Brudager sogn

(Gudme-B. kom.) omgives af Oure og Vejstrup so., Sunds hrd. (Skårup og Tved so.) samt Gudbjerg og Gudme so. Det især i v. noget ujævne terræn har en stærkt varieret jordbund, hvor lermuldet moræne veksler med både sandede og fedt lerede smeltevandsaflejringer, som fx. i de flade bassiner n.f. Brudager. Stor udbredelse har også tørvemoser, dels den nu opdyrkede Sortemose og dels den stærkt afgravede Lundemose. Skove findes mod v. (Sortebjergvænge), hvor der også ligger et par store frugtplantager. Gennem so. går den gl. landevej Svendborg-Nyborg over Ørbæk.

Areal i alt 1950: 974 ha. Befolkning 7/11 1950: 476 indb. fordelt på 135 husstande. (1801: 238, 1850: 498, 1901: 490, 1930: 544).

I sognet byen: Brudager (*o. 1300 Bruthacker, 1419 Brudhager; u. 1800, 1804 og 1839) m. kirke, skole m. sognebogsaml. (opret. 1924; 1500 bd.), forskole under opførelse, friskole (opret. 1860), forsamlingshus (opf. 1896, omb. 1925), ml. s. 868 (ude af drift) og savværk. – Saml. af gde og hse: Kilen; Gravvænge; Tøjsmose, delvis i Oure so. – Gårde: Brudagergd. (*o. 1570 Bruager Gaardt). – I so. Brændeskov frugtplantage og Skovvang frugtplantage.

B. so., der sa.m. Gudme so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Svendborg og hører under de sa. kr. som Oure so. So. udgør 3. udskrivningskr., 50. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Den lille kirke, der ligger midt i landsbyen, har romansk skib og lige afsluttet kor, opf. af rå marksten uden synlig sokkel. Råt tilhugne hjørnekvadre af granit med talr. kilemærker. Korets stærkt smigede, smalle romanske ø.vindue står som indvendig murblænding; i gulvet foran vinduet er fundet skår af rudeglas m. rester af gotisk glasmaleri, deribl. en fod af en Kristusfigur. Skibets n.dør, der tidligt er tilmuret, var fladt afdækket, medens den endnu bev., lave s.dør er rundbuet; dørens smigede karme er dog næppe opr. I v. er i senmiddelalderen opf. et lavt, svært tårn af kamp og munkesten, m. hjørnelisener og højblændinger. Tårnet er jævnbredt m. skibet. Stort trappehus ved n.siden. Korgavlen og tårnets gavle er sen. prydet m. kamtakker. Medens skibet altid har haft fladt loft, har kor og tårnrum ensartede sengotiske ribbehvælv m. rosetudmalet topskive og fals over skjoldbuerne, kun er tårnhvælvet 8delt, korhvælvingen 4-delt. Såvel tårnrum som kor har spidsbuet arkade mod skibet. Lavstammet våbenhus mod s. m. gipset tøndehvælv af træ. – I kor og skib kalkmalede dekorationer, deribl. en del indvielseskors fra forsk. tid, bomærker og et lille sengotisk korsfæstelsesbillede. – Altertavlen, der er skænket 1919 af kmh. Hannibal Sehested, er en kopi af Carl Blochs opstandelsesmaleri, udført af H. H. Schou. I skibet er ophængt midtskabet af en gotisk fløjaltertavle fra ca. 1475, m. Gud Fader og Gud Søn ml. to helgeninder; fløjene, hvorpå der er 1700t.s malerier (Moses og Jesus), er anbragt i tårnrummet. Messingstøbte barokalterstager fra ca. 1700. Svær, arkadeprydet romansk granitdøbefont af en på Fyn usædvanlig udformning (Mackeprang. D. 122, 124). Dåbsfadet er et Nürnbergerarb. fra 1500t.s sidste halvdel. Den ganske lille prædikestol er et enkelt, men nydeligt snedkerarb. fra o. 1600. – Af kirkens to klokker er den mindre indskriftsløs, fra 1400t. (Uldall. 90); den større er omstøbt 1641.

I so. har ligget en hovedgd. Brudagergård. 1419 nævnes Henrik Heinzesen i Brudhager, 1437 Anders Pedersen af B. 1550 solgte Oluf Fikkesen B. til kansler Johan Friis til Hesselager. Fra denne er gden mul. kommet til lensmand på Rugård Busk Skenk, som 1529–51 af kronen erhvervede adsk. gde i B. by, dels til eje, dels som len. Hans datter, fru Agnete Skenk, enke efter Jørgen Prip, nævnes 1589–90 som ejer af sædegden B. gd., som hun for 80 dlr. årl. fæstede bort til en Jens Andersen. Gdens skæbne i den flg. tid er ukendt. Jakob Trolle til Sonnerup († 1601) synes at have ejet den, men i øvrigt er den øjensynligt siden sunket ned til en bondegd. 1658 blev den på ny oprettet til hovedgd. af Axel Walkendorff, som 1661 solgte den og Vrangebæks mølle til major, sen. oberstløjtn. Burchard Andreas v. Drewitz († 1694). I 1664-matr. kaldes den endnu en hovedgd. (godt 22 tdr. hartk.), men if. 1688-matr. var den en bondegd. (matr. nr. 14) m. knap 15 1/2 td. hartk. og tilhørte endnu oberstløjtn. Drewitz, som tillige ejede flere andre gde i byen og skal være død på B. (Hirsch). 1694 tilhørte den Jakob Ulfeldts enke, fru Karen Friis, som kongen 1698 tilstod en årl. understøttelse af Nyborg amtstue på 40 rdl., da hun kun ejede bondegden B. Gden ejes nu af Thorvald Jensen.

Hovedbygn. er et gl. bindingsværkshus, som antagelig stammer fra 1700t., og som udgør den nordl. længe i et firefløjet anlæg, der minder om en større bondegård. Avlsgården er delvis fornyet 1923.

Skove: I den vestl. del af so. Sortebjergvænge, Mørkekrog, Storeløkke, Mølleløkke og Brudager Vænge, i alt 93 ha. Terrænet er bølget. Jordbunden stift ler og oftest mulddækket. Der findes en del bøg i skoven; i øvrigt er det en udmærket lokalitet for eg. Skovene såvel som de hertil grænsende frugtplantager – Brændeskov og Skovvang (i alt 41 ha) – hører under Broholm.

Fredede oldtidsminder: Nø.f. B. en 60 m lang langdysse m. rester af 3 kamre og en dobbelt række randsten (52 i den ydre, 45 i den indre række). – Sløjfet: 3 dysser. – Ved Holmdrup mose findes flere mindre stenalders bopladser.

Et hospital i Brudager, opret. af Marie Vibeke v. Pultz, enke efter Anders Sehested til Broholm solgtes 1880.

Ved kirken er der 27/11 1898 af sognets beboere rejst en mindestøtte for kmh. F. Sehested, der som frivillig deltog i den 1. slesvigske krig.

Genforeningssten på skolepladsen 1920.

Om store sten i so. se Schmidt. DK. 212.

Litt.: Om friskolen: A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 55–56.