Rønninge sogn

(R. kom.) omgives af Svendborg amt (Ullerslev, Skellerup, Ellinge og en enklave af Hellerup so., alle i Vindinge hrd.), Rolsted og Davinde so. samt Bjerge hrd. (Birkende so.). Et mosedrag med småsøer (Gammellung, Røjerup sø, Børremose) deler so. terrænmæssigt i to forsk. dele. I nv. ligger en jævn, mod nv. svagt skrånende, sandet slette, en hedeslette, der er skabt ved aflejringer fra et vidt forgrenet net af smeltevandsfloder, der i slutn. af istiden spulede hen over de lavere dele af landet ø. og nø.f. Odense. Her op over rager som en enlig ø det 31,4 m høje Øksnebjerg, so.s højeste punkt. I modsætning hertil er so.s østl. og sydl. dele et uregelmæssigt kuperet land med stærkt vekslende jordbund. s. 249 Moræneler findes fortrinsvis ml. Vindinge å, der gennemskærer so., og det sydøstl. so.skel. Andre steder dominerer det grovere materiale, især grusaflejringer, fx. i de store grusgrave s. og v.f. Rønninge. Langs Vindinge å findes flere engarealer, de største mod ø. (Rønninge Made), og s. herfor ligger Hulemose. Mod sø. ved Rønninge Søgård den lille Vommesø, bræmmet af skove (Ålekisteskov). Andre skove er Langeskov, Hestehave og Rønninge Vesterskov. Gennem so. går længst i n. jernbanen Nyborg-Fredericia (Langeskov stat.) og hovedvej 1.

Areal i alt 1950: 1426 ha. Befolkning 7/11 1950: 1267 indb. fordelt på 360 husstande. (1801: 469, 1850: 675, 1901: 702, 1930: 1020). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 378 levede af landbrug m.v., 581 af håndværk og industri, 103 af handel og omsætning, 44 af transportvirksomhed, 30 af administration og liberale erhverv og 126 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhervv.

I sognet byerne: Rønninge (1313 Ryninge; u. 1798) m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1953, midtvejs ml. Rønninge og Langeskov, købstadsordnet, også for nabosogne) m. bibl. (opret. 1954, 2300 bd.), den tidl. stiftelse »Trøstens Boliger« (opret. af major Chr. S. Lemwigh til Rønninge Søgd. († 1823)) m. pl. til to familier, ejes nu af kom., forsamlingshus (udv. 1950), andelsmejeri (opret. 1900) og telefoncentral; Røjerup (o. 1510 Roroppe, 1610 Rørrup; u. 1798); Langeskov (stationsby (delvis i Birkende so. og i Svendborg a., se s. 287)) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt (for Rønninge so.s vedk.): 655 indb. fordelt på 189 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 68 levede af landbrug m.v., 382 af håndværk og industri, 86 af handel og omsætning, 33 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv og 75 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kom.kontor, stadion, lystanlæg, biograf, kro, filial af Den danske Landmandsbank, mejeri (opret. 1896), planteskoler, svineforsøgsstationen »Fyn«, cementstøberi, trævarefabr., legetøjsfabr., sengefabr., værktøjsfabr., plovfabr., boltefabr., jernbanestat., posthus og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: Rønninge Vesterskov; Højbjerggårde; Lavindsgårde (*1408 Laangsvadtz gartte, 1610 Lauendtzgaardt; u. 1797), opstået ved udstykning 1930. – Gårde: hovedgd. Rønninge Søgård (*1326 Siøgaard, *1397 Rynigh Syogordh, 1477 Siøgard, Siogard; 45,4 tdr. hartk., 291 ha, hvoraf 72 skov; ejdsk. 648, grv. 344); Mariesminde; Holtsmølle (her? 1479 Hwalsøø, 1608 Holds Mølle); Bjernemølle (*1326 Bernh, 1664 Bienne Mølle); Mellemmølle (1664 Melle Mølle); Lundsgd.; Madegd.; Truelsholm (opr. 97 ha, udstykket 1942).

R. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Rolsted so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Seden so. So. udgør 3. udskrivningskr., 114. lægd og har sessionssted i Odense.

Kirken, fordum viet Skt. Søren, er en ukalket teglstensbygn., bestående af tårn i v., skib m. våbenhus mod s., smallere kor samt et stort tofags kapel n.f. skibet; alle tilbygn. har kamtakkede gavle. Kernen er en senromansk teglstensbygn., hvoraf nu vistnok kun skibet er bev.; s.døren, der endnu er i funktion, er rundbuet, uden tympanon, m. sortglaseret søjlestav i falsen og over kapitælbåndet en vulst af afvekslende glaserede og uglaserede sten. Tæt ø.f. døren ses et lille romansk vindue, nu blændet. På skibets sidemur ligeoverfor ses de svage rester af n.døren under nyere vindue. Skibets gl. v.gavl m. fordybet korsblænding ses under aflastningsbue i mellemste tårnrum. I gotisk tid synes koret ombygget; det fik rundvindue i ø.gavlen, og det indre dækkedes af en lav krydshvælving. Ligeledes i gotisk tid opførtes et v.tårn, lavere end det nuv. m. krydshvælving i underste rum, der åbner sig mod skibet m. en rundbuet arkade. Sen. er skibet overhvælvet; ved den lejlighed forhøjedes s. 250 sidemurene, der smykkedes m. trappefriser; de ældre, lavere tagspor ses endnu på indersiden af den gl. v.gavl. Skibet dækkedes af 3 stjernehvælv af en primitiv og ret fantastisk form, der ikke er ukendt på Østfyn (jf. Bovense kirke). Efter indbygningen af skibets hvælv blev tårnet bygget op til dets nuv. højde. Ligeledes i sengotisk tid byggedes våbenhuset foran skibets s.dør og på n.siden et stort tofags kapel m. store spidsbuede vinduer og begge fag omfattet af en høj kamtakket gavl mod n.

Alterbordspanel 1604 m. arkader. Lille altertavle m. krucifiks og relieffer af nadveren og gravlæggelsen, skænket 1728 af sgpr. Ejler Kullerup og hustru. Sengotisk altertavle o. 1500 m. korsfæstelsesscene i midtskabet og de 12 apostle i fløjene, i Stiftsmus. Alterstager o. 1600. Romansk granitfont m. firkantet kumme (Mackeprang. D. 134); sydty. dåbsfad o. 1550, som dåbskande bruges en smuk lille barok messingspand fra o. 1650. Ungrenæssance prædikestol o. 1580 m. malede våben for Caspar Markdanner og fru Sofie Oldeland. To herskabsstole o. 1600, den ndr. m. Sofie Oldelands fædrene og mødrene våben, den sdr. m. malede våben fra 1700t. Lille, barok kiste. Barok præsterækketavle, bekostet af sgpr. Ejler Kullerup. Jernbeslået, sengotisk dørfløj i våbenhuset. To klokker, den ene støbt 1791 af H. C. Gamst, den anden 1834 af I. C. og H. Gamst. – Stor, smuk figurgravsten fra 1602 over Caspar Markdanner († 1618) og fru Sofie Oldeland samt en lille alabasttavle m. portrætrelief af C. M., i n.kapellet; dette var tidl. gravkapel for Rønninge Søgd.s ejere, men inddroges 1861 i kirken. Kisterne herfra flyttedes dels til en nyanlagt kgd., dels til et gravkapel i Rønninge Søgd.s have. På den ny kgd. figurgravsten over Heinrich van Rade til Søgd., † 1577 og fru Karine Brockenhuus, † 1575 (CAJensen. Gr. nr. 752).

På kgd. er begr. præsten og historikeren, provst J. L. Rohmann, † 1860 (sgpr. her fra 1838).

Rønninge Søgård (i ældre tid ofte blot Søgård), der i sin oprindelse mul. står i forb. m. Tvevad slot (se ndf.), er undertiden blevet forvekslet m. det i sa. hrd. liggende Søby Søgård (se s. 266). R. nævnes første gang 1326, da hr. Niels Jensen, kaldet Ryning (Rønning) for 800 mk. pantsatte sin gd. Siøgaard m. tilliggende til sin hustru. 1397 fik væbn. Gert Andersen Ryning vidne på Åsum hrdsting, at Rynigh Syogordh og Rynighfang aldrig af hr. Niels Ryning el. hans arvinger var solgt, pantsat el. skødet til kongen el. forbrudt til kronen, og at Niels Ryning var død på R. og begravet i Rønninge kirke. 1477 nævnes Borkvard Rantzau i Søgård, uvist om denne el. Søbysøgård. Uvist, men dog sandsynligt, er det ligeledes, om den Søgård, som Peder Bang 1521 af Chr. II fik livsbrev på for sig og sin hustru, hvilket livsbrev stadfæstedes 1526, er denne. 1554 udskiltes R. fra Nyborg len og bortforlenedes tillige m. 4 gde i R. by og 1 i Kappendrup til Jørgen Grøn. 1562 overgik forleningen til Henrik v. Raaden († 1577), som 1563 fik den i pant for et lån til kronen på 500 joachimsdlr. 1567 fik han skøde på R., dog m. den klausul, at gden skulle falde tilbage til kronen, hvis han ikke efterlod sig børn. Da dette ikke var tilfældet, skødede kronen 1577 R. på sa. vilkår til kgl. køgemester Caspar Markdanner († 1618), som s.å. fik dette ændret til en blot forkøbsret for kronen. Han forøgede R. bl.a. ved magelæg m. kronen, og efterlod den til sønnen kancellisekretær Fr. Markdanner († 1639), som 1624 skødede den til sin moder fru Sophia Oldeland, men sen. igen skrives hertil. Hans broder Hans Markdanner († 1642) ejede den siden, mul. sa.m. broderen. Han skrives hertil 1631. Han fulgtes af Fr. M.s søn sen. major Henrik Markdanner († 1674), hvis søn Fr. Markdanner døde 1677 som slægtens sidste mand. R. ejedes derpå af Henrik M.s enke, Hilleborg Eriksdatter Kaas († 1707), som ved nyt ægteskab bragte den til kapt. Hans Due. 1684 skødede de R. til Knud Sivertsen Urne († 1705), hvis søster Helvig Sophie Urne († 1715), enke efter stiftamtmand Jørgen Friis til Kragerup († 1680), derpå arvede den. Hun tilkøbte 1709 R. kirke og efterlod R. til sønnen oberst Chr. Friis til Hevringholm († ugift 1727 som slægtens sidste mand), der testamenterede den til Sigvard Urne († 1728) og diplomaten Chr. Sehested til Ravnholt († 1740), hvilken sidste 1729 blev eneejer, men 1733 skødede R. (i alt ca. 282 tdr. hartk.) til landstingshører, sen. justitsråd Johan Caspar Rasch († 1770). Han forbedrede den meget og efterlod den til enken, Mette Sophie, f. Munck († 1787), som med stor dygtighed førte bedriften videre og ved udskiftninger forenklede ejendomsforholdene meget. Efter hendes død købtes R. 1788 ved auktion for 64.000 rdl. af svigersønnen kapt., sen. major Chr. Sørensen Lemwigh († 1823), som 1798 fik bevill. til at sælge bøndergodset uden at miste hovedgdens sædegdsfrihed. Efter hans død kom R. på ny til auktion og købtes af hans svigerinde Ulrika Cathrine de Mylius, f. Rasch, til Kattrup († 1831), enke efter landsdommer Johan Jakob de Mylius til s. 251 Lindved († 1807). Hun oprettede ved testamente af 12/5 1825 (kgl. konf. 21/9 s.å.) R. til et stamhus for fam. Mylius. Dets første besidder var hendes ældste søn kmh. Johan Caspar Mylius († 1852), der traf de endelige bestemmelser om successionen og 1840 afstod stamhuset til sønnen hofjægerm. Johan Jacob Mylius († 1857), som fulgtes af broderen kmh. Sigismund Wolf Veit Mylius († 1885). Han pådrog stamhuset så stor gæld, at det efter ønske af hans søn og efterfølger Albert Sigismund Caspar Mylius († 1895) kom under administration. Hans søn løjtn. Sigismund Ernst Mylius, der tillige arvede stamhuset Benzon og derefter førte navnet Mylius-Benzon, fik 1906 ophævet stamhuset R. og solgte gden (i alt ca. 50 tdr. hartk.) for 310.000 kr. til kammerjunker Oluf Bech, som 1913 solgte R. til kmh., hofjægerm. Daniel baron Bille-Brahe-Selby († 1950), der fulgtes af sønnen, den nuv. ejer Bent Daniel baron Bille-Brahe-Selby. – Godsarkiv LAF.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. II. 1943. 438–46. Aug. Fjelstrup. Rønningesøgaard, Ill. Tid. LIV. 1912–13. Nr. 4.

Hovedbygn. består af 2 sammenbyggede fløje. Ø.-fløjen – hovedfløjen – er opf. 1596 for Caspar Markdanner, hvis våben tillige m. hustruens findes over portalen. Bygn. er opf. af røde mursten på en sokkel af huggen kamp 2 stokværk høj over hvælvet kælder. Foran s.-façadens midte opførtes et ottekantet trappetårn med en pragtfuld sandstensportal, som sen. er flyttet til n.fløjens indgang. I trappetårnet er den opr. sandstens vindeltrappe endnu bevaret. 1868 forsynedes trappetårnet m. et spir ved arkt. H. Klein. Den ndr. fløj opførtes opr. i bindingsværk if. en indskr. i kalken 1672, men ombyggedes 1757 til den nu grundmurede bygn. – Begge fløjene prydes nu med de for ø.fløjen opr. sandstensbånd og sandstenskvadre på hjørnerne. – Bygn. er omgivet af grave. – I haven gravkapel for ejere af gden, bl.a. J. C. Mylius, † 1852.

I Parken ved Rønninge Søgård, S.f. Hovedbygn., ligger ud mod Søen et Voldsted bestaaende af to Banker adskilt ved en Grav. Banken yderst mod Søen er nærmest oval, medens den anden Banke har Karakter af en krum Forvold, der beskytter den første Banke mod Landsiden. I Volden et Kampestensfundament, 2,60 × 3,20 m. Om Fundamentet er jævngammelt med s. 252 Voldstedet, el. det er yngre (fra et Ishus?) kan ikke umiddelbart afgøres. Skilt fra Forvolden ved en bred Sænkning ses endnu en lav Vold, der i en Halvcirkel med Tilslutning til Søen i den ene Side og en Sænkning i den anden, værner hele Anlægget. Gravningen af den Voldgrav, der omslutter Renæssancegaarden, har ændret Forholdene ved Voldstedet en Del, ligesom det maaske er reguleret noget ved at være indgaaet som en Del af Haveanlægget.

Tvevad slot. I Valdjb. nævnes Twywath som tilhørende kongen, men derudover haves ingen sikre historiske vidnesbyrd om dette tidligt forsvundne slot. I en gl. vise (se Suhm, Saml. t. den da. Hist. I. 1.92) taler Vald. IV.s konkubine således til dronningen: »Han gav mig Slot, han gav mig Leen, Han gav mig Tvevad Slot i Fyen«. Ved udskiftningen af Ferritslev by i Rolsted so. fik en udflyttet gd. navnet Tvevadgård.

Litt.: J. L. Rohmann. Tvevad Slot, FynskeSaml. VII. 1878. 209–32.

I Langeskov lige Ø.f. Tvevad Aa ligger Tvevad Voldsted i Aadalen neden for høje Banker. Voldstedet bestaar af to ca. 2 m høje Banker, der rejser sig af Mosen. Den sydl. Banke er nærmest rund, den nordl. noget uregelmæssig. Paa Bankerne er paatruffet Kampesten. Endnu i sidste Halvdel af 18. Aarh. skal der have staaet Bygningsrester. Paa Rønninge Søgård opbevares en middelald. Nøgle fra Voldstedet. Om en ganske lille Banke V.f. de to omtalte Banker og ganske nær ved Tvevad Aa har indgaaet i det opr. Anlæg, lader sig ikke umiddelbart afgøre.

Skove: En del skov hvoraf 72 ha tilhører Rønninge Søgård, således Ålekisteskov og Langeskov (Tvevadskov) med den s.k. Tvevad borgplads. Bevoksningen består hovedsagelig af bøg med enkelte holme og partier af smuk eg og gran. Hestehaven (ca. 30 ha) er opdelt i flere parceller med forsk. ejere. Til Lavindsgård hører 5 ha skov.

I Røjerup nævnes 1664 huset Ellependtz Huus og bebyggelsen Thyrneschouff (1688 Tornsckou Huuse). Rønninge sø hed tidl. Vommesø (*o. 1450 Wamesøe).

Fredede oldtidsminder: I Kalvehave rester af et jættestuekammer. – Sløjfet: V.f. R. en dysse og en høj, s.f. byen en langdysse, Stenhøj, n.f. byen runddyssen Bjørnehøj. – I en mose under Mariesminde fandtes 1862 en stor bronzespand, hvori lå 11 øsekar af guld, alt fra yngre bronzealder. I Lavindsgd. mose er fundet en ejendommelig guldhalsring, antagelig jernalder. – En runesten, der opr. skal have stået ved Stenhøj og en tid var flyttet til Kerteminde, står nu siden 1949 på pladsen foran kirken; indskr. lyder: »Sote satte denne sten efter sin broder Elev, søn af Asgot med det røde skjold.«

Litt.: A. P. Madsen. Bronzealderen. II. Pl. 25–27. DRun. 238 f.

På pladsen foran kirken er plantet en mindeeg for kvindernes erhvervelse af valgret 1915 og opstillet en befrielsessten 1946. Her er også opstillet den ovf. omtalte runesten.

Oscar Geismar var sgpr. i Rønninge-Rolsted 1913–21.

I Rønninge so. fødtes 1832 landmanden og kvægopdrætteren H. Fr. Hansen.

Til 1/4 1921 var Rønninge i kommunal henseende forbundet med Rolsted.

I Røjerup har der været tinghus, hvor der i 1700t. holdtes herredsting for Åsum, Bjerge og Vindinge hrdr.

Litt.: J. C. Bendz. Efterretninger om Rønninge og Rolfsted Sogne. 1820. Byskrå trykt i Vider. I. 1904–06. 278–96.