Vejleby sogn

(Tirsted-Skørringe-V. kom.) omgives af Skørringe og Tirsted so., Lollands Sønder hrd. (Gloslunde, Landet og Ryde so.). I so. ligger en lille enklave af Tirsted (Slidsholm). Den lavtliggende yderst jævne moræneflade sænker sig langsomt mod s., hvor den nordl. del af den tørlagte Rødby fjord med den deri liggende tidligere ø Hæsø hører til so. Hvor vejene over Rødby fjord mødes, ligger den knap 10 ha store mindepark med festplads, besøgt af mange sommergæster. Det skovløse so. har mod n. en fortrinlig leret morænebund, mens Rødby fjord-delen er af noget vekslende og mindre god kvalitet. Gennem so. går landevejen Rødby-Nakskov.

Areal i alt 1950: 1141 ha. Befolkning 7/11 1950: 431 indb. fordelt på 133 husstande. (1801: 357, 1850: 395, 1901: 412, 1930: 482).

I sognet den enligt liggende Vejleby kirke og byen: Vejleby (1333 Wæthælby; u. 1792) m. skole (opf. 1905, nedlægges 1956, når centralskolen i Brandstrup i Tirsted so. er færdig), forskole (opf. 1911), asyl (opret. af C. Reventlow for 6 kvinder fra Kristianssæde, Reventlow el. Brahetrolleborg) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Vejleby Holle, en del i Tirsted so.; Vejlebyskov m. elektricitetsværk og savværk; Maglebjerg; Hæsø. – Gårde: Maglebjerggd. (17,8 tdr. hartk., 70 ha; ejdsk. 245, grv. 152); Duesminde (14,1 tdr. hartk., 60 ha; ejdsk. 235, grv. 136); Trætteskovgd.

V. so., der sa.m. Tirsted so. og Skørringe so. udgør een sognekom. og sa.m. Tirsted so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so. So. udgør 2. udskrivningskr., 239. lægd og har sessionssted i Maribo.

Kirken, (viet Skt. Nicolaus) ligger ensomt nær en gren af den nu udtørrede Rødby fjord. Bygn. består af romansk kor og skib, gotisk v.tårn m. pyramidetag og moderne våbenhus i n. De middelald. dele er af munkesten, men alt dækkes af grå stænkpuds. Kor og skib har dobbelt skråkantsokkel, som løber af på hjørnelisener. Gesimserne er fornyet ligesom gavlenes kamtakker. I korgavlen spores to tilmurede (romanske?) vinduer. I de nuv. lysåbninger sidder store empirevinduer af træ. Skibets s.dør er tilmuret og et portalfremspring borthugget, n.-døren er åben, men ommuret. På tårnet står under en krone initialerne HBII DK (hr. baron Jens Juel og hustru Dorthe Krag). I koret er i gotisk tid indbygget en ottedelt hvælving, skibet har fladt, gipset loft. En spidsbuet åbning forbinder tårnrum og skib. – Alterbordet, af munkesten, dækkes af et panel i ungrenæssancestil fra o. 1570 m. udskårne planteornamenter, mands- og kvindehoveder. Altertavlen er et gl., godt maleri (Kristus i Gethsemane) i Rembrandts manér, indsat i en portalramme fra o. 1800. Alterstager af senmiddelald. type. Døbefont af træ fra o. 1800. Nederl. dåbsfad o. 1650. Prædikestol i renæssancestil (et malet årst. 1619 er nu forsv.); stolen er beslægtet m. de »C L« signerede arbejder (Gurreby, Tirsted, Fejø, Kettinge). I våbenhuset en jernbunden pengeblok fra 1600t. Klokken, støbt af Jacob Jeremisen 1696, hang tidl. i Landet kirke. I skibet en mindetavle over insp. ved grevsk. Kristianssæde Jacob Laursen Morsleth († 1776). En gravsten over sgpr. Rasmus Rasmussen Schiørring († o. 1643) er indmuret i korets sydvæg.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 826–33.

Maglebjerggård ejedes i slutn. af 1800t. af propr. Hans J. Justesen og sen. hans søn Jørgen Justesen. Sidstn. solgte 1902 for 70.000 kr. gden til propr. Peter Chr. Justesen, som 1909 videresolgte den til propr. P. H. M. C. Dornonville de la Cour, Holmegård, og Johs. Henrik Freiesleben. 1914–25 ejedes M. af propr. M. P. Rasmussen, derefter af Edm. Larsen og fra 1947 af fabr. A. Mengel.

Litt.: DLandbr. IV. 1932.

En forsv. landsby Torpe (*1387 Torpe sogen) m. præstegd., 4 andre gde og degnebolig lå lige ved kirken, hvorfor denne ofte kaldtes Torpe kirke. 1624 var de fire gde lagt sammen til een (1643 Torpegaard), der blev ødelagt under svenskekrigene og ikke genopbygget. 1687 mageskiftede kronen Torpegårdens jord og præstegården til baron Jens Juel til Juellinge, og efter sognesammenlægningen 1694 forsvandt også præstegd. og degnebolig. – N.f. Vejleby har der ligget en by el. gd. Pallerup (*1387 Pallerup, 1493 Palurppe), endnu nævnt 1681 i marknavnet Pallerup Toffte og afsat på Vid. Selsk.s kort 1776. – 1688 nævnes i so. gårdene Bunckegd., Bøtegd., Hougd., og Koldinggd., den sidste dog som øde og nedbrudt siden 1630erne.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 395 f. Stedn. XI. 1954. 107.

Der er ikke og vides ikke at have været oldtidsmindesmærker i so., men der er gjort en del fund fra jernalderen: Ved V. er undersøgt en større boplads fra ældre romertid; ved V. skov er 1845 fundet en guldhalsring fra germansk jernalder og ved V. en matrice (guldsmedeform) til et vikingetidssmykke.

Litt.: Sophus Müller i Aarb. 1906. 124–53, 206, 220, 223.

Ovenn. asyl oprettedes 1845 af Chr. Detlev greve Reventlow for den ham udbetalte metalværdi af den fundne guldhalsring.

I sogneskellet til Landet so. (se s. 736) er rejst et mindesmærke for Kaj Munk.

Vejleby var eget pastorat til 1694, derefter sammenlagt med Tirsted og Skørringe indtil sidstnævntes udskillelse 1918, siden anneks til Tirsted.

1930 anlagdes en ca. 10 ha stor mindepark i den udtørrede Rødby fjord, og der rejstes en mindesten for udtørringen med vandstandsmærker for daglig vande og for vandets højde under stormfloden 1872. I parken findes desuden mindesten for foregangsmændene for udtørringen, grd. P. Pedersen, Hollegd. († 1947), godsejer Moesgaard-Kjeldsen († 1935) og grd. Rasmus Larsen, Holeby († 1936).

Litt.: se u. Tirsted.