Krogsbæk sogn

(Mygind-K.-Skørring kom.) omgives af Ø. Lisbjerg hrd. (Hornslet so.), Søby og Skader so., Galten hrd. (Voldum so.), samt Lime, Skørring og Hvilsager so. Ved skellet til Hvilsager og Skørring løber Rosenholm å i en senglacial smeltevandsdal, hvori ligger Karlby enge og Smedegrave. Mod v. ligger et ret storbakket landskab (højeste punkt 55 m) m. ganske gode jorder, mens den sydøstl. del har et mere uroligt relief m. små moser (Brunsmose, Saksmose) og en del skov (dele af Rosenholm skov).

Areal i alt 1961: 1476 ha. Befolkning 26/9 1960: 457 indb. fordelt på 140 husstande (1801: 307, 1850: 392, 1901: 565, 1930: 630, 1955: 496).

I so. Krogsbæk kirke (*1453 Krogsbeck, 1480 Krogxbec); byen: Karlby (*1453 Karleby, 1466 Karlby; u. 1783) m. forskole, afdelingsbibl. (i skolen), forsamlingshus (opf. 1900) og filial af Andelsbanken. – Saml. af gde og hse: Fårup (*1457 Faarup, 1467 Faarrvp; u. 1786); Rugtorvet. – Gårde: Borupgd. (her? *1455 Borwpp, 1497 Borop); Glavindsminde.

K. so., der sa. m. Mygind og Skørring so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hvilsager so. So. udgør 4. udskrivningskr., 309. lægd og har sessionssted i Hornslet.

Kirken, i den sydøstl. ende af Karlby, er opf. efter tegn. af arkt. T. Olivarius 1901 (indv. 6/7 1902) i st. f. den s.å. p.gr.af brøstfældighed nedbrudte gl. kirke (se ndf.). Den nye kirke, af granitkvadre og røde mursten på skråkantsokkel, er i romansk stil og består af skib, kor og v.tårn m. pyramidespir. Hovedindgangen er i v., hvor tårnets underrum tjener som våbenhus. Det indre har pudset tøndehvælving. – Over alteret er ophængt et forgyldt krucifiks. Alterkalk fra 1663 m. Erik Rosenkrantz’ til Rosenholm og hans tre hustruers våben. Messingalterstager fra o. 1600. Romansk granitdøbefont m. glat kumme. Dåbsfad af kobber m. flakt ørn i bunden. Prædikestolen er et snedkerarb. i renæssancestil fra slutn. af 1500t. m. nye tilføjelser. Klokke fra 1768, støbt af M. C. Troschell. Et ligkapel er opf. 1921.

Den gl. kirke lå nordl. i so., hvor kgd. m. kampestensdige og muret portal samt våbenhus og klokkestabel endnu er bev. Kirken bestod af romansk skib og kor af granitkvadre på skråkantsokkel samt en apsis af rå kamp og det af mursten tilføjede våbenhus mod s. Det indre havde fladt loft. Ved nedbrydningen sparedes våbenhuset, der blev benyttet som ligkapel, så længe den nu stærkt tilgroede kgd. endnu var i brug. I klokkestabelen hænger en lille klokke, støbt af Stallknecht, Horsens.

Fårup er måske det Fardrup, hvortil væbneren Christen Hegedal skrev sig 1491.

I Karlby brændte 1784 6 bøndergde.

I so. lå gden Svinholt (1559 Svinholt), som kronen 1559 mageskiftede til Jørgen Ottesen (Rosenkrantz). Oppløjede munkesten ml. Karlby og Skørring skal hidrøre fra denne gd. (AarbRanders. 1909. 61–74). Endv. nævnes i Fårup Vestergård (1480 Westergord).

Skove: Ø. i so. største delen af Rosenholm skov (Karlby skov). En mindre del (Gl. Dyrehave) ligger i Hornslet so. (jf. s. 1046). Rosenholm skov er på i alt 296 ha, hvoraf bøg 53, eg 18, andet løvtræ 39 og nåletræ 180. Terrænet er gennemgående bakket. Jordbunden består mange steder af gult ler på grusunderlag. Al forekommer spredt. Vækstbetingelserne er i øvrigt i det store og hele gode. Skoven ejes af fabr. Mads Eg Damgaard, Herning. Spredt findes mindre plantager, der tilh. egnens gde.

Karlby skov takseredes 1492 til 1400 svins olden. 1683 var skoven til Karlby takseret til 565 svins olden. Byen havde en lille lund, der overvejende bestod af eg. Den takseredes til 9 svins olden. Endv. var der en stor bøgeskov som strakte sig fra byen til Rosenholms skel. Denne skov var beregnet til 400 svins olden (sen. nedsat til 300). Borup by havde 1683 også lidt skov, hvorimod en skov, Fårup skov, var borthugget.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, hvoraf den ene bærer klokkestablen på kgd. – Sløjfet el. ødelagt: 15 høje.

Litt.: N. Sørensen. Fra Hoveriets Dage, AarbRanders. 1912. 132–42. Søren Høgh. Tidsbilleder fra Karlby o. 1900, smst. 1962. 56–70.