(H.-Valby kom.) omgives af Mårum so., Strø hrd. (Alsønderup so.) Annisse, Ramløse, Vejby og Valby so. Den nordl. del er et leret moræneland med jævne former, den sydl. og vestl. del derimod et småbakket og sandet el. gruset terræn med mange små vandhuller. Ved H. Tofte antyder nogle grusbakker og et område med stenfrit ler en israndslinie fra nv. til sø. I sognet den bymæssige bebyggelse Helsinge, i øvrigt mest små landsbyer. Den eneste skov er Høbjerg Hegn. Gennem so. går jernbanen Hillerød-Tisvildeleje (stat. i Helsinge og trinbræt s. 169 i Lavø) og landevejene Helsingør-Frederiksværk og Hillerød-Helsinge.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 2346 ha. Befolkning 7/11 1950: 2743 fordelt på 855 husstande. (1801: 909, 1850: 1315, 1901: 1647, 1930: 2436).
I sognet byerne: Helsinge (*1178 Hælsinghe; u. 1782), en købstadlignende stationsby – 1950: 1772 indb., fordelt på 566 husstande; indbyggernes fordeling efter erhverv var 1940 følgende: 215 levede af landbrug, 539 af industri og håndværk, 304 af handel og omsætning, 115 af transporterhverv, 111 af administration og liberale erhverv og 215 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 13 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kirke, præstegd. (1865), centralskole (opf. 1912), realskole, teknisk skole, bibl., alderdomshjem, tre missionshuse, apotek (opret. 1901), hotel, kro, badeanstalt, Spare- og Laanekasse for Kronborg v. Birk (opret. 1862; indlån 8.1 mill. kr., reservefond 700.000 kr.), Nordsjællands Bank (opret. 1906; indlån 11.6 mill. kr., reservefond 900.000 kr.), bankfilialer, maskinfabr., savværk, dampml., mejeri, talrige forretninger, vandværk, elektricitetsværk (anl. 1914), markedsplads, politikontor, jernbanestat. og postkontor (telegr. og rigstelf.), rutebilstat., tingsted for Kronborg vestre birk og ting- og arresthus (opf. 1857) samt sessionssted for lægd 135–46 af 1. udskrivningskr.; Ammendrup (*1241 Amuntorp; u. 1781); Lavø (*1241 Lacghø; u. 1788); Nejlinge (*1200t. Newlinghe, 1356 Nithlinghæ; u. o. 1789); Høbjerg (1344 Høbierghæ; u. 1788) med skole, forsamlingshus og jernbanehpl. (i Høbjerg Hegn); Kæderup (*1493 Kiederup; u. o. 1789). – Saml. af gde og hse: Helsinge Tofte; Lavø Huse; Høbjerg Orned. – Gårde: Slettegd. (19,3 tdr. hartk., 105 ha; ejdsk. 225, grv. 149), Bøgeskovgd., Bryderupgd., Tranegd., Kongensgave, Pibemølle (o. 1500 Piffue mølle), gl. stubmølle, fredet. Helsinge Teglværk.
Peter Skautrup professor, dr. phil.
H. so., der sa.m. Valby udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Helsinge og hører under 9. retskr. (Kronborg vestre birk), 7. politikr. (Hillerød) Fr.borg amtsstuedistrikt, Fr.borg lægekr., 10. skattekr. (Hillerød) og 13. skyldkr. (Hillerød), amtets 4. folketingsvalgkr., dets 5. forligskr. og 1. udskrivningskr., 135. lægd.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken er en romansk bygn. af granit og jernal m. døre og vinduer af jernalkvadre. Korets opr. ø.vindue er tilmuret, et af skibets vinduer spores bag ndr. våbenhus; kun den retkantede syddør bevaret. I gotisk tid gennemførtes flg. byggearb.: 1) kor og skib fik krydshvælv, korbuen gjordes spids, og korets og skibets ø.gavl fik kamtakker, 2) skibet fik en (sen. overhvælvet) v.forlængelse, 3-4) i s. og n. opførtes våbenhus, 5) i v. tilføjedes et tårn m. trappehus i n. og 6) formentlig o. 1550 byggedes et sakristi på korets n.side. Samtlige tilbygn. er af tegl. 1877–78 fik kirken granitsokkel. Kirken restaur. 1952 (arkt. Hardie Fischer). – Altertavle 1854, maleri (Gethsemane), sign. Th. Wegener, romansk røgelsekar i Nationalmus., alterstager fra slutn. af 1500erne. Romansk granitfont m. firpasformet kumme (Mackeprang. D. 88), sydty. dåbsfad af messing o. 1550. To krucifikser, o. 1400 og o. 1500. Renæssance prædikestol o. 1600, fra samme værksted som Ølstykke. Lysekrone 1701, skænket af Jacob Hansen, s. 170 »Consul af den franske Nation ued Øresund«. To klokker, den ene fra slutn. af 1300erne (Oluf Henriksen Kegge; Uldall. 61). Epitaf af kalksten over provst og sgpr. Niels Spydstrup, † 1715, af træ over digteren, sgpr. Jørgen Pedersen Friis, † 1740. Mindetavle 1895 af sandsten (arkt. Martin Borch, bekostet af digteren Thor Lange) over Saxoudgiveren, kannik i Lund Christiern Pedersen, der tilbragte sine sidste år i H. hos sin slægtning, sgpr. Peder Andersen, og døde her 16/1 1554. Gravsten over sgpr. Johannes Andersen, † 1608 og sgpr. Jens Jensen Farum, † 1640. På kgd. er begr. birkedommer Poul Sveistrup, † 1911, over hvem en mindesten er rejst i Høbjerg Hegn. – En kirkelade blev nedrevet 1671.
Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.
Johannes Pedersen (Bild) af Helsinge nævnes 1356, en væbner Bo Paris, boende i H., 1417.
I Nejlinge omtales en væbner Barvid Pedersen 1449–68.
Brydegård nævnes 1526, mulig identisk med den nuv. Bryderupgård.
Skove: Der findes kun Høbjerg Hegn (150 ha). Terrænet er svagt bølgeformet og jordbunden stærkt leret. Bøg er den dominerende trævækst, men også eg forekommer alm., hvorimod der ikke er meget nåletræ. Administrativt hører skoven til Mårum skovdistrikt.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: I Kæderup et sammensunket dyssekammer, i Høbjerg Hegn en langdysse uden kamre og ved Lavø 2 middelstore høje. – Sløjfet eller ødelagt er 4 dysser, hvoraf i hvert fald de 2 har været langdysser, een jættestue og 6 høje. – Ved Lavø mose et par bopladser fra yngre stenalder. I en mose i Høbjerg Hegn er fundet flere smukke lerkar fra yngre stenalder. Offerfund fra bronzealderen er fundet ved Ammendrup og Lavø bro.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Fredet er Tranemosen (1940).
Genforeningssten i H. by 1920.
I H. fødtes 1811 stiftsprovst C. Rothe, 1813 broderen kommandør H. P. Rothe.
Litt.: N. Th. Nielsen. Helsingebogen. 1945.