Tolne sogn

(T. kom.) omgives af Elling, Åsted, Skærum, Hørmested og Mosbjerg so. Gennem so. løber Møllebæk til Skærum å, der danner skel til Åsted. Det meste af so. er et stærkt bakket istidslandskab, der dels skyldes, at isranden en tid stod på dette sted, men dels også vandløbene, som ved deres erosion helt har sønderdelt bakkerandene og herigennem skabt de smukke Tolne bakker, berømt for deres udsigt ud over det østl. Vendsyssel og Skagens odde. Til de højeste partier hører Tolne bjerg (76 m), Bålhøje (84 m) og Strandhuls bakker (80 m). Det opdyrkede udgør en forholdsvis lille del af so. Næsten alle bakkeskråningerne er enten lyngbevoksede el. beplantede med skov, hvori nåletræerne udgør hovedbestanddelen. Tolne skov rummer dog også flere løvskovpartier, fx. omkr. den idylliske dal ved skovpavillonen. Ø.f. Dverretved ligger et ganske andet og lavt parti, hævet havbund fra istidens slutning. Både denne og det ældre istidslandskab er mod nø. skåret skarpt af ned mod den unge, hævede stenalderhavbund. Denne tidl. havklint er et af Vendsyssels meste markante terrænskel. Jorderne er de fleste steder grusede s. 152 (i morænen) el. sandede (på den senglaciale flade), mens stenalderhavbunden flere steder består af fjorddynd el. tørvejord. Gennem so. løber jernbanen Hjørring-Frederikshavn (Tolne stat.) og hovedvej A 11 ml. de sa. byer.

Areal i alt 1955: 2653 ha. Befolkning 1/10 1955: 784 indb. fordelt på 218 husstande (1801: 329, 1850: 502, 1901: 723, 1930: 750). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 438 levede af landbrug m.v., 138 af håndværk og industri, 27 af handel og omsætning, 54 af transportvirksomhed, 58 af liberale erhverv og administration, 58 af aldersrente, formue, pension olgn., og 4 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Tolne (*1452 Tolne, 1466 Toln) m. kirke, præstegd., missionshus, centralskole (opf. 1956, arkt. M.J. Jepsen, Brønderslev) m. so.bibl. (opret. 1958, 1200 bd.), hotel, skovpavillon, mejeri (opf. 1905), savværk, jernbanestat., posteksp. og telf.central; på Vangild bakke er bygget et udsigtstårn; Dverretved (1419 Dywrtwed, 1466 Dwæretwedh; u. 1796). – Saml. af gde og hse: Tranget (1662 Throngit); Pinkrog (1688 Pin Krogen); Børsholt (1573 Bøsholt); Snerpen (1662 Snerpen); Vesterholmen (1662 Dreredweds Holm, 1688 Holmen); Skørbækshede (1567 Skiørpishede, 1662 Schorpitz Heede). – Gårde: Hovedgd. Skårupgd. (1638 Skorupsgaard; 13,8 tdr. hartk., 238 ha, hvoraf 168 skov; ejdsk. 290, grv. 111); Nørgård (11,2 tdr. hartk., 148 ha, hvoraf 32 skov; ejdsk. 245, grv. 117); Kraghede (1638 Kragheede, 1662 Krags Heede); Dal (1638 Dale); Mølhede (1688 Møllheen); Bremsholt (1662 Brenszholt); Katsig (1662 Katsig); Dalgård m. skovriderbolig; Nygårds ml. m. elværk; A/S Tolne skov (7,2 tdr. hartk., 486 ha; ejdsk. 346, grv. 87).

T. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hørmested so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skagen landsogn. So. udgør 5. udskrivningskr., 477. lægd og har sessionssted i Frederikshavn.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke, som er hegnet med kampestensdiger, består af skib, kor m. flad altervæg og våbenhus mod n. De ældste dele er koret og skibets østl. partier på sokkel af huggen kampesten m. skråkant. Heraf er koret formentlig ældst, da det ikke ses at være i forbandt m. skibet. Mens skibets s.side og korets mure er omsat, er skibets n.mur velbevaret, opf. af munkesten, mul. i beg. af 1200t. i senromansk teglstensstil, stærkt fagdelt ved lisener m. friser af dobbelte bueslag, der opr. støttedes af rigtprofilerede konsoller, hvoraf nu kun én er bev., tillige m. et smalt, rundbuet vindue, der ses som ydre blænding. Murkronen synes at have været afsluttet af gesims m. savsnit (nu kun bev. over det sen. tilføjede våbenhus). Den gl. n.dør sidder endnu i opr. leje, s.døren er antydet ved en tærskelsten. Skibets vestl. del, tilføjet i slutn. af middelalderen, har ansats til hvælving og var mul. bestemt til at bære et tårn, der enten aldrig blev fuldført el. sen. er revet ned. I det indre, hvor skib og kor dækkes af bjælkeloft, er den runde korbue næppe den opr. Altertavlen er et renæssancearb. fra o. 1600, stokværkdelt, med glatte søjler og sidevinger i storfeltet; maleri fra 1898 (Kristus helbreder den døvstumme) af Anker Lund; samtidigt alterbordspanel. Under det tre trin hævede kor en hvælvet begravelse, hvori henstår en del kister, bl.a. m. ligene af landsdommer Erik Rodsteen, † 1687, og kapt. Frands Chrf. de Roepstorff, † 1730; i kirken er nu ophængt en del kisteplader fra disse begravelser: landsdommer Steen Rodsteen til Lerbjerg og hustru Margrete Urne, begge † 1664. Prædikestol og det øvrige stoleværk er nyere, orgelet er fra 1908 (gave). Kirken er istandsat både på mur og tag samt inventar 1951–52; el-varme indlagt 1957. På kgd. en klokkestabel m. klokke fra 1487, viet Skt. Bartholomæus (Uldall. 106).

Skårupgård omtales mul. 1419 i formen Skordorp som tilhørende hr. Niels Ovesen (Panter) til Asdal, Kærsgård og Knivholt († før 1419) og hans hustru Johanne Andersdatter (Stenbrikke), men blev på skiftet efter dem d.å. udlagt til rigshofmesteren hr. Anders Jacobsen (Jepsen) Lunge til Gunderslevlille, der havde været g. m. deres datter fru Ingeborg Nielsdatter (Panter) († 1391). 1546 skødede Poul Vinter Skårupgård m. ml. til sine søstersønner Chr. Christensen i Skårup og Jens Christensen til Egås. 1568 nævnes Christopher Pedersen i s. 153 Skårup. 1579 fik fru Karine Krabbe (K. af Østergård) († 1586), enke efter Niels Skeel til Nygård (Brusk hrd.) († 1561), og Otto Banner til Asdal m.v. († 1585) på hans hustru Ingeborg Skeel († 1604) til Voergårds vegne af kronen tilladelse til at tilforhandle sig bondeskylden i en selvejergd. i Skårup, formentlig identisk m. den 1546 omtalte gd. I første halvdel af 1600t. kom S. i underadmiral Jørgen Orning til Egets besiddelse; 1638 skriver han sig til S. (m. 51 1/2 tdr. hartk.); formentlig har han (el. fru Ingeborg?) da udvidet gdens mark anseligt ved at lægge andre gdes jord (Skårup bys?) derunder. 1662 var borggd. og ladegd. under et og ikke bygget anderledes end en bondegd. Efter Jørgen Ornings død 1644 arvede enken Lisbet Stensdatter Rodsteen sa. m. døtrene Christence Orning († tidligst 1653), Kirsten Orning († 1718), g. m. Niels Harbou til Søgård († 1675), Sophie Orning, g. m. Mogens Krabbe (K. af Østergård) til Vejbyvad († 1676) og Agathe Orning († 1684), g. m. Wolf Unger til Hæstrup. 1654 skødede Lisbet Rodsteen sa. m. døtrene Sophie og Agathe deres parter i S. til sidstn.s broder Vil Orning, der imidlertid døde senest 1658. Mogens Krabbe samlede derefter en del el. alle arveparter, og hans broder stiftamtmand hr. Otte Krabbe (K. af Østergård) til Holmegård m.v. († 1719) fik 1686 på de umyndige arvingers vegne kgl. bevilling, at S. (1688: 22,29 tdr. hartk. m. 204 tdr. land under plov) herefter måtte være en tiendefri bondegd., hvorefter den 1687 solgtes til tidl. foged på Eskær, Rasmus Jørgensen i Dal. 1693 ejedes den af Christen Lauridsen, der solgte gden (22 tdr. hartk.) m. noget gods til Otte Arenfeldt til Lerbæk († 1720), med hvilken herregd. den herefter var forenet til 1794, da sen. stiftamtmand i Norge Marcus Gjøe Rosenkrantz († 1838) solgte S. m. tiende (12 tdr. hartk.) for 4200 rdl. til forv. på Sæbygård Bo Johannesen Møller († 1842), sen. degn i Rubjerg. Han videresolgte gden 1798 for 5500 rdl. til Peder Hansen Milling på Tidemandsholm († 1838), fra hvem statskassen 1824 måtte overtage den p.gr.af skatterestance og først solgte den 1835 (skøde 1837) sa. m. Tolne kirke og det s.k. Bangsbo strøgods for 12.600 rbdl. sølv til købmand C. Sørensen og prokurator, vicekonsul Ferdinand Chr. Rørbye, Frederikshavn († 1860); de videresolgte 1837 gden (uden kirken m. tiender) for 4000 rbdl. sølv til Poul Møller, Elling ml., fra hvem den siden kom til s. 154 sønnen Chr. C. Møller, som 1857 bortmageskiftede den til Chr. Fr. Ingerslev. Siden ejedes den af Peter Chr. Wilhelm Frederiksen, fra hvem den 1874 på auktion for 35.000 rdl. blev overtaget af Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere, der s.å. solgte den (14 tdr. hartk.) for 37.000 rdl. til godsejer Andreas Skriver til Tidemandsholm († 1879), der straks afhændede den for 42.000 rdl. til forp. på Sæbygård O. L. Bang. Derefter tilhørte den prokurator E. K. Jørgensen, Kbh., kom 1885 på tvangsauktion og solgtes snart efter underhånden for 55.000 kr. + 4500 i restancer m.v. til propr. F. N. Westengård. Denne overdrog den 1894 til sønnen J. Westengård, som 1913 afstod den for 128.700 kr. til svigersønnen, forv. Hans Claus Chr. Bang, der n.å. solgte gden til propr. Niels Andersen. Denne overdrog den 1944 til sine 3 børn, af hvilke Knud Andersen nu er eneejer. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: A. P. Gaardboe i JySaml. IV. 1872–73. 216. C. Klitgaard. Vendsysselske Selvejerbønder, AarbVends. XVIII. 1949–50. 43–45. DLandbr. VII. 1935. 200 f.

I landsbyen Dverretved levede 1653 fru Lisbet Stensdatter Rodsteen, enke efter underadmiral Jørgen Orning († 1644), men flyttede s.å. derfra til Sortkær i Elling so. (jf. Børglum hrd.s tingbog 24/2 1653, Vennebjerg hrd.s tingbog 6/6 1653).

Tolnegård var i selveje indtil Klementsfejden, men inddroges af kronen og indløstes ikke. Den var i 1600t. bortfæstet til herredsfoged Søren Jensen († o. 1641) og derefter til dennes søn, herredsfoged (–1688) Ove Sørensen. Førstnævntes fader, herredsfoged Jens Sørensen, har formentlig også boet her. 1664 bortskødede kronen T., men gden var dog sen. (1680–87) igen krongods.

Litt.: C. Klitgaard. Vendsysselske Selvejerbønder, i AarbVends. XVIII. 1949–50. 44 f. Sa. Herredsfogeder og Tingskrivere i Vendsyssel fra Middelalderen til ca. 1800. 1937. 10 f.

I den sydl. del af so. har ligget en gd., der 1688 kaldes Bateborg.

Skove: En betydelig del af so. er dækket med skov og plantage. Størst er Tolne skov (el. tidl. Dalskov, 1662 Dallschou), der er på ca. 500 ha, hvoraf dog kun bevokset 343 ha, 48 ha med bøg, 7 ha med andet løvtræ og 291 ha med nåletræ. Skoven omfatter bl.a. Elisehøj plantage (anlagt 1889), Skærbækshede plantage og andre plantagearealer. Plantagerne er anlagt på tidl. lyngbevoksede hedebakker med vekslende jordbundsforhold, der dog stort set er bedst egnet til skovdrift. En overvejende del består af tarveligt sand. En del af Tolne skov drives som lystskov, og der findes en pavillon. Mange besøgende finder vej til det naturskønne område. Ejendommen ejes af et 1906 stiftet aktieselskab. S.f. Tolne skov ligger Skårup skov og Skårupgård plantage (168 ha, hvoraf bøg 6 ha, andet løvtræ 6 ha, nåletræ 140 ha og ubevokset areal 16 ha). Plantagen, den ældste i so., er anlagt 1876. Den står på vekslende, men dog gennemgående mager bund, der er tarveligst s.f. hovedvej A 11. Østligere ligger Nørregård plantage, anlagt 1889, hvortil slutter sig den lille skov Paradiset (gl. løvskov).

Litt.: Tolne Egnen, Hedeselskabets Tidsskrift. 1934. 295–300. Har. Skodshøj. Tolne Skov. 1956.

Fredede oldtidsminder: N.f. Tolne kirke langdyssen Stenhøj med store randsten og ødelagt kammer; ved Skørbækshede en stensætning, bestående af 6 oprejste sten, mul. resterne af en langdysse. 38 høje, der hovedsagelig findes i so.s vestl. del; flere er ret anselige, således Storhøjene og to af Bålhøjene, henh. sv. og nø.f. T. kirke. – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser, begge ved Skørbækshede, en langhøj og 17 høje. – Ved Skørbækshede er gjort et stenalders offerfund: 6 flintsegle og en flintplanke. Ved Dverretved er fundet en ret righoldig grav fra ældre romertid; i en mose ved Tolne er fundet 4 bronzekar fra yngre romertid.

Genforeningssten ved stien til Tolne skovpavillon. Smst. mindesten for etatsråd Jørgen W. Larsen 1943.

I Tolne bakker i Dybdal v.f. Tolne stat. har der været en helligkilde (Schmidt. DH. 130. AarbVends. 1926. 219f.). Her holdtes 24/8 (Skt. Bartholomæus’ dag) et kildemarked; den første lutherske præst Søren Draaby skal være blevet dræbt her (jf. C. Klitgaard i AarbVends. XII. 1937–38. 329f.). Markedet flyttedes 1853 til Hørmested kro og 1885 til Sindal.

Bavnen stod på Bålhøj (AarbVends. XX. 1953–54. 287).

Tolne so. var anneks til Elling indtil 1891, da det blev eget pastorat med Hørmested til anneks.

Litt.: P. Christensen. Eneboeren i Tolne bakker, AarbVends. 1958. 267–83. Se under Elling.