Ubberud sogn

(U. kom.) omgives af Pårup, Sanderum, Brylle og Vissenbjerg so. samt Skovby hrd. (Vigerslev so.) og Trøstrup Korup so., hvortil Rydså danner skel. Den østl. og nordl. del af so. er et temmelig stærkt kuperet landskab, stedvis rigt på småsøer, moser og skovpartier. Underlaget er de fleste steder moræneler, dog afbrudt af grus- og sandstrøg ved L. Ubberud, Vejrup, Spedsbjerg og længst mod n. På bakkeskråninger 700–800 m nø.f. Ubberud findes en 2 m mægtig forekomst af kildekalk. Mod v. og s. i so. ændrer landskabet delvis karakter, idet det uregelmæssigt formede bakkeland opløser sig i store enkeltbakker, begrænset af stejlsider og indeholdende lagdelt sand el. ler. Det er s.k. issøbakker. Flere af dem når over 100 m (Smedebjerg 102 m (med udsigtstårn), St. Ernebjerg 105,6 m) og kulminerer i Dyred el. Pilebakken (Ill. s. 225), der med sine 122,7 m er et af Fyns højeste punkter, øens mest storslåede udsigtspunkt og et meget benyttet vintersportssted. Alle disse issøbakker hviler på et underlag af leret moræne. So.s skove ligger i den sydvestl. del (Ernebjerg skov, Hesbjerg skov, Hallingsmark skov, Spedsbjerg skov, Korsebjerg skov, Husemosegd. skov, Gl. Dyregrav Væde skov m.fl.), og mod ø. ligger kun Hovhave. I det bakkede terræn ligger ingen egl. landsbyer, men spredt bebyggelse, og i nyere tid er der vokset en stor vejbebyggelse op langs hovedvej 1, der gennemskærer so.

Areal i alt 1950: 2132 ha. Befolkning 7/11 1950: 1471 indb. fordelt på 401 husstande. (1801: 777, 1850: 1168, 1901: 1115, 1930: 1352). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 717 levede af landbrug m.v., 450 af håndværk og industri, 100 af handel og omsætning, 47 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv og 108 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: St. Ubberud (*1335 Vbberuthæ) m. kirke, skole (opf. 1930, udv. 1955) m. sognebibl. (opret. 1940, 1500 bd. fordelt på St. U. og Spedsbjerg skoler) forsamlingshus (opf. 1890), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1953, arkt. Krogsgaard), traktørsted m. fugle- og dyrepark, andelsmejeri (opret. 1890); L. Ubberud (1664 Lille Vberud); Vejrup (o. 1510 Veroppe); Højbjerg (*1455 Høgebierigh; u. 1798) m. motorbane (Fyns Motorsport); Troelse (o. 1510 Trvels Rudt); Radby (1688 Rabbi huuse). – Saml. af gde og hse: Gundersø Gde. (1610 Gundes Rudt); Spedsbjerg (1610 Spedtzbierg) m. skole; Ravnebjerggyden (1664 Lille Raffnebierg Gadehusze); Hallingsmark Hse.; Blommenslyst m. kro m. dyrepark, bryggeri, garveri, limfabrik og telefoncentral; Ryggemose Gde. (1610 Rygmose). – Gårde: Hesbjerg slot og park (1548 Hesbergh); Husemosegd. (o. 1510 Husmose; 14,5 tdr. hartk., 107 ha, hvoraf 34 skov; ejdsk. 187, grv. 115); Ny Tanggd., nu udstykket; Kalørgd. (1610 Kaløer) udstykket 1914; Krogshøjgd. m. vinfabrik; Korsebjerghave (* 1300t. Korszebiergsmark); Ny og Gl. Dyregrav Væde (*1493 Dyrægraffwædæ, o. 1510 Vede); St. og L. og Ø. Bisbjerg (*1455 Biiscopsbierigh); St. og L. Ejlstrup (*1200t. Eyylstrup); St. og L. Ernebjerg (*1512 Elnebierg, s. 202 1533 Elneberg, 1664 Ernebierig); Bobjerg Mølle, savværk; Højbjerglund; Hovhave; Tanggd.; L. Tanggd.; St. og L. Korsebjerg; Korsebjerglund; St. og L. Dyred; Dyrlevgd. (1664 Diurloeff Gadehusze); Vejruplund (1664 Veiruphusz).

U. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Trøstrup Korup so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pårup so., dog under amtets 7. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 160. lægd og har sessionssted i Odense.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke, der ligger på en bakke m. fald til alle sider, er selv i sine ældste dele, kor og skib, en gotisk teglstensbygn., hvori dog er anvendt en del kamp og enkelte kvadre. De opr. vinduer og døre er alle fladbuede. I koret ses et tilmuret opr. vindue, både i ø.gavlen og i s.murens vestl. hvælvingsfag. I skibets sidemure ses spor af begge de opr. gotiske døre, samt af 2 gotiske, nu tilmurede, vinduer, et mod n. og et mod s. I sengotisk tid er der indbygget hvælvinger i det tidl. fladloftede rum: 2 smalle fag i koret og 2 brede fag i skibet. I sa. periode er også det brede v.tårn m. muret vindeltrappehus mod s. opført. Det har i rummet forneden ansats til hvælvinger, der dog aldrig blev udført. Kirkens opr. gavle har sparsom dekoration: blændingskors på korgavlen og 2 spidsbuede blændinger på skibets ø.gavl. Tårnet har rigere dekoration af vandrette savsnit. En ny indgang til kirken er åbnet i tårnets v.mur, hvor der i slutn. af 1800t. er bygget et våbenhus. – I korets ø.gavl fandtes 1887 i et tilmuret vindue et glasmaleri m. flere våbenskjolde, bl.a. Odensebispen Karl Rønnovs († 1501); det er overført til Nationalmuseet.

Altertavle, maleri: Kristus og den rige yngling, af Lorenz Frølich. Sengotisk altertavle, o.1515, fra Claus Bergs værksted i Odense, m. Johannes døber-figur i midtskabet og fire relieffer af hans historie i fløjene (V. Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 1922. 20–23) rest. 1939, på n.væggen. Alterstager o. 1625. Romansk granitfont m. en art buefrise (Mackeprang. D. 142); nederl. dåbsfad o. 1625. Gotisk korbuekrucifiks, o. 1325. Prædikestol 1616 m. hjørnesøjler. Een klokke fra 1842. – Figurgravsten over ægtepar fra o. 1650 og gravsten over ritmester August Wulf, † 1714, og hustru Magdalene Elisabeth Bauer, † 1737, indsat i et tilmuret vindue i korets s.væg. I våbenhuset gravsten over herredsfoged Anders Hansen, Korsebjerg, † 1665, og hustru.

Hesbjerg er opstået af 2 gde, Store og Lille Hesbjerg. St. H., der mul. lå i Sanderum so., hørte i 1500t. til Skt. Knuds kloster i Odense, som her havde et teglværk, hvorfra der 1563 leveredes tagsten til Fr.borg slots opførelse. 1662 erhvervede landsdommer i Fyn Jens Lassen af kronen Dalumgd., hvortil bl.a. hørte helgården St. H. og halvgården L. H. St. H. kom sen. igen til kronen og blev lagt under det fynske ryttergods. Ved auktionen over dette 1764 købtes den (skøde 1765; ca. 15 tdr. hartk.) tillige m. andet gods (i alt ca. 133 tdr. hartk.) for 37.590 rdl. af stiftsbefalingsmand, kammerjunker Caspar Herman v. Heinen til Hollufgård († 1767), hvis familie ejede den til 1822. L. H. skødedes 1793 af kancelliråd Chr. Ewald til Berte Eleonore komtesse Rantzau († 1838), som 1809 solgte den til gæstgiver Hans Rasmussen Roulund († 1827), der 1822 tillige købte St. H. med teglværk og en på foranstaltning af Fyns Stifts patriotiske Selskab anlagt fajancefabrik (i Sanderum so., nedlagt 1822; jfr. Kai Uldall i Fyns Tidende 3/5 1931). Efter hans død overgik H. til sønnen, landmåler Hans Chr. Roulund († 1854). Derpå ejedes den af Hans Mortensen († 1864), efter hvis død den ved auktion solgtes til boghandler i Odense Hans Chr. Milo († 1881), som 1868 af kmh. Benzon til Kristiansdal tilkøbte skovejendommen Øghaven (108 tdr. land) i Sanderum so. H. arvedes af Milos enke, Anna, f. Fahnøe, som 1896 i h.t. mandens testamentariske disposition afstod den til hans brodersøn forlagsboghandler Carl Chr. Milo († 1930), der 1899 tilkøbte Ubberud kirke og 1913 solgte H. til Mogens baron Holck til Holckenhavn. Denne solgte 1917 for 400.000 kr. H. til overretssagf. i Kbh. Harald Gustav Rich, der allr. 1918 solgte den for 750.000 kr. til skibsreder Steen Giebelhausen, som 1922 måtte lade den gå til tvangsauktion, hvor den af dommerfuldm. E. Jopp købtes for Horsens Bank for 450.000 kr. 1924 købtes H. for 566.000 kr. af Sjællands og Fyns Stifters Udstykningsforening, der s.å. udstykkede 55 ha, frasolgte skoven og solgte hovedparcellen til landbrugskand., løjtn. Poul Andersen. 1933 købtes den af Fritz lensgreve Blücher-Altona, som 1949 solgte den til P. Eilenberg, hvis enke 1951 solgte den til jordlovsudvalget, der yderligere udstykkede den. Hovedparcellen på 41 ha købtes af dir. J. Rose.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 417–18.

Hovedbygn. er opf. i nederl. renæssancestil 1880–81 efter tegning af arkt. E. Schwanenflügel.

Ernebjerg (*1512 Elnebierg) var en gl. enestegd., som 1533–1662 hørte under Dalum kloster, derefter var adelig fæstegd. og hørte til ryttergodset til 1764. 1785 blev L. E. frasolgt, men de to gårde fulgtes dog længe ad (se Fr. Hjort. Historiske Oplysninger om Enestegaarden Ernebjerg. 1924).

Korsebjerg var en gl. enestegd., som o. 1340 af grev Gerts sønner, Henrik og Niels, blev tilskødet Odense kloster (Skt. Knud). Efter reformationen kom gden ind under Odensegårds len (Skt. Hans kloster). 1664 solgte kongen fæstegden K. med tilhørende fællesskov. 1746–76 ejedes den af den kendte bonde Jørgen Christian Korsebjerg (ca. 1708–89), der er begr. på U. kgd. (se Fr. Hjort, AarbOdense 1928. 499–522).

U. er fra 1572 anneks til Trøstrup Korup.

Skove: Der findes en del skov til forsk. gårde, således Horsehave, Fredskov, Skræderskov, Hallingsmark, Hovhave, Kohave, Ernebjerg, Spedsbjerg, Korsebjerg, Husemosegd., Gl. Dyregrav Væde skove. Endv. er der den smukke Hesbjerg skov, hvori et højt udsigtstårn på bakken Smedebjerg. I øvrigt mærkes en stor, smuk bøg, »Jomfrubøgen«. Om et teglværk fra 1500t. se ndf. s. 228.

I so., uvist hvor, har ligget en gård Frøbierrig, omtalt 1664. I 1662 nævnes Flintebierg Hus ved Hesbjerg, 1664 Skræderhuset i Højbjerg, Smedehuset i L.-Ubberud, 1688 Greuehuset ved Korsebjerg.

Fredede oldtidsminder: I St. Ernebjerg skov findes et dyssekammer med afvæltet og sprængt dæksten.

Litt.: Byskrå for Vejrup i Vider. I. 1904–06. 274–78.