Strynø sogn

(S. kom.) ligger omtrent midtvejs ml. Tåsinge, Langeland og Ærø og består foruden af hovedøen Strynø (494 ha) af småøerne Strynø Kalv (46 ha) og de ubeboede Vogterholm (8 ha), Bondeholm (2,4 ha), Græsholm (0,8 ha), Buddiken (0,1 ha), Bredholm (32 ha) og Grensholm (1,2 ha). Fra Strynøs lave kyster hæver terrænet sig langsomt op til øens højeste dele, der fra Strynø by strækker sig mod nv. og her når 10 m (trig.stat.). Den frugtbare ø er skovløs og næsten totalt under kultur. Fra havnen, der ligger på ø.siden, er der daglig forbindelse til Rudkøbing og Marstal. Strynø Kalv nærmest v.f. hovedøen er ganske lav (2,9 m) og helt omgivet af diger. Den er ligeledes fuldt under kultur, mens de øvrige til so. hørende øer er lave, græsbevoksede holme, rige på strandsøer.

Areal i alt 1950: 583 ha. Befolkning 7/11 1950: 527 indb. fordelt på 168 husstande. (1801: 490, 1850: 631, 1901: 750, 1930: 623). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 322 levede af landbrug m.v., 52 af håndværk og industri, 15 af handel og omsætning, 23 af transportvirksomhed, 17 af administration og liberale erhverv, 93 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

På øen (*1200t. Stryn; u. 1810) ligger Strynø By m. kirke, præstegård, skole (opf. 1905) m. sognebogsaml. (opret. 1923, 1500 bd.), afholdshjem m. sal, andelsmejeri (opf. 1914), elværk (opf. 1925), posthus, telefoncentral og toldsted; Strynø mølle i v. (ml.) og færgehavn i ø. (anl. 1955), ruteskib til Rudkøbing og Marstal. – På Strynø Kalv (*1200t. Stryn calf) ligger 3 gde; landingssted i nø.

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Rudkøbing og hører under 36. retskr. (Rudkøbing kbst. og Langelands hrd.), 25. politikr. (Rudkøbing), Svendborg amtstuedistrikt med amtstue i Svendborg, Ølandenes lægekr. (Rudkøbing), 31. skattekr. (Rudkøbing), 20. skyldkr. (Svendborg amtsrkr.) og amtets 6. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 87. lægd og har sessionssted i Rudkøbing.

Kirken er m. undtagelse af tårnets nederste del opf. af gule teglsten 1867 af besidderen af baroniet Lehn (arkt. V. Dahlerup og Ove Petersen) og består af skib m. tresidet afsluttet kor og v.tårn m. forhal. Den gl. kirke, der bestod af kor, skib og tårn i v., var opf. i 1500t., m. en tilbygn. fra 1729 opf. af Joh. Lehn til Hvidkilde. Altertavlen er et maleri fra den nye s. 718 kirkes opførelsestid, Kristi forklarelse. Font 1936 af neksøsandsten, udf. af Thorv. Larsen. Renæssance-prædikestol 1618. Dørfløj 1951 af E. Mindedal Rasmussen. Tre kirkeskibe, det ene fra 1700t.

På kgd. er begr. Gunner Engberg, † 1951, sgpr. her 1921–25 og 1944–48.

Fredede oldtidsminder: På Bredholm en kiste uden dæksten og en stenkreds. – Sløjfet: På Strynø 4 dysser.

Strynø hørte fra middelalderen under kronen. I ValdJb. siges, at der var hjorte og heste på øen. 1588 forlenedes den tillige m. 4 gde på Langeland til Erik Hardenberg til Vedtofte m.m. († 1604) og derpå til enken, Anne Eilersdatter Rønnow til Skovsbo († 1609). Efter hendes død kom lenet 1613 til rigsråd Axel Brahe til Elvedgård († 1616), hvis enke, Kirsten Hardenberg († 1639) fik kvittance 1617, hvorpå S. lagdes under Nyborg len og de fire langelandske gde under Tranekær. 1664 blev S., som den foregående tid havde ligget til landsdommerembedet på Langeland, udlagt for tilgodehavende fordringer på kronen til admiralitetsråd Jens Lassen til Dalum kloster, hvis søn, kancelliråd Chr. Lasson 1720 fik skøde på reluitionsretten til øen (28 gde og 11 hse). 1753 købtes S. for 13.000 rdl. af Fr. greve Ahlefeldt og kom under grevskabet Langeland. – S. udgjorde senest fra 1600t.s anden halvdel et eget birk, og tinget holdtes på øen, men 1830 flyttedes det til Rudkøbing, og 1855 inddroges øen under Langelands Sdr. hrd.s jurisdiktion.

Strynø hørte fordum til Rudkøbing so.; men bisp Jens Andersen Bældenak tillod beboerne at have en egen kapellan (bekræftet 12/6 1518). Øen har da vistnok fra den tid haft et kapel, som dog foreløbig blev ved at stå under sgpr. i Rudkøbing, indtil Peder Christiernsen 6/12 1529 fik kgl. bekræftelse på »Stryn Kirke« (en anden kilde siger: »1587, da en liden Kirke paa Landet blev bygt, fik de kgl. Tilladelse til at have deres egen Præst«).

Genforeningssten ved kirken 1920. – Befrielsessten 1945.

På Strynø fødtes 1746 grønlandsmissionæren H. E. Saabye.

Litt.: G. Begtrup. Strynøe, Dansk Landhusholdnings-Selskabs Skrifter. VII. 1804. 307–15. J. L. Rohmann i FynskeSaml. I. 1861. 127–30. KirkehistSaml. 4. Rk. III. 1893–95. 170–78. Thorvald Hansen. Strynøs Historie. 1924. Achton Friis. DØ. I. 1926. 365–80. FynskHj. V. 1932. 33–37; VII. 1934. 33–48.