Linnerup sogn

(L.-Hammer kom.) omgives af Tørring, Hammer, Klovborg og Åle so., idet Tørring bæk og Åle bæk danner skel til de resp. so. Det ret jævnt bølgede og især i v. temmeligt sandede bakkeland når i Låddenhøj 119 m og i Firhøje 113 m. Mod n. lidt skov og plantage, og i de til so. hørende dele af Uldum kær ligger Hjortsvang enge.

Areal i alt 1960: 1190 ha. Befolkning 26/9 1960: 437 indb. fordelt på 123 husstande (1801: 210, 1850: 290, 1901: 395, 1930: 467, 1955: 434).

I so. byerne: Linnerup (*1489 Lundrop, 1490 Lyndrop; u. 1790) m. kirke (midtvejs ml. L. og Hjortsvang); Hjortsvang (*1485 Hiorttzwong, 1499 Hiortzwangh; u. 1790) m. skole (opf. 1897 og 1908; fungerer som centralskole for L.-Hammer kom.), bibl. (opret. 1908; 3700 bd.), missionshus (opf. 1917), forsamlingshus (opf. 1925) og sportsplads. – Saml. af gde og hse: Hjortsvang Fælled; Hjortsvang Kær; Skovborg; Vestermark. – Gårde: Lønsgd. (*1474 Lousgaard, *1485 Løns gaarde).

L. so., der sa. m. Åle so. udgør ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift og sa. m. Hammer so. danner én sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ejstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 172a. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken, der if. klokkens indskr. er viet til Skt. Peter, består af skib og kor samt tårn mod v. Den opr., romanske granitkvaderbygning på skråkantsokkel er i nyere tid stærkt ændret. Bev. er kun koret, hvis ydermure i 1880 (årst. på gavlen) er skalmuret m. små mursten. Et romansk vindue ses endnu som niche i ø.væggen. En i gavlen indsat støbejernstavle m. indskr. »Opbygt af Linnerup Sogns Beboere 1866« hentyder til, at det brøstfældige skib nævnte år blev nedbrudt og genopf. af de gl. materialer, idet det forlængedes noget mod v. Samtidig tilføjedes tårnet, af granitkvadre og røde mursten. Det har lavt, firsidet spir og i v.siden indgang til tårnrummet, der tjener som forhal. I koret er indbygget en sengotisk krydshvælving, skibet har bræddeklædt tagstol (ændret 1893). Korbuen er ombygget. Kirken er hvidkalket og tækket m. tegl. En hovedistandsættelse har fundet sted 1960–61. – Korhvælvingen har sengotiske kalkmalerier (naiv fremstilling af lykkens hjul). Triumfvæggen er 1924 dek. m. kalkmaleri (»Ligesom en hjort skriger efter vand…«) af J. Th. Skovgaard. – Alterbordspanel i renæssance fra o. 1610. Altertavlen er et maleri fra 1893 (kopi efter C. Bloch: Kristus i Emaus). Romansk granitdøbefont m. grov tovsnoning langs randen. Prædikestol i renæssancestil (o. 1600) m. ny, partiel staffering. Nye kirkebænke. På v.væggen en klingpung af kobber og en sengotisk mariafig. fra en krucifiksgruppe. I kirken står et harmonium. Klokken, m. indskr. på da. og lat., er støbt »anno MCDXC decimo« af Peter Hansen i Flensborg (Uldall.K. 226). – Et ligkapel er opf. på kgd.

Lønsgård var 1485 2 gde, som Iver Eriksen (Fasti) indværgede m. lovhævd. Hans søsterdatter Magdalene Spend var g. m. Mogens Kaas (Sparre-K.) til Ørndrup, som 1549 synes at have ejet L., hvortil hans datter Helvig Kaas († ugift o. 1633) skrev sig 1593–1625. 1633 ejedes den af hendes brorsøn Otte Kaas til Nandrup, men 1634 af hans bror Claus Kaas til Sø, der 1636 mageskiftede L. til Jytte Brok til Gl. Estrup († 1640). Den tilhørte derpå hendes søn Christen Jørgensen Skeel og var 1662 »en liden herregd.« på 20 tdr. hartk.; 1671 skødede han den m. 1 bondegd. for 684 rdl. til Anne Cathrine Normann, enke efter Johan v. Vittinghof. Hun solgte den 1679 til Joachim Fr. Pentz til Åstrup, men efter hans død 1682 skødede hun den 1683 m. gods til hans døtre Ingeborg Christine, Eva Margarethe og Frederikke Amalie Pentz. 1687 tilhørte gden kronen, som 1688 udlagde den (11 1/2 tdr. hartk.) til ryttergods og 1690 gav løjtn. Peter Hirschhouver livsbrev på den; 1754 var den avlsgd. under Hammergd., sen. (beboet af 2 bønder) under Hvolgd.

Skove: Flere plantager på 10–15 ha samt plantager m. mindre arealer tilh. egnens gde.

Fredede oldtidsminder: Firhøjene ved Hjortsvang, 3 sammenvoksede høje; en fjerde er sløjfet. – Sløjfet el. ødelagt: 20 høje. I en af Tvillinghøjene er der fundet urner og 3–4 guldringe. – s. 662 Ved Hjortsvang er der fundet en gravplads fra ældre romertid, samt en grav fra yngre romertid m. bronzekasserolle, glas, ravperler m.m.

På reformationstiden hørte L. og Hammer so. til Åle-Tørring pastorat; sen. blev L. et eget sognekald m. præstegd. i Hjortsvang m. Hammer til anneks, og dette vedvarede til 4/12 1911, da L. blev anneks til Åle, medens det i kommunal henseende stadig hører sa. m. Hammer.

Litt.: J. Kristensen. Præsterne i L.-Hammer, ØstjyHj. 1938. 103–14.