Haverslev sogn

(Brorstrup-H. kom.) omgives af Ravnkilde og Brorstrup so. samt Hornum hrd. (Sønderup og Årestrup so.). Ved skellet til Sønderup so. løber s. 1157 Sønderup å, der modtager tilløb fra Haverslev bæk. I det ret højtliggende bakkeland når Havershøj 66 og Stavsbjerg 59 m. De stedvis sandede, men ellers ret gode jorder er skovløse, bortset fra et par mindre plantager.

Areal i alt 1955: 981 ha. Befolkning 1/10 1955: 770 indb. fordelt på 235 husstande (1801: 168, 1850: 229, 1901: 431, 1930: 767).

I sognet byerne: Haverslev (*1429 Hadhersløff; u. 1785) – bymæssig bebyggelse med 1955: 474 indb. fordelt på 158 husstande (1930: 408 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 65 levede af landbr. m.v., 221 af håndv. og industri, 66 af handel og omsætning, 37 af transportvirksomhed, 39 af administration og liberale erhverv, 59 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (opf. 1909, arkt. A. Jensen, Hobro, udv. 1955, arkt. V. G. Hansen og K. V. Orland, Ålborg), kommunal realskole (opret. 1947), missionshus, kom.kontor (opf. 1960), apotek (opret. 1902), hotel, filial af Arden Bank, Sparekassen for Haverslev og Omegn (opret. 1889; 31/3 1960 var indskuddene 1,5 mill. kr., reserverne 92.000 kr.; P. Petersen. H. So.s Spare-og Laanekasse 1872–1922. 1921), mejeri, cementstøberi, telf.central; Vestby (1487 Vesterby, 1489 Wesby; u. 1800). – Saml. af gde og hse:Stavsgde (1511 Stogsgardt, -gardh); Gammel Overvad (1664 Gammel Offuerwad); Ny Overvad (1664 Nye Offuerwad); Grøftager Hse. – Gårde: Haverslevgd. (6,7 tdr. hartk., 95 ha; ejdv. 290, grv. 136); Kragelund (1476 Kragelwndh).

H. so. udgør sa. m. Brorstrup so. én sognekom. og sa. m. Årestrup so. i Hornum hrd. ét pastorat, hvoraf H. so. hører under Års og Gislum hrdr.s provsti, Viborg stift, Årestrup so. under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, Ålborg stift. So. har tingsted i Hobro og hører under 70. retskr. (Hobro), under 46. politikr. (Hobro), Himmerlands lægekr. (Farsø), Ålborg amtsstuedistrikt m. amtstue i Ålborg, 53. skattekr. (Løgstør), 17. skyldkr. (Ålborg amtrkr.) og amtets 4. folketingsopstillingskr. (Års). So. udgør 5. udskrivningskr., 333. lægd og har sessionssted i Hobro.

Kirken, der er viet til Skt. Laurentius (jf. klokken), består af skib og kor, tårn mod v. og våbenhus mod n. Skib og kor er fra romansk tid, af granitkvadre på sokkel med skråkant. S.muren er omsat. Tre opr. vinduer på n.siden er genåbnet i ny tid, et romansk vindue i korgavlen er blændet. Mod s. er indsat store, moderne vinduer, og s.døren er tilmuret. N.døren, hvis overligger bæres af profilerede knægte er bev., vestkarmen dog fornyet. Korbuen er udvidet. Koret er i senmiddelalderen overhvælvet med et ottedelt ribbehvælv, skibet har bjælkeloft. Det sengotiske tårn er opf. af kvadre fra skibets v.gavl og munkesten, en stor spidsbue forbinder det fladloftede tårnrum med skibet. På tårnets n.side fører en fritrappe op til en højtsiddende fladbuet dør. Våbenhuset, af kvadre, kamp og munkesten, er samtidigt med tårnet. I n.væggen er indmuret en sten med cirkelrund fordybning, måske en romansk olielampe. Kirken, der er tækket med tegl, står med blanke kvadermure, tårn og våbenhus er hvidkalket. En hovedistandsættelse har fundet sted 1936 (arkt. Z. K. Zachariassen, Hobro). – Sengotiske kalkmalerier (viekors og rosetter) er afdækket på en vinduessmig i skibet. – Alterbordet er et malet fyrretræspanel. Altertavle fra 1758 med Jørgen Mørch til Nørlund og hustru Margr. Grotum Berghs initialer; i midtfeltet et nyere maleri (Korsfæstelsen). Alterkalken er fra 1651; fra omtr. sa. tid er også malmstagerne. Cementstøbt døbefont fra slutn. af 1800t. Dåbsfad af Nürnberg-type fra o. 1575. Enkel, snedkret prædikestol fra tiden henimod 1600. Nyere kirkebænke. Et orgel er 1936 opstillet i tårnrummet. Midt i skibet en bronzeret rokoko-lysekrone s. 1158 af bly fra o. 1750–60. Klokken er if. sin indskr. støbt 1526 Gud til lov og Skt. Laurs kirke til ære af Las Klokkestøber (Uldall. 126). – På skibets n.væg (forhen i tårnrummet) sidder et epitafium i rokokostil over fornævnte Jørgen Mørch til Nørlund, † 1758, og hustru, som med to børn var bisat i åben begravelse i tårnet. En messingplade fra Jørgen Mørchs kiste opbev. i Års Museum. Ved kirkens n.side ligger desuden en stor gravsten over parret med omtr. sa. indskr. som epitafiet.

Haverslevgård, samledes af 4 bøndergde, vist af godsinsp. P. N. Kierulf († 1846); den kom ca. 1853 til Thyge Færch († 1871), som 1857 solgte den (19 tdr. hartk.) for 37.000 rdl. til N. T. Secher († 1858), hvis enke G. C. Brandt 1863 mageskiftede den til kbmd. J. H. Agerup († 1874), som 1865 solgte den (12 tdr. hartk.) for 45.000 rdl. til Jens M. Svanholm, sen. til Fredenslund. Han afhændede den (16 tdr. hartk.) 1876 for 154.000 kr. til Jakob Kjellerup til Visborggd. († 1891), hvis enke 1903 solgte den til forp. Jens Heilskov. Han udstykkede 8 husmandsbrug og solgte den (14 tdr. hartk.) 1910 for 100.000 kr. til mejeriejer Dejgaard i Ålborg. 1912 solgtes H. for 125.000 kr. til J. P. Nielsen til Vår, 1913 til Jørgen Christensen. 1958 solgtes den af K. V. Have til den nuv. ejer, H. de Linde, for 328.000 kr.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 754–55.

Haverslev hospital, der lå ved kirken og stiftedes omkr. 1650, vistnok af Gregers Krabbe til Torstedlund, er for længst nedbrudt; if. Pont.Atlas underholdtes her 1 fattig af Nørlunds ejere.

Ved H. har der været to formentlige helligkilder, Stavnsbjerg Kilde og Hvide Kilde. (Schmidt. DH. 136).

1489 kalder herredsfogeden Lars Ørn Vestby mark for Stoksmarck, hvilket må betyde marken til Stavsgde.

Ved tørveskær i Haverslev præstegårds mose fandtes 1909 en pengesum på 109 mønter, hvoraf 45 speciedalere, de yngste fra 1625.

Fredede oldtidsminder: En ret stor høj n.f. byen og en i skellet mod Brorstrup so. – Sløjfet el. ødelagt: 18 høje.