Aversi sogn

(A. kom.) omgives af Sorø amt (Sneslev, Førslev og Teestrup so. i Ringsted hrd.) samt Tybjerg so. Den sydl., særdeles jævne del af so., omkr. Assendrup, gennemstrømmes af Susåen, der derefter i det meste af løbet mod s., ø. og n. danner skel til Sorø amt. Resten af so. er derimod et jævnt bakkeland, der fra alle sider hæver sig op imod Assenhøj (46 m), på hvis østskråning Aversi ligger. Den gode, lerede jord er næsten helt under kultur med undt. af den lille Ympehave skov.

Areal i alt 1950: 864 ha. Befolkning 7/11 1950: 270 indb. fordelt på 73 husstande. (1801: 242, 1850: 348, 1901: 344, 1930: 333). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 214 levede af landbrug m.v., 18 af håndværk og industri, 4 af handel og omsætning, 10 af administration og liberale erhverv og 12 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Aversi (1200t. Auershøg, o. 1370 Awersy; u. 1793) m. kirke, præstegd., skole, Sparekasse for A. og Omegn (opret. 1877. 31/3 1954: indskud 0,4 mill. kr., reserver 0,04 mill. kr.) og vandværk (anl. 1907). – Saml. af gde og hse: Lille Aversi. – Gårde: Hovedgd. Assendrup (*1407 Asenndrup), 1909 solgt fra Gisselfeld (42,6 tdr. hartk., 210 ha, hvoraf 12 skov; ejdsk. 550, grv. 347).

A. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Tybjerg so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som V. Egede so. So. udgør 2. udskrivningskr., 118. lægd og har sessionssted i Haslev.

Kirken er opf. af munkesten fra gotisk tid (uden påviselige romanske murrester) m. skib og kor m. flad altervæg; i sengotisk tid udvidet m. tårn i v., sakristi i n. og våbenhus mod s.; koret har en svag skråkantet dobbeltsokkel og på n.siden, bag sakristiet, rester af et savskifte under en nu forsv. gesims; i ø.gavlen spores tre vinduer, det midterste størst og vistnok spidsbuet, de to andre lave og fladbuede. Ved skibets sø.hjørne ses rester af lign. sokkel som på koret. I skibet er ingen opr. enkeltheder bev. Korets ø.gavl er syvtakket m. hjørneblændinger; triumfgavlen er glat. Bag tårnet skjules rester af v.gavlen m. levn af gotisk blændingsdek. I det indre har koret et højtsiddende, måske samtidigt krydshvælv, af hvis halvstensribber den s.østl. løber ned på en lille afrundet konsol. Tilbygn., alle af munkesten i munkeskifte, er fra tiden o. 1500. Det krydshvælvede sakristi har i n. og ø. haft småvinduer i spidsbuede spejl; gavlen er femtakket over spidsbuede højblændinger. Våbenhuset er en del rigere, m. trappefrisegesimser og m. femtakket gavl, hvis højblændinger alle er tvillingedelte m. hængestave; i det indre har flankevæggene spidsbuede spareblændinger, nu delvis tilmurede. Det i ny tid delvis skalmurede tårn har forneden overhvælvet rum, åbent ved spidsbuet arkade mod skibet; i klokkestokv. ses fladbuede glamhuller under syvtakket, blændingsprydet gavl. Et gravkapel for ejere af Assendrup, vistnok ved skibets n.side, er nu nedrevet. s. 234 1876–77 blev kirken rest. – Altertavle, opstillet o. 1840 er utvivlsomt en fornyelse af en ældre tavle m. kraftig barok indfatning om en hvidmalet figurgruppe, Kristus m. englen i Getsemane, en forenklet gentagelse af altertavlen i Vor Frelsers kirke på Christianshavn. Mariafigur fra o. 1500, mul. fra et Næstved-værksted, er nu på Gisselfeld (DanmKirk. VI. Præstø a. 1073, fig. 8). Romansk granitfont m. øvre tovstav og nedre rundstav, måske opr. et vievandskar, på moderne fod. Prædikestol i senrenæssance, typisk arbejde af Schrøderske værksted i Næstved fra o. 1625–30, mul. skåret af Ejler Abelsen Schrøder i Næstved; Esge Krafses og Pernille Banners våben ses på postamentets konsoller. Klokker fra 1750 (Johann Barthold Holtzmann) og 1834 (Gamst). I sakristiet epitafium m. marmorfronton og sort marmortavle over Eggert Christoffer Tryde, forp. på Assendrup, † 1789. Gravsten af blåligsort kalksten over Henrik Krafse, † 1562. I koret en figursten over Esge Krafse til Assendrup, † 1627, og hustru Pernille Banner samt deres søn Eiler, † 1618 i Paris (CAJensen Gr. nr. 339), alle tre afbildet i storfeltet; Eiler Krafses kisteplade nu i Nationalmuseet. I våbenhuset to ligsten over præsterne Villads Mogensen, † 1621, og Søren Rasmussen Lund, † 1690. Et træepitafium m. malerier og indskr. over Eiler Krafse, † 1599, og hustru Hilleborg Bille, † 1602, opsat af sidstnævnte, er nedtaget 1848 og nu forsv.; maleriet er på Gisselfeld. – På kgd. ligkapel (1914).

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 598–606.

Assendrup tilhørte 1407 Niels Andersen Hak og gik ved broderdatteren Karen Andersdatter Haks ægteskab over til rigsråd Hartvig Krummedige († 1476), der efterlod den til sønnen no. rigsråd og rigshofmester Henrik Krummedige († 1530), efter hvem den gik i arv til hans datter Sophie, g.m. rigshofmester hr. Esge Bille til Svanholm. Deres datter Hilleborg bragte den til sin mand Eiler Krafse til Egholm, der 1581 efter et gilde kom til at såre sin hustrus søstersøn Tyge Jensen Brahe til Tostrup, så denne sen. døde. Han måtte da gå i landflygtighed († 1599 i Rostock). Hans enke, der levede til 1602, fik lov til at føre hans lig til Aversi kirke. Gden arvedes af deres søn Esge Krafse, g.m. Pernille Andersdatter Banner til Tybjerggård. Ægteskabet var barnløst, og da E. K. døde 1627, overgik A. til hans søstersøn Christoffer Gøye († 1652), hvis enke Karen Lange 1657 solgte den til Axel Juel til Volstrup, der 1664 solgte den til prof., sen. biskop Hans Wandal († 1675), hvis arvinger 1679 skødede den til Niels Eskildsen Lerche, der straks efter afhændede den (339 tdr. hartk.) for 9000 rdl. til oberst Philip Fleischer, hvis enke Marie Margrete Kieser 1681 solgte A. til overkammerjunker Adam Levin Knuth († 1699), der 1689 forenede den med Gisselfeld (se III. 804). 1909 blev den solgt fra Gisselfeld som fri ejendom for ca. 200.000 kr. til forp. L. F. M. Thye fra Ulriksdal, der 1913 solgte den til forp. Chr. H. Lemvigh fra Holtegård († 1935), hvis sønner 1939 solgte den til fru Betty Petersen-Hinrichsen for 455.000 kr.

Litt.: L. F. la Cour i DSlHerreg. Ny S. I. 1944. 641–48.

Hovedbygn. gemmer i sine mure rester af et ældre hus, vistnok opf. af Adam Lev. Knuth 1696, men er i øvrigt i sit nuv. ydre en nybygn. fra 1878, grundmuret m. kælder og eet stokv. af røde sten, og fremtræder som een længe m. 2 meget korte sidefløje; efter brand 1919 genopf. i sin tidl. skikkelse.

Skove: Mod s. et par småskove. Assendrup Hestehave (12 ha) under Assendrup hovedgd. har fladt terræn. Jordbunden er frugtbar. Væksten og træbestandens kvalitet er god; løvskov 8 ha og nåleskov 4 ha. Den anden skov Ympehave (5 ha) tilhører gården Henriettelund i naboso. Teestrup (Ringsted hrd., Sorø amt).

Fredede oldtidsminder: På præstegårdsmarken højen Assenhøj. – Sløjfet: 2 dysser.

Genforeningssten i A. by, rejst 1920.

A. havde indtil 1895 Teestrup (Ringsted hrd) som anneks, siden da Tybjerg.

På Assendrup fødtes 1703 generaladmiralløjtnant, statsminister Frederik greve Danneskiold-Samsøe, 1854 rytterofficeren C. G. Balle.

Litt.: P. C. Krøigaard. Aversi-bogen. 1954.