Næsbjerg sogn

(N. kom.) omgives af Grimstrup, Årre, Øse og Torstrup so. samt Varde købstad, hvorfra det skilles ved Varde ås anselige dal. Nørbæk og Karlsgårde sø danner grænsen til Øse, og i øvrigt gennemstrømmes so. af Skonager Lilleå. Det meste af so. ligger på Esbjerg bakkeø m. sandet, ret jævnt, bølget terræn (Møgelbjerg 41 m o.h.); mod n. går so. dog ned på den hedeslette, der s. 855 følger Varde ås dal; på den delvis fredede Skonager hede findes et flyvesandsareal. Der er i so. en del moser og ret mange plantager, navnlig mod v. (Nørbæk, Skonager og en del af Gellerup plantage), men også mod ø. (Biltoft plantage). Gennem so. går banen Varde-Grindsted (Næsbjerg stat., Skonager og Biltoft trb.) og landevejen Varde-Nordenskov.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1960: 3757 ha. Befolkning 26/9 1960: 833 indb. fordelt på 212 husstande (1801: 264, 1850: 315, 1901: 463, 1930: 692, 1955: 827). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 529 levede af landbr. m.v., 153 af håndv. og industri, 23 af handel og omsætning i øvrigt, 29 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 68 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byen: Næsbjerg (1330–48 Neersbyergh; u. 1801) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 234 indb. fordelt på 72 husstande (1955: 206); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 22 levede af landbr. m.v., 97 af håndv. og industri, 22 af handel og omsætning i øvrigt, 26 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 42 af formue, rente, understøttelse olgn. – m. kirke, centralskole (opf. 1954, arkt. Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1947; 3700 bd.), missionshus, forsamlingshus (opf. 1902), andelsmejeri (opret. 1888), sportsplads, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Skonager (1461 Skoner; u. 1795) m. kro (ved landevejen nær Næsbjerg), dambrug og trinbræt; Agervig (1489 Aweregh, 1606 Auffuerwig); Biltoft (1485 Biltoffth; u.. 1785) m. trinbræt; Vestervang; Høkær Huse; Kirkegde, sammenbygget m. Næsbjerg – Gårde: Højsandgd.; Sønderagergd.; Højbo.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

N. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Øse so. ét pastorat under Skast hrd.s provsti, Ribe a., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Øse so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 42. lægd og har sessionssted i Varde.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Murværket er i vid udstrækning omsat, og det rummer et betydeligt antal profilerede kvadre, der må hidrøre enten fra en dobbeltsokkel el. fra en gesims. Den retkantede n.dør er bev. i brug, s.døren er helt udslettet. Koret har mod n. ét, skibet to genåbnede rundbuevinduer. Indvendig har både kor og skib flade bjælkelofter, og den runde korbue m. profilerede kragsten er bev. I sengotisk tid tilføjedes mod v. af genanvendte kvadre, kamp og munkesten et tårn, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet i en spids tårnbue. Opgangen til mellemstokværket er i et trappehus ved skibets nv.hjørne m. fladbuet underdør i spidsbuet spejl. Overdelen er omdannet 1811, da tårnet fik et opskalket pyramidespir. Våbenhuset, der også er sengotisk, er hovedsagelig opført af munkesten. I gavlen flankeres en spidsbuet blænding af to små rundbueblændinger, delvis udfyldt af formsten i kløverbladsmønster. – Alterbordet dækkes af paneler i ungrenæssance o. 1580 m. s. 856 akantus-ornamentik i fladsnit. Trefløjet altertavle i ungrenæssance m. sen. maleri, Opstandelsen. Små, sengotisk profilerede stager på dyrefødder. En skriftestol fra 1587 er omdannet til vægskab. Slank, glatkummet font af vestjy. type (Mackeprang.D. 407); nyt fad. Prædikestolen fra 1579 m. søjler og akantusornamenter viser forsinkede sengotiske træk ligesom stoleværket fra s.å., der har foldeværk og akantusornamenter i fladsnit. Tremastet skibsmodel »Ansgar«. fra 1926. Ml. skib og våbenhus er der en meget svær, jernbunden dørfløj. Skriftløs klokke fra slutn. af 1100t. m. ejendommeligt rhombemønster på slagringen (Uldall.9).

Erik Horskjær redaktør

Skove: Nørbæk plantage, 198 ha, hvoraf bevokset 164 ha, anl. 1905, tilh. et aktieselskab. Den består af mange fra hinanden adskilte arealer, anlagt på hede og for en mindre dels vedk. på mager agermark. Der findes endv. flere mindre plantager, som tilh. egnens gde. En del af Helle-Biltoft plantage ligger endv. i Næsbjerg so. (resten i Øse so.).

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: En langhøj, 58 høje og et betydeligt hedeareal m. oldtidsagre ved Skonager. Af højene er Rishøj nær so.s sv.hjørne ret stor. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 139 høje, der hovedsagelig lå i so.s ø.side, omkr. og s.f. kirken. – Sø.f. Næsbjerg er undersøgt en stor gravplads fra yngre romersk jernalder, dels m. jordfæstegrave, dels m. urnegrave; bl. de mange fund skal nævnes en bøjlenål m. runeindskrift, der synes at give mandsnavnet »warafausa« (NationalmusA. 1951. 48 f.). Sv.f. Skonager er fremkommet et skattefund fra germansk jernalder m. en sølvbøjlenål og 15 guldbrakteater.

Næsbjerg so. hørte tidl. i kommunal henseende sa. m. Øse, men blev fra 1929 en selvstændig kom.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.