Norðoyar syssel

Sognene: Viðareiði, Hvannasund, Fugloy, Svínoy, Klaksvík, Kunoy, Mikladalur, Húsar.

Norðoyar syssel består af de 6 øer Viðoy, Fugloy, Svínoy, Borðoy, Kunoy og Kalsoy, tilsammen 240,77 km².

Viðoy (da. Viderø, 1584 Viderøø) er 41,01 km², fra sø. til nv. ca. 15 km, fra v. til ø. på det bredeste sted ca. 6 km. Mod v. skilles den fra Borðoy af Hvannasund, mod sø. fra Svínoy af Svínoyarfjørður. På ø.kysten skærer Viðvík ind. Mod n. ender øen i det bratte fjeld Enniberg (755 m), der rejser sig nærmest lodret op til godt 600 m og er øernes nordligste punkt; uden for den ligger flere drangar, deriblandt en, der er ca. 128 m. Øen er meget høj bortset fra en dalsænkning fra Eiðsvík i nordvestl. retning til bygden Viðareiði. Det højeste fjeld Villingadalsfjall, 844 m, ligger på den nordl. del af øen. Af andre fjelde kan nævnes Malinsfjall, 751 m, midt på øen, og Mýrnafjall, 687 m, noget sydligere.

Fugloy (da. Fuglø, 1350-1400 j Fvghløy, 1584 Fugløe), den mindste og nordøstligste af Norðoyar, er 11,18 km², henved 5 km fra n. til s. og fra v. til ø. Mod s. skilles den fra Svínoy af Fugloyarfjørður. På nø.kysten ligger Skarðsvík. N.pynten hedder Norðberg, ved ø.kysten står den fritstående klippe Stapi (da. Bispen), 45 m. Øen når en højde af 620 m (Klubbin) og er i det indre temmelig jævn. Dens navn sigter vistnok til dens rigdom på fuglefjelde.

Svínoy (da. Svinø, 1350-1400 j Svinøy, 1584 Suinøe) er 27,35 km², den ligger ssv. f. Fugloy, skilt fra denne af Fugloyarfjørður. Fra sv. til nø. er den ca. 8 km, fra v. til ø. ca. 6 km. En dalsænkning, som kun er ca. 34 m over havet, fra Svínoyarvík på ø.kysten til Svínoyarfjørður på nv.kysten deler øen i to dele. På den sydl. del ligger Havnartindur, 587 m, trig.stat., og på den nordl. del Keldufjall, 461 m, også trig.stat.

Borðoy (da. Bordø, 1584 Bordøe), den største af Norðoyar, er 94,90 km². Den skilles mod ø. fra Viðoy af Hvannasund, mod v. fra Kunoy og Kalsoy af Haraldssund og Kalsoyarfjørður; den er ca. 21 km fra s. til n., bredden er højst ca. 10 km. Mod n. ender den i Múlin, 537 m, mod s. forgrener den sig i 3 halvøer, som adskilles af Borðoyarvík og Árnafjørður, og som fra havet ser ud som 3 selvstændige øer. Fra Borðoyarvík går mod nv. en smal dalsænkning (18 m over havet) ud til bugten Vágur ved v.kysten, hvor Klaksvík ligger. I øvrigt har øen næsten overalt bratte fjeldkyster. Det højeste fjeld, Lokki, 755 m, ligger lidt n. f. midten af øen.

Kunoy (da. Kunø, 1350-1400 j Kunøy, 1584 Kunnø) er 35,46 km², skilt mod ø. fra Borðoy af Hvannasund, mod v. fra Kalsoy af Kalsoyarfjørður. Den er ca. 14 km fra ssø. til nnv. og ca. 4 km bred. Øen er et stort fjeldmassiv, kun m. en dybere sænkning på midten. N.enden, Kunoyarnakkur, 820 m, går stejlt ned mod havet og er den højeste og bratteste fjeldvæg på øerne; noget sydl. ligger Kúvingafjall, 831 m, og Urðafjall, 817 m.

Kalsoy (da. Kalsø, 1350-1400 j Kallzøy, 1584 Kalszøe) er 30,87 km², skilt mod ø. fra Kunoy af Kalsoyarfjørður, mod v. fra Eysturoy af Djúpini og Leirvíksf s. 296 jørður. Den lange, smalle ø er fra sø. til nv. 18 km, medens det bredeste sted er ca. 3 km. Øen er høj og særlig stejl mod v., hvor den næsten er helt utilgængelig, men mod ø. skråner den jævnt ned mod kysten, hvor der findes flere dybt indskårne dale. Højeste fjeld er Nestindur, 787 m, nær ved n.pynten Kallur. På den sydligste del ligger det næsthøjeste fjeld Botnstindur, 742 m.

Areal: 24.077 ha. – Folketal 1/4 1966: 5322, fordelt på 1197 husstande; 1960: 5086, der var fordelt således efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 1980, håndv. og industri 1424, handel og omsætning 386, transport 588, administrative og liberale erhverv 244, andet og uangivet erhverv 93, formue, understøttelse m.v. 371.

Syslet er delt i to præstegæld.