Tune sogn

(T. kom.) omgives af Greve, Karlslunde og Snoldelev so., Sømme hrd. (Vor Frue so.) samt Vindinge og Reerslev so. Den østl. del af so. er en bølget og leret moræneflade, der omtrent ved Tune hæver sig til en bakkeryg, hvori Baldershøj når 64 m og Rendebjerg 62 m. V. herfor omkring Tidselhuse bliver terrænet atter lidt lavere, og samtidig bliver jorderne sandede el. grusede, idet fladen kan betragtes som en hedeslette, dannet af smeltevandet fra en randmoræne, der nogen tid har stået fra Snoldelev mod n. i retning af Hedehusene. So. er skovløst.

Areal i alt 1955: 1407 ha. Befolkning 1/10 1955: 841 indb. fordelt på 239 husstande (1801: 401, 1850: 533, 1901: 801, 1930: 999). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 465 levede af landbrug m.v., 180 af håndværk, industri, 51 af handel, 30 af transportvirksomhed, 48 af administration og liberale erhverv, 77 af aldersrente, formue, pension olgn. og 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Tune (*1184 Tunæ, 1257 Tunae; u. 1797) m. kirke, skole m. bibl. (opret. 1941, 1900 bd.), kom.kontor, idrætsplads, Tune Sogns Laane- og Sparekasse (opret. 1880; indskud 31/3 1958 87.100 kr., reserver ca. 11.800 kr.), bankfilial, andelskølehus (1949), vokstavlefabr., grusgrav og telf.central. – Saml. af gde og hse: Tune Søndermark, Tidselhuse, Tune Hede m. Tune Landboskole, Tune Mark, Fløjterup. – Gårde: Lundegård (17,8 tdr. hartk., 82 ha; ejdsk. 335, grv. 204); Bakkegård (13,2 tdr. hartk., 52 ha; ejdsk. 245, grv. 145); Højgård (12,2 tdr. hartk., 58 ha; ejdsk. 255, grv. 150); Tunegård; Langagergård; Baldershøj; Rendebjerggård.

Tune so., der udgør én sognekom. og sa.m. Snoldelev so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Reerslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 403. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Kirken består af romansk kor og skib samt gotisk v.forlængelse, tårn i v. og våbenhus i s. Den romanske bygn. er opf. af kridtkvadre på skråkantsokkel, der endnu ses ved skibets s.dør. I koret spores tilmurede rundbuevinduer mod ø. og n., mens der i skibet, som spidser temmelig kraftigt til mod ø., har været to vinduer i hver side, alle tilmuret med munkesten. N.døren spores svagt, og s.døren står fuldstændig bevaret med rundbuet stik, karmanslag og indvendige smige, afdækket af egeplanker. Korbuen, der er noget forhugget, flankeres af rundbuede sidealternicher, den i s. tilmuret. I slutn. af 1300t. indbyggedes i kor og skib krydshvælv og ved sa. tid opførtes våbenhuset, kirkens ældste tilbygning, der er hvælvet og i sv.hjørnet mod sædvane har en vindeltrappe med indvendig adgangsdør. V.forlængelsen fra beg. af 1400t. s. 1182 er sikkert planlagt som underdel for et aldrig bygget tårn, idet den har svære mure, der mod n. rummer en ligeløbende trappe med rundbuet yderdør. Det hvælvede rum har mod v. et tilmuret rundbuet vindue med ejendommelig karmprofil, der også findes i Ballerup. Den bag tårnet skjulte taggavl har haft vistnok syv højblændinger, deraf fem nu synlige. V.tårnet fra 1400t., hvis krydshvælvede underrum er indrettet som ligkapel, har trappehus i n. Det rummelige mellemstokv., der sikkert har været brugt som oplagsrum, har mod s. en tilmuret luge. Gavlene er vistnok helt fornyet. Kirkens nu åbne vinduer er sengotiske, dog noget ombyggede. Alterbordet af kridtkvadre er skalmuret og forhøjet 1914. Altertavlen i senrenæssance med bruskbarokke enkeltheder er malet 1626, men stærkt fornyet 1914 ved billedskærerinden Mette Mortensen. Samtidig indsattes nyt maleri, kopi efter Skovgaards Den gode Hyrde, ved C. Bang. Alterkalk fra slutn. af 1500t. Sengotiske stager. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang. D. 405.) Sydty. fad o. 1575 m. Bebudelsen, indkøbt 1619. Fontelåg 1656 af Laurids Snedker i Roskilde. Prædikestolen fra 1616 er et tidligt arb. af Brix Snedker i samarb. med andre, med gode relieffer. Stoleværk 1912, præstestol 1932 tegnet af Langballe i Caspar Lubbekes maner. Klokker: 1) 1790, D. C. Herbst, 2) 1870, Gamst og Lunds Eftf. En †klokke fra 1590 af Borchardt Gelgeter var støbt til Arrie i Skåne. – I våbenhuset en stærkt udslidt gravsten fra o. 1350 over præsten Mogens (Magnus).

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 1034–44.

På kgd. er begr. landboskoleforstanderne A. Svendsen, † 1912, J. Brink Lassen, † 1919, og N. Bredkjær, † 1940, samt landbrugslærer Chr. Christensen, † 1921.

Tunegård er dannet 1916 af propr. L. Petersen ved sammenlægning af to gde, hvorved T. fik 22 5/8 tdr. hartk. Laurits Petersen er stadig (1959) ejer.

Tune Landboskole har sin oprindelse i Michael Gjøes Folkehøjskole, der blev oprettet 1866 (indviet 18/1 1867) af bestyrelsen for Det Gjøeske Legat, stiftet ved testamente 1795 af Mich. Gjøe til Gjeddesdal (se ovf. 1173). Forfatteren Chr. Richardt var forstander 1867–71, hvorefter skolen gik over til at virke som landboskole, dog med højskoleafdeling ved siden 1873–91. Fra 1947 er skolen en selvejende institution. Forstandere har været Anders Svendsen 1871–96, J. Brink Lassen 1896–1917, Niels Bredkjær 1917–40, Johannes Larsen 1940–46, medforstander fra 1946, A. O. Rasmussen fra 1946. Skolen har ml. 120 og 130 elever årlig, har siden 1871 haft 10.700. Der er 5 el. 6 lærere foruden forstanderen. Bygningerne, der danner en 4-længet gd., er for de ældste deles vedkommende opf. 1866 af Hans J. Holm; 1904 foretoges en større ny- og ombygning, og 1952–56 er opf. bl.a. gymnastiksal og maskinhal. Avlsbygn. er dels opf., dels udvidet 1958. Jordtilliggende 35 ha. Mindesten rejst 1914 for A. Svendsen, 1925 for landbrugslærer Chr. Christensen. I foredragssalen buste af J. Brink Lassen (1935, udf. af Sv. Rathsack) og malerier af A. Svendsen (af Tony Møller) og N. Bredkjær (af Troels Trier 1943). I en af skolestuerne 43 landbrugshistoriske akvareller af Rasmus Christiansen.

Litt.: Tune Landboskoles Jubilæumsskrift 1871–1946. 1948.

Fredede oldtidsminder: 4 middelstore høje, deriblandt Baldershøj s. og Vildshøj n.f. byen. – Sløjfet el. ødelagt: 3 dysser og 5 høje.

Genforeningssten i Tune by.