(B.-Ejby kom.) omgives af Ejby, Ørslev, Føns, Udby, Nr. Åby og Ingslev so. Mod n. rejser det fladtoppede Gelbjerg (40 m) sig 20 m op over de lave, moseagtige omgivelser, der rummer Rødmose, Vestermose, Skræppemose, Gelbjerg mose og Tving mose. Gelbjerg består ligesom den sydl. temmelig bakkede del af so. af moræneler. Det højeste punkt er her 43 m (ø.f. Balslev), mens Boyes Banke helt i sv. ligger i den sandryg, som her netop berører so. Et par plantager på dette sted og et par små skovparceller lidt længere mod n. er so.s eneste skove. Jernbanen Nyborg-Fredericia passerer den nordl. del, mens landevejen Middelfart-Assens løber længst mod v.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 824 ha. Befolkning 7/11 1950: 430 indb. fordelt på 116 husstande. (1801: 338, 1850: 388, 1901: 445, 1930: 434).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Balslev (1435 Balsløff; u. 1794) m. kirke, skole m. bibl. (opret. 1931, 900 bd.) og forsamlingshus; Mosegård (1447 Mosegardh; u. 1786); Limose (delvis i Udby so.). – Gårde: Damgd.; Balslevgd.; Humlegd.; Gelbjerg (1484 Gialbierrigh; u. 1787; 13, 1 tdr. hartk., 63 ha; ejdsk. 164, grv. 116).
M. Walther seminarielærer, cand. mag.
B. so., der sa.m. Ejby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør 3. udskrivningskr., 206. lægd og har sessionssted i Middelfart.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken, der ligger på et højdedrag neden for byen, består af romansk skib og lige afsluttet kor, sengotisk v.tårn og nyere våbenhus mod s. De romanske dele er opf. af granitkvadre på profileret sokkel, men er ved sen. omsætninger og istandsættelser en del omformede. Korets opr., stærkt smigede ø.vindue står som indvendig murblænding. Udvendigt er korgavlen helt skalmuret m. mursten. I senmiddelalderen er skib og kor overhvælvede, dog ikke samtidigt. I forb. hermed forhøjedes skibets mure, medens korets flankemure tværtimod synes at have været højere, end de er nu. Det sengotiske v.tårn, der er bygget af munkesten m. granitkvadre i de nedre skifter, er rigt blændingsprydet og har trappegavle. Det overhvælvede tårnrum har bred rundbuet åbning ind mod skibet, meget lig den ændrede triumfbue. Våbenhuset, der stammer fra forrige årh., vistnok 1865, har kamgavl m. pinakler. 1936 fandtes under skibets gulv ved n.døren rester af en middelald. blystøbningsgrube; sådanne gruber, der især kendes fra jyske kirker, har været anvendt ved reparationer af kirkernes blytage; ved anbringelsen ml. de to døre sikredes den nødvendige træk. – Muret alterbord. Altertavlen består som tavlen i Kavslunde af et stort maleri, her en Carl Bloch-kopi (Kristus i Emaus), flankeret af store bruskbarokke evangelistfigurer fra 1653, skåret af Hans Nielsen fra Middelfart. Et udskåret nadverrelief, der er ophængt på korets n.væg, har utvivlsomt opr. siddet i den bruskbarokke tavles predella. To sæt alterstager, det mindre er smukke 1600t.s stager af drevet messingblik. Romansk døbefont af granit m. kvadratisk kummeplade (Lillebæltstype). Dåbsfad fra o. 1600 af nederl. type. Over korbuen hænger et triumfkrucifiks fra 1300t. på nyt korstræ. Prædikestolen er et net skåret renæssancearbejde fra 1620–30. Stolestader og orgelpulpitur er nye. I våbenhuset sortmalet ligsten i træramme over præsten Laurits Jensen Gjevning, † 1708, sat 1690 »sibi suisqve«. Series pastorum ligger nu på våbenhusloftet. Klokken, i gl. klokkestol, er støbt hos I. H. Armowitz i Lybæk 1757. På Jacob Madsens tegning af kirken (1589) ses et lille messeklokkespir på skibets tag nær ø.gavlen. (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Idum. 357).
Olaf Olsen museumsinspektør, professor, dr. phil., cand. mag.
På kgd. er begr. gårdmandskonen Johanne Andersen, † 1925, en fører i den fynske kvindebevægelse.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
En af Balslevs fem vange kaldes 1682 Grimstrup, hvilket vidner om en forsv. landsby. Den har ligget ø.f. B. 1610 nævnes en bebyggelse Balschofflund under Balslev.
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men i dettes vestl. del har der været en høj, der skal også have været et »hedensk alter« (dysse), Prædikestolen, men dets plads kendes ikke. – Omkr. Rødmosen findes flere mindre stenalders bopladser, og i mosen er fundet flere oldsager, bl.a. en stortandet harpun og et lerkar fra jættestuetid.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Præstegården i Balslev blev nedrevet 1935 og en ny opf. i Ejby.
Mindesten rejst 1930 for præsteslægten Balslevs stamfader nær ved den gd., hvorfra slægten stammer (jf. Præstehist.Saml. I. 1933. 23–41).
På Boyes Banke blev falskmøntneren og morderen Jens Henrik Boye, der i mange år havde gjort egnen usikker, henrettet 16/8 1856 (Middelfart Venstreblad 13_14/8 1956).
I Balslev so. fødtes antagelig 1745 maleren Jens Juel; i so. fødtes endv. 1810 kunstsamleren F. S. Bang, 1862 gårdmandskonen, fører i den fynske kvindebevægelse Johanne Andersen, 1868 biskop A. J. Rud, 1869 politikeren Hans Nielsen.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
Litt.: FynskHj. VII. 1934. 134–40.