Nørre Åby sogn

(Nr. Å. kom.) omgives af Ingslev, Balslev, Udby, Rorslev og Asperup so. Gennem det småkuperede terræn løber Viby å mod v., men kun i Nr. Åby har den udformet sin egen dal. Den mest lermuldede morænejord afbrydes nv.f. Nr. Åby samt langs Viby å og et sydl. tilløb til denne af mere sandede istidsdannelser. Det næsten skovløse so. præges meget af Nr. Åbys bymæssige bebyggelse og de her omkring liggende store arealer med frugtplantager og planteskoler. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fredericia (Nr. Åby stat.) og landevejen mellem hovedvej 1 og vejen Middelfart-Assens.

Areal i alt 1950: 1081 ha. Befolkning 7/11 1950: 2222 indb. fordelt på 631 husstande. (1801: 378, 1850: 553, 1901: 1110, 1930: 1759). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 422 levede af landbrug m.v., 1060 af håndværk og industri, 240 af handel og omsætning, 120 af transportvirksomhed, 138 af administration og liberale erhverv og 212 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 30 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Nr. Åby (*1384 Ouby, 1435 Aby, 1606 Nør Oubye; u. 1782), stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 1564 indb. fordelt på 466 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 69 levede af landbrug m.v., 873 af håndværk og industri, 221 af handel og omsætning, 108 af transportvirksomhed, 115 af administration og liberale erhverv og 169 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., skole, realskole (opf. 1910), fri- og efterskole, teknisk skole (opf. 1936, arkt. H. C. Andersen), folkebibl. (opret. 1920, 6000 bd., egen ejendom s. 436 fra 1896), børnebibl. på skolerne, missionshus (»Emaus«, opf. 1883), administrationsbygn. (opf. 1951, arkt. Mindedal Rasmussen), alderdomshjem (opf. 1938, arkt. Mindedal Rasmussen, 28 pl.), stadion (anl. 1932), badmintonhal (opf. 1937), politistat., biograf (opf. 1948, arkt. Holger Pind), hotel, filial af Middelfart Bank, Vends m.fl. Herreders Landbo Spare- og Laanekasse (opret. 1867, bygn. opf. 1897, arkt. N. C. Hansen, indskud 31/3 1955 33,9 mill. kr., reserver 1,3 mill. kr.), andelsmejeri (»Ålund«, opret. 1887), frysehus, elværk (A/S Nordvestfyenske Elektricitetsværker, aktiekap. 1/4 mill. kr., opf. 1905), vandværk (anl. 1937), frugtsamlercentral, margarinefabr. (»Dana«), marcipanfabr. (»Marcia«), trævarefabr., træskofabr., savværk, børste- og kostefabr., fl. maskinsnedkerier og møbelfabr., 2 madrasfabr., cementvarefabr., lervare- og fajancefabr., keramikfabr., vejmaterialefabr. (filial af A/S Danske Gasværkers Tjære Kompagni), cykelfabr. (»Grand«, A/S, aktiekap. 1,4 mill. kr., 300 arb.), R. Andersen & Søn (I/S, elektriske artikler m.m., 80 arb.), iltfabr. (A/S, aktiekap. 200.000 kr.), jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Byllerup (*1430 Bylderop; u. 1782) m. forsamlingshus (opf. 1883) og madrasfabr.; Gadstrup (1470 Garstrop; u. 1783); Brandstrup (1491 Bramsterp; u. 1784). – Saml. af gde og hse: Åbylund (*1484 Owbylund; u. 1782); Åby Markgårde (1606 Wbye markgaard); Båringvad; Kolding Huse m. forsamlingshus og børnehjem; Sibirien. – Gårde: Kongsgd.; Margd.; Nielstrupgd.; Brandstrupgd. – Desuden findes frugtplantage (»Hesselhøj«), planteskole, kvægavlsforeningens tyregd. og 2 maskinstat.

Nr. Å. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Ingslev so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør 3. udskrivningskr., 210. lægd og har sessionssted i Middelfart.

Kirken, der ligger på en højning i byens nordøstl. del, er i sine opr. dele en romansk kampestenskirke, bestående af kor og skib, der ligger ret skævt i forhold til hinanden. Af romanske detaljer ses endnu som indvendige blændinger korets ø.vindue og et lille, dybt smiget vindue på skibets s.væg; formentlig har skibet kun haft eet vindue i hver langside. N.døren er tidligt tilmuret og s.døren ændret i gotisk tid, fra hvilken også de fleste af de nuv. vinduer stammer. I senmiddelalderen er hele koret og store dele af skibet udvendigt skalmuret m. munkesten og trappegavl tilføjet i ø. I skibet lavtsiddende gotisk krydshvælv, i koret et højere, kuppelagtigt hvælv fra 1500t. Fra senmiddelalderen stammer endv. våbenhuset på s.siden, hvis gavl sen. er fornyet i små sten, og det anselige, slanke v.tårn m. blændingsprydede mure og gavle m. rudestillede pinakler i st.f. kamtakker. Tårnrummet, der ved en spidsbuet arkade står i forb. m. skibet, har samtidigt hvælv. V.døren er nu tilmuret og giver plads for et dobbelt, fladbuet vindue. – Moderne ligkapel på den stærkt udvidede kgd. – Muret alterbord m. fyrretræspaneler i renæssancestil fra o. 1640, moderne stafferet. Altertavlen er en Carl Blochkopi (Getsemane) af Jørgen Aabye i simpel nyrenæssanceramme. Den ældre tavle, Kristus i Emaus, vistnok af fru Ingemann, er nu ophængt i tårnrummet. Smukke gotiske malmalterstager. Korvæggen er helt beklædt m. enkle paneler af renæssancetype. Prædikestolen fra 1649, der har muret opgang, er et sign. arb. af bruskbarokmesteren »Hans Nielson Bilthugger i Melfar«, m. opfindsomt skårne bibelske scener i storfelterne. Lydhimlen, hvorpå kunstnerens signatur findes, bærer endv. Fr. III.s og Sophie Amalies monogrammer samt engle m. Kristi våben. Døbefonten, der ligeledes har himmel, er et velskåret arbejde fra 1655–56 af sa. billedskærer; fontepladen bæres af en skrævende tyksak, omgivet af de fire evangelister. Dåbsfadet, der synes samtidigt m. fonten, er af nederl. type, m. fremstilling af syndefaldet. Stolestaderne har ensartede renæssancegavle fra 1598, jf. indskr. på nederste stol i nordsiden; to stole er dog fra 1640. I våbenhuset er en indskriftløs, jernbunden dør fra senmiddelalderen opstillet (Aarb. 1943. 28). Series pastorum i tårnrummet. Nyt orgel og orgelpulpitur. Nyt krucifiks, skænket 1909 af provst C. F. Møller. Bruskbarokt epitaf, opsat 1650 af sgpr. Alexander Christensen Synderborg, † 1660, m. karakterfuldt maleri sign. Hans Schüte (FynskeAarb. II. 218). Den største af de to klokker er sengotisk, m. minuskelindskr. s. 437 (Skt. Susanna). 1589 fandtes over koret et lille klokkehus m. to messeklokker (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Idum. 355). – Kirkens gl. triumfkrucifiks, fra 1300t., er 1918 afgivet til Nationalmuseet.

På kgd. er begr. forstander for Nr. Åby fri- og efterskole Olaf Nielsen, † 1944.

Skove: Hist og her lidt småskov, der tilhører forsk. gårde.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so. – Fra en mose på Nr. Åby Margd. stammer et yngre bronzealders skattefund m. to svære, manchetformede armringe, to spiralarmringe m.m. Ved Gadstrup er konstateret affaldsgruber fra keltisk jernalder, og både her og ved Nr. Åby findes en urnegravplads fra ældre romertid.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 37.

Nr. Åby friskole oprettedes 1877 og lededes 1886–1934 af foregangsmanden inden for ungdomsbevægelsen Olaf Nielsen, der udvidede den med efterskole. (A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. II. 1946–47. 225–29, III. 1949. 27f.).

Nr. Åby var indtil 1/4 1921 i kommunal henseende forenet med annekset Ingslev.

Mindesmærke for dir. Rasmus Andersen (1867–1930) med bronzebuste rejst 1930 ved Rasmus Andersens Vej af arbejdere og funktionærer i hans virksomhed. – Ved Alderdomshjemmet mindesten for smedemester Lars Boldt Andersen (1841–1919), hvis smedie lå på hjemmets nuv. plads.

Litt.: G. Schovsbo. Den gamle Præst i Nørre Aaby, AarbOdense. VI. 1918. 295–320. Sa. Markernes gamle Navne, sst. VII. 1919, 401–06. Sa. Bidrag til Nørre Aaby Sogns Historie, sst. VIII. 1920. 474–87. Sa. Lidt om Degne, sst. XI. 1923. 284–96. Sa. Et lille Fund, sst. XII. 1924. 469–71. Eskil Sørensen. Hr. Mygind i Nørre Aaby. XIV. 1926. 177–82.