Gundslev sogn

(G. kom.) omgives af Lillebrænde, Torkilstrup, Nr. Kirkeby og Nr. Alslev so. samt Havnsø bugt, Storstrømmen og dennes fortsættelse mod sø. (Sortsø gab) ml. Falster og Bogø. So.s nordl. del, der skyder sig frem ml. Sortsø gab og Ravnsø bugt, er et småkuperet landskab med jævnt stigende højder ind mod Skovby (højeste punkt 21 m). S. herfor skærer lave partier sig ind fra v. og ø. Mod v. ligger Skovby nor (80 ha), inddæmmet 1840, og hvoraf halvdelen hører til so., og mod ø. det 1839 inddigede Sortsø nor (17 ha) omgivet af engstrækninger. So.s mellemste del, Gundslev-delen, begrænses atter på sin side mod s. af et dybt nedskåret dalstrøg, en af istidens tunneldale, der har ført smeltevand vestpå til Nr. Vedby-egnen. I dalen ligger Skerne sø (5,6 ha) og flere enge (Sømose); s. herfor omkr. Skerne et jævnt bølget landskab, der kulminerer med 33 m. Jorderne er for største delen gode og lermuldede, mindst gode længst i n. og ved grænsen til Nr. Alslev. Mod n. i so. ligger Farnæs skov og Sortsø Fredskov, der er yndede udflugtssteder, samt Arnevænge og Sortsø Hestehave og i s. Skerne skov. Mod v. løber jernbanen Kbh.-Gedser (en mindre del af Nr. Alslev stationsby i so.). Desuden landevejen Nr. Alslev-Stubbekøbing.

Areal i alt 1950: 2257 ha. Befolkning 7/11 1950: 1038 indb. fordelt på 290 husstande. (1801: 627, 1850: 1034, 1901: 1118, 1930: 1112). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 654 levede af landbrug m.v., 174 af håndværk og industri, 25 af handel og omsætning, 10 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv og 132 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Gundslev (*o. 1250 Gundrizlef litlæ, o. 1500 Gunzelille so.; u. 1806) m. kirke (v.f. byen), præstegd., skole (opf. 1890), sognebibl. (opret. 1843, reorg. 1903, 2500 bd., fordelt ml. G. og Skovby skoler), forsamlingshus (opf. 1908), Gundslev Pigehjem (opret. 1894, udv. 1921, arkt. L. Kildegård), alderdomshjem (opf. 1954, arkt. Husted Jørgensen og S. Hegelund), sportspl., andelsmejeri (Nutiden, opf. 1889, ombygget 1935–36), andelskølehus (opf. 1952), andelsvandværk (anl. 1952) og telf.central; Skerne (*1231 Scernæ; u. 1796 og 1806) m. missionshus (opf. 1906) og andelsvandværk (anl. 1950); Skovby (1380 Scovby; u. 1806) m. skole, forsamlingshus, ml., andelskølehus (anl. 1952) og andelsvandværk (anl. 1952); Sortsø (1411 Sortzsø; u. 1806) m. udskibningsbro (1,8 m dybde), telf.central og badehotel (ved Sortsø Fredskov); Havnsø (1509 Hagns, Hagnis; u. 1807). – Saml. af gde og hse: Sibirien. – Gårde: Skovbygd. (17,8 tdr. hartk., 74 ha; ejdsk. 291, grv. 163); Lundsagergd. (12,4 tdr. hartk., 53 ha; ejdsk. 183, grv. 108). Ved Skovby Holme en feriekoloni.

G. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Maglebrænde so. So. udgør 2. udskrivningskr., 182. lægd og har sessionssted i Stubbekøbing.

Kirken består af senromansk kor og skib, sengotisk tårn i v. og våbenhus foran n.døren, alt af munkesten og kalket lyserødt. Kor og skib har på s.siden skråkantsokkel; korets gesims s. 933 består af tandsnit under savskifte, skibets af en frise aftrappede trappeblændinger. I korets s.mur er en tilmuret, rundbuet præstedør; skibets rundbuede, falsede s.dør er tilmuret, den åbne n.dør helt omdannet. I korets ø.gavl sidder et trekoblet, smiget, slankt spidsbuet vindue, blændet 1721, i n.muren et stærkt rest. vindue, et andet spores i s.muren. I skibets s.mur spores to vinduer, og over n.døren ses et indvendig tilmuret, slankt spidsbuet vindue. I korets ø.gavl er rester af en meget stor, hammerkorsformet blænding, skibets v.gavl har spidsbueblændinger. Korets opr., tøndeformede bræddehvælving afløstes i sengotisk tid af et krydshvælv. Det ret lille tårn har hvælvet tårnrum og kamtakkede blændingsgavle, trappehuset i s. er sen. tilbygget. I moderne tid udvidedes korbuen, og kirken fik rundbuede jernvinduer. – Kalkmalerier fra o. 1300 fandtes 1803 og 1906 på triumfvæggen, rest. 1910 og 1932, en apostelrække, hvis midterste del er afskrabet 1803, derunder Mikael som sjælevejer og fordømte; på skibets n.væg rester af et lidt yngre Kristoforusbillede. – Muret alterbord bag renæssancepanel. Rig, bruskbarok altertavle skåret o. 1640–50 af Jørgen Ringnis, svarende til Torkilstrup, m. indsatte malerier vistnok fra 1854. Sengotiske alterstager. Tøndeformet, romansk granitdøbefont, sydty. dåbsfad o. 1575. Korbuekrucifiks fra 1600t. Bruskbarok prædikestol o. 1635–50, m. figurer af Kristus og evangelisterne. Klokker fra 1666 (Hans Hynemøder) og 1725 (Henrik Tessin). – Mindetavle af træ og gravsten over sgpr. Jens Rosenstand Goiske, † 1777, på korets s.væg; gravsten m. brystbilleder over sgpr. Christoffer Madsen, † 1635, og hustru Anna Masqvedel, † 1630; to sten over sgpr. Peder Borghgrevink, † 1779, på korets n.væg. På kgd. empiremonument fra o. 1830.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1159–70.

På kgd. er begr. historikeren N. D. Riegels, † 1802 (jf. Folketingets Forhandl. 1912–13. 2215; C. W. O. Riegels. Slægten Riegels. 1933. 35).

1362 nævnes Jens Yde i »Skiernne i Falster«. Omkr. 1400 ejedes S. af Konrad Reberg og dennes søn Nicolaus (Claus) R. Den sidste, væbn. Niels Reberg, skriver sig 1407 af Skernæ. Gden forblev i slægten R.s besiddelse, indtil Joseph R. (formentlig slægtens sidste mand) 1513 testamenterede den til hr. Mogens Gøye mod, at denne gav 200 mrk. til gråbrødreklostret i Nykøbing.

Ved det smalleste sted af Sortsø gab ligger rester af et par skanser.

I Falsterlisten (o. 1250) i Valdjb. nævnes under Gundslev so. kun de to lige store byer Gundslevlille og Skerne (hver m. 6 bol og 288 ørtug skyldjord). Af G. by ejer biskoppen »næsten det hele«, hedder det, medens kongen ejer godt 1/5 af Skerne, og fire andre godsbesiddere (Johannes, Joseph, Aghi og Woghæn) har mindre ejendomme i sa. by. De tre »nedenbyer« nordl. i so. omtales ikke, men Farnæs, der i listen regnes til Lillebrænde so., er antagelig identisk med Sortsø el. Skovby.

Skove: G. so.s skove (i alt 105 ha) tilhører forsk. ejere i so. Træartsfordelingen er: bøg 66 ha, eg 19 ha, andet løvtræ 10 ha og nåletræ 10 ha. Arealet er fordelt på 7 skove, nemlig Sortsø Fredskov (22 ha), Farnæs skov (27 ha), Havnsø Arnevænge (4 ha), Havnsø Fredskov (6 ha), Sortsø Arnevænge (12 ha), Sortsø Hestehave (10 ha) og Skerne skov (24 ha).

Fredede oldtidsminder: På Skovby mark den stærkt ødelagte jættestue Enehøj. I Sortsø Fredskov en anselig, fornylig restaureret langdysse m. mange randsten, men uden kammer; desuden en mindre langdysse m. aflangt kammer uden dæksten, et forstyrret dyssekammer og 2 høje, hvoraf den ene er ret stor; i Farnæs skov 3 noget forstyrrede runddysser, den ene m. et åbent kammer, og en høj. – Sløjfet: På Skovby mark 2 jættestuer, hvoribl. Uglehøj, og 9 høje; under G. 3 og under Skerne 1 høj; i en af de sløjfede høje, Store Jomfruhøj, er fundet en grav fra ældre bronzealder m. guldring og sværd m. guldbelagt fæsteknap. – Fra Skerne stammer en pragt-bøjlenål fra germansk jernalder. Ved Skovby er fundet et sjældent, kringleformet guldsmykke fra vikingetiden.

Litt.: Johs. Brøndsted i Acta Archaeologica. V. 1934. 179–81.

Et skinsygedrab i G. 21/7 1811 på en 16årig pige gav motiv til en kendt skillingsvise (AarbLollF. 1916. 122f.; 1927. 37f. Loll.-Falsters Folketid. 26/1 1955) og til St. St. Blichers novelle »Skinsyge« (Saml. Skr. XXIX. 1931. 170–83).

I Gundslev fødtes 1773 juristen Peder Rosenstand-Goiske. Forf. J. G. G. Briem var sgpr. i Gundslev 1854–71.

Litt.: Helene Strange. Mordsagen fra Gundslev Præstegaard, AarbLollF. 1917. 85–105. Sa. Mossinske Familiebreve, smst. 1923. 107–15. Sa. Mordet i Sortsø, smst. 1944. 193–202. Chr. Olsen. Skovby Nor gennem 100 Aar, smst. 1952–54. 332–44.