Grundfør sogn

(G.-Spørring kom.) omgives af Spørring, Trige og Søften so. samt Sabro hrd. (Folby og Haldum so.) og Randers a. (Ødum so. i Galten hrd.). Grænsen til Søften dannes af den smalle Søften dal. På skellet til Sabro hrd. løber den betydelige Lilleå i en bred smeltevandsdal mod n., dannet som afløbsrende for det østjy. isfremstød. Fl. st., bl.a. ved Haraldslund, ledsages dalen af smukke, skovklædte skrænter (St. Fandensbakke, 64 m, L. Fandensbakke, 54 m, Klokkebakke, s. 217 67 m), og oven for disse breder der sig en ret jævn moræneflade m. nogle lette jorder. Over for Hinnerup stat.by ligger Nørreskov. Lilleåens dal følges af den østjy. længdebane, som krydser åen ved Grundfør mølle.

Areal i alt 1960: 1325 ha. Befolkning 26/9 1960: 663 indb. fordelt på 200 husstande (1801: 325, 1850: 587, 1901: 658, 1930: 697, 1955: 702).

I so. byerne: Grundfør (1. halvdel af 1400t. (Grun)dfæri, 1439 Grundfer, 1469 Grundfør; u. 1783–84) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 253 indb. fordelt på 79 husstande – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1908), sognebibl. (i skolen; opret. 1906; 1600 bd.), missionshus (opf. 1893), forsamlingshus (opf. 1893), kom.kontor, G. og Spørring Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1872), er 1952 overtaget af Andelsbanken, teglværk (35 arb.), filial af vaskemaskinfabr. »Ferm« (i den tidl. G. vandml.; ca. 100 arb.), maskinfabr. (i tidl. mejeri) og lystanlæg; Gl. Hinnerup (*1299 Hindthorp mark; u. 1800). – Saml. af gde og hse: Grundfør Mark; Damsbro Huse. – Gårde: hovedgd. Haraldslund (1580 Harrildgardsmarck) (8,5 tdr. hartk., 81 ha, hvoraf 25 skov; ejdv. 290, grv. 125); Sandballegd. (tidl. Møllersminde), udstykket 1921.

G. so., der sa. m. Spørring so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 62. retskr. (Århus ndr. herredsret) og har tingsted i Århus, under 44. politikr. (Hasle m. fl. hrdr.s), 40. lægekr. (Marselisborg-Hads), under Århus amtstuedistr. (amtstue i Århus), 46. skattekr. (V. Lisbjerg m. fl. hrdr.s), 15. skyldkr., 1. vurderingskr. (V. Lisbjerg m. fl. hrdr.s) og under a.s 5. folketingsopstillingskr., Skjoldelev. So. hører under 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 264. lægd og har sessionssted i Århus.

Den hvidkalkede kirke, tidl. indv. til Skt. Hans, er en romansk bygn. af frådsten og små granitkvadre og består af kor, skib og underdelen af et opr. v.tårn. Koret er blytækt, skibet teglhængt. M. undt. af den lille tagrytter af bindingsværk over v.gavlen, fra 1854, er hele bygn. således intakt fra den ældre middelalder, uden tilbygninger. Den hviler på skråkantsokkel og har lisener ved tårnets, skibets og korets hjørner; de sidste udløses i bev. rundbuefriser på n.-og s.siden. Koret er overvejende opf. af frådsten, mens skib og tårn, som er jævnbrede og synes opf. i én støbning, er af granit. Tårnrummet, der længe har tjent som våbenhus, m. nyere dør i s.siden, har faste, murede bænke i sø.hjørnet og åbnede sig opr. mod skibet m. en rundbuet arkade, der nu er gjort mindre, men stadig kan skimtes; en vestl. afdeling af rummet er materialrum, m. gl. gulv af pikkede brosten. Fra kirkens ældste tid er bev. korbuen af frådsten m. smalle kragbånd og skibets romanske døre, begge rundbuede og tilmurede; n.døren er forskudt mod v. i forhold til s.døren. Der er spor af fire små, romanske vinduer, to i skibets n.mur, ét i korets n.mur og ét bag alteret. I sen. middelalder har koret fået krydshvælv, mens skib og forhal har bjælkelofter. Den skrøbelige tagrytter tænkes udskiftet i nær fremtid. – Den senbarokke altertavle er et snitværk, if. malet indskr. skænket 1725 af Hans Hansen Rosborg og Helle Madsdatter, opbygget m. storstykke og topstykke, marmorerede søjler og bjælkeværk samt forgyldte evangelistfigurer ved siderne. I felterne er samtidige malerier: nadveren i storfeltet, korsfæstelsen i topfeltet; et altermaleri fra 1894 (kopi efter C. Bloch) blev ved tavlens restaurering 1940 udskiftet og ophængt på skibets s.væg. Knæfaldsskranken m. forgyldte, drejede balustre synes at være fra sa. tid som altertavlen. Ved kortrinnet står en anselig, romansk granitfont m. dobbeltløver (Mackeprang.D. 234). Prædikestolen m. skåret årst. 1636 er antagelig fra sa. værksted som Lyngåstolen. Skibets fire øverste stole til begge sider har gavle fra o. 1630 m. udskårne apostelfigurer, der regnes for at være blandt de fineste snitværker i s. 218 landet. De otte store, reliefskårne figurer m. folderige klædebon kendes på deres symboler: i s.rækken 1) Mathias (økse), 2) Judas Thaddæus (kølle), 3) Bartholomæus (kniv), og 4) Johannes (kalk); de tilsvarende på n.siden: 1) Simon (sav), 2) Thomas (spyd), 3) Peter (nøgler) og 4) Andreas (kors). En gravsten over Christen Sveistrup, borger i Århus, † 1758, og hustru ligger nu i forhallen. En gravsten i koret over præstekonen Anne Jensdatter, † 1602, lå tidl. i koret, men ses ikke mere. Under koret en begravelse, der if. en bev. indskr. på kortrinnet af træ er bekostet af sgpr. Villads Olufsen, † 1710.

Haraldslund. If. kgl. gavebrev af 11/3 1633 henlagdes »Harrildsmark« til Ødum sognekald, men 1661 blev denne »øde gd.s jord« udlagt til Gabriel Marselis († 1673). Hans søn baron Constantin Marselis’ enke Sophie Elisabeth Charisius ægtede 1703 stiftamtmand, gehejmeråd, baron Peter Rodsteen († 1714), hvis bror generalløjtn. Christian Rodsteen 1716 skødede 148 tdr. hartk. gods i Grundfør so., heribl. Harildsmark (5 1/2 tdr. hartk.), samt Grundfør kirke (21 tdr. hartk.) for 9000 rdl. til Hans Hansen Rosborg til Frisholt, som 1718 opbyggede Haraldslund, som han m. tiender og gods (i alt 190 tdr. hartk.) 1737 skødede til sin søn Jakob Rosborg († 1777), hvis enke Kirstine Marie Sveistrup 1792 ægtede Stefan Gertsen († 1815). Han solgte 1803 H. (23, 44 og 145 tdr. hartk.) for 81.200 rdl. til agent Hans Christian Hansen i Randers († 1810), som 1809 solgte den til forp. Sejer Christian Sommer († 1849). Han skødede den 1812 for 80.000 rdl. til handelshuset Mussman og Schwedler i Århus. 1821 og 1833 tilhørte den prok. P. Kastrup (sen. til Jordbjerggd.), 1834 C. L. Walther († 1856), 1840–55 landøkonomen, kammerråd Niels Bygom Chr. Krarup († 1865), som her oprettede den første egl. landbrugsskole i Danmark (grl. 1837 på Frijsendal, flyttet hertil 1840, til Skårupgd. 1855). Hans fraskilte hustru Henriette Manniche († 1865) afhændede 1859 H. for 51.500 rdl. til forp. F. F. Mackeprang, som 1865 solgte den (21 tdr. hartk.) for 56.000 rdl. til premierløjtn., rigsgreve Carl Valdemar Sponneck († 1900), fra hvem den 1868 for 63.000 rdl. kom til kapt. Frederik Christian Emil Holstein († 1895). Han frasolgte en del af jorderne og afhændede 1876 gden for 100.000 kr. til H. T. Ehnhuus († 1896), London, hvis bo 1896 solgte den (8 tdr. hartk.) for 50.000 kr. til kancelliråd Anton Volrat Bredstrup. Den tilhørte sen. hans stedsøn Erik Gregers Juel, H. Erhardi, fabr. N. Clausen, Axel Halcken, der 1929 solgte den til Axel Graatkjær. Sen. ejere er K. E. Christiansen, P. Salskov Iversen, M. Juul, gross. J. M. Rasmussen, dir. B. Nielsen og, siden 1960, dir. H. Weiling, der gav 546.700 kr. for den. – Godsarkiv i NLA.

Hovedbygn., der har en landskabeligt bemærkelsesværdig smuk beliggenhed i skovbrynet på den stejle skrænt ned mod Lilleådalen, er opf. 1840 af N. B. C. Krarup til den af ham her s.å. oprettede landbrugsskole. Det prunkløse, men holdningsfulde, hvidkalkede, to stokv. høje grundmurede hus ligger isoleret på et plateau, adskilt fra den lavere liggende avlsgård ved en kampestensmur. To små bindingsværks-kavalérfløje stammer fra det opr. anlæg, if. Pont.Atlas opbygt 1718 af Hans Rosborg, og hvis hovedfløj 1762 bestod af et 23 fag langt bindingsværkshus, hvoraf de 5 fag var i to stokværk. Ved den gl. lindeallé, der fører ind til gården, er to rejste kampesten med indskrift HRB 1718 og HMD 1718.

Litt.: Tidsskr. f. Landoecon. 1841. 101 og 1844, 161. DLandbr. V. 1933. 489–90. Niels Kristensen. En Skolemand. Krarup paa Haraldslund, AarbAarh. 1930. 103–11. Anthon Fuglsang. Hans Hansen Rosborg, smst. 1931. 46–65.

Møllersminde, der sen. hed Sandballegd., tilhørte 1850 brændevinsbrænder C. M. V. Møller, der her havde et stort dampbrænderi og teglværk. Han solgte 1879 gden til forv. I. S. Qvistgaard († 1891), fra hvem den kom til D. Larsen. 1900 blev den af justitsråd Bock solgt til restauratør A. P. Sørensen, Århus, som 1907 afhændede den til N. R. Møller, sen. til Borupgd. Nu er den delvis udstykket; hpcl. ejes af C. J. Sørensen.

Hinnerup mark tilhørte 1299 kannikerne i Århus, der endnu 1664 ejede H.s 4 gde.

I Hinnerup har der lige n.f. byen været et kapel el. en kirke; efter at det var nedbrudt (før 1623, men endnu i slutn. af 1700t. fandtes fundamenter), lagdes byen først til Søften, sen. til Grundfør so.

En hellig kilde, Skt. Hans Kilde, har ligget ml. byen og møllen; 1623 siges den at have været meget søgt i fordums tid (Schmidt.DH. 146).

En genforeningssten er 1920 rejst i anlægget bag forsamlingshuset.

I so. nævnes tidl. gden Lang-Hedriksgård (1544 Langhedricksgr.).

Skove: Kun lidt skov. Såvel Haraldslund skov som den lille Nørreskov er opdelt i flere parceller. Den største pcl. i Haraldslund skov, 28 ha, tilh. dir. Henning Weiling, Haraldslund.

Fredede oldtidsminder: En høj på Sandballegård. – Sløjfet el. ødelagt: 12 høje, hvoraf de 8 lå i en gruppe omkr. Tinghøj ø.f. Grundfør. I flere af højene er gjort fund fra sten- og bronzealderen og en jernalderurne m. brændte ben kendes fra Bjerget.

I G. so. fødtes 1875 gymnastik- og sløjdpædagogen A. Thorup.

Litt.: Niels Kristensen. Søren Pedersen Hafnløf, den første Skoleholder i G., AarbAarh. 1931. 66–76. Sa. Træk af G. Skoles Historie, smst. 1932. 164–77. Sa. Træk af G. og Spørring Skolers Historie, smst. 1933. 128–38.