(Vetterslev-H. kom.) omgives af Ringsted Landso., Vetterslev so., Præstø amt (Vrangstrup so. i Tybjerg hrd.) samt Sigersted so. og Ringsted kbst. Langs n.grænsen løber Ringsted å mod v. Den nordl. del af so. har karakter af et storbakket landskab med jævne former og noget sandede jorder. Den sydl. del er derimod en i vestl. retning skrånende flade med frugtbart ler. So. er skovløst bortset fra lidt plantning i v., og det gennemskæres af jernbanen Ringsted-Næstved (Englerup stat.) og landevejen Ringsted-Næstved.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 785 ha. Befolkning 7/11 1950: 459 indb. fordelt på 136 husstande. (1801: 268, 1850: 395, 1901: 381, 1930: 485).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byen Høm (Hømb, 1368 Høøm; u. 1793) m. kirke, forskole (opf. 1910) andelsmejeri (Lervang) og ml. – Saml. af gde og hse: L. Høm; Togehøj; Ditlevshøj; Ellehøjshuse. – Gårde: Hømgård (25,8 tdr. hartk., 109 ha; ejdsk. 372, grv. 229); Rødstensgd. (13,1 tdr. hartk., 59 ha; ejdsk. 146, grv. 99); Kærgd.
Ved so.s s.grænse Høm centralskole (opf. 1943, arkt. F. Halleløv) m. sognebibl. (1932; 2789 bd.).
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
H. so., der sa.m. Vetterslev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsted Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 65. lægd og har sessionssted i Ringsted.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken består af romansk skib og kor m. apsis samt sengotisk tårn og våbenhus. Den romanske kirke er opf. af kampesten, frådsten og kridt m. hjørner af frådstenskvadre. Udvendig på apsis er 1951 fremdraget en frise af fem dobbeltrundbuede arkader m. fodlinie midt for cirkelvinduet. Den rundbuede, indvendig smigede s.dør er bev. i brug, mens n.døren, der er tilmuret, kun spores svagt. I apsis et 1951 genåbnet cirkelvindue, og i korets n.mur ses et rundbuet vindue tilmuret som udv. niche. Af skibets opr. fire vinduer er det vestl. par svagt kendelige. Indv. har den ret flade apsis halvkuppelhvælv, og den runde triumfbue er høj og slank. Sengotiske tilbygninger fra o. 1450 af tegl er våbenhuset i s. m. fladbuedør i spidsbuet spejl samt v.tårnet m. samtidigt trappehus i s. Tårnets ø.gavl har blændinger af Kalundborg-type, v.gavlen er ommuret. Efter tårnets opførelse er der i kor og skib o. 1500 indsat krydshvælv. Alle de gotiske vinduer er omdannet i 1800t., idet kor og skibs s.vinduer dog indefter har deres gl. false. 1911 iagttoges i skib og tårnrum en kalkmalet tæppedekoration fra o. 1600–50, som ikke bevaredes. – Altertavle i senbarok, o. 1700, med udskåret akantusværk om ovalt skriftfelt (fra 1911). Foroven Bolle Luxdorphs og Frederikke Adelers våben. Fra en sengotisk altertavle, o. 1475, er bev. et relief, Marias himmelkroning. Den tilh. Kristusfigur er i privat eje. Alterkalk og -disk ungrenæssance, 1584. Alterstager o. 1650. Romansk granitfont Slagelse-type (Mackeprang. D. 77f.). Dåbsfad af messing 1666–67, glat m. graveret bomærke. Lille korbuekrucifiks 1563. I kronen naturlige torne. En tilhørende engel nu i privateje. Prædikestol og stoleværk moderne. I skibets s.dør dørfløj af fyr, o. 1550, m. fladsnitværk og dørring. Klokker: 1) 1618, Hans Kemmer, Helsingør; 2) 1650, Clavs van Dam. – Gravsten: 1) Tingskriver Jørgen Hansen, † 1655; 2) herredsfoged Christen Tøgersen, † 1704. Kgd.s kampestensdige mod ø. er fra 1662–63.
Erik Horskjær redaktør
Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 527–32, 1199.
Væbn. Johannes Skytte de Høøm nævnes 1368 og 1383. 1481 og 1492 omtales Benedictus Johannis in Høm.
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.
Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 2 dysser, hvoraf den ene en langdysse, og i hvert fald 9 høje, hvoraf flere har indeholdt bronzesager.
Mindesten over møller Vilh. Hansen, Englerup mølle, † 1943, i sognets vestl. hjørne, rejst 1951.