Brabrand sogn

(B.-Sdr. Årslev kom.) omgives af Hasle og Åby so., Ning hrd. (Kolt og Ormslev), Sdr. Årslev og Lyngby so. samt Sabro hrd. (Fårup so.) og Tilst so. S.grænsen dannes af den 145 ha store Brabrand sø, der via Århus å får tilløb af den smukke Voldbæk, der danner skel til Sdr. Årslev so. Søen, der ligger mindre end 1 m over havfladen, var i stenalderen en fjord fra Århusbugten, der nåede et stykke videre op gennem Århusdalen. Men opr. anlagdes dalen som tunneldal, der på dette sted havde en betydelig bredde, idet største delen af Brabrand by er bygget på den tidl. tunneldalbund, hvis nordl. begrænsning dannes af den stejle, bugtede skrænt n.f. stat., og som går under navnet Broges bakker. Både disse og søen m. den 1951–55 anlagte 16 km lange søsti er yndede steder. I bakkeskrænten skaber et par senglaciale dale (Mariedal og Langdal) adgang til det ovenfor liggende bølgede moræneplateau (Grydhøj og Abildhøj 79 m), der har et højtliggende underlag af tertiære lerarter. Kun mod s. findes sandede jorder. Bymæssig bebyggelse præger helt den sydl. del af so., der gennemskæres af den østjy. længdebane (Brabrand stat.) og hovedvej A 15, og den trænger også langsomt frem langs landevejen Århus-Viborg, der næsten danner det nordl. so.skel.

Areal i alt 1960: 1684 ha. Befolkning 26/9 1960: 5699 indb. fordelt på 1781 husstande (1801: 381, 1850: 705, 1901: 1477, 1930: 2650, 1955: 4315).

I so. byerne: Brabrand (*1340 Brabrun, 1432 Brabrand; u. 1781) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 5139 indb. fordelt på 1642 husstande (1930: 1784, 1955: 3753). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 198 levede af landbr. m.v., 1212 af industri og håndv., 386 af handel og omsætning i øvrigt, 216 af transportvirksomhed, 208 af administration og liberale erhverv og 396 af aldersrente, pension, formue olgn.; 51 havde ikke givet oplysning om erhverv, B. er forstad til Århus – m. kirke, præstegd. (opf. 1874–75), skole, alderdomshjem (opf. 1939), iagttagelseshjemmet Schepelernhus (for vildfarne unge piger, indv. 1960), børnehjem (indv. 1952), bibl. (Rønnevej; opret. 1935; 13.100 bd.), administrationsbygn. (opf. 1934), filialer af Aarhus Privatbank, Aarhus Discontobank og Landbosparekassen i Aarhus, sportsanlæg, bådehus og kaproningsbane ved B. sø, biograf, elværk, jernbanestat. og posteksp. Industrielle virksomheder: Jydske Andelsslagteriers Konservesfabr. (550 arb.), Dalsø Flaskegas- og Maskinfabr. (opret. 1940, 160 arb.), Hudecentralen (opret. 1953, 30 arb.), Jydsk Varmekedelfabr. (opret. 1949), Rob. Funck Jensens automat-beslagfabr. (80 arb., 25 funktionærer; opret. 1922), A/S Aarhus Textil-Fabrik (opret. 1936, 30 ans.), fernisfabr., handelsgartnerier; Gjellerup (*1299 Gyældthorp; u. 1781) m. skole (opf. 1962); True (1. halvdel af 1300t. Trhyghæ, 1439 Thruwæ; u. 1783) m. skole (opf. 1901, udv. 1952); en del af Todderup (resten i Tilst so.) m. teglværk. – Saml. af gde og hse: Holmstrup Mark m. fredehjemmet Holmstrupgd. (*1294 Holmstorp); Engmarken. – Gårde: Tovsgd. (18,9 tdr. hartk., 91 ha; ejdv. 632, grv. 311; solgt til bebyggelse 1961); Truegd.

B. so., der sa. m. Sdr. Årslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Århus kbst.s og Hasle hrd.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Åby so. – dog under 15. skyldkr., 2. vurderingskr. (Ning hrd.). So. hører under 4. udskrivningskr., VII udskrivningsområde og udgør 277. og 278. lægd, der har sessionssted i Århus.

Den forhen til Skt. Martinus viede kirke, hvis maleriske kgd. strækker sig ned mod Brabrand sø, er stærkt udv. og omb. 1923–24 (indv. 1/2 1925). Den har dog endnu bev. sin gl. grundstamme, bestående af kor og skib samt sen. tilbygget v.tårn. De ældste mure fra romansk tid er af rå og kløvet kamp uden sokkel. Af romanske enkeltheder er bev. korbuen og et par vinduer, mens s.dørens karmsten 1924 er anbragt i døren ml. skibet og det nuv. lille tårn. I den seneste middelalder byggedes et tårn foran v.gavlen, men det blev sen. nedbrudt til kirkens gesimshøjde, hvorefter underdelen inddroges i skibet som en v.forlængelse. Det nuv. tårn, opf. af røde sten, men nu grovpudset og hvidtet, byggedes 1890 i nyromansk stil, samtidig m. en istandsættelse af hele kirken (arkt. V. Puck). Ved den seneste udv. (arkt. Lønborg-Jensen) er der opf. en stor tværbygn. i retning n.-s., m. korparti mod s., hvortil den gl. kirke slutter sig og giver bygn. form af en korskirke. Hele rummet fik krydshvælv m. unggotiske stilformer, medens der tidl. var fladt loft. Et ældre våbenhus på s.siden blev omb. til kor m. apsis og romaniserende søjler ved korrundingen, og et nyt, rummeligt våbenhus indrettedes på den nye kirkes ø.side. På det gl. kors n.væg opdagedes 1924 nogle romanske kalkmalerier, der dog atter tildækkedes 1928. Altertavlen er et maleri (Kristus vandrer på havet) udf. 1895 af J. Hansen og indføjet i rester af en gl. renæssanceramme, hvortil er føjet udsk. sidevinger 1924. Alterkalken er 1551 skænket af den tidl. Århusbisp Ove Bille (en samtidig tavle på det nye skibs v.væg minder herom). Romansk font m. løvværk og båndslyng (Mackeprang.D. 336); et dåbsfad af tin bærer Constantin Marselis’ og Sophie Elisabeth Charisius’ navne samt årst. 1686. Prædikestolen m. barokt snitværk er af sa. type som stolen i Trige (V. Lisbjerg hrd., s. 223); den opr. staffering fra 1665 blev 1924 genfremdraget, bl.a. m. blomstermalerier i felterne. En romansk gravsten m. indridset kors og indskr. i majuskler: »Hac clausus petra cum Christo regnet in ethra« er nu anbragt udvendig ved s.siden (Løffler. Gr. 20. Pl. II). Tre gravsten over Peder Larsen Yderup, † 1743, Christen Christensen Snedker, † 17(?), og Las Jensøn, † 1730, findes ligeledes på kgd. Et ligkapel er opf. 1911, ændret 1929 og atter 1961 helt nybygget. Kgd. er stærkt udv. mod v. 1929 og mod ø. 1962.

På kgd. er bl.a. begr. lægen Severin Nordentoft, † 1922.

Brabrand tilhørte hr. Mogens Munk (Bjælke-M.) († 1410). Hans svigersøn Lage Jensen (Brok) til Clausholm og dennes søn Axel Lagesen (Brok) udkøbte 1425–85 de øvr. arvinger.

Gjellerup tilhørte 1299 og endnu 1648 (4 gde) Århus domkapitel.

Jens Erlandsens (Galen) enke Ingeborg solgte 1295 Holmstrup til Broder Degn, kannik i Århus, der 1321 skænkede godset til et præbende ved Århus domkirke.

Holmstrupgård (24 tdr. hartk.) lå under Marselisborg, indtil den 1811 for 42.000 rdl. solgtes til brødrene Anders og Rasmus Faurschou; 1816 skødedes den for 59.000 rbdl. sedler til handelsmand Peder Faurschou († 1838), der 1829 solgte den for 23.000 rbdl. sedler til William Watt († 1843); 1843 købtes H. m. Dortealund (i alt 38 tdr. hartk.) af boghdlr., exam. jur. Andreas Basse, Århus, som straks overdrog købet til forp. Morten Herman Petersen († 1886), der 1844 fik skøde for 51.500 rbdl. sølv og 1884 solgte H. (36 tdr. hartk.) for 340.000 kr. til sin søn Jacob Chr. Petersen († 1907), hvis enke 1910 solgte gden til Niels Brüel, som 1927 solgte den til jordlovsudvalget, der udstykkede den i 17 husmandsbrug. Hovedbygn. anvendtes herefter som »fredehjem« for 28 unge piger.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 467.

Tovsgård oprettedes 1842 af Niels Buch († 1844); den tilhørte enken Marie Hoffmann til o. 1857, derefter Carl Frederik Engberg († 1873), der 1871 for 52.500 rdl. solgte den (14 tdr. hartk.) til hofjægerm. Iver Peter Th. Qvistgaard. Han solgte den 1906 (15 1/2 tdr. hartk., 115.000 kr.) til Rudolf Heilmann, tidl. til Kalbygd., der 1909 afhændede den (19 tdr. hartk., 160.000 kr.) til Søren Pedersen; 1926 overtoges den af sønnen Johannes Pedersen. 1962 købtes den af Brabrand Boligforening for 2.927.500 kr.

Hovedbygn. er opf. i 1840erne som et trefløjet anlæg i én etage m. bred, gennemgående midterkvist.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 468–69.

I den sydøstl. del af so. lå en landsby Sindrup (*1432 Sindrop Mark), hvori nævnes en gd. Gravinggård el. Gramegård (*1432 Grauinggaard, Gramegardt). Af andre forsv. gde i so. nævnes Bendtsgård (1580 Bendtzgard), Pallesgård (1544 Pallisgr.) og Skyttens gård (1544 Skyttens gr.).

Brabrand sø er blevet betydelig indskrænket, siden lodsejerne 1871 betalte ejeren af Årslev vandmølle 70.000 rdl. for at borttage mølleslusen; den er nu for en stor del tilgroet.

I B. søpark er 1946 rejst et mindesmærke for den henrettede sabotør Alf Jensen (billedhugger Johan Galster).

Skove: Ved Brabrand ligger det smukke, ca. 6 ha store anlæg Hans Broges bakker, anl. 1899 (årst. indhugget på en stor 35 t tung granitsten) af kbmd. Hans Broge, der var en af de første, som byggede sommervilla i Brabrand. Ved indgangen til anlægget er der 1922 rejst et mindesmærke for Hans Broge.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været ret mange: En langdysse m. 3 kamre nv.f. True, en jættestue n.f. Brabrand og 4 dysser, samt 50 høje; men alt er nu sløjfet. – Ved Voldbæk har der været en boplads fra jættestuetiden og en stor gravplads m. jordfæstegrave fra vikingetiden.

Litt.: J. Brøndsted i Acta Arch. VII. 112–16.

B. so. havde Kasted til anneks, indtil det 1870 fik Sdr. Årslev til anneks, medens Kasted blev anneks til Tilst.

I B. so. fødtes 1866 lægen Severin Nordentoft, 1868 præsten og red. Johannes Nordentoft.

Litt.: Poul Rasmussen. Bidrag til B. Bys Historie i Middelalderen, ØstjyHj. 1946. 31–33. Aug. F. Schmidt.B. og Aarslev Sognes Historie. 1962. Vider. II. 289–98.