Søllested sogn

(S. kom.) omgives af Stokkemarke, Ryde, Landet, Græshave, Gurreby, Skovlænge og Halsted so. Terrænet er den typiske, jævne moræneflade, der de fleste steder ligger 6–9 m o.h. og afvandes af Ryde å, hvis hovedløb på flere punkter danner so.skel mod s. Jorderne hører til de bedste på Lolland. Mod nø. ligger Søllested skov og Dyrehave, mod s. den lille Hestehave. Gennem so. går jernbanen Nykøbing-Nakskov (Søllested stat.) og landevejene Nakskov-Rødby og Højreby-Sørup.

Areal i alt 1950: 1548 ha. Befolkning 7/11 1950: 1247 indb. fordelt på 406 husstande. (1801: 420, 1850: 674, 1901: 731, 1930: 1395). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 425 levede af landbrug m.v., 304 af håndværk og industri, 147 af handel og omsætning, 65 af transportvirksomhed, 72 af administration og liberale erhverv og 226 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Søllested stationsby (*1388 Zulverstede, 1468 Syluestet; u. 1803) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 771 indb. fordelt på 274 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950: 83 levede af landbrug m.v., 251 af håndværk og industri, 131 af handel og omsætning, 54 af transportvirksomhed, 67 af administration og liberale erhverv og 179 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole, Lollands Højskole (se ndf.), Landsognenes bibl. (opret. 1936, 2300 bd., fordelt ml. højskolen og Højreby skole, f.t. (1955) under genoprettelse efter højskolens brand), missionshus (opf. 1919), alderdomshjem (opf. 1917), teknisk skole, kom.kontor, stadion (anl. 1930), lystanlæg m. pavillon (opf. 1908), biograf, hotel, filial bl.a. af Loll. Handels- og Landbrugs-Bank, elektricitetsværk, andelsvandværk (anl. 1934), andelskølehus (anl. 1948), Destruktionsanstalten Lolland, jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central; Troelseby (*1329 Trucelsby, 1390 Thruelseby; u. 1803); Højreby (1447 Høgræby; u. 1804) m. skole og maskinstat. – Saml. af gde og hse: Højreby Huse; Langager Huse, en del i Skovlænge so.; – Gårde: Hovedgd. Søllestedgd. (*1509 Syllestedtgard; 78,8 tdr. hartk., 622 ha, hvoraf 309 skov; ejdsk. 1275, grv. 804, heraf under hovedgd. 70 tdr. hartk., 313 ha; ejdsk. 970, grv. 643); Hørlandsgd.; Søndermark (14,2 tdr. hartk., 64 ha; ejdsk. 233, grv. 143); Vilhelmshøj (i alt 37,3 tdr. hartk., 469 ha, hvoraf 10 skov; ejdsk. 1197, grv. 681, heraf under hovedgd. 32,3 tdr. hartk., 303 ha; ejdsk. 880, grv. 570); Troelsebygd. (under Vilhelmshøj); Tranemosegd. (13,9 tdr. hartk., 67 ha; ejdsk. 215, grv. 145).

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestenskov so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 259. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Den ejendommelige, kullede kirke består af romansk apsis og skib, sengotisk våbenhus i s. og gravkapel fra 1642 i n. Den romanske bygn. er opf. af veltilhugne granitkvadre m. anvendelse af sandsten, vistnok skånsk, og kridt i enkelthederne. Planen er ejendommelig ved at apsiden slutter sig direkte til skibet uden noget særskilt kor. Apsis har karnissokkel af sandsten over et granitkvaderskifte og gesims m. buefrise, rundstav, savskifte og hulkel, alt i s. 740 kridt. I ø. sidder et cirkelvindue hugget i to granitkvadre, tilmuret i lysningen. Sydl. i apsis er i renæssancetiden indsat et kurvehanksbuet vindue m. bevaret jerngitterværk og blyindfattede ruder. Det er tilmuret indvendig. I skibet er bev. den rundbuede s.portal m. kilestik.

Den noget bredere, tilsvarende n.portal er tilmuret. S.siden har tre, n.siden to rundbuevinduer m. hele el. halve monolit-overliggere, de to vestl. i s. åbne, resten tilmurede. V.gavlen har haft en bred portal m. høje karmkvadre, nu forstyrret af et vindue. Indvendig har apsis et opr. halvkuppelhvælv, mens bygn. i øvrigt er overdækket med tre fag sengotiske krydshvælv, sikkert samtidig med at murene og gavlspidserne er forhøjet, den i v. helt ombygget m. seks spidsbueblændinger (de to i midten nu slået sammen i een). Våbenhuset af tegl har ved siderne af den udvidede dør skjoldblændinger og i gavlen tre spidsbueblændinger. Gravkapellet ved skibets n.side er opf. 1642 af Eric Steensen og Barbara Murmand af små mursten i krydsforbandt. Det er overdækket af en lav krydshvælving, og rummet er nu utilgængeligt. En sandstenstavle fra 1745 beretter, at fru Barbara Kirstine Steensen 1730 lod kapellet istandsætte og hensatte en kapital til dets vedligeholdelse. Bygn. står m. blankt granitmurværk, ellers hvidtet. På kgd. står en senmiddelald. klokkestabel. – Altertavlen, der står på det gl. alterbord af kvadre og marksten, er et maleri, fra 1855, Emaus, sign. P. Raadsig. Renæssancestager fra beg. af 1600t. Messehagel fra 1700t., rødt fløjl m. trekløvermønstret guldkors på ryggen. Fonten er moderne, i romansk stil, tegnet af H. Lønborg-Jensen. En senromansk, gotlandsk kalkstensfont af keglestubtypen (Mackeprang.D. 413) i Øllingesøgårds have er sikkert kirkens opr. Nederl. fad o. 1625 m. Syndefaldet og holl. omskrift. Prædikestolen i renæssance m. malet årst. 1605 er fra sa. værksted som den i Maribo, rest. 1936 (H. Munk). Indvendig i n.portalen sidder en gl. plankedør af egetræ. Præstetavle 1945. Klokker: 1) 1775, af M. C. Troschell m. kuriøst vers. 2) 1803, H. C. Gamst. – Marmorepitaf i ny-klassicisme o. 1790 over kammerråd Hans Diderichsen, † 1790. I gravkapellet var bisat ejere af Søllestedgård, bl.a. Erich Steensen, † 1653, Hans Steensen Erichsen, † 1684, fru Sophia Baronesse de Wintherfeldt f. v. Steensen, † 1695, oberst, baron Mogens Holck, † 1712 »i dend Pomerske Feyde«.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 406–16.

Søllestedgård tilhørte i 1400t. og 1500t. den lollandske adelsslægt Graa. 1462–82 nævnes væbn. Anders Graa hertil, 1490 hans enke, Gertrud Mogensdatter og sønnen Jørgen Graa, hvilken sidste i øvrigt nævnes til S. fra 1506 og endnu 1530 levede som landsdommer i Lolland. 1532 nævnes hans enke, fru Anne i S., som mul. snart efter er kommet til kronen. Sen. ejedes gden af Jørgen Brahe († 1565), der nævnes hertil 1557 og efterlod den til sin enke, sen. hofmesterinde hos dronn. Sophie, fru Inger Oxe († 1591), efter hvis død S. overgik til søsterdatteren Mette Rud († 1596), g.m. Henrik Gyldenstierne til Ågård († 1592). Derpå fulgte deres døtre Pernille Gyldenstierne († 1622), g.m. Jacob Rosenkrantz til Kærstrup († 1616) og Jytte Gyldenstierne († 1642), g.m. Eiler Urne til Årsmarke (nu Knuthenborg) († 1640). 1629 købtes S. af Erik Steensen († 1653). 1662 ejedes den i fællesskab af Hans og Erik Steensen. Sidstn., der kaldes kgl. forskærer, nævnes endnu 1669 til S., men Hans Steensen solgte 1665 sin part til kommandant i Nakskov, oberstløjtn. Jacob Gewecke († 1699), der 1667 solgte den til assessor i kommercekollegiet Jean Andreas Timpf. Sen. ejedes S. af hofmarskal hos kronprins Frederik (IV), amtmand Henning Ulrik v. Lützow († 1722), som 1691 gav Chr. V den i mageskifte mod Bispensø (sen. Ulriksdal). S. blev derpå bortforpagtet og hovedbygn. formentlig nedbrudt. 1709 fik Fr. v. Lützow til Gammelgd. tilladelse til at hente sten fra S. til G.s genopførelse. 1719 (skøde 1720) mageskiftede kronen S. (hovedgdstakst ca. 69, bøndergods ca. 221 tdr. hartk.) mod Bremersvold til kammerassessor Christian Felthuusen på egne og medarvingers vegne. Hans enke, Margrethe Sidenborg, skødede 1730 S. for 24.000 rdl. til schoutbynacht Hendrik Brandt († 1733), hvis enke, Eleonore Margrethe Knuth († 1767), 1736 måtte lade S. (hovedgdstakst ca. 69, bøndergods ca. 315 og tiender ca. 26 tdr. hartk.) sælge ved auktion for 19.055 rdl. til Karen Pedersdatter Holm († 1760), enke efter købmand i Nakskov Andreas Riegels († 1732). Hun overlod 1741 gden for 20.000 rdl. til sønnen, landsdommer, kancelliråd Hans Riegels(en) († 1770), som 1757 skødede den for 30.000 rdl. til Ida Margrethe grevinde Knuth, f. Reventlow († 1757), som fulgtes af sønnen, kmh. Christian Frederik baron Knuth († 1801). Han skødede 1782 S. til sønnen, kmh. Adam Christopher baron (fra 1810: greve) Knuth († 1844), som 1805 solgte den til propr. Jacob Bølle. Denne mageskiftede 1810 (skøde 1811) S. mod Vintersborg til Jørgen Jørgensen († 1827), hvis enke, Karen Margrethe Elisabeth Jørgensen, f. Kølle († 1838) 1836 overdrog den til sønnen, sen. etatsråd Laurits Jørgensen († 1889), som 1873 overdrog s. 741 den til sønnen Laurits Theophil Chr. Jørgensen († 1912). Han fulgtes af sønnen Theophil Jørgensen († 1936), hvis enke Ebba Jørgensen 1937 overdrog S. for 844.941 kr. til sønnen, den nuv. ejer Lauritz Theophil Jørgensen. – Godsarkiv LAS.

Litt.: Svend Jørgensen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 80–85. C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 142–50. L.Jørgensen. Mine Erindringer. 1891. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 42–44.

Hovedbygn. er opf. 1859–60 i renæssancestil. Over høj kælder rejstes bygningen i een etage m. tårn, der bærer et særpræget spir. Til hovedbygn., der har frontispice mod ø., knytter sig 2 korte sidefløje ligeledes i een etage m. svungne gavle. Gården omgives på tre sider af grave.

I familiebegravelsen ved Søllestedgd. er nedsat lægen og fysiologen Georges Dreyers urne, † 1934.

Vilhelmshøj ejedes 1897–1947 af L. V. A. Ziersen og købtes derefter af gross. O. Heye for 880.000 kr.

I so. har ø.f. S. ligget en gd. Ellegård (*1446 Elle gaard, 1557 Ellegaards skov), som Mads Pedersen i Nybygd (Nøbbet, se s. 774) 1446 m. indskrænket ejendomsret fik i mageskifte af Antvorskov kloster mod gods i Sørbylille. 1473 sluttede (hans søn?) væbn. Henrik Madsen en ny kontrakt m. klosteret om E.

I so. har, uvist hvor, ligget en landsby Stubberup (her? *1467 Sturobbe, 1550 Stuberup).

Lollands Højskole indviedes 22/10 1905. Forstander var til 1921 L. N. Lundby, sgpr. i Søllested 1900–21, sen. Sigurd Brøndsted, fra 1951 Gustaf Bengtsson. Bygn., der var opf. af arkt. Ejvind Mørch, nedbrændte 1954; en ny dobbelt så stor bygn. er under opførelse (arkt. Husted Jørgensen og Svend Hegelund) og ventes at være færdig i foråret 1956 (DFolkehøjsk. II. 1940–41. 295–301).

Skove: Mod n. enkelte skove under Søllestedgård, således en del (ca. 90 ha) af Søllested skov samt Dyrehaven (ca. 20 ha). Terrænet er meget fladt og jordbunden leret og fugtig. Bøgen indtager den overvejende plads. I Dyrehaven en interessant og værdifuld plantning af fremmede nåletræer udført af godsejer Lauritz Jørgensen i årene 1894–1912 og beskrevet i Det forstlige Forsøgsvæsen. IV. 1915. 397–422; XV. 1941. 313–44. Andre skove er Vilhelmshøjs skov (10 ha) og Højreby Hestehave (5 ha); sidstn. hører til Øllingsøgård.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der skal have været 2 høje ved Højreby.

Genforeningssten 1925 foran højskolen.

S. so. havde 1634–88 Skovlænge som anneks, var 1688–1842 anneks til SkovlængeGurreby og blev derefter et eget pastorat.

I S. var C. F. A. Welding sgpr. 1886–92, F. E. Bojsen Jensen 1922–28, gift med forfatterinden Thyra Jensen (jf. Fra gamle Præstegaarde. II. 1931).

På Søllestedgd. fødtes 1755 historikeren N. D. Riegels, 1818 gartneren Gustav Fløystrup, på Vilhelmshøj 1849 mejerikonsulenten Albert Voss Schrader, i S. so. i øvrigt 1844 den nordiske filolog Kristian Kålund.