Mariager landsogn

(M. landso.s kom.) er delt i to dele. Den østl. begrænses af Falslev, Sem og Hem so., enklaver af Svenstrup so., Mariager kbst. samt Mariager fjord. Den ujævnt bakkede og sandede moræneoverflade kulminerer i den fremtrædende Hohøj (110 m, trig.stat.), hvorfra der er en storslået udsigt især mod n. over fjorden. Flere dybe dale (Marenmølle bæk) m. skovklædte skrænter skærer sig ned i bakkelandet, som også i Hou skov falder brat af mod Mariager fjord. Egnen heromkr. og fjordvejen nedenfor er yndede udflugtssteder, ligesom den minderige Hohøj besøges af mange turister. So. er rigt på skov (Hou skov (* 1541 How skouff), Alstrup krat (1664 Alstrup Skov)) og lyng- og kratbevoksede bakker. Gennem so. går landevejen Mariager-Hadsund. – Den vestl. del af M. landso. omgives af Mariager kbst., Svenstrup so., Nørhald hrd. (V. Tørslev og Skjellerup so.) samt Mariager fjord. Ved det vestl. so.skel ligger to enklaver af V. Tørslev. Overfladen er nærmest Mariager noget småbakket, men er i øvrigt et ret højtliggende plateau m. lette jorder. Højeste punkt er Rishøj (67 m). Mod n. falder moræneplateauet brat af mod den tunneldal, der opr. formede Mariager fjord, og herfra er det atter en lav skrænt ned mod den hævede havbund, der som en bræmme ledsager fjorden mange steder. Landso. rummer såvel gl. skov (Himmelkol (*1440 Himmelkoldth), Vesterskov) som plantage (Nonneholt). Gennem det går landevejene Mariager-Hobro og Mariager-Randers og jernbanen Mariager-Fårup (Fjelsted trinbræt).

Areal i alt 1961: 3521 ha. Befolkning 26/9 1960: 1037 indb. fordelt på 292 husstande (1801: 474, 1850: 682, 1901: 967, 1930: 1129, 1955: 1115). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 798 levede af landbrug m.v., 89 af håndværk og industri, 31 af handel og omsætning i øvrigt, 83 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv og 100 af aldersrente, pension, formue olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Hou (1343 Haugh, 1479 Hoo) m. forsamlingshus; Fladbjerg (* 1371 Flagebjerg, *1495 Fladbierg); Trinderup (*1440 Trinderup); Alstrup (*1440 Alstrup); Fjelsted (*1259 Fealstade, 1479 Fiælstet, Fyælsted) m. forskole, forsamlinghus s. 698 og jernbanehpl. (ø.f. byen); Katbjerg (*1259 Carreberg, *1440 Katbiergh, 1479 Kattebergh) m. forsamlingshus; Brødløs (*1440 Brøløs Heede, 1610 Brølløs). – Gårde: hovedparcel af hgd. Mariagerkloster (Klostergården) (se Mariager kbst.); Frydensbjerg; Frandsbjerg (6,3 tdr. hartk., 93 ha, hvoraf 19 skov; ejdv. 327, grv. 117); Bjerggd. (* 1420 Bieregaardt); Voldstedlund (5,4 tdr. hartk., 120 ha, hvoraf 44 skov; ejdv. 340, grv. 120); Katbjerg Odde; Marsilleborg; Cæcilieborg; Jomfrubakken; Lunddal; Memstrup m. jernbanehpl. Ved fjorden Mariager kridtbrud m. anløbsbro.

Mariager landso., der udgør én sognekom. og sa. m. Mariager kbst. (M. bysogn) ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 69. retskr. (Mariager) og har tingsted i Mariager; so. hører under 45. politikr. (Hadsund), under Randers amtstuedistrikt m. amtstue i Randers, under 43. lægekr. (Mariager), 46. skattekr. (Hobro), under 16. skyldkr. (Randers amtskr.) og under amtets 1. folkeringsopstillingskr. (Mariager). So. udgør 4. udskrivningskr., 407 og 408 lægd og har sessionssted i Mariager.

Mariager kloster ligger i landso., men er behandlet sa. m. kirken under Mariager kbst.

Bjerggård er vist den gd. m. ml. i Hou, som Peder Brun 1342 skødede til Tord Degn, thi fra 1420 haves et tingsvidne om, at B. i Hou var dennes rette sædegd. 1424 tilhørte B. m. møllested Glenstrup kloster, men 1442 el. før skødede Peder Hegedal den til Mariager kloster.

Af Hou kirke, opf. i romansk tid, ses endnu ruinen lige ved byen; den tilh. i sin tid Glenstrup kloster og sen. Mariager kloster. Nogle udhugne granitsten derfra findes ved Mariager kirke, deribl. to døroverliggere, den ene med tronende Kristus, den anden med dyrefigurer, en sten med helgenfigur og dele af portalsøjler; døbefonten, af granit med dyrefigurer, er i Nationalmuseet.

Ved en af Nationalmus. 1962 foretagen Undersøgelse er der ved Fjelsted paa flad Mark i en Forhøjning, som har været anset for et Voldsted, fundet et par Hustomter af uvis Alder.

Hohøj, højtbeliggende, 111 m o. h., m. en prægtig udsigt, ejes sa. m. det omgivende areal på 2 ha af »Komiteen for Hohøjfester«, udgået fra en kreds inden for Mariagerkredsens radikale venstre. Allr. 1846 havde St. St. Blicher planlagt at holde et folkemøde her, som dog ikke blev til noget; han havde til mødet skrevet sangen Jyden han er stærk og sejg. Fra 1912–39 holdtes her årl. møder. 1919 rejstes på Jeppe Aakjærs initiativ en mindesten for Blicher m. inskription ved Hansen-Jacobsen. 1920 rejstes her en genforeningssten, Tyvestenen, hentet fra Gettrup dal i Skjellerup so.

To helligkilder har der været i so.: Skt. Helene kilde, vistnok s.f. skoven Himmelkol, og Marie kilde i Mariager skov (Schmidt. DH. 141).

Ved Fladbjerg har der tidl. været betydelig kalkbrydning.

So. bestod tidl. foruden af Mariager kloster af endnu ét, mul. to kirkesogne, nemlig Hou so., nævnt 1442–91 (jf. Hou kirke ovf.), undtagelsesvis kaldet Alstrup so., og mul. et Fjelsted so. – I Hou lå en gd. Søndergård (* 1421 Søndergaardt), som ejedes af Glenstrup kloster.

Skove: En del skove og plantager, der ofte ligger på stærkt bakket terræn. I so.s østl. del således Hou skov, 86 ha (bøg 27, nåletræ 54 og ubevokset 5), der tilh. cand. pharm. H. Nobel-Jørgensen, Odense, og Jomfrubakken, 37 ha, der dels er bevokset m. løvtræer, dels m. nåletræer (plantage anl. 1891); ejer er H. Olivarius Christensen. Alstrup krat er delt ml. flere ejere. Den nordvestl. del, Krattoften, 23 ha (løvtræ 5, nåletræ 12 og ubevokset 6), tilh. postm. Ove Nielsen, Hadsund, en anden del, 21 ha, og en tredie del, 23 ha (bøg 21 og nåletræ 2), samt den lille Østerskov tilh. gde i so. I dettes vestl. del på den tidl. Klosterhede ligger den 1908 anl. Nonneholt plantage, der m. Buhøje plantage i Svenstrup so. udgør en selvstændig ejendom på i alt 177 ha, som ejes af skovrider Paul Jensen. I Nonneholt plantage er 1925 rejst et mindesmærke (3 m høj granitsten m. portrætrelief af billedhugger Bundgaard) over skolemanden, prof. Kr. Rovsing s. 699 (1812–89). Stenen er rejst til minde om hans arbejde for hedesagen for midler, der er testamenteret Hedeselskabet af hans svigersøn, fabr. V. Brandt. Himmelkol skov, 26 ha, hvoraf bøg 14, nåletræ 5 og mose 7 ha, ejes af brygger Schwensens arvinger. Langs Mariager fjord en række skove, der tilh. de der liggende gde, således skoven til Marsilleborg, 42 ha, til Frandsbjerg, 19 ha, til Frydensbjerg (Vesterskov), 17 ha, og til Voldstedlund, 44 ha (løvtræ 20, nåletræ 24).

Fredede oldtidsminder: So. er meget rigt på oldtidsmindesmærker; meget er bev. og meget er sløjfet. Fredet er en køkkenmødding (ved Marsilleborg), en langdysse, to jættestuer, 83 høje, en langhøj, en stenkreds og en formentlig hustomt. Langdyssen, der ligger ved Voldstedlund, er 52 m lang, har en stor dæksten over kammeret og ualm. store randsten; den er for nylig restaureret og udgravet af Nationalmuseet; der viste sig at være to kamre, og det ene, der var uforstyrret, indeholdt skelettet af en ko uden hoved, mul. en offergave. De to jættestuer er Ormehøj og Jordhøj, der ligger nær hinanden ved Katbjerg; den første har et bikammer, hvorover der er en dæksten, den anden har et ret lille, men højt kammer og en lang gang. Langhøjen, ved Hou, er 60 m lang. Af højene er adsk. af anselig størrelse. Først og fremmest den højtliggende, prægtige Hohøj, der m. sin højde af 10 m er en af landets allerstørste høje. 1864 begyndte tyskerne at grave i den, men nåede ikke ret langt; højen blev atter rest.; under besættelsen 1940–45 gravede tyskerne igen i den, men også dette er nu repareret. Andre anselige høje er de to Låenhøje nø.f. Alstrup, en høj s.f. sa. by, Møgelhøj og en anden høj n.f. Hou, Ålshøj ved Trinderup, en gruppe på 6 høje, hvoraf de 3 er ret store ved Brødløs, Klovhøj og en anden noget forgravet høj i Nonneholt plantage og en høj s.f. Katbjerg. – Sløjfet el. ødelagt: 3 dysser og 75 høje. – Langs fjorden findes en køkkenmødding ved Petersminde. På Gamle Buggeshøj i Fjelsted findes en større gravplads fra ældre romersk jernalder.