(Gislum-V. kom.) omgives af Gislum so., Viborg a. (Testrup og Vester Bølle so. i Rinds hrd.), Farsø so. og Års hrd. (Havbro og Års so.). Grænsen til Viborg a. dannes på et stykke af Lerkenfeld ås smukke dalstrøg, mens Trend å og Røjbæk danner skel mod n. og ledsages af brede engdrag. Ved so.s sv.grænse ligger Lerkenfeld Bjerge (59 m), men ellers er terrænet mest jævnt bakket med s. 1206 højeste punkt 52 m ved Vognsild kirke, hvorfra der er god udsigt. De ret lette jorder er skovløse, bortset fra nogle små plantninger omkr. Jebjerg, hvor tidl. so.s eneste heder lå. Gennem so. går jernbanen Løgstør-Ålestrup-Hobro (Østrup stat.).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1955: 3313 ha. Befolkning 1/10 1955: 1295 indb. fordelt på 328 husstande (1801: 371, 1850: 424, 1901: 845, 1930: 1137).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Vognsild (*1428? Otensild, 1442 Vonssøld, 1467 Odhensyldh; u. 1793) m. kirke, skole (opf. 1904, 6-klasset), forsamlingshus (opf. 1897), stadion, filial af Farsø Sparekasse, gartneri og maskinstat.; Svoldrup (1476 Soldrup; u. efter 1805); Morum (1442 Morum; u. 1790); Østrup (1470 Øsdrop; u. 1790) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 369 indb. fordelt på 108 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 41 levede af landbrug m.v., 164 af håndværk og industri, 41 af handel og omsætning, 37 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv og 36 af aldersrente, pension, livrente, formue olgn. – m. skole (opf. 1899), forskole (opf. 1914), kom.kontor, alderdomshjem (De gamles Hjem), stadion, kro (opf. 1893), filialer af Farsø og Ålestrup sparekasser, fællesmejeri (Valkyrien, opf. 1901), maskinsnedkeri, jernbanestat., telegrafstat., posteksp. og telf.central; Vestrup (1492 Vestroph; u. 1793) m. missionshus og andelsmejeri (opret. 1903). – Saml. af gde og hse: Mejlstrup (1485 Megelstrop); Årupgde (1442 Aarop, Arop); Jørgensminde. Formbrændselsfabr. i Vognsild-Svoldrup kær.
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
V. so., der sa. m. Gislum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti i Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gislum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 342. lægd og har sessionssted i Ålestrup.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den teglhængte kirke, der ligger frit på toppen af en langstrakt bakke n.f. byen, består af romansk kor og skib, gotisk v.tårn og sengotisk våbenhus i s. De romanske bygningsdele er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Korbuen har smukt profilerede kragbånd og sokler. Af opr. enkeltheder ses i de stærkt omsatte mure kun korets n.vindue, der har rundstav langs kanten, samt skibets s.dør, hvis tympanon, der er prydet med modstillede løver, blev genindsat 1919. To romanske vinduesoverliggere over vinduerne i korets s.side sidder ikke på deres opr. plads; her kan kun have været ét vindue. Koret har ottedelt, sengotisk krydshvælv, hvis nordvestre piller til dels dækker en ældre niche. Bjælkeloft i skibet. Tårnet, der er smallere end skibet, er opf. af granitkvadre og kamp og med tegl i den sen. ombyggede overdel, der nu fremtræder med glatte gavle i n. og s. På n.siden fritrappe til fladbuet, falset dør i andet stokv. Tårnrummet, der har bjælkeloft, står i forb. m. skibet ved en høj, rundbuet arkade. Det enkle våbenhus er opf. af sa. materialer som tårnet og er som dette i vid udstrækning skalmuret m. små sten i nyere tid. – Granitalterbord, måske med kvadre fra det opr. alter. Enkel altertavle fra 1600t. med korsfæstelsesmaleri fra 1915 af L. Toft, der også har dekoreret arkadefelterne i kirkens ungrenæssance-prædikestol, der bærer det udskårne årst. 1606. Alterstager fra beg. af 1600t. Enkel romansk granitdøbefont. Lille dåbsfad af Nürnberger-arbejde fra o. 1550 m. paradis-relief i bunden. Nye stolestader. Orgel i tårnrummet. Lille klokke 1731 med Vincens Lerches navn og våben. Tårnur skænket af afd. gdr. And. Byrialsen 1937. På kgd. er på en kunstig høj n.f. kirken opstillet en sjælden, romansk gravsten af hvælvet form, med løverelieffer på begge langsider.
Olaf Olsen museumsinspektør, professor, dr. phil., cand. mag.
I Morum har ligget en adelig sædegård. 1546 tilhørte den Søren Munk (Vinranke-M.) († 1566), sen. hans søn Torlof, der 1560 var vidne, da søsteren Marine og hendes mand stiftskriver Rasmus Pedersen tilskødede kronen hendes gd. Mosegård (1560 Muosgaard) i Vognsild by. Hun er vel den fru Maren Morum, der nævnes 1624. Peder Munk (Vinranke-M.), tidl. til Havbrogd., boede 1631 i Vognsild. Erik Lykke overdrog 1631 Årup til sin søster Johanne Lykke.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Fredede oldtidsminder: 20 høje, hvoraf Grønhøj ved Østrup og en høj s.f. Vognsild er ret store. – Sløjfet el. ødelagt: 82 høje; i en af dem, ved Vestrup, var der en ældre bronzealders egekistegrav m. dolk, bælteplade, tøjrester m.m. Ved Svoldrup findes en gravplads m. ældre romertids stengrave, og i V. skoles have er konstateret en boplads fra samme tid.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
I en lille plantage til Fruergd. står en genforeningssten, rejst 1920.