skole (opf. 1916) og forsamlingshus (opf. 1929). – Gårde: Øster Gundestrup (1605 Gundstrup).

S. so., der sa. m. Hvornum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skjellerup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 404. lægd og har sessionssted i Hobro.

Kirken består af kor og skib fra ret sen romansk tid (o. 1200?) m. tårn i v. fra første halvdel af 1500t. og våbenhus mod s. fra 1800t. Den senromanske bygn. har kraftig skråkantsokkel og derover to-tre kvaderskifter, hvorefter opførelsen er fortsat m. kløvet kamp og munkesten. N.døren, der ikke bryder sokkelen, er tilmuret, mens den retkantede s.dør er i brug. Ingen opr. vinduer spores. Den runde korbue har kraftigt skråkantprofilerede kragsten, og der er fladt loft i kor og skib. Tårnet, hvis underrum ikke er åbent ind til skibet, er bygget af granitkvadre s. 719 og mursten uden karakteristiske enkeltheder. Bygningen er sidst istandsat 1943. – Lille altertavle i enkel renæssance o. 1600–25 m. opr. korsfæstelsesmaleri og kopi efter C. Bloch: Opstandelsen. Den blev istandsat 1946 af Georg N. Kristiansen efter siden 1910 at have været ophængt i kirken til fordel for Bloch-kopien. Kalk o. 1775 af Samuel Lintrup, Hobro (Bøje 2019). Granitfont af ret sen romansk karakter m. glat kumme på fod af to sten – keglestub under søjle m. skaftring. Et sydty. fad, o. 1575, m. hvirvelroset er ophængt, ude af brug. Prædikestol o. 1600, et ganske enkelt arb. med våben for Henrik Krag og Kirsten Munk, hidført 1867 fra Hvornum kirke og istandsat 1946. Skriftløs klokke fra renæssancetiden.

Skove: Spredt i so. forekommer på tidl. hedearealer mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: På sa. gd.s mark nø.f. Snæbum ligger 3 dobbelte jættestuer, Snibhøj, Spanskhøj og en tredie, hvoraf der nu kun er sparsomme rester tilbage. Mest imponerende og bedst bev. er Snibhøj, en 8 m høj høj m. to 4 m lange kamre m. vældige bære- og dæksten og henh. 6 og 8 m lange gange, et af Jyllands mest imponerende oldtidsmindesmærker. Også Spanskhøj er nogenlunde bev. Begge er undersøgt af Nationalmuseet; Snibhøj gav nogle skeletrester, men ikke mange oldsager, Spanskhøj navnlig en del keramik. Dernæst er fredet 15 høje, hvoraf de 13 ligger i en række på en bakkeryg sydl. i so., Ravnhøje; 3 af disse er ganske anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 19 høje.