Torslunde-Ishøj kommune

Torslunde-Ishøj kommune omgives af Vallensbæk kom., Køge bugt, Tune hrd. (Kildebrønde og Reerslev so.) samt Høje Tåstrup kom. Landskabeligt hører kom. til den østsjæll. lerede moræneflade, Heden el. Hedeboegnen, der er en frugtbar, skovløs slette, som kun i ø. kan fremvise nogle småbakker. Strandengene ved Køge bugt ligger lavt og er for en stor del henlagt til varigt græs. Gennem kom. går hovedvej 2 og landevejen Tåstrup-Køge.

Areal i alt 1955: 2443 ha. Befolkning 1/10 1955: 1900 indb. fordelt på 545 husstande. (1801: 660, 1850: 1193, 1901: 1243, 1930: 1377). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 771 levede af landbrug, 537 af håndværk og industri, 93 af handel, 39 af transport, 74 af administration og liberale erhverv, 139 af aldersrente, pension, formue, olgn., medens 27 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. den bymæssige bebyggelse Ishøj og Tranegilde Strand med 1/10 1955: 470 indb. fordelt på 138 husstande.

I kom. ligger Torslundemagle (1308 Torslundæ maghlæ; u. 1792) m. Torslunde kirke (se s. 133–34), præstegd., ungdomsskolen Ellekilde (se s. 202) og gartnerier (A. Hansen, Amager Frø); Ishøj (1279 Ishogh; u. 1798) m. kirke (se s. 134–35), kom.kontor, centralskole (se s. 198) m. bibl. (se s. 212), alderdomshjem (ved landevejen, se s. 418), forsamlingshus, mejeri og frugtplantager; Tranegilde (*1398 Trangilde; u. 1789 og 1801); Solhøj; Torslunde Mark. – Gårde: Hovedgd. Benzonsdal har med Hakkemosegård (Sengeløse so.) i alt 67,5 tdr. hartk., 310 ha; ejdsk. 957, grv. 650, hvoraf under hovedgården 51,9 tdr. hartk., 231 ha; ejdsk. 700, grv. 492; Torslundegård, 12 tdr. hartk., 63 ha; ejdsk. 230, grv. 136; Kanehøjgård; Gl. Ishøjgård, 15,6 tdr. hartk., 58 ha; ejdsk. 190, grv. 134; Ishøjgård, 12,9 tdr. hartk., 47 ha; ejdsk. 175, grv. 108; Langengsgård, 14, 1 tdr. hartk., 56 ha; ejdsk. 190, grv. 128; Bredekær; Enghavegård; Lille Vejlegård.

Endnu flg. institutioner og virksomheder er behandlet i Storkøbenhavn I–II: Kommunalforhold, se I, s. 718–22, Sportsanlæg, se II, s. 400, Opdragelseshjem, se II, s. 448, Institutioner for forebyggende børne- og ungdomsforsorg, se II, s. 475, Brandvæsen, se II, s. 552.

Torslunde-Ishøj kom. omfatter i kirkelig henseende 2 so.: Torslunde so. og Ishøj so., der tilsammen udgør ét pastorat. Kom. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Glostrup kom. Den udgør 1. udskrivningskr., 13. og 14. lægd og har sessionssted i København.

Torslunde kirke, se s. 133–34.

I Torslunde er begr. præsten Jens Paludan, † 1782, sognepræst i T. fra 1734.

Ishøj kirke, se s. 134–35.

Benzonsdal er opret. af ass. i højesteret Peder Benzon til Gjeddesdal m.v., der 1730 fik kgl. bev. at udskille 53 7/8 tdr. hartk., nemlig Tordrupsmarkerne, Trustrupmarken, Kongsengen og Gjeddesdals ml.s eng- og mølleskyld fra Gjeddesdal gods for deraf at indrette en ny herregd. med navnet B. Ved hans død 1735 kom denne gd. efter auktion med i alt 675 tdr. hartk. til broderen, deputeret i generalkommissariatet Lars (Laurits) Benzon til Gjeddesdal m.v. († 1741); denne solgte 1740 gd. og gods til en tredie broder, stiftamtmand i Århus, sen. overpræsident i Kbh. Jacob Benzon († 1775), som dog 1744 videresolgte ejendommen til kancelliråd, sen. etatsråd Jens Andresen; han afstod 1757 B. (med 668 tdr. hartk.) til vinhandler Fr. Barfred († 1794) i Kbh., som 17/3 1765 af godset stiftede et stamhus, der dog atter ophævedes ved en familieforening af 1786. S.å. overdrog han ejendommen til sønnen justitsråd Jens Lauritz Barfred († 1822), som 1797 erhvervede Gjeddesdal og derefter 1800 for 168.200 rdl. solgte B. til Niels de Bang († 1815) og dennes svoger legationsråd, prof. juris, sen. overpræsident i Kiel Chr. Ulrich Detlev v. Eggers; sidstn. udkøbtes hurtigt, men allr. 1806 skødede Bang, der i stedet erhvervede Sparresholm, B. til justitsråd, viceborgm. i Kbh. Peter Bech († 1818), som n.å. skødede den til ovenn. J. L. Barfreds søn kaptajn Fr. Matthias Barfred. Denne beholdt ejendommen til 1853, da han solgte den (med 140 tdr. hartk. fæstegods og 30 tdr. hartk. arvefæstegods) til Carl Chr. Cornelius greve Lerche, der nedrev den gl. af Peder Benzon opf. hovedbygn. og 1856 bl.a. byggede den nuv. hovedbygn. Efter hans død 1881 besad enken Sophie Frederikke grevinde Lerche, f. Steensen Leth godset til 1890, da det kom til sønnen, sen. kmh., hofjægerm. Carl Chr. baron Lerche († 1920), som 1890 tilkøbte en bondegd. med 10 1/2 tdr. hartk. 1918 overdroges B. i fællesskab til sønnerne hofjægerm. Carl Chr. Cornelius baron Lerche og hofjægerm. Vincens Chr. baron Lerche, af hvilke sidstn. 1915–21 havde forpagtet godset og 1944 blev eneejer af B. 1938 lagdes Hakkemosegård (8 tdr. hartk.) under B. Godsarkiv i LAS.

Litt.: Aage Valentiner i DSlHerregd. Ny Saml. I. 1944. 235–38. DLandbr. I. 1930. 556 f.

Hovedbygn. opførtes 1856 af gule mursten i 2 stokv. og m. høj kælder i st.f. en bindingsværksbygn., s. 999 opf. af P. Benzon. S.f. hovedbygn. ligger en smuk have. Avlsbygningerne ligger mod ø. Opkørselen til gården føres gennem en meget smuk allé.

I Ishøj nævnes 1279–83 en adelsmand Niels Madsen, der i sit våben førte to liggende hjortehorn, hvorimellem en pilerod.

Litt.: HenryPet. AS. 49.

Syd-Øst for Ishøj nær ved L.-Vejleaa har der ligget et nu helt sløjfet Voldsted; skal have haft parallelløbende smalle Volde og Grave. Dets Type lader sig nu ikke nøjere fastslaa. Der skal være oppløjet Mursten paa Stedet.

Litt.: Beeker. Orion II. 121.

Fredede oldtidsminder: En høj ved Benzonsdal og en i en have ø.f. Torslunde. – Sløjfet: På Torslunde marker 2 dysser og 6 høje. – Ø.f. byen en gravplads fra yngre romersk jernalder med rige fund af romerske bronze- og glaskar.

Der er ingen fredede oldtidsminder i Ishøj, men der har været 7 høje. – Ved Tranegilde, ved en tidligere vig fra Køge bugt, en boplads fra ertebøllekulturen.