Brorstrup sogn

(B.-Haverslev kom.) omgives af Haverslev og Ravnkilde so., Gislum hrd. (Grynderup og Kongens Tisted so.), Binderup so. (Årsherreds-delen) og Giver so. samt Hornum hrd. (Sønderup so.). Ved skellet til Hornum hrd. løber Sønderup å. Største delen af so. har ret jævne terrænformer, bortset fra nogle små opragende sandknolde som Tinghøje, Nibehøje (57 m) og Skjoldhøje (48 m). I v.sænker terrænet sig ned mod Lerkenfeld å, der på et stykke danner skel til Kongens Tisted og er ledsaget af enge og moser. En anden mose er Sømose. Mod s. hæver landet sig og bliver samtidig mere ujævnt. Her når Enshøj 93 m. Jorderne hører gennemgående til de bedste i hrd. Nogle små plantninger er so.s eneste skov.

Areal i alt 1955: 1911 ha. Befolkning 1/10 1955: 666 indb. fordelt på 175 husstande (1801: 200, 1850: 274, 1901: 474, 1930: 715).

I sognet byerne: Brorstrup (*1318 Broderstorp; u. 1801) m. kirke; Mejlby (1365 Mæthælby; u. 1796) m. kom.skole (opf. 1918, arkt. F. Skøt, Hobro; udv. 1954, arkt. K. V. Orland og V. G. Hansen, Ålborg), bibl. (opret. 1930; 3100 bd.), missionshus (opf. 1924), forsamlingshus (opf. 1898, omb. 1953), andelsmejeri (Landmandshåb, opret. 1893). – Saml. af gde og hse: Smorup (*1455, 1500 s. 1159 Smordup); Stensager Hse; Vejrhøj (*1512 Weyerhøff). – Gårde: Brorstrupgd. (nu udstykket); Holmgd. (*1503 Holm).

B. so., der sa. m. Haverslev so. udgør én sognekom. og sa. m. Ravnkilde so. ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti i Viborg stift, har tingsted i Hobro og hører under de sa. kr. som Haverslev so. So. udgør 5. udskrivningskr., 334. lægd og har sessionssted i Hobro.

Kirken består af romansk skib og kor med en i gotisk tid tilføjet v.forlængelse (opr. underdelen af et tårn), hvorover en moderne tagrytter, samt et våbenhus mod n. Den romanske kirke er opf. af granitkvadre på en profileret sokkel. To romanske vinduer er bev. på n.siden, og dele af et tredje er indsat i v.forlængelsens murværk. Begge døre er tilmurede, den nordre 1936, da indgangen blev henlagt til v.gavlen. Årst. 1771 på skibets s.side er opsat ved en reparation. Korbuen har kragbånd af granit, profilerede med en hulkel, men buen er endnu i middelalderen ommuret og ændret til spidsbue. Kirken har bjælkelofter. Det senmiddelald. tårn, af granitkvadre og munkesten, blev i årene ml. 1758 og 1769 nedrevet til skibets højde (på v.siden fru Margrethe Grotum Bergh til Nørlunds navnecifre). Ved en ombygning 1936 (arkt. Z. K. Zachariassen) er v.partiet helt ændret; efter fjernelse af den spidsbuede tårnbue danner det tidl. tårnrum nu en forlængelse af skibet, vestligst er under et pulpitur indrettet en forhal m.v. Samtidig opsattes en kobberklædt tagrytter over gavlen. Det lave, brede våbenhus (nu ligkapel) er en senmiddelald. bygn. af granitkvadre, rå kamp og munkesten. Kirken står med blank kvadermur, våbenhuset og enkelte detaljer er hvidtede. Koret har blytag, skib og våbenhus er teglhængt. – En istandsættelse af det indre fandt sted 1957 (arkt. E. Windfeld Brorsen). Ved denne lejlighed fremdroges på triumfvæggens nordre halvdel interessante kalkmalerier fra to perioder (restaur. 1959 ved E. Lind); fra senromansk tid (ca. 1260–70) stammer en fremstilling af Maria med barnet og en kertebærende kvinde samt halvdelen af en apostelfrise, hvis fortsættelse s.f. korbuen er gået tabt ved murreparationer. Oven på disse ældre billeder var i 1400t. malet en fremstilling af »lykkehjulet«, som efter aftrækning opbev. i Nationalmus. – Nyt panelalterbord. Altertavle fra slutn. af 1800t. med nymalet skrift, nadverordene, i midtfeltet. Alterstager af sengotisk form. Romansk granitdøbefont med tovsnoning. Dåbsfad af Nürnberg-type med rigsråd Bjørn Andersen Bjørn og hans enke fru Karen Friis’ våben fra 1591. Prædikestolen er et enkelt snedker- og billedskærerarbejde fra beg. af 1600t. med staffering fra 1957. Nye stolestader. Enkelte stolegavle fra 1634 samt gavlpartiet af en lukket stol fra 1661 med sgpr. Peder Pedersen Bay og hustru Malene Samuelsdatter Windings navne er nu anbragt på pulpituret. Orgel på 5 stemmer (Frobenius & Co. 1941). I koret en malmlysekrone fra o. 1600. Ny series pastorum. Klokke af støbestål fra Bochum.

Ved Smorup har stået et Skt. Anne kapel, som if. kongebrev af 21/5 1552 skulle nedbrydes, medens materialet og inventaret skulle overdrages til Brorstrup kirke (»siden præsten har berettet, at kapellet er øde, og der ikke holdtes tjeneste i det«). På Pont.Atlas’ tid sås der endnu ø.f. præstegården rudera af dette »Frostes kapel«. En tradition, hvorefter en fra Smorup kommen støbejernsklokke i Års Museum skal stamme fra kapellet, kan ikke være rigtig.

Smorupgård gav hr. Aage Frost 1281 til B. kirke if. vidne af 1484. Gden var præstegd. indtil 1875, da den solgtes til Hans Emil Bluhme til Nørlund for 120.200 kr. Han solgte den 1910 for 158.000 kr. til Husmændenes Udstykningsforening for Aalborg Amt, hvorefter den udstykkedes helt.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 755. Jens Schjørring. Jydsk Præstegaardsliv. Aarb. f. da. Kulturhistorie. 1895. 156 ff.

Brorstrupgård blev o. 1843 samlet af 3 bøndergde af P. Ryge. 1856 solgte han B. (15 tdr. hartk.) for 32.000 rdl. til Chr. Toft. Landmandsbanken afhændede den 1890 til Peter Krog-Meyer. Sen. kom den til dyrlæge L. Toft m.fl., og 1920–23 udstykkedes den.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 755.

Holmgård erhvervede Niels Jonsen (Viffert) til Torstedlund ved mageskifte med kronen 1582.

I B. findes en mindesten med portrætrelief over husmandsføreren Anton Dalum, rejst 1937.

Student Chr. Madsen fik 1547 stadfæstelsesbrev på Ravnkilde, Brorstrup og Haverslev so. Ved klemmebrev af 1555 bestemtes det, at præsten til de tre so. skulle holde en kapellan, som skulle bo i pgd. i Haverslev, medens sognepræsten skulle bo i Smorup præstegd.

Skove: Kun ganske enkelte plantager, således den ca. 10 ha store Brorstrup plantage.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 34 høje. Nordligst i so. ligger Skjoldhøje, 8 høje, hvoraf to er ret store; ved Smorup ligger de 4 Tinghøje, de 3 Nibehøje og Tudsehøj, alle ret anselige; ved Mejlby ligger Enshøj og sydvestligt i so. Store Vejrhøj. – Sløjfet el. ødelagt: 94 høje.

Fra Vejrhøjgård kendes en grav fra ældre romersk jernalder, fra Mejlby en grav fra germansk jernalder med en stor sølvbøjlenål m.m.

Litt.: Alfred Saab ye. Fra B. sogn, HimmerlKjær. XLIII. 1954. 281–91.