Bregninge sogn

(Kettinge-B. kom.) omgives af Toreby og Kettinge so., Nysted landso. samt Herritslev, Musse og Døllefjelde so. Den jævne moræneflades ensformighed brydes i so.s midte af et mere ujævnt terræn med ret høje bakker og mellemliggende små, mosefyldte lavninger. Højeste punkt 27 m (trig. stat.) ligger v.f. Bregninge kirke. Jordbunden er her stedvis noget sandet, men i øvrigt dominerer de lerede jorder. Den eneste skov er Bregninge skov mod nø.

Areal i alt 1950: 1039 ha. Befolkning 7/11 1950: 317 indb. fordelt på 82 husstande. (1801: 229, 1850: 392, 1901: 373, 1930: 357).

I sognet byerne: Bregninge (1462 Bregninge; u. 1801); Grønnegade (1664 Grønegade; u. 1798) m. Bregninge kirke og skole; Underup (*1486 Wnderup, 1498 Vnnorpæ; u. 1798); Lågerup (*1484 Lackerup, 1505 Logerop; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Torup Gårde (*1496 Thorope; u. 1798); Kirkemark Gårde; Syttenbanken.

B. so., der sa.m. Kettinge so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Nysted og hører under de sa. kr. som Våbensted so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing) og under amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 225. lægd og har sessionssted i Nysted.

Kirken består af romansk kor og skib og gotisk våbenhus, alt muret af munkesten i munkeforbandt. Den romanske kirke har hjørnelisener og dobbelt skråkantsokkel, på korets ø.gavl ligger desuden to mellemlisener m. tilmuret vindue i midten. I korets s.side sidder en præstedør, der ligesom skibets to portaler er anbragt i et lille murfremspring. S.portalen, m. søjlestave i falsene, er stadig i brug, n.portalen er tilmuret. Hver af skibets langmure har to tilmurede, romanske vinduer. Koret og en del af skibets n.side har som gesims et tandsnit. I kor og skib er i gotisk tid indbygget krydshvælv, der i skibet er seksdelte. – Altertavle i højrenæssance fra 1600–10 beslægtet m. tavlen i Kettinge, men stærkt omdannet. Tidl. skal på tavlen have været malet lensmand på Ålholm Laurids Grubbe og fru Anne Sparres våben og initialer samt midt på tavlen sgpr. Zacharias Christophersens navn. I storstykket er indsat et maleri fra o. 1750 af Jesus i Gethsemane; tidl. fandtes et bill. af nadveren. Alterkalk skænket 1663 af sgpr. Rasmus Simonsøn Alrod og Ingeborg Jacobsdatter; knop og bæger nyere. Alterstager i renæssance fra o. 1600. Døbefonten er en groft tilhugget romansk monolit af granit m. tovsnoninger. Dåbsfadet er et sydty. arb. fra o. 1575. Prædikestol i højrenæssance fra 1600–10 svarende til stolen i Gurreby; samtidig himmel.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1101–08.

I Bregninge har der ligget en adelig sædegd. 1462 omtales væbn. Jordan Holst i B. – S.å. nævnes Niels Jepsen af B. (mul. en søn af herredsfoged i Musse hrd. Jep Kaare), som m. sin moder fru Grete var arving efter fru »Grete Reberss« (vist Margrethe, Erik Evertsens datter, g.m. Henrik Reberg), »som brændt var«. – Sen. må gden være kommet til ovenn. Jep Kaares datter Karine Jepsdatter Kaare, der ægtede Hans Brand, som 1486 og 1496 boede i B. 1511 nævnes Henning Brand i B., som vist er identisk med den person af sa. navn, der omtales 1519 i Skovlænge (se s. 744) og førte adeligt våben (Thiset. AS. II. CV 1).

1664 nævnes den øde og afbrudte Lindegd. i so. 1616 nævnes Rune gaard i B.

Skove: Mod nø. lidt skov til Ålholm, nemlig en mindre del af Langet skov samt Bregninge skov (18 ha).

Fredede oldtidsminder: Ved Lågerup en anselig langdysse m. et kammer af 6 bæresten og 2 dæksten, ved Grønnegade 2 dyssekamre m. dæksten. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 4 langdysser og 18 høje, hvoraf der er en lille rest (m. Geodætisk Instituts sten) tilbage af den ene lidt v.f. kirken. I runddyssen (ved Torup Gårde) er sa.m. andre oldsager fundet 3 lerkar fra den ødanske enkeltgravskultur. – I en mose ved Lågerup er gjort et betydeligt offerfund fra yngre bronzealder m. hængekar, bæltesmykke, armringe, sværd m.m. – I kirkegårdsdiget er fundet en runesten, der nu er i Nationalmus.; indskr. lyder: »Åse gjorde disse kumler efter Toke, hendes og Toke Haklangssøns søn«.

Litt.: DRun. 268.

Bregninge var indtil 1695 anneks til Herritslev.