Vejby sogn

(V.-Tibirke kom.) omgives af Blistrup, Valby, Helsinge, Ramløse og Tibirke so. samt Kattegat. Det høje land falder brat af mod kysten som en stejlskrænt, der ved Salgårdshøj når den anselige højde af 49 m, og kun i ø. hen imod Rågeleje har der dannet sig en ca. 100–150 m bred, flad forstrand. Mellem Rågeleje og Vejbystrand har istidens smeltevandsstrømme udformet en række dybe kløfter og stejlbakker (Hanebjerg), og overfladen er i stor udstrækning dækket af flyvesand. Studebjerg (21 m) smst. er en fortsættelse af åsen, der fra Unnerup strækker sig mod nv. Det indre, storformede bakkeland kulminerer omkr. Vejby (Kælderbjerg 40 m) og ml. Holløse og Ørby, hvor Stavnshøje når 48 m og partiet med Ørbybavn 44 m. Jordbunden er i det bakkede terræn sandet, på de mere jævne overflader derimod overvejende moræneler. Ved Vejbystrand er der efterhånden vokset en sammenhængende feriebebyggelse op. Gennem so. går Tisvildebanen med stat. i Ørby og Vejby og trinbræt ved Holløse.

Areal i alt 1950: 2262 ha. Befolkning 7/11 1950: 1256 fordelt på 365 husstande. (1801: 814, 1850: 1219, 1901: 1095, 1930: 1171).

I sognet byerne: Vejby (*o. 1200 Weyby; u. 1786) med kirke, præstegd., skole (indv. 1951, arkt. Kr. Poulsen), forsamlingshus, missionshus, jernbanestat., postog telegrafeksp.; Holløse (*1193 Halese; u. 1787) med ml. og jernbanetrinbræt; Ørby (*1285 Ørby; u. 1784) med jernbanestat., ml. og andelsmejeri (Ørekilde) med andelskølehus (opf. 1948); Unnerup (*1300 Vnnæthorp; u. 1788) med ml., s. 174 pigehjem (i Unnerupgd., tilh. Kristelig Foren. for vildfarne Børns Redning) og feriekoloni (i tidl. skole); dele af Rågeleje (se s. 172) og Mønge (se s. 170). – Saml. af gde og hse: Holløselund; Vejbystrand; Rågemark; Mønge Huse; Askemose; Julehøjkrog. – Gårde: Strandhøjgd., Holløsegd., Egetoftegd., Havegd., Sommerhøjgd. (delvis i Valby so.).

V. so., der sa.m. Tibirke udgør eet pastorat og een sognekommune, har tingsted i Helsinge og hører under 9. retskr. (Kronborg vestre birk), 7. politikr. (Hillerød), Fr.borg amtsstuedistrikt, Fr.borg lægekr., 10. skattekr. (Hillerød) og 13. skyldkr. (Hillerød), amtets 4. folketingsvalgkr., dets 5. forligskr. og 1. udskrivningskr., 138 lægd.

Kirken ligger højt og synligt, især fra havet; den skal have tjent som sømærke. Den anselige, meget lange bygn. er stærkt udvidet i den sen. middelalder, måske for gaver, ofrede ved Helene kilde, men indeholder endnu betydelige rester af en højst ejendommelig, romansk stormandskirke, som helt ned til de mindste arkitektoniske og tekniske enkeltheder er så præget af eng.-normannisk håndværkstradition og stil, at den, alene bortset fra den simplere nabokirke i Valby (s. 171), turde være uden sidestykke her hjemme. Kun materialet er nord., men egnsfremmed: gulgrå sandsten fra Hälsingborg-kanten, i de ydre murflader kvaderhuggen, indvendig vistnok overalt udkløvet og formuret i sildebensmønster. Stedkyndige mener, at materialet er blevet udlosset på kysten ved Ballekilde, ca. 3 km borte. Den besværlige transport illustreres formentlig af to par lodrette øgningslinier, som viser, at den ældste kirke er blevet opført i 3 byggeperioder, adskilt af kortvarige standsninger: Først det for længst nedbrudte kor, der sikkert har manglet apsis, dernæst skibet, og til slut et med dette jævnbredt v.tårn. De to sidste afsnit er i hovedsagen bevarede. Af skibet står de påfaldende tynde langmure i fuld højde, på skråkantsokkel, såvel udvendig som i det indre opdelt af en i England alm. forekommende, hos os enestående, vandret kordon-gesims, anbragt lige under sålbænken af de romanske vinduer. Disse, der i overensstemmelse med eng. bygningsskik kun har skråkarme indadtil, har siddet jævnt fordelt med tre i hver langmur, de to østre mod n. og det vestl. mod s. er bev., men tilmurede. I strid med hjemlig praksis har kirken opr. kun haft indgang på een langside, fra s., gennem en fint detaljeret portal, den eneste sjæll. landsbykirke-portal, som har været prydet med frisøjler. Søjlernes skafter og stilfremmede fodstykker er moderne, opr. er kun de karakteristiske kapitæler, simple volutkapitæler af en type, som kom til England ved erobringen 1066 og gik af mode o. 1125. Typisk for denne periode er også bueslagets enkle rundstavs- og hulkelsprofiler. Lige over portalen et mandshovede, som bryder kordon-gesimsen. Det opr. tårn står nu nedskåret i jævnhøjde med skibet og tilsluttet dette, idet skillevæggen er nedbrudt. Forsk. spor, såvel under som over de sen. indbyggede hvælv, viser dog tydeligt, at skillevæggen har været gennembrudt af to sæt bueåbninger. Forneden har der været en dobbeltarkade, som har ført ud til en lav underetage el. forhal, foroven to mindre bueåbninger, anbragt lige under skibets nu forsv., flade træloft. De to sidste åbninger indicerer, at der over tårnets underrum har været indrettet en herskabstribune, hvis vinduer spores mod v. og n. Tribunens eksistens bevidner, at kirkens ukendte bygherre må have været en stormand, hvilket også i nogen grad fremgår af bygningens fremmedartethed. Man kan vanskeligt forestille sig, at sognebønderne skulle have indkaldt en eng. bygmester. – De høj- og senmiddelald. ændringer, som nu giver kirken dens stilpræg, er sket i flg. orden: Endnu mens det romanske kor stod er der indbygget 3 fag simple krydshvælv i skibet, noget sen. har man nedskåret tårnet, slået dettes underrum og tribune sammen og dækket den derved indvundne udvidelse af skibet med et fjerde hvælvingsfag. Arkadevæggen er samtidig blevet nedbrudt og erstattet med en ganske kort, sfærisk tøndehvælving. Det nuv. v.tårn synes tilbygget endnu i 1400t., henimod el. omkr. 1500 er det romanske kor blevet nedbrudt og erstattet med en meget anselig østl. forlængelse af skibet, opf. af sandstenene fra det gl. kor, suppleret med munkesten, og dækket af to samtidige hvælvingsfag. Kirken har en overgang haft to våbenhuse. Det nordre (nu ligkapel), stærkt flikkede, foran en råt muret dør af munkesten i den romanske tårnstumps n.mur, synes at indeholde gotiske rester, det søndre, foran den romanske portal, er ombygget fra grunden i 1757 (regnsk.). 1910 blev der brudt en stor nygotisk vestportal i tårnet, hvis hvælvede underrum indrettedes til forhal (arkt. Helweg-Møller).

Alterbord muret af munkesten (den romanske korbues kragsten brugt som fyld), m. renæssancepanelværk, malet 1559. Altertavle, malet 1598, et anseligt renæssancesnitværk m. tvillingsøjler; i sidenicherne dyder, i topstykket rigsvåbnet, Ditlev Holcks malede våben i postamentet. Storfeltets maleri er fra 1909, Alle I som arbejder etc., af Emil Rannow; det tidl. storfelt, en egetræsplade m. religiøse indskrifter fra 1863 på n.væggen. Sengotiske malmstager. Døbefont, romansk, af granit, firkløverformet, med høje relieffer, variant af Roskildetypen, svarende til L. Lyngby, Esbønderup ofl. (Mackeprang. D. 91). Dåbsfad og kande som Valby. Så sent som 1638 opstilledes et nu nedtaget korgitter. Gotisk korbuekrucifiks, ca. 1450, på kors kantet m. hulede cirkelskiver. Prædikestol i renæssance, formodentlig fra sa. værksted som altertavlen og svarende til Søborg-stolen. Samtidig himmel m. Christian IV.s navnetræk og R F P. Stolestader i barok, udført 1631–32 af Christian snedker i Hillerød. Dørfløj i s.døren m. blanding af gotiske og renæssanceornamenter og lat. indskr. s. 176 m. reliefminuskler: 1556 laves denne kirkedør for at modstå alle kløer. Tre portrætmalerier: 1652 af præsten Laur. Sørensen Vejby og hustru, 1684 af Arnold Hammermüller (Lund Portrætter. IX. 1903). Tårnur sign. Ingvard Hansøn Ballerup 1759. Klokker: 1) støbt 1489 af Oluf Kegge og Jens Poulsen, 2) 1576 af Lavris Jensen og Velum Nielsen, m. interessant knudsgilde-sigil (AarbFrborg. 1934. 107f.). Gravsten over sgpr. Svend Egeroed, † 1792, og hustru (N. Pedersen. Tibirke Kirke. 56). (I inventariet 1647 nævnes »et menneskes højre hånd, som siges at være af en søn, som haver truet sin fader, hvorfor han haver ladet ham hånden afhugge«, fjernet 1650. Der er sikkert tale om et katolsk relikviegemme af form som en arm).

Litt.: Aarb. 1934. 232 ff.

I so. har ligget en by Råge (*1211 Roka), øde allr. i 1200t. 1555 nævnes Råge mølle, der 1682 var øde. Efter Råge har Rågeleje i Blistrup so. navn, og navnet er endnu bevaret i marknavnet Rågemark.

Skove: Ud over nogle småplantager ved Mønge, Ørby og langs kysten findes ingen skov i so.

Fredede oldtidsminder: Ved kysten v.f. Rågeleje 5 høje, samt ved Hanebjerg to hellekister, omgivet af flere stenkredse, alt beliggende i en nu afdækket høj. Ved Unnerup 2 høje, ved Vejby de anselige Kongehøj og Melhøj og v.f. Ørby 3 større høje, hvoribl. de 2 Stavnshøje. – Sløjfet er: En tokamret runddysse, 2 langdysser, 3 jættestuer (den ene dobbelt) og 3 ubest. stengrave. 16 høje, hvoribl. den store Kælderbjerg ved Vejby.

Fredede er Ørby Bavnehøj (1920) og Salgårdshøj (1933).

Genforeningssten i Ørby 1920.

Litt.: Aarsskrift for Vejby Sogns Hjemstavnssamfund. 1942 ff. A. Uhrskov i AarbFrborg. 1918. L. Larsen smst. 1908. 1–36; 1909. 127–42; 1910. 1–16. Fra Vejby Sogn. 1942 ff.