Uth sogn

(Tyrsted-U. kom.) omgives af Skjold, Rårup og Bjerre so., Hatting hrd. (Tyrsted so.) samt Horsens fjord. Grænsen til Hatting hrd. følger den øvre del af Klokkedal bæk, der i en dyb, v-formet, skovklædt dal løber forbi Boller vandml. til Horsens fjord. Til so. hører Bjerrelides høje, stejle n.-skråning m. Purhøj og en nabobakke (trig.stat.), der begge når 121 m. Se i øvrigt Bjerre so. Fra Purhøj er der en storslået udsigt over det småbølgede morænelandskab, der fra foden af Bjerrelide strækker sig ned til Horsens fjord m. de meget besøgte steder Boller Nederskov og Boller park m. dens sjældne træer. Andre skove er Roldskov og Ustrup skov. Gennem so. går landevejen Horsens-Glud-Juelsminde og længst i v. vejen fra Horsens over Bjerre til henh. Vejle og Juelsminde.

Areal i alt 1960: 2118 ha. Befolkning 26/9 1960: 833 indb. fordelt på 252 husstande (1801: 568, 1850: 717, 1901: 666, 1930: 723, 1955: 870).

I sognet byerne: Uth (*1492 Voed, 1495 Wodh; u. 1781) m. kirke, forskole og filialbibl.; hospitalet (opret. af Kirstine Munk, † 1658), der sen. har været benyttet som højskole og børneasyl, er nu nedbrudt; Sejet (*1416 el. *1418 Sede, 1511 Seydt; u. 1793) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 250 indb. fordelt på 80 husstande (1955: 248); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 33 levede af landbr. m.v., 81 af håndv. og industri, 27 af handel og omsætning i øvrigt, 11 af transportvirksomhed, 48 af administration og liberale erhverv, 12 af anden erhvervsvirksomhed og 28 af formue, rente, understøttelse olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. forskole, filialbibl. og kro; Over- og Neder Ustrup (1477 Wrstrop, 1556 Udstrup; u. 1782). – Saml. af gde og hse: Boller (dannet ved udstykning af Boller hovedgd.); Eskemose; Søndermark; Nørremark (dannet ved udstykning fra Christiansminde) m. forsøgsgd. – Gårde: hovedgd. Boller (*1350 Boluer, 1435 Boluer, 1442 Boller), udstykket, nu sygekasse-rekreationshjem, m. restaurationen Fiskerhuset og vandml.; Christiansminde (tidl. under Boller; 32,1 tdr. hartk., 162 ha; ejdv. 970, grv. 473); Thyrasminde; Kærslund; Fuglsang; Herløkke. Klokkedalshøj, skovriderbolig.

U. so., der sa. m. Tyrsted so. i Hatting hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, hører under 56. retskr. (Horsens) m. tingsted i Horsens, under 40. politikr. (Horsens), 34. lægekr. (Bjerre og Hatting hrdr.s), Vejle amtstuedistr. m. amtstue i Vejle, under 37. skattekr. (Bjerre m. fl. hrdr.), a.s ejendomsskyldkr.s 1. vurderingskr. (Bjerre hrd.) og a.s 5 folketingsopstillingskr. (Bjerre). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 130. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den anselige kirke, som har erstattet en granitkvaderbygn. fra romansk tid, er i alt væsentligt opf. 1575–77, men denne ret enestående renæssancebygn. blev 1869 omdannet til en nyromansk basilika – et meget beklageligt tab. Renæssancekirken, der som sgt opførtes 1575–77 af fru Karen Gyldenstierne i årene efter hendes mands død, var formet som et treskibet, rektangulært langhus m. rundbuede hvælv i midtskibet og spidsbuede i sideskibene, alt under ét tag. Hertil føjede sig et tårn mod v. og et gravkapel mod s. 1869 omformedes under ledelse af F. Uldall denne bygn. m. bibeholdelse af det meste murværk af røde mursten i krydsskifte til en treskibet, nyromansk basilika m. bjælkeloft i midtskibet og grathvælv i sideskibene. Midtskibets mure forhøjedes over de lavere sideskibstage og fik rundbuede, dobbelte vinduer om småsøjler m. trapezkapitæler. I ø.gavlen indsattes et højtsiddende cirkelvindue. Tårnet fik højt, let opskalket pyramidetag, og hovedindgangen forlagdes til dets v.side. Over portalen er anbragt en granittympanon m. fremstilling af livstræ – formentlig stammende fra den romanske granitkvaderkirke (Mackeprang.JG. 239). Kapellet har i sit indre bedst bev. renæssancebygningens karakter, især i de to krydshvælv m. ejendommelige ribbeprofiler og stærkt slyngede hjælperibber. På skibets ø.gavl ses initialer for Karen Gyldenstierne og på tårnet for Erh. Wedel-Friis og hustru samt 1773. – Altertavlen er en lutheransk fløjtavle i ungrenæssance m. nadverordene og fadervor; den er bekostet 1577 af Karen Gyldenstierne og istandsat 1724 af grev Reventlow, da formodentlig nadvermaleriet i Thranes manér indsattes. De anselige malmstager fra 1594 bærer Otto Christoffer Rosenkrantz’ og Gisele Podebusks våben og initialer. Smuk, romansk granitfont af Horsenstype m. løver og palmetter (Mackeprang.D. 258). Fad af nederl. type, 1622. Prædikestolen fra 1732 er et jævnt arb. i provinsiel barok. Orgel 1894. Klokke 1868 af Stallknecht, Horsens. – I kapellet, der før har været adskilt fra kirken ved en mur, men nu kun ved et jerngitter, findes indbygget i væggen et ejendommeligt epitafium m. liggende sten over Holger Ottosen Rosenkrantz til Boller og Rosenvold, arvsiddende høvedsmand på Skanderborg og Bygholm, † 1575, Mette Krognos, † 1558, samt Karen Gyldenstierne. Foruden krigeren ml. de to hustruer ses figurer af to småpiger, Margrete og Ellen (CAJensen. Gr. 615). På væggen er ophængt et oliemalet portræt fra 1578 af Holger Rosenkrantz og Karen Gyldenstierne s. 949 m. fire børn. Desuden står her tre marmorsarkofager indeholdende ligene af Jens Krag-Juel-Vind til Juellinge, † 1776, hans hustru Cathrine, f. Gram, † 1810, samt Cathrine W. Juel, f. Wedell-Jarlsberg, † 1786. I tårnrummet gravsten over jomfru Margrete, Holger Rosenkrantz’ datter, † 1551 – en trapezformet sten m. to våben (CAJensen. Gr. 240). Desuden over Jens Nielsen, Boller ml., † 1698, og hustru. En gravsten over Otto Holgersen Rosenkrantz, † 1525, var opr. i Lübeck, men flyttedes siden til Uth for endelig at havne i Hornslet kirke, Randers a. I koret mindetavle over befalingsmænd i slaget ved Heide i Ditmarsken 13/6 1559 samt kalkmalede våben for Holger Rosenkrantz og Karen Gyldenstierne, 1575.

I kirken er bl.a. begr. rigsråden Holger Rosenkrantz, † 1575, og adelsmanden Otte Christoffer Rosenkrantz, † 1621.

På kgd. er bl.a. begr. maleren Thorvald Læssøe, † 1878, og hans hustru, komtesse Emy Krag-Juel-Vind-Frijs, † 1863.

Boller tilhørte 1350 Otte Limbek, sen. hr. Mogens Munk (Bjælke-M.), efter hvis død 1410 dronn. Margrethe beskyldtes for at have bemægtiget sig hans ejendele i Bygholm og B.; 1435 blev der dog afgivet erklæringer om, at dronningen havde givet hans bror hr. Stig Munk »en god del« tilbage. B. tilhørte 1461 Mogens Munks datter Anne Munk († o. 1462), g. m. rigsråd hr. Henrik Knudsen (Gyldenstierne) († 1456), hvis svigersøn, hofm. hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) († 1503) fra før 1483 besad gden (1477 var væbneren Jes Ulf foged på B.). Allr. 1494 udlagde han gden som arv til sin søn rigsråd Holger Eriksen (Rosenkrantz) og efter dennes død 1496 til hans børn 1499. Af disse døde hr. Holger Rosenkrantz barnløs 1534, mens hr. Otte Rosenkrantz († 1525) efterlod en række børn, der 1542 udkøbte faderens svogre hr. Christian Friis (af Haraldskær) til Krastrup og hr. Axel Brahe til Krogholm. Rigsmarsk hr. Holger Ottesen Rosenkrantz († 1575) blev eneejer, og han og hans enke Karen Gyldenstierne († 1613) afrundede godset ved mageskifter m. kronen. 1592 var B. overtaget af sønnen Otte Christoffer Rosenkrantz, der pådrog sig uhyre gæld, hvorfor arvingerne ved hans død 1621 straks solgte B. s. 950 og Rosenvold for 240.000 rdl. til fru Ellen Marsvin. Mul. havde Chr. IV lånt hende pengene, for 1630 kunne han tvinge hende til at afstå gdene til sin datter, kongens hustru Kirstine Munk, der var faldet i unåde og fremtidig måtte bo her, nærmest som fange. Efter hendes død 1658 på B. måtte arvingerne for gæld afstå gden (208 tdr. hartk.) m. gods til Albert Baltsar Berns enke og Leonhard Marselis; 1664 kom B. til Mogens Friis til Favrskov, der 1672 oprettede grevskabet Frijsenborg; m. dette fulgte B. som allodialgods til 1844, da den indlemmedes. Grevskabet ophævedes 1920, og ved lensgreve Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs’ død 1923 arvedes B. af datteren komtesse Agnes Louise Krag-Juel-Vind-Frijs, g. m. lensgreve Erik Bernstorff-Gyldensteen til Gyldensteen. Hun solgte 1930 godset, der omfattede B., Christiansminde, flere mindre forpagtergde og 1384 ha skov til staten for ca. 2 1/4 mill. kr.; B. hgd. (76 tdr. hartk., 344 ha) udstykkedes helt, Christiansminde solgtes, efter at et areal var udstykket, forpagtergde solgtes, og skovene blev til B. statsskovdistr.; i alt oprettedes 35 statshusmandsbrug, og B. hovedbygn. og park solgtes til sygekasserne i Skanderborg, Horsens og Kolding, der omdannede gden til et hvilehjem. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. Westergaard i DSlHerreg. IV. 471–80. M. Hansen. Fangen paa B., AarbVejle. 1932. 44–72. DLandbr. V. 13–15. H. H. Fussing. Kirsten Munk som frue paa B. og fange paa Stjernholm len 1630–35, JySaml. 5. Rk. IV. 1939–40. 15–60.

På den flade kystslette ud til Horsens fjord ligger i skovbrynet på et stort, rektangulært voldsted, omgivet af brede, vandfyldte grave, den grundmurede hovedbygning. Det anselige, firefløjede anlæg, der som helhed er fra 1500t., præges nu stærkt af ombygning og reduktion og er forlængst berøvet al ydre pragt; den fremtræder nu i 1700t.s enkle dragt som en anselig, værdig bygn., der alene virker ved sine gode proportioner. Af borggårdens fire sammenbyggede huse er det ndr. ældst, utvivlsomt rejst af rigsmarsk Holger Rosenkrantz, kort efter at han 1548 havde taget ophold på Boller, som han 1551 blev eneejer af. Det store hus, hvis murværk er sat i en blanding af middelald. og vendisk skiftegang, står nu i to stokv., men har utvivlsomt opr. haft et øvre halvstokv., samt skal have haft to hjørnetårne, hvoraf dog nu ingen spor lader sig se. Midterst i nedre stokv., der kun er lidt hævet over niveau, er fra opførelsestiden bev. en prægtig, overhvælvet sal gående fra væg til væg, med krydsribbehvælv hvilende på søjleskafter af tidlig middelald. oprindelse, vistnok fra en nedbrudt kirke (Sejet?). I bygn.s fundament indgår endv. fint tilhugne granitkvadre og billedsten af gejstlig proveniens. Sen. (antagelig i 1550ernes slutn.) er der i de to rum i husets ender indbygget tøndehvælv. Omend murværket synes stærkt fornyet, er der på gårdfaçaden i nedre stokv. bev. tre dobbeltbueblændinger, der er alm. forekommende i nørrejy. arkitektur fra 1500t.s første del. N.fløjen gik opr. kun til den nuv. ø.fløjs hjørne, og dens forlængelse stammer vistnok fra den store ombygning o. 1759. På havefaçaden er o. 1850 opf. en stor, skæmmende trappe op til det øvre stokv.

Det er uvist, om ndr. fløj har stået isoleret el. har knyttet sig til et ældre anlæg, men en meget smukt udsk. sandstenstavle m. Rosenkrantz- og Gyldenstierne-våbnet (nu anbragt på ø.fløjens gårdfaçade, men sikkert opr. indsat i denne fløjs nu nedrevne, ottekantede tårn) meddeler, at »Aar efter Gvds Byrdt 1588 lod Frv Karen Gylden Stiern sallig Holger Rosen Krandtzes til Boller opbyge thete Hvs Gvdt Almectigste bevare thedt fra Waade oc Skade Amen«. Ikke meget yngre er den vestre fløj, hvori der er gennemkørselsport, mens sdr. fløj mul. er noget ældre, om end de begge i deres nuv. skikkelse i meget væsentlig grad præges af ombygning og delvis fornyelse i 1700t.s midte. Østre hus er som ndr. i to stokv. uden kælder, dog af ringere højde, og har store vinduer m. kurvehanksbuer og skråkantsprofil. Det ottekantede tårn er sandsynligvis nedbrudt 1759. Sdr. hus har som vestre hus to stokv., hvoraf det nedre dog nærmest er en høj kælder; i sdr. hus er her bev. tøndehvælv og murværk i munkeskifte. På gårdsiden er i muren indsat en tidl. middelald. gravsten over Peder Gødesen Fot.

Da gden »var nærmest ubeboelig«, lod lensgreve Chr. Friis hele anlægget underkaste en gennemgribende ombygning og modernisering 1759 og flg. år. Herved blev sdr. og vestre hus vistnok som helhed fornyede over kælder og sokkel, dog m. anv. af gl. materialer, og de tre fløje afdækkedes m. store valmtage, medens den højere ndr. fløj fik halvt afvalmede gavle. Bygn. blev vistnok overpudset og fik gevændere om vinduerne, hvilke dog atter er fjernet i forrige årh. Det indre udstyredes m. stor pragt, m. korridorer langs borggården og rumsuiter langs ydermuren. Til minde om restaureringen lod lensgreve Erhard Wedel-Friis 1769 over s.fløjens hovedportal, der er i den øvre etage, over en høj, tosidig fritrappe opsætte en marmortavle m. lat. indskr.

If. lensgreve Chr. Friis’ testamentariske bestemmelser af 17/6 1760 bestemtes Boller til enkesæde for grevskabet Frijsenborg, som det dog først 1844 blev indlemmet i. 1930 blev slottet og parken erhvervet af De samvirkende Sygekasser i Horsens, Skanderborg og Kolding, der her s. 951 har indr. rekonvalescenthjem. I borggården er rejst en mindesten herfor.– I nyeste tid er der i v.fløjens tag indsat skæmmende vippevinduer. Det righoldige inventar fra Frijsernes tid er nu adsplittet. Hovedbygn. er fredet i kl. A.

Ladegården udgjorde et meget vidtløftigt og anseligt, trefløjet, grundmuret, stråtækt anlæg, der som helhed var opf. samtidig m. hovedbygn. i 1500t. af munkesten i krydsskifte og m. vinduer m. kurvehanksbuer. Efter udstykningen 1938 blev den nedrevet.

Den store park i arealet n.f. hovedbygn. op mod skoven, hvor den afgrænses af en nu overpudset munkestensmur, rummer mange store, gl. træer, bl.a. ege. Det bekendte store lindetræ, hvorunder der ved Chr. VIII.s besøg 1844 kunne dækkes til 180 pers., omblæste i julestormen 1902. På Boller indrettedes 1875 det første fasaneri i landet. Til landevejen fører en stor allé; if. Pont.Atlas fandtes der i skoven et nu forsv. lysthus, og deromkr. 8 alleer, hvoraf nogle gik ned til fjorden.

Christiansminde (1850: 21 tdr. hartk.) var en afbyggergd. fra Boller. 1930 solgtes den (32 tdr. hartk.) til forpagteren, H. J. Petersen († 1957), hvis enke, fru J. Petersen, nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 15–16.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning er en lang længe m. halvt afvalmede gavle og kort tværfløj i n.; en firefags kvist på gårdsiden er nyere. Bygn. er opf. 1853 af lensgreve J. Chr. Krag-Juel-Vind-Frijs, der kort før 1824 havde anl. gden. De anselige, grundmurede avlsbygninger er delvis fra 1851.

Enestegden Rold (1449 Raldh, 1462 Rold) tilhørte 1449–62 væbneren Bertel Friis, 1476-77 Jens Friis, 1558 Holger Rosenkrantz til Boller.

Boller birk eksisterede i hvert fald o. 1550. Holger Rosenkrantz fik 6/12 1558 tilladelse til, at Ustrup i Uth so. og en enestegård, kaldet Rold, måtte høre under Boller birk. 1/2 1560 fik han bevilling på, at byerne Tyrsted og Nedergårde måtte have fri birkeret under Boller birk. Fra 1670erne havde Boller og Møgelkær fælles ejer, idet de begge hørte under Frijsenborg. De to herregårde fik da fælles birk, idet det 2/3 1700 blev bevilget, at birkeretten måtte omfatte det gods, som hørte under de to gde og ikke lå længere borte end to mil herfra. 1751 hørte til Boller birk gods i flg. so.: Tyrsted, Uth, Barrit, Stouby og Rårup, mens der til Møgelkær lå gods i Glud, Skjold, Rårup, Klakring, Stouby, Hornum, Stenderup, Bjerre, Ølsted og Korning so. Boller og Møgelkær birker blev nedlagt if. kgl. resol. af 14/4 1852, idet de i et og alt blev lagt under Bjerre-Hatting hrd.

Tinghuset var en tid i Ustrup, men da det blev nedbrudt, blev tinget holdt på Boller (Pont. Atlas).

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 211, 313–14.

Skove: En del skov (439 ha), der hører under Boller statsskovdistr., således Boller Nederskov, 160 ha, største delen, 42 ha, af Boller Overskov, i alt 59 ha, nordl. og østl. del, 46 ha, af Klokkedal skov, i alt 67 ha, Rold skov (1683 Roldschouf), 72 ha, en del, 86 ha, af Bjerre skov, i alt 280 ha, og endelig Ustrup Bjerge, 28 ha. Boller statsskovdistr. er på i alt 1385 ha og omfatter en række spredte skove s.f. Horsens fjord og langs Vejle fjord i so. Tyrsted, Rårup, Bjerre, Stenderup, Ølsted, Korning, Hatting, Stouby og Barrit, jf. de enkelte so. Skovdistr.s bevoksede areal, 1293 ha, fordeler sig således til træarterne: bøg 565 ha, eg 283 ha, ask og ær 162 ha, andet løvtræ 38 ha og nåletræ 245 ha. Terrænet er stærkt vekslende. Det hæver sig fl. st. til betydelige højder, medens det andre st. er mere jævnt. Jorden er sædvanlig stærkt lerblandet, og den fysiske tilstand er gennemgående gunstig. Ofte er der god muldjord. De relativt gode klima- og jordbundsforhold synes navnlig at egne sig for dyrkning af løvtræer som bøg, eg, ask og ær. Især langs Vejle fjord udvikler bøgen sig godt. Af nåletræ menes ædelgranen at klare sig bedst. I Boller Nederskov mærkes den smukke eg Kongeegen.

Største delen af skovene under Boller statsskovdistr. har i hvert fald tilbage til midten af 1300t. hørt under Boller gods, der op gennem tiderne har været i en række skiftende adelslægters besiddelse. Fra 1844 lagdes Boller gods ind under grevskabet Frijsenborg efter siden 1663 at have tilhørt grevskabet som allodialgods. Bollers skove var i en væsentlig del af perioden under Frijsenborg opdelt i et nordl. og et sydl. distr., men 1918 sammenlagdes de to distrikter til ét. Ved skøde af 8/3 1930 overtog den da. stat Boller gods, og skovene henlagdes under direktoratet for statsskovbruget.

Litt.: VII. Nordiske Skovkongres. Boller statsskovdistrikt. 1951. 103–26.

En folkehøjskole i Uth oprettedes 1853 af komtesse Emy Frijs med Morten Eskesen som forstander, men ophørte næste år af mangel på tilslutning. 1867–70 genoprettedes den m. cand. theol. C. E. Otterstrøm som forstander, men nedlagdes atter og benyttedes i nogle år som asyl.

Sejet har tidl. været et eget so. 1574 fik Holger Rosenkrantz skøde på kirken m. kgd. og jord m. tilladelse til at nedbryde kirken og benytte materialet til forbedring af Uth kirke, hvortil so. blev lagt. På stedet for kirken er 1962 rejst en mindesten.

I Sejet lå gden Blommegård (*1416 el. *1418 Blommegaard). Desuden nævnes tidl. Nedergård (*1492 Nedergord) samt møllen Bommermølle (1683 Bommer Mølle, Bohmmer Møhle), sen. også kaldet Overmølle. – Boller Savmølle hed tidl. Kokmølle (*1492 Koc Mølle) el. Nedermølle.

Fredede oldtidsminder: På Sejet mark et delvis sammenskredet dyssekammer; dernæst 9 høje, hvoraf de 8 ligger i Bollers skove. – Sløjfet el. ødelagt: 13 høje. – Køkkenmøddinger kendes fra Boller Nederskov, en jernalders boplads i Klokkedalen.

I U. so. fødtes 1725 kobberstiksamleren F. A. Müller, 1805 købmanden J. S. Borch.