Kasted sogn

(Tilst-K. kom.) omgives af Århus kbst. (Lisbjerg og Skejby so.), Tilst so. og V. Lisbjerg hrd. (Søften og Ølsted so.). Det temmelig bakkede terræn, der i Revelhøje når knap 68 m, sænker sig fra begge sider ned mod den ujævne Kasteddal, der gennem Egå afvandes mod ø. Dalen udformedes opr. som tunneldal m. afløb mod v. i retning af Mundelstrup, men da isranden smeltede tilbage, strømmede vandet en tid via Søften til Lilleå for så til sidst gennem Egå at nå frem til Århusbugten. I dalen ligger den lille Kasted ås, en af Nørrejyllands få åse. Bakkerne på begge sider af dalen har underlag af oligocænt ler til 50 m o.h. Morænen herovenpå er de fleste steder noget sandet.

Areal i alt 1960: 505 ha. Befolkning 26/9 1960: 199 indb. fordelt på 57 husstande (1801: 100, 1850: 165, 1901: 241, 1930: 221, 1955: 201).

I so. byen: Kasted (*o. 1220 Calztat, *1306 Kolsteth; u. 1799) m. kirke. – Gårde: Hgd. Kærbygd. (*1397 Kierbygaardt; 25,9 tdr. hartk., 121 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 628, grv. 345); Koldkærgd. (*1203 Kaldækot; 23,0 tdr. hartk., 112 ha; ejdv. 637, grv. 308).

K. so., der sa. m. Tilst so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Århus kbst. og Hasle hrd.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Åby so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 273. lægd og har sessionssted i Århus.

Den lille kirke, der ligger landskabeligt smukt på en banke m. fald mod v. og n., hegnet af gl. kampestensdiger m. store træer, er en romansk kvaderstensbygn., opr. kun bestående af kor og skib, begge dele m. skråkantsokkel. Begge døre er i behold, den retkantede n.dør tilmuret, den sydl., som har rundbuet åbning, er stadig i funktion. Mens skibet har fladt gipset loft, er der i sen. middelalder indbygget en krydshvælving i koret; korbuen er gotisk omdannet. I sengotisk tid udvidedes kirken m. tårn ved v.gavlen og våbenhus foran s.døren, begge dele af munkesten. Tårnet er dog sen. brudt ned og fik tagryg fælles med skibet; det er først i vore dage (o. 1960) genopført. Tårnrummet er adskilt fra skibet og anvendes som ligkapel. Altertavlen er et maleri, den genopstandne Kristus, udf. 1879 af Århusmaleren P. A. Lyders. På alterbordet to store malmalterstager, if. indskr. skænket 1654 af Ove Skade til Kærbygd. og hustru Augusta Margr. Marschalck. Romansk granitfont m. tovsnoede mønstre ved kummens rand. Enkel prædikestol i barok m. joniske søjler ved kanterne, fra beg. af 1700t. På n.væggen hænger et lille krucifiks m. messingbeklædning fra 1600t. I våbenhuset står en stor figursten m. indridset årst. 1699 og indskr. over Århusborgeren H. J. Kruuse og hustruer. På kgd. findes flere store s. 211 gravsten. I et afgrænset indelukke står et kirkegårdsmonument m. portrætrelieffer i marmor over Anna Maria Mørch Secher, † 1799, sat af hendes mand A. J. Secher til Kærbygd. (JySaml. 3. Rk. VI. 398). I tårnet hænger en lille, indskriftløs klokke fra 1400t.

Kærbygård tilhørte Alling kloster, der allr. 1339 af grev Gerhard III af Holsten havde fået stadfæstet overdragelse af gods i Kasted. Klosterets lensmand var 1428 væbneren Lille Ove, 1452 ærkedegn hr. Markvard Skjernov, 1510 mul. hr. Peder Lykke. 1579 mageskiftede kronen den (beboet af 2 bønder) til Hans Brun (af Kongstedlund) († 1579), hvis søn skrives til K. 1584 og dennes enke Ellen Mouridsdatter (Skovgaard) 1595; m. deres datter Bodil kom den til Christoffer Skade († 1654), hvis søn Frederik Skade 1654 udkøbte sin bror gehejmeråd Ove Skade af K., men 1658 skødede ham gden (37 tdr. hartk.). Ved Ove Skades død 1664 kom gden til datteren Judithe Cathrine Skade († 1678), hvis mand admiral Christian Bielke († 1694) if. Pont.Atlas flyttede gden til sin nuv. plads. Han solgte den 1686 til sin bror Otte Bielke († 1711), der 1708 af K. oprettede et stamhus (25 1/2, 12 og 200 tdr. hartk.); hans enke Beate Rosenkrantz († 1729) overdrog snart K. til sønnen major Jørgen Bielke († 1724), der stiftede megen gæld. Hans enke Ide Dorothea Rosenkrantz døde 1733, og K. kom til datteren Beate Dorothea Bielke, der var g. 1. m. oberstløjtn. Christian Stürup, 2. m. major Frans Reenberg. På stamhuset hvilede stadig stor gæld, og mod en årl. pension på 160 rdl. overdrog hun 1746 K. til amtmand Verner Rosenkrantz til Krabbesholm († 1777), der if. kgl. bevilling af 1750 solgte stamhuset (25 1/2, 12 og 204 tdr. hartk.) 1751 for 32.000 rdl. til kommerceråd Ole Olesen til Skårupgd, Hans steddatter Edel Secher († 1768) arvede K. 1759, og hendes dødsbo skødede den (25 1/2 64 og 294 tdr. hartk.) 1769 for 30.372 rdl. til medarvingen Ancher Jørgen Secher († 1803), hvis søn Markus Peter Secher († 1831) 1803 overtog K. (25 1/2, 110 og 317 tdr. hartk.) for 140.000 rdl. Han fik straks tilladelse til bortsalg af godset uden at miste hovedgdens frihed og skødede 1808 K. m. kun 9 tdr. hartk. gods for 59.000 rdl. til broderen cand. theol. Niels Ancher Secher († 1829). Ved auktion 1829 kom gden for 20.625 rbdl. sølv til Niels Knudsen Søndergaard († 1839), hvis enke Maren Kjeldsen 1841 solgte K. (25 1/2 tdr. hartk., 5 hse m.m.) for 38.500 rbdl. til Thomas Secher Hansen og Jørgen Mørch Secher. Førstn. blev 1842 eneejer, og efter s. 212 hans død 1881 ejede sønnen Oscar Hansen gden, til han 1889 for 180.000 kr. solgte den til sin svoger oberst Otto Conrad Fr. Staggemeier, der 1906 overdrog den til sønnen løjtn. Ernst Thomas Staggemeier. Han solgte den 1916 for 226.000 kr. til L. Flensborg; 1918 kom K. for 390.000 kr. til E. G. Tranberg, 1919 for 420.000 kr. til løjtn. Mogens de Neergaard, 1922 for 306.000 kr. til Johannes Stenslund. Odder Bank solgte den 1926 til F. Poulsen, A. Høyer solgte den 1930 til H. Hauberg, der 1937 måtte afstå den til Jydsk Landhypothekforening, som s.å. solgte den til Åge Møller († 1957), hvis enke, fru M. Møller nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

På Chr. Bielkes tid (o. 1680) skal K.s hovedbygn. være flyttet til sin nuv. plads. Den nu stående bygn. er dog først opført o. 1770 af A. J. Secher som et lavt, trefløjet bindingsværksanlæg med gennemgående kvist over midterfløjen. 1881 erstattedes bindingsværket i gårdfaçaden af grundmur, der med volutprydede kviste og rustik-behandlede hjørner udformedes i »Rosenborg-stil«. I den nuv. ejers tid er bygningerne blevet restaureret af arkt. Fr. Draiby, Århus. De gl.bindingsværksavls bygninger fra Sechers tid nedbrændte 1927.

Litt.: P. Birkelund i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 154–59. DLandbr. V. 1933. 483–85.

Koldkær var bl. det gods, bisp Peder Vognsen 1203 skænkede Århus domkapitel; under dette lå Koldkærgård (18 tdr. hartk.), indtil kronen 1679 skødede den til admiral Christian Bielke til Kærbygd., og længe efter var K. (14 tdr. hartk.) en bondegd. under denne. Sen. tilhørte den Knud Nielsen († 1836), Søren Sørensen i Nymølle og boghdlr. A. Basse, Århus (1850: 23 tdr. hartk.). 1856 solgte Christian W. Hansen den for 62.000 rdl. til J. L. Faurschou, sen. til Brendstrupgd., som 1857 mageskiftede den til C. G. Ramsing († 1874), der 1865 afhændede den for 66.000 rdl. til forv. H. R. Petersen fra Stensballegd. Han solgte den 1883 for 190.000 kr. til jægerm. J. F. A. Leth († 1908), der 1891 afhændede den (23 1/2 tdr. hartk.) til forv. Axel Bech, fra hvem den 1914 for 225.000 kr. kom til F. G. Martins; 1930 overtoges den af Jydsk Landhypothekforening, der straks solgte den til J. Lind Sørensen for 368.000 kr.; dennes enke solgte den 1935 til J. Jensen og M. Sørensen, af hvem den nuv. ejer K. Dahl-Jensen købte den 1937 for 273.500 kr.

Hovedbygn. er en énetages længe m. halvafvalmede gavle fra 1856; 1899 opførtes en gennemgående kvist over fire fag.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 482–83.

En gd. i Kasted m. hestestod var bl. det gods, hvoraf bisp Ebbe o. 1220 oprettede et nyt præbende ved Århus domkirke. 1306 skænkede Asser Rampe bl.a. sin gd. i K. til et alter smst. Af K.s 8 gde tilhørte 5 domkapitlet; de kom 1682 og 1695 under Kærbygd.

Østergård (*1397 Østergaard) i Kasted tilhørte 1397 Alling kloster.

Fredede oldtidsminder: En middelstor høj, en af de 3 Revelhøje (2 sløjfede) s.f. Kasted. – Sløjfet el. ødelagt: 5 høje.

Om sognehistorien se s. 206.

I K. so. fødtes 1786 landøkonomen J. B. Secher.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Bidrag til K. Sogns Historie, AarbAarh. 1956. 279–305.