Sandby sogn

(S.-Vrangstrup kom.) omgives af Sorø amt (Vetterslev so. i Ringsted hrd.) samt Tybjerg, Herlufmagle, Glumsø, Tyvelse og Vrangstrup so. Omtrent midt i so., strækkende sig fra sø. til nv. og med fortsættelse ind i Tyvelse so., ligger en ca. 1 km bred bakke, hvis ujævne, men ret flade top ligger i en højde af 55–60 m. Bakken er mærkelig derved, at alle partier over 45 m har en urolig, bakket overflade, mens de derunder liggende dele viser jævne konturer. Overfladelaget i bakkerne er sand, som so.s navn fortæller det, men under sandet skjuler sig tykke lag af lagdelt ler, der finder anvendelse i den stedlige teglindustri. Leret er i sin tid afsat i et bassin i isen, og ved isens bortsmelten er bakken kommet til at stå frem over det øvrige terræn. Bakken er på begge sider omgivet af lavere og jævnere bakker, såkaldte »drumlins«, hvis længderetning er den sa. som isbevægelsen på stedet, og disse indeholder en fortrinlig, leret jord. Her ned i har Susåen mod nø. skåret sig en 20–25 m dyb dal. De to så vidt forsk. terræntyper genspejler sig i bebyggelsen, idet de sandede bakker rummer overvejende spredt småbebyggelse, mens gårdene dominerer på den bedre jord. I bakkerne ligger også so.s eneste skov, Bolhave. Helt mod v. løber jernbanen Ringsted-Næstved, og desuden passeres so. af landevejen Ringsted-Næstved og en vej mellem Vetterslev bro og Vrangstrup.

Areal i alt 1950: 1222 ha. Befolkning 7/11 1950: 618 indb. fordelt på 168 husstande. (1801: 386, 1850: 553, 1901: 624, 1930: 654).

I sognet byerne: Sandby (*1268 og o. 1370 Sandby; u. 1794) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1896, udv. 1934, arkt. J. Tidemand-Dal), bibl. (opret. 1911), missionshus (Saron, opf. 1896), forsamlingshus (opf. 1899, udv. 1933) og andelsmejeri (Konradsminde, opf. 1936); Buske (1492 Buske, 1494 Byskæ, jf. (her?) 1459 Ildbyske; u. 1793) m. fredet ml.; Vinderup (*1260 Windethorp, 1336 Wynærp; u. før 1805). – Saml. af gde og hse: Dade (1683 Dadis Marken, her? 1562 Daderup). – Gårde: Hovedgd. Sandbygd. (1469 Sandbygarth) (41 tdr. hartk., 216 ha; hvoraf 28 skov; ejdsk. 567, grv. 311); Mariehøj (11,8 tdr. hartk., 73 ha; ejdsk. 226, grv. 97); Ølsegd. (1683 Ølse).

S. so., der sa.m. Vrangstrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tybjerg so. So. udgør 2. udskrivningskr., 136. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirken, tæt n.f. Sandbygd., består af kor og skib opf. af kamp blandet m. kridtsten, faksekalk og enkelte frådsten fra romansk tid, samt sengotisk tårn i v. og våbenhus i s. Det kvadratiske, mod ø. lige afsluttede kor har tilmuret n.vindue og rester af tilsvarende s.vindue s. 258 m. indfatninger af kridtstenskvadre. Det særlig i v.enden skævt udstukne skib har haft to vinduer i hver langmur (de to vestl. bev., samt sparsomme rester af et i nø.). Den lukkede n.dør har karme af faksekalk, mens s.døren er helt ommuret. I det indre findes en gemmeniche i korets n.væg. O. 1400–50 indbyggedes hvælv i koret. Skibets to hvælv er enklere og vistnok lidt yngre; samtidig, men før tårnets opførelse, forhøjedes skibets langmure m. seks munkestensskifter. Det lave våbenhus er opf. af munkesten i munkeskifte o. 1500, s.døren er o. 1930 omdannet og stærkt udvidet. Gavlen har tre blændinger omgivet af smalt, fordybet bånd. Tårnet, ligeledes af munkesten, fra o. 1510–20 har moderne trappehus. Det overhvælvede tårnrum står i forb. m. skibet ved en spidsbuet arkade. Over klokkestokværkets fladbuede glamhuller er der en karakteristisk dek. af cirkelformede og korte blændinger grupperede om en korsblænding. Skibets tag er på halvdelen af n.siden og hele s.siden hængt m. munketegl af middelald. type (munk og nonne). – Altertavle i bruskbarok fra Abel Schrøders værksted o. 1640 m. hovedfeltet delt i stort midtfelt og tvedelte sidefelter; i topstykket Chr. IV.s kronede navnetræk. Kalken er delvis sengotisk, dog omdannet 1711 og 1862. Romansk granitfont af een sten m. fladbuede, smalle arkadefelter (Mackeprang. D. 77ff). Prædikestol i højrenæssance fra o. 1610, skåret i det ældre Schrøderske værksted i Næstved. Stoleværk m. låger fra 1635 i senrenæssance; gavlenes typer minder om Roskildeegnens. Herskabsstol m. rygpanel fra o. 1575; snitværket sikkert af Abel Schrøder o. 1650. Jernbunden pengeblok fra 1600t. – I skibets midtgang gravsten over sgpr. Nicolaus Lauritzen, † 1619 (årst. ikke udfyldt på stenen), og over Gertrud Jensdatter Huusviig, † 1724, g. tre gange, moder til forp. på Sandbygård og herredsfoged i Tybjerg hrd. Jens Clausen Tiidemann, samt over Charlotte Amalia Simonsen, † 1764, g.m. forp. Chr. S. på Sandbygård. I tårnrummet hænger to ligkisteplader over fru Elisabet Krabbe, † 1645, og over Rønnov Bille til Sandbygd., † 1657. På kgd. står en runesten (se ndf.).

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 696–704.

Sandbygård. I kalendariet for Skt. Peders Kloster i Næstved nævnes en Niels Olufsen af Sandby, der formentl. levede 1305. 1400 omtales Niels Tuesen i S. (se under Gavnø). 1392–1410 nævnes Jens (Hans) Jakobsen (Jepsen) Skytte af S., 1420–30 Niels Jensen (Sparre) af S. Gden har derefter mul. været ejet af Oluf Grubbe til Spanager, hvis datter Kirsten til S. ægtede hr. Jep Jensen Skytte af slægten Sparre, rigsråd og kansler, som 1461–73 kaldes af S. Efter ham ejedes den af sønnen Oluf Grubbe, der ligesom broderen Jens Grubbe førte moderens slægtnavn. Begge kaldte sig til S. Oluf Grubbe levede endnu 1512. Jens Grubbe døde 1531, og hans part af S. overtoges af sønnerne Villum G. (var † 1590) til S. og Vinderup og Jørgen G. (var † 18/8 1576). Deres efterkommere skriver sig ikke til S. Af Oluf Grubbes arvinger kaldes Niels Fikkesen, g.m. hans datter Bodil, til S. Deres søn Christopher Fikkesen solgte 1557 sin part af S. til sin slægtning Peder Christiernsen Dyre, men da denne 1558 dømtes for mened, solgte Christopher Fikkesen 1559 m. Peder Dyres samtykke S. m. 9 gårdsæder til Eiler Hardenberg. Kort efter erhvervedes S. af rigsråd Verner Parsberg († 1567), og den gik efter ham i arv til sønnen Niels P. († 1592). Også dennes broder Manderup P. ejede en tid S. Den næste ejer synes at have været Fr. II.s staldmester, sen. lensmand på Svenstrup Eustachius v. Thümen, hvis enke Anne Hansdatter (Baden) endnu 1631 boede på S., formentlig som ejer. 1634 solgte jægerm. Jørgen Hohendorff den til sin svigersøn Rønnov Bille, hvis sønner Jens og Ove B. 1669 afhændede deres anparter i gden til deres moder fru Anne, som 1684 skødede en andel på 34 tdr. hartk. af S. til ceremonimester Bolle Luxdorph til Sørup, hvilket gods den derefter er forenet med, 1743–98 som hørende til det deraf opr. baroni Conradsborg, indtil den 1798 ved auktion for 40.350 rdl. solgtes til Niels Lange, der 1800 for 42.600 rdl. skødede den til Joh. Saabye Neergaard (37 tdr. hartk. hovedgdstakst, 148 tdr. bøndergods). 1826 købtes den på auktion af Jørgen Sophus Bech for 38.300 rdl. Dennes svigersøn Ludvig Diderik Anthon Schrøder († 1883) arvede den 1858. 1890 overtoges den for 415.000 kr. af hans svigersøn J. P. Andersen, hvis enke, fru Ida Andersen, f. Schrøder, er ejer siden 1940. – Godsarkiv LAS.

Litt.: H. J. Helms. Næstved St. Peders Kloster. 1940. 53, 75 m. fl. st.

Hovedbygningen er opf. 1904 (arkt. Martin Borch) af grundmur i 2 stokv. m. gavlparti i midten mod gården; den tidl. bygn. af bindingsværk skal være opf. i beg. af 1700t. Avlsgårdens bygn., der ligger s.f. beboelseshuset, er opf. i 1870erne.

I Vinderup har ligget en hovedgd. Niels Krog af »Wynærp« nævnes 1336, medens væbn. Peder Jensen af V. nævnes 1392 og 1404. Villum Grubbe til Sandbygård og hans søn Jens Sparre til Sparresholm († 1632) skrev sig begge til V., den sidste kun i sine yngre år.

Forsv. gårde: *1481 Bundisgaard; 1472 Stals garth.

Skove: I so. findes kun en enkelt skov, Bolhave (el. Sandbygårds skov, 28 ha). Terrænet er bakket. Arealfordelingen til træarter: bøg 15 ha, andet løvtræ 3 ha og nåletræ 10 ha. Der findes en rågekoloni.

Fredede oldtidsminder: På en bakke nær Susåen en høj, der rummer en jættestue. – Sløjfet: Under Vinderup 2 stengrave, hvoraf den ene en runddysse; under S. 6 høje og på Sandbygårds marker 3 noget tvivlsomme høje. – I S. er fundet 3 runesten. Den ene fandtes 1636, da man gravede en grav i kirken; den er nu gået tabt; indskr. lød: »– – Sotes søn – – efter Thord sin broder – –«. Den anden sad som hjørnegrundsten i kirken, men er siden 1931 opstillet på kgd.; dens indskr. lyder: »Eskil satte denne sten efter sin broder Tue – –. Og kru – –.« Den tredie, et brudstykke, sad i kirkens kormur, hvorfra den 1828 blev ført til Kbh., hvor den nu findes i Nationalmus.; dens indskr. lyder: »Sølve rejste – – Spalkløse (ant. landsbyen Spragelse) efter sin fader Suser og gjorde denne bro efter sin broder Troels. Evigt vil san – – if denne mindeskrift, som Sølve (?) udførte«. (DRun. 277 ff.).

Der skal have været en hellig kilde på Sandby mark (Schmidt. DH. 122).

På Vinderup fødtes 1577 Jens Sparre til Sparresholm.

Litt.: H. Ellekilde i AarbPræstø. 1937. 103–17. Niels Steenfeldt. Om Sandby og Vrangstrup Sogne i gamle Dage, ms. i Dansk Folkemindesamling (1930).