Thorsø sogn

(Vejerslev-Aidt-T. kom.) omgives af Haurum og Sall so., Skanderborg a. (Søby og Skorup so. i Gjern hrd.) samt Aidt so. Det storformede bakkeland kulminerer ø.f. Thorsø med Brunhøj (100 m), og heromkr. findes områder med sand, men ellers er jorderne gode og lermuldede. Gennem so. går banen Silkeborg-Langå (Thorsø stat.).

Areal i alt 1960: 765 ha. Befolkning 26/9 1960: 857 indb. fordelt på 289 husstande (1801: 133, 1850: 175, 1901: 309, 1930: 758, 1955: 851).

I so. byerne: Thorsø (1351 Thorhøy, 1467 Torsøø; u. 1782) m. kirke, forskole, so.bibl. (i skolen; opret. 1942; 3300 bd.), missionshus, forsamlingsbygn. (»Pavillonen«), lystanlæg, sportspl., biograf, afholdshotel, filial af Andelsbanken, Hammel, off. slagteri, mejeri (opret. 1907 som andelsmejeri, fra 1960 privat), cementvarefabr., maskinfabr., savværk, møbel- og maskinsnedkeri, 2 træuldsfabrikker, dampbageri, konfektionsindustri, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Futting s. 495 (*1433 Forte, *1479 Førting; u. 1782). – Gde og hse: Thorsø Hede. – Gårde: Thorsøgd. (1579 Torsøegaard); Thorsølund (1478 Torsø(ø)lundh), udstykket; Thorsø mølle (1637 Thøersøe Mølle) m. træuldsfabr.

T. so., der sa. m. Vejerslev og Aidt so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hvorslev so. So. udgør 4. udskrivningskr., 488. lægd og har sessionssted i Hammel.

Kirken består af romansk apsis, kor og skib med sengotisk tårn i v. Den romanske bygn. er opf. af frådsten og al, men ved den meget hårdhændede restaurering 1867 er det opr. materiale i vid udstrækning ombyttet med mursten. Bedst bev. er apsis, som udvendig fagdeles af lisener, der bærer trykkede tvillingrundbuer, og indvendig har bev. sit halvkuppelhvælv. Apsidens tag har en tid været lavere. Af opr. enkeltheder ses begge de tilmurede rundbuede døre, og enkelte vinduer skimtes. Korbuen er overpudset, og kor og skib har nymodens, flade kasettelofter. Murene blev 1867 forhøjet med murstensgesimser og fik ved sa. lejlighed kamtakker. Det sengotiske tårn af munkesten har krydshvælvet underrum, der åbner sig ved en rund tårnbue mod skibet. Dets ydre præges helt af en ombygning 1898. Et †våbenhus foran s.døren blev nedbrudt 1867. – Altertavle i bruskbarok o. 1660 med nadverscene af delvis fritstående figurer i midterfeltet. Den er opmalet 1908 med ny farvegivning. Alterkalk skænket 1737 af Christian greve Friis, stemplet af Peter Norman i Randers (Bøje. 2801). Balusterformede barokstager. Romansk granitfont, glat kumme m. dobbelt tovstav ved mundingen på kapitælformet fod beslægtet med portalen i Hørup (s. 432). Prædikestolen rummer en kerne fra 1590erne, men er ændret med snosøjler o. 1660, da den også fik himmel, og malerierne i felterne er fra o. 1700.

Thorsølund skrives Claus Steen til 1486. Af kronen blev den (4 gde, 1 bol og 1 hus) 1579 mageskiftet til Erik Vesteni til Søbygd. (Søby so., Gjern hrd., Skanderborg a.). Han udviste 1585 to af bønderne, da han »selv ville besidde den«, og den synes at have været anset for en hovedgd., da den ca. 1606 sammen med Søbygd. kom til Christoffer Gersdorff. Antagelig fulgte den (27 tdr. hartk.) med Søbygd. til 1723, da kongen solgte den (9 tdr. hartk.) til grev Christian Friis til Frijsenborg. Med Frijsenborg fulgte den, til grev Jens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs 1833 solgte den til H. Chr. Hviid († 1877), som 1855 solgte den til kammerråd J. M. Hansen, der 1888 afhændede den (13 tdr. hartk.) for 75.000 kr. til landvæsenskommissær Jørgen Blach. Han solgte den 1909 for 106.000 kr. til P. S. Petersen og Th. D. Miller. Sen. kom den til J. B. Sørensen, men er nu udstykket.

V.f. Thorsø staar i et Skel en 1,40 m høj Vildtbanesten, som under Chr. VI.s kronede Monogram har indhugget SBD-1743-N°4.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, hvoribl. den anselige Brunhøj på en bakke nø.f. Torsø. – Sløjfet el. ødelagt: 23 høje og en langhøj; i Torshøj var der en hellekiste.