Københavns amt

Afgrænsning og arealforhold.

Kbh.s a. omfatter NØ.-Sjællands og halvøen Horns hrd.s sydl. dele samt, i Øresund, øerne Amager og Saltholm, i Roskilde fjord nogle mindre øer som Jyllinge holme, Elleore, Ringøen og endelig en del småøer fx. Langholm og Skovholmene i Lejre vig. Mod n. grænser det til Fr.borg a., mod v. til såvel Holbæk a. som Sorø a. og mod s. til Præstø a. Kbh.s a. havgrænses i øvrigt af Øresund, længst mod ø. specielt af Flinterenden ml. Saltholm og Sverige og mod sø. af Køge bugt. Endv. har Kbh.s a. kyststrækninger til såvel Roskilde fjord som til Isefjordens sydligste forgrening til Bramsnæs vig.

Som så mange af Danmarks administrative grænser er også Kbh.s a.s landgrænser i største delen af deres forløb bestemt af fugtige lavninger, åløb, mosedrag og søer, der tidl., før vejnettets udbygning over disse trafikfjendske områder med bropassager og før vandløbsreguleringens og afdræningens tid, har været effektive naturgrænser. Landgrænsen mod Præstø a. tager sit udspring ved Køge bugt, ca. 200 m s.f. åens udløb og følger v.f. byen ådalen indtil moserne ved Regnemark Huse s.f. Borup. Herfra går grænsen mod Sorø a. n.på langs bækløb op i højdeområdet om Sjællands højeste parti ved Gyldenløveshøj (126 m). N. herfor løber grænsen, nu til Holbæk a., videre mod n. ned gennem Jerndal, v.f. K. Hvalsø og fortsætter gennem Elverdams ådal til Bramsnæs bugts inderste del, Tempelkrog. s. 354 Fra Vellerup vig på Horns hrd.s v.kyst går grænsen langs Vejlemølle å til mosen ved Nakkedam bro og herfra går det ø.på langs bækken, der udmunder i Roskilde fjord n.f. Gershøj, i Bredvig. I Roskilde fjord går grænsen ø. om Eskilsø og v. om Jyllinge holme og følger så Værebro ådalen, Veksø mose og de andre mosestrøg v.f. K. Værløse, for dernæst at nå ud til tunneldalnettet, gennem Farum sø og Furesø videre over Høje Sandbjerg og gennem Maglemose v.f. Vedbæk ud til Øresund ved Smidstrup.

Arealet er 1276 km², heraf udgør vandarealet 265 km² og skovene 91,5 km². Efter Bornholms a. er Kbh.s a. Øernes mindste. Selv om Kbh.s a. landskabeligt præges af de totalt opdyrkede og bebyggede morænefladers dominans, idet denne landskabsform omfatter hele det trekantede område ml. Kbh., Roskilde og Køge samt hele Amager, så er landskabsmønsteret dog rigt på variation. A.s nordl. del når ind i det kuperede, skov- og sørige Nordsjælland, og de vestl. egne omfatter dele af Midtsjællands højtliggende bakkeområder m. deres skovverden. Kysterne er også yderst forskelligartede: fjordkyster, hvor land- og vandflader danner et indviklet mønster, lune vige med kuplede bøge helt ud til vandlinien, og Køge bugts udlignede yderkyst, præget af ekspositionen mod åbent hav. I Kbh.s-området og langs Øresund n.f. byen er kystlinien helt igennem præget af menneskets formende virke.

Dybgrundens geologi.

Istidsdannelserne skjuler næsten overalt de ældre formationer. Da istidslagene imidlertid er forholdsvis tynde mange steder, sker det ikke sjældent, at vandboringer og andre boringer føres ned i dybgrunden. Hertil kommer, at man ofte ved større bygge- og entreprenørarbejder, udgravninger, tunnelarbejder olgn. har gravet sig ned til el. ned i dybgrundsformationerne i hovedstadsområdet. Kalkgravene ved Karlslunde har endv. haft stor betydning for studiet af danskekalken.

Det er A. Rosenkrantz’ fortjeneste at have udredet hovedtrækkene i formationsudviklingen i Kbh.s-egnen og at have påvist den meget vigtige forskydningslinie, som løber gennem Carlsbergbryggerierne i Valby med retningen ssø.-nnv. Det tidligste kendskab til dybgrundsrelieffet skyldes navnlig K. Rørdams og V. Milthers’ arbejder.

For at få et klart indtryk af dybgrundens opbygning er det nødvendigt først at kende de enkelte formationer, deres normale rækkefølge og deres dannelsesmåde. Ved hjælp af denne mere elementære viden udredes derefter forandringerne, som formationsserien har undergået efter sin opr. dannelse.

Befinder man sig i et område, hvor jordlagene ikke er blevet væsentligt forstyrret siden deres dannelse – der tænkes navnlig på forskydninger og forstyrrelser som følge af jordskælv olgn. – får man lettest et overblik over formationerne ved en boring ned igennem jordlagene. En geol. undersøgelse af jordprøver vil afsløre lagenes karakter, dannelsesmåden, rækkefølgen m.m.

Som det vil blive vist sen., er Kbh.s a. ikke noget uforstyrret område i geol. forstand. Det er, som nævnt, bl.a. gennemsat af brudlinier, hvorved dybgrunden er blevet opdelt i blokke, der er forskudt vertikalt og horisontalt. Opragende partier er sen. slidt af. På hævede strukturblokke mangler derfor ofte større el. mindre formationsintervaller. For at få et fuldstændigt billede af formationsudviklingen s. 355 i Kbh.s a. og for at få alle formationsafdelingerne med har man måttet stykke iagttagelserne fra forsk. strukturområder sammen.

Den dybeste boring i a. er Carlsbergfondets dybdeboring i Grøndalsengen på Fr.berg, som udførtes fra 1894 til 1907. Boringen blev foretaget på en af de strukturelt højest liggende dybgrundsblokke og traf som følge heraf ikke på de yngste dybgrundslag: danskekalkens øverste afdeling og de tertiære grønsandsdannelser. Disse to formationer findes bevaret i de strukturelt dybere liggende strøg ø. og v. herfor.

Den fuldstændige dybgrundslagserie omfatter efter vort nuv. kendskab følgende formationer:

Selv om Grøndalsboringen nåede til en dybde af 861 m, lykkedes det ikke at gennembore kridtsystemet, som således har en ret stor tykkelse i a. Alle de nævnte aflejringer fra kridttiden hører til det s.k. øvre kridt.

Det geologiske kort over dybgrundsformationerne ved basis af istidslagene (ovf. s. 21) viser et lille område ved Køge bugt (Mosede og Lille Vejle å), hvor skrivekridtet danner underlaget for istidsdannelserne. V., ø. og n. herfor træffes danskekalk. Mod v. begrænses danskekalken af grønsandsdannelserne fra tertiærtiden langs en linie, der løber fra Veddelev ø. om Himmelev, Vindinge og Tune til Snoldelev, og derfra over Havdrup, Jersie, Store Ladager og Assendrup til Yderholm.

Dybgrundsformationerne. Både den grå mergel under skrivekridtet, skrivekridtet, danskekalken, grønsandskalken og grønsandsleret er opr. aflejret som lag på havbunden for millioner af år siden. Alle disse formationer har derfor opr. foreligget som omtrent horisontale lag.

Den grå mergel og skrivekridtet har i Grøndalsboringen en samlet tykkelse på 823 m, deraf udgør skrivekridtet de 495 m og mergelen de resterende 328 m.

Betegnelsen mergel bruges for jordlag, som m.h.t. kornstørrelse hører til lergruppen, men som indeholder over 25% kalkslam. Den grå mergel er som nævnt bundfældet i havet. Lerslammet stammer fra landområderne omkr. det daværende hav, mens kalkslammet for største delen er udskilt fra havvandet som følge af det forholdsvis varme og tørre klima i kridttiden. Det ringere lerindhold i skrivekridtet tyder på, at materialetilførselen fra landstrækningerne var minimal, da skrivekridtet blev aflejret.

Meget tyder på, at havet, hvori den grå mergel og skrivekridtet blev aflejret, var forholdsvis grundt. Hvis denne anskuelse er rigtig, medfører det, at vi må forestille os, at jordskorpen har sænket sig ganske betydeligt i løbet af den pågældende s. 356 del af kridttiden, for at der kunne blive plads til en lagserie på over 800 m.

Mergelen og kridtet indeholder forsteninger efter en række dyr som søpindsvin, belemniter, koraller, brachiopoder osv.

Danskekalken. Der er ingen tvivl om, at havet trak sig bort fra største delen af Danmark efter skrivekridtets aflejring. Hvor længe landperioden varede, ved vi ikke, men at den har eksisteret, kan man bl.a. konstatere ved at iagttage overgangen ml. skrivekridtet og danskekalken på Stevns (se Præstø a.) o.a.st. Endnu har det for Kbh.s a.s vedk. ikke været mul. at studere overgangen i detaljer, da man er henvist til boringer. De indsamlede iagttagelser tyder dog stærkt på, at forholdene er meget nær de sa. som på Stevns.

Danskekalkens udvikling er særlig godt kendt i a.s østl. del. Kalken inddeles som nævnt i en nedre afdeling, bryozokalken, og en øvre afdeling, kalksandskalken. Bryozokalken består af mosdyrs kalkskeletter og af kalkslam. Mosdyrene voksede i rev i bryozokalkens tid. Kalkens bankestruktur kan iagttages tydeligt i kalkgravene ved Karlslunde, hvor flintlagene understreger revformen. Bryozokalkens tykkelse er ca. 60–70 m i den østl. del af Kbh. V.f. Carlsbergbrudlinien findes kun ca. 35–40 m bryozokalk; den øverste del af bryozokalken er fjernet ved erosion.

Efter bryozokalkens dannelse trak havet sig tilbage fra større el. mindre dele af Ø.sjælland. Dette kan man bl.a. slutte sig til fra forholdene på Saltholm, hvor der findes et lag med rullesten af bryozokalk i bunden af kalksandskalken. Dette kan kun forklares ved, at der inden kalksandskalkens dannelse er nedbrudt bryozokalk, som således må have ligget over havet. Og dette vil jo netop sige, at dannelsen af bryozokalken og kalksandskalken har været afbrudt af en landperiode.

Kalksandskalken er stedvis udviklet som kalksandsten, men oftest forefindes den som slamkalk. Der findes en hel del bryozostokke i kalken, uden at der dog er tale om bryozobanker. Kalkens slam- og sandstenskarakter er et vidnesbyrd om kystens nærhed. Formodentlig lå landet umiddelbart ø.f. den fennoskandiske randzone i Skåne. Kalksandskalkens tykkelse i det østl. Kbh. er ca. 35–40 m.

Både bryozokalken og kalksandskalken indeholder en mængde forsteninger. Søpindsvin, søpindsvinepigge og brachiopoder hører til de almindeligste.

Grønsandskalken og grønsandsleret. Også i tidsrummet umiddelbart forud for grønsandskalkens aflejring hævede betydelige dele af Danmark sig formodentlig over havfladen. I bunden af grønsandskalken findes et rullestenslag af kalksandskalk og slidte forsteninger fra kalksandskalken, som viser, at denne formation har været udsat for grønsandskalkhavets nedbrydning. Der var således opstået en noget lignende situation som på overgangen fra bryozokalk-tid til kalksandskalktid. Jordskorpebevægelser havde hævet den tidl. havbund op over havfladen, og derefter nedbrød havet atter det nydannede land.

Man kender pletvise forekomster af grønsandskalk og -ler ø.f. den ovf. nævnte grænse for det store sammenhængende grønsandsområde i a.s vestl. del. I Kbh. er der truffet grønsandsdannelser i udgravninger ved Vestre Gasværk, Larsens Plads og Svanemøllen. De er endvidere påvist i boringer ved hovedbanegården, s. 357 i Sydhavnen, Frihavnen og i Øresund ved Prøvestenen ø.f. Amager. Der er oftest kun tale om et par m tykke lag.

Disse forekomster fortæller, at grønsandskalkhavet strakte sig længere ø.på end til grænsen ml. grønsand og danskekalk i Roskildeområdet. I de sen. år er det lykkedes at påvise små forekomster af grønsandskalk så langt ø.på som ved Ystad i Skåne.

Grønsandslagene i Kbh. har vist sig at være rige på forsteninger. Både ved Vestre Gasværk og ved Svanemøllen er der fundet talr. smukt bevarede snegle og muslinger, ved hjælp af hvilke grønsandsdannelserne er dateret til at være tertiærtidens ældste aflejringer. Der kendes ikke yngre dybgrundsformationer i a.

Dybgrundens overfladetopografi. Vandboringernes store antal har afsløret en mængde detaljer i dybgrundsoverfladen. Det mest karakteristiske træk er dalsystemerne med retningerne ønø.-vsv., nø.-sv. og omtrent ø.-v., som er påvist praktisk taget i alle egne af a. Den bedst kendte dal er den s.k. Søndersø dal, som strækker sig fra Øresundskysten ved Skodsborg over Furesøen, Søndersø og videre over Veksø til Roskilde fjord, hvor den deler sig i to grene. Den ene følger stort set Lejre vig og fortsætter over Abbetved mod sv. Den anden går fra Kattinge over Munkebro og følger Kornerup og Ledreborg å til Allerslev. De dybeste partier af den egl. Søndersø dal ligger 40–50 m under havet. Søndersødalens bredde varierer øjensynlig ml. 3 og 5 km. Dalen ved Ledreborg er i modsætning hertil ca. 200 til 250 m bred, og bunden ligger ca. 87 m under havet i dalens dybeste parti. Dalen ved Abbetved er af sa. type som Ledreborgdalen, men tilsyneladende ikke så dyb.

Man har tidligere ment, at Søndersødalen med dens forgreninger kunne være fremkommet ved forskydninger i jordskorden. Boringerne i Abbetved- og Ledreborgdalene har dog med al tydelighed vist, at disse dale er erosionsdale, idet de skærer sig igennem grønsandsdannelserne og ned i danskekalken. Det er herefter overvejende sandsynligt, at også Søndersødalen er en erosionsdal.

Boringerne i Stor-Kbh. har ligeledes afsløret en række dalstrøg i dybgrundens kalk. Således findes der en forholdsvis smal dal med retningen ca. ø.-v. fra Ordrup krat over Ermelunden og videre mod Kongens Lyngby. Den kan følges med sikkerhed til Lyngby rådhus, hvor dalbunden ligger dybest (ca. 58 m under havet).

Et par boringer med forholdsvis dybtliggende kalk tyder på tilstedeværelsen af en lignende, men måske mindre dyb dal, der går fra Hellerup til Søborg.

Ved Vibenshus Runddel findes en smal dal i kalken til ca. 30 m under havet og med retningen nø.-sv. Den kan spores til Nordre Fasanvej, hvor dalbunden dog kun ligger 17 m under havet. Ellers ligger kalkoverfladen i Kbh. gennemgående fra 8–10 m under havet.

Ved undersøgelsesboringerne, som udførtes i forb. m. Kbh.s tunnelbaneprojekt, afsløredes en dal i kalken ved Rådhuset. Kalkoverfladen ligger her 22 m under havet, mens den ø. og v. herfor findes omkring 7–10 m under havet. Rådhusdalen er ret smal og har øjensynlig en nord-sydl. retning. Der er et par boringer, som tyder på, at Rådhusdalen fortsætter over Ørstedsparken mod Dronning Louises Bro og videre til De gamles By, hvor kalkoverfladen findes s. 358 ved ca. 25 m under havet. Herefter svinger dalen mod nø. i retning af Rigshospitalet.

V.f. Kbh. findes et dalsystem bestående af tre dale i forlængelse af hverandre: Husum-Harrestrupdalen, Harrestrup-Nybølledalen og Hove å-Soderupdalen. Det er muligt, at sen. boringer vil afsløre, at det drejer sig om ét dalstrøg. En meget smal og dyb dal med hovedretningen n.-s. findes ved Tåstrup, og en mindre dyb dal findes langs Lille Vejleå fra Køge bugt til Hedehusene.

Der er næppe nogen tvivl om, at alle de her nævnte dalstrøg er erosionsdale, som er opstået i istiden ved smeltevandets erosion under indlandsisen.

Uden for dalene ligger dybgrundens overflade i Kbh. og på Amager fra o til 10 m under havet, ml. Kbh. og Roskilde ligger overfladen o til 20 m over havet og i et lille parti ved Tune når dybgrunden højere op end 40 m over havet. V. herfor ligger dybgrundens overflade hovedsagelig ml. 10 m under og 10 m over havet.

Dybgrundens struktur. Den ovenn. ssø.-nnv.lige brudlinie gennem Carlsbergbryggerierne viser hovedretningen for dybgrundens strukturelementer. Brudlinien er praktisk taget parallel med den fennoskandiske randzone. Undergrundsblokken ø.f. linien, som omfatter største delen af Amager og Kbh., er sunket ca. 70–80 m i forhold til den højtliggende blok v.f. linien. Dette fremgår af skrivekridt-danskekalkgrænsens beliggenhed i de to områder.

Parallelt med Carlsberglinien findes to brudlinier i Øresund; den ene går fra Prøvestenen til Svanemøllebugten, og den anden følger ø.randen af Kongedybet og fortsætter mod Kronløbet. Den mellemliggende dybgrundsblok er sunket ca. 5–10 m i forhold til blokkene v. og ø. herfor. Dette viser en sammenligning af kalkoverfladens beliggenhed langs kysten og på Middelgrunden med beliggenheden af grænsefladen ml. kalken og grønsandsdannelserne i Øresund ml. Middelgrunden og Kbh.-Amager.

Carlsberg-brudlinien danner den østl. begrænsning af et strukturelt højdeområde, som falder sammen med et tydeligt tyngdemaksimum på tyngdekortet, og som er karakteriseret ved højtliggende skrivekridt. Det omfatter området s.f. Søndersødalen mellem Carlsberg-brudlinien og Tuneegnen. Man ved endnu ikke, om højdeområdets vestgrænse er en brudlinie af sa. art og størrelsesorden som Carlsberg-linien, el. om hele lagserien blot hælder mod v.

Den højtliggende dybgrundsoverflade ved Tune er ikke udtryk for nogen højdestruktur i egl. forstand, men repræsenterer en erosionsrest, som af en el. anden grund er undgået istidens erosion.

I grønsandsområdet i Roskildeegnen ligger hele dybgrundslagserien betydeligt dybere end i kalkområdet ø. herfor. Dette fremgår bl.a. af, at grænsefladen ml. grønsandsdannelserne og danskekalken ligger omkr. 50–60 m under havet ved Roskilde by, mens den ligger omkring havets niveau i Tuneområdet.

I grønsandsområdet ved Roskilde, som således hovedsagelig er et sænkningsfelt, findes også en lokal hævningsstruktur, idet den nævnte grænseflade ml. grønsandet og danskekalken kun ligger ca. 20 m under havet ved Herthadal nv.f. Ledreborg. Hævningsstrukturen ved Herthadalen har hovedretningen nv.-sø. og minder i sin form en del om Ringe- el. Sdr. Næråstrukturen på Fyn. Det ser ud s. 359 til, at i alt fald de øverste dybgrundsformationer danner en nv.-sø, forløbende fold, der kan følges fra Kirke Syv over Herthadal ca. til Kirke Såby.

Den praktiske udnyttelse af dybgrundens aflejringer omfatter kalkbrydning til brænding og cementfremstilling i egnen ved Karlstrup. Der er med mellemrum brudt kalk på Saltholm, hvor kalken ligger meget nær overfladen.

Danskekalken er den vigtigste grundvandszone for vandforsyningen. Uheldigvis har saltvand fra den dybereliggende undergrund enkelte steder en tendens til at trænge op i ferskvandszonen. Dette sker bl.a. ved Carlsberg-brudlinien og i den dybe erosionsdal ved Ledreborg.

Litt.: V. Milthers. Nordøstsjællands Geologi, D.G.U. V. r. nr. 3, 2. udg. 1935. Alfred Rosenkrantz. Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik, Medd. fra Dansk Geol. Foren. 1937. Sa. Københavns klippegrund og trafikproblemer, SLT. Sept. 1956. K. Rørdam. Kortbladene Kjøbenhavn og Roskilde, D.G.U. I. rk. nr. 6. 1899. Theodor Sorgenfrei. Træk af Alnarp Dalens geologiske Opbygning, Medd. fra Dansk Geol. Foren. 1945. Jf. sa. ovf. s. 17–28.

Landskaber.

Landskabsdannelsen. Den del af Sjælland, der nu udgør Kbh.s a., blev overfladeudformet i sidste istids slutfase. Jylland var på det tidspunkt for længst befriet for de dækkende ismasser og henlå som et arktisk tundralandskab. Store masser af dødis rugede endnu over Fyns og Sjællands centrale dele med talr. issøer i overfladens lavninger, da de blåligtskinnende levende bræer stadig skred frem over det østl. Sjælland. Bræisen medførte de sten-, grus-, sand- og lermasser, der ved isens sluttelige bortsmelten blev efterladt som det morænedække, der nu udgør landets overflade. Markstenene kan give oplysning om, hvorfra disse jordmasser er kommet, særlig de s.k. ledeblokke ɔ: stykker af bjergarter med en så snævert begrænset udbredelse som faststående fjeld, at de direkte kan lede til slutninger om gletschernes bevægelsesretning. Basaltblokke, fx., der kun kan stamme fra Skåne, hvor der i tertiærtiden fandt vulkanske udbrud sted, tyder på en isstrøm fra ø., og karakteristiske bjergarter fra Østersø-området som de røde og brune kvartsporfyrer el. silurkalken fra Gotland og Bornholm vidner om den store gletscher, der følgende Østersøens brede dalfure fra sø. skød en tunge ud gennem Sundet. Denne sidste isstrøm, der fra Køge bugt-lavningen skred ind over området, har tydeligt tegnet sine spor i undergrundens kalksten. Hvor istidslagene ved udgravningsarbejder er fjernet, som det har været tilfældet mange steder i a.s sydl. dele, hvor morænen har ringe mægtighed, har man kunnet se den glathøvlede kalkstensdybgrund, hvis glatslebne overflade de i isen indefrosne sten, granitterne fra Bornholm og flinten fra kridtlagene på Østersøens bund, har skrammet med skurestriber, der tydeligt viser bevægelsesretningen fra sø. Isranden har haft en hovedretning sv.-nø., da den stod, hvor nu Roskilde ligger, og denne orientering, som den har holdt under afsmeltningen mod ø., betinger kystliniens form langs Køge bugt. I amtets nordøstligste del, nø.f. Furesø, har den levende gletscherisrand efterladt spor, der tyder på en retning hovedsagelig ssø.-nnv., en retning der her har dannet forudsætningen for nutidens kystlinie. I egnen ø.f. Furesø har disse den levende ismasses n.- og s.-gående rande dannet en ret vinkel med hinanden på samme måde, som det havde været tilfældet langt tidl. i sidste istid, i Viborg-egnen, da isranden stod ved hovedstilstandslinien i s. 360 Jylland. Som altid hvor gletschertunger mødes, vil tilstrømningen af smeltevand blive særlig stor i vinkelgabet. Smeltevandsstrømmene under isen har skyllet frem mod dette sted, som det ved Viborg kan ses i nutiden i de efterladte render, tunneldalene med langsøerne, der konvergerer mod domkirkebyen. Hvor de forenede vandmasser skyllede frem over forlandet, efterlod de til gengæld de store ophobninger af flodaflejringer, der opbygger Karup hedeslettes flade, med udstrakte gruskegler. På ganske lignende vis præges egnen n.f. Kbh. af smeltevandsstrømmenes spor, det store net af tunneldale med de talr. søbassiner, der her skaber en landskabelig rigdom, som gør denne egn til Kbh.s berømte udflugtsområde. Også flodaflejringerne træffes inden f. a.s område fx. ved Farum, hvor væggene i de store grusgrave viser profiler gennem krydslejrede sand-, grusog stenlag ɔ: de materialemængder, der som flodbanker af vandflommen bevægedes v.på, indtil de ved afsmeltningens ophør blev efterladt her. Også ophobningen af det i selve isen medførte morænemateriale har været stor i denne vinkel ml. fri isrande. Store dele af området ligger mere end 50 m o.h. i dette landskab, der inden for amtet kulminerer i Høje Sandbjerg, 85 m. Israndsdannelsernes mægtighed er ved Farum fx. over 40 m. Kalkdybgrunden træffes her i boringerne først i et niveau ca. 5 m under havets overflade. De dybeste dalbunde i samme egn ligger ca. 25 m o.h.; dybgrundslagene spiller altså her overhovedet ingen rolle for landskabets udformning. Hele overfladerelieffet er udmodelleret i istidslagene. Helt anderledes ligger forholdene i egnen inden for Køge bugt, hvor morænedækket er tyndt, ofte kun få m, og hvor det er den afslebne kalkoverflade, der helt præger terrænets storform.

Den store landskabelige forskel ml. amtets reliefrige nordligste område og den sydøstl. del, der præges af morænefladen ml. Kbh., Roskilde og Køge, får således sin forklaring ved den omtalte bugtning i israndens forløb. En tilsyneladende ringe detalje i sidste istids gletschertopografi har her haft skæbnesvangre konsekvenser for nutidslandskabets kvalitative vurdering m. henblik på opdyrkning, bebyggelse – ja selv m.h.t. små enkeltheder som valg af udflugtsmål for søndagsturen.

Længst mod v. i amtet, i egnen s.f. Bramsnæs vig, møder vi igen et stærkt kuperet landskab. Her er vi i ophobningszonen for de morænemasser, der delvis løsskuret fra Køge bugts og morænefladens bund ø.fra førtes hertil. Store partier ligger mere end 80 m o.h., og de højeste bakker når over 100 m, således Lerbjerg, 113 m.

Siden istiden har skræntjævnende processer: arktisk jordflydning i tiden umiddelbart efter isens bortsmelten og alm. jordkrybning senere, mildnet alle hældninger i a.s nordl. og vestl. reliefrige dele, og jordbehandlingen gennem årtusinder har yderligere jævnet de udstrakte moræneflader.

»Heden«, den store moræneflade. Medens morænebakkelandet m.h.t. jordbund kan have forsk. karakter: gruset, sandet el. leret, så er morænefladerne altid lersletter. Dette er en følge af selve dannelsesmåden. Ved isens afsmeltning er moræneindholdet efterladt oven på det ved isens slidvirkning afglattede underlag som et jævnt tykt lag. En forudsætning for denne landskabsforms eksistens er det tillige, at der ikke sen. har fundet fremstød sted af gletscherranden med deraf følgende oppresning af morænedækket. »Heden« ml. København, Roskilde og Køge er s. 361 en sådan moræneflade. Navnet må ikke fremkalde idéassociationer om sandede hedesletter med lyngbevoksning. Ordet hede betyder vistnok opr. en flad, skovløs strækning og blev derfor anvendt som betegnelse for sletter af forsk. karakter. Borris hede er således en glacial smeltevandsslette og Rørvig hede et marint forland. Den hyppige forekomst af ordet som led i vestjyske stednavne og del af det geologiske fagudtryk hedeslette har dog bevirket, at den opr. betydning ikke mere er almindelig kendt. Heden og »Heden« er altså to helt forsk. begreber. »Heden«, der udgør en væsentlig del af amtets sydl. del, er en af landets mest frugtbare egne.

Morænefladen »Heden« er jævn, men ikke nær så plan som en hedeslette. Overfladen er svagt uregelmæssigt bølget, ofte så lidt, at det kun mærkes, når roerækker el. markskel trækker synlige snitlinier gennem terrænet. De moderne veje, der ikke i deres forløb bestemmes af ejendomsskel, kan udformes snorlige i dette reliefsvage terræn. Det gælder fx. den 10 km lange vejføring fra Tåstrup til Karlslunde, og hovedvej nr. 1 er linietrukken fra Damhus sø til Roskilde på en strækning af 23 km. Som følge af den hastige afsmeltning af isen over morænefladerne uden langvarige standsninger af israndszonen langs opholdslinier er moræneophobningen ringe, varierende fra under 1 m til maksimalt 15 m. Det kan anføres, at morænedækket her i landet i gennemsnit er ca. 50 m, og at det, når det er mægtigst, er ca. 200 m.

Det er ejendommeligt, at smeltevandet kun i ganske ringe grad har sat sig spor i morænefladens relief. Det skyldes antagelig det forhold, at største delen af de sidste ismasser, der dækkede området, er fordampet i en periode i afsmeltningstiden s. 362 med tørt og relativt mildt klima. Den lave beliggenhed har hindret sen. udvikling af et fladeopdelende erosionsrelief.

Morænefladen v. og s.f. Kbh. hører som nævnt nu til Danmarks mest intensivt opdyrkede egne. Den lerede bund har ikke været alt for tiltrækkende for de første agerdyrkere i stenalderen; de foretrak lettere sandjord for det stivere ler, som de primitive plovtyper ikke magtede at trænge igennem. De lavere liggende dele af fladen har også først ved dræning skullet afvandes for at blive ydedygtig agerjord. Men med teknikkens fremskridt har disse lersletter med den for jordbehandling med maskiner ideelle terrænform kunnet udvikles til landets højest boniterede landbrugsjord. Millionbyens konsum har yderligere begunstiget gartneribruget, og store arealer er under glas. »Heden« er nu i ordets egentligste betydning et kulturlandskab.

Skov- og søområderne i tunneldallandskabet. Et besøg i Ordrup mose på Klampenborg galopbane kan, på tidspunkter når hestevæddeløbet ikke fanger hele interessen, give mulighed for forståelse af hele landskabsudviklingen i denne del af Kbh.s a. De sa. iagttagelser kan gøres på Bagsværd sø, hvis ikke en roregatta beslaglægger opmærksomheden, el. ved Søllerød kirke, når det da ikke netop er en dag, da bryllupsfestivitas hidlokker så mange tilskuere, at den mediterende naturiagttager hindres i at få fri udsigt over søen i dalen. I alle de nævnte tilfælde er der tale om dybt nedskårne dale med bratte, skovklædte sider og en bund med uregelmæssigt længdeprofil. Lavningerne, der fremtræder som søbassiner el. moser, veksler med højereliggende morænetærskler i disse dale, der med hovedretning ø.-v. gennemfurer egnen fra Øresundskysten til amtsgrænsen s.f. Farum sø. Det er tunneldale, dannet af de vældige smeltevandsmasser, der fossede under gletscherisen, dels i rør i denne, dels eroderende sig en dalfure ned i de underliggende morænemasser på vej mod isranden ude mod v. Da vandet stod under tryk i disse rørsystemer under isen, har det kunnet strømme op ad bakke den sidste strækning, inden det som en fontæne buldrede ud af gletscherporten for derefter som vildt strømmende hvidåer at søge v.på mod havet, dels under benyttelse af tidl. dannede tunneldalstrækninger, dels formende ny smeltevandsdale som normale overfladevandløb.

Når man iagttager græsgaloppen under morgentræningen på galopbanen, kan man gribe sig i en vis tvivl om denne hypoteses rigtighed! Fra tilskuertribunerne på s.skrænten ud for Ordrup krat til n.skrænten, hvor Dyrehavens bøge kupler sig over »Studenterkilden« og »Kongekilden«, restauratørstederne, der udnytter dalsidens udsigtsmuligheder, er afstanden 1/2 km. Kan man forestille sig en istunnel af slige dimensioner med ishvælvingen spændende over hele galopbanen? Det er næppe muligt, og der kendes da heller ingen eksempler på gletscherporte af sådan størrelse i nutiden. Dalen har næppe på én gang været vandfyldt, den repræsenterer en zone, hvor istunnelen har været snart det ene, snart det andet sted. Isens plasticitet under tryk er et kendt fænomen, der også her er en forklaringsmulighed. Fra Ordrup mose kan tunneldalen følges videre v.på gennem Ermelunden, hvor denne lavning indgik som led i det oversvømmelsesområde, der var planlagt som led i Kbh.s nordl. nu nedlagte fæstningszone. Den fortsætter i Lyngby sø og videre til Furesø-bassinet og Farum sø. Et nordligere dalstrøg af lign. oprindelse begynder med typisk udformning og i overskueligt s. 363 format i Øverød Kirkeskov som en dybt nedskåren dal med smådamme og moser. Den fortsætter mod v. som før nævnt i Søllerød sø, en typisk langsø som de midtjyske blot i mindre størrelsesorden, og videre i Furesøs nordøstl. del, Storekalv n.f. Dronninggård. I Furesø mødes dette tunneldalstrøg med det før nævnte sydligere. For den, der færdes gennem disse dale, er oplevelsen af voldsomt bakket terræn dominerende. Bakkerne er dog almindeligvis »falske bakker« ɔ: partier udmodelleret af dalsiderne ved vandløbserosion. Dalsidernes regnkløfter har udviklet sig til dalsystemer, der baglæns har skåret sig ind i skråningerne og stedvis forkløftet disse så effektivt, at enkelte partier står frit udskåret som selvstændige bakker. Arbejder man sig op mod s. el. n. ad disse mere el. mindre dissekerede dalsider, fx. ved Farum sø, så når man ved henh. Farum el. ved LI. Værløse op på egnens højeste niveau og ser da ud over vidtstrakte velopdyrkede moræneflader liggende i en højde af 40–50 m o.h. Skovene er i disse egne mange steder skræntskove, der for en økonomisk betragtning er en effektiv udnyttelse af det stejlt hældende terræn, som er uegnet til landbrugsformål. Men disse egne med deres fylde af landskabelig afveksling, sø og skov, har værdier langt ud over, hvad der kan måles eksakt i ha-udbytter; de er rekreationsområder af umådelig, men umålelig værdi for en millionbys befolkning. Som udtryk for dette er en række fredninger gennemført, således det område ml. Farum sø og Buresø, der betegnes som »Naturparken«. Anlæg af særlige udflugtsveje, »grønne stier«, er led i sa. bestræbelser, hvorved disse egnes landskabelige rigdomme gøres let tilgængelige for de mange, der formår at forfriske sindet ved ophold i en natur, der, om den end ikke er oprindelig og uberørt, så dog er så stor, at kulturpræget ikke har formået at svække virkningen.

Søer, moser og vandløb. Kbh.s a. afvandes til Sundet og Roskilde fjord samt Isefjord. Hovedvandskellet forløber fra egnen ml. Farum sø og Søndersø ø. om Værebro ås kildeområde i moserne s.f. Bagsværd. Herfra drejer det brat mod sv. og forløber i denne retning konformt m. Køge bugts kystlinie, følgende morænefladens højeste dele til det skovrige højdeområde n.f. Borup. Vandløbsmønsterets hovedtræk er bestemt af istidens og afsmeltningstidens store dalsystemer. Nutidens åer slynger sig fra side til side i de brede dale, der blev udformet af vandløb med langt voldsommere vandføring, hvis de da ikke, som det ofte er tilfældet, ved regulering har fået løbet gjort lige. Hvad de mange kanaliserede åløb har mistet i naturskønhedsværdier er til gengæld indtjent ved den forbedrede afstrømning, der bevirker, at de store dalstrøgs sumpverden med elle- og pilekrattens urskovsromantik omdannes til ydedygtige kulturenge og markflader, over hvilke sommernattens tåger dog også i vor rationelle nutid kan drive rundt i yndefuld elverpigedans.

Til Køge bugt løber St. Vejleå, som afvander Vallensbæk mose. Længere mod s. afvandes morænefladen af LI. Vejleå, Onsbæk og Skensved å, der gennemstrømmer Jersie mose. En ø.-v.-gående lavning gennem morænefladen, et af de få utydelige spor af strømmende smeltevands erosion, tegner sig topografisk ved en række fugtigprægede områder fra Karlslunde mose lige inden for kysten og videre v.på til Gadstrup. Det gl. dalsystem fortsætter nv. f. vandskellet i Kornerup og Lejre åernes dale til henh. Kettinge og Lejre vige ved Roskilde fjord.

Køge å, der danner amtets s.grænse, løber også i en lavning, der opr., i istiden, har været gennemstrømmet i modsat retning af det smeltevand, der gennem tunnelen under gletscheren søgte v.på, og som i Sorø a. udhulede den lavning, der nu udfyldes af Langesø ved Haraldsted. I Kbh.s a. har denne smeltevandsflod i istidens slutfase i istunnelen aflejret de store mængder lagdelt grus og sand, der nu som den delvis skovklædte bakkeryg, Køge ås, følger flodlavningen n.f. nutidens åløb. Nogle km nordligere fremtræder samme fænomen i den ø.-v.gående bakkerække ml. Ølby og Ejby. De store mængder af flodgrus og -sand, der disse steder vidner om istidsflodernes dimensioner, udnyttes i betonstøbningens tidsalder som grusgrave, stedvis i så høj grad, at åsene helt forsvinder som landskabselementer. Hvor Køge å v.f. Lellinge bugter sig gennem Skovhus Vænge, har åslyngene skåret sig så dybt ned, at de er nået gennem morænen og ned i den underliggende massive grønsandskalk, der her træder frem nederst i dalsiden og ålejets bund, hvorved vandløbet får en karakter, der helt afviger fra amtets øvrige åer, der alle som alm. i Danmark løber i de løse, let udskridende morænemasser.

Morænefladen inden for Køge bugt, såvel som dens fortsættelse på Amager og i egnen ml. Kbh. og Roskilde fjord, er fattig på søer, – en følge af dens dannelsesmåde ved aflejring af jævnt morænedække over den glatslebne kalkoverflade. De søer, der antagelig tidligere har udfyldt visse lavninger, er ved tilgroning blevet lavmoser som Sengeløse mose og Porsemose s.f. Ledøje. Hove å, der afvander disse mosestrøg til Roskilde fjord, gennemstrømmer Gundsømagle sø, der udfylder en endnu ikke tilgroet lavning i et af de gamle dalsystemer. Værebro å og moseområdet langs amtsgrænsen fra Kirke Værløse til Roskilde fjord følger et lignende system af smeltevandsdale. Når der på selve morænefladen forekommer små vandhuller, er disse kulturfænomener: tørvegrave, lergrave el. vandingshuller. Hvor fladen mod v. går over i bakkelandet, optræder typiske morænesøer igen i de mange lavninger ml. bakkerne. Et sådant sødistrikt forekommer s.f. Borup. Den nordl. del af amtets vestl. højdeområde afvandes af Elverdamså og flere mindre åer til Tempelkrog v. Bramsnæs vig. Det stærke fald fra et niveau mere end 100 m o.h. på den kun 10 km lange strækning til Isefjordens inderste vige giver forklaringen på de mange vandmøller: Jerndals mølle, Taderød møller, Vintre møller m.fl., der her har udnyttet det faldende vands energi.

I selve Kbh.s-området er såvel vandløb som moser og søer fra gl. tid så præget af menneskevirke, at et billede af den opr. tilstand kun med vanskelighed kan rekonstrueres. Flere søer er kunstige, skabt ved opdæmning med praktiske formål for øje. Dette gælder således Damhus sø og Emdrup sø. Ved sidstn. fører Lyngbyvej nu over den oprindelige mølledæmning, der opstemmede søens vand indtil et niveau, der bestemtes af det ved stensætning sikrede overløb til en gravet afløbsrende. Sørækken: Sortedam, Peblinge og Skt. Jørgens søerne er opdæmmet for at sikre vandstanden i byens voldgrave. Gentofte sø er en opr. morænesø, stærkt tilgroet for den vestl. dels vedkommende, som det ofte er det typiske tilfælde. Vintappermosen, der lidt nordligere tvinger Lyngbyvejen til et sving, der på denne stærkt befærdede hovedudfaldsvej frembyder store faremomenter, er en lignende stærkt udfyldt morænesø, der antagelig snart må vige for trafikkens sikkerhedskrav. Bundlagene i disse tilgroede morænesøer afspejler gennem deres indhold af planteforsteninger på tydelig måde vegetationsudviklingen siden istiden s. 365 og dermed klimavekslingen. Netop Vintappermosens lagserie er af geologerne benyttet til indsamling af viden om landets naturforhold helt tilbage til den tid, da rypelyngens blade fra den senglaciale tundra blæste ud i søen og fandt hvile i bundens lerlag, der har bevaret bladaftrykkene med alle enkeltheder intakt til vor tid.

Amtets nordl. bakkeland, gennemskåret af tunneldalnettet, kan betegnes som et søområde, idet det er de udstrakte vandflader, der opdeler denne egn i naturlige topografiske enheder. Mølleåen afvander bortset fra Søndersø hele området til Sundet. Ved amtsgrænsen v.f. Farum sø, løber åen, der kommer fra Bastrup sø, ind i den lille Karsø, der har den typiske beliggenhed omgivet af eng- og mosestrækninger i en bred tunneldal markeret ved stejle skrænter. Herfra fortsætter åen til Farum sø (20 m o.h., 1,2 km²), en typisk langsø, 2,5 km fra v.- til ø.enden. De stejle skråninger ned mod søfladen er dækket af skræntskov, da hældningen udelukker landbrugsmæssig anvendelse. De to småøer Svaneholm og Klavs Nars Holm giver yderligere landskabelig afveksling. Bundrelieffet er det for tunneldalbunde sædvanlige uregelmæssige. Et stort nordl. parti har dybder indtil 16 m, medens et udstrakt område i søens sydl. del er ganske lavvandet. Dødisklumper har formentlig i afsmeltningstiden henligget i tunneldalene i længere tid og ved deres tilstedeværelse hindret en opfyldning af dalbundens dybeste partier med smeltevandssand.

Ved Fiskebæk har åen skåret sin rende ned i morænetærsklen, der skiller Farum sø fra Furesø, Danmarks dybeste sø (20 m o.h., 9,5 km², største dybde 38 m). Furesøs delte form er betinget af sammenløbet af to tunneldale på dette sted, – en nordl., der forårsager Store Kalv, og en bredere sydl., s.f. Næsseslottet. Mølleåen fortsætter i kanaliseret form mod sø. til lavningen mod Bagsværd og Lyngby søer. Ved bredden af sidstnævnte har man lejlighed til på let tilgængelig måde at iagttage en søs tilgroning, idet der fra Prinsessestien langs morænebakkerne n.f. søen er anlagt veje på opfyldning ud i mosen, gennem elleskoven og hængesækken, helt ud til den fri vandflade.

Mølleåens løb fra Lyngby til Sundet er på en række steder præget af reguleringer, hvorved en ejendommelig harmonisk kombination af natur- og kulturlandskab er blevet resultatet. På en række steder udvider åløbet sig til søer – rolige vandflader, der spejler dels de omgivende skove, dels de gl. fabriksanlæg, der her er opstået, langs den vandrige, kraftydende å, hvis navn er i allerhøjeste grad karakteriserende. For den tidlige da. industri har vandkraften været en initial lokaliseringsfaktor. Fabrikkerne i Lyngby, Brede, Ørholm, Stampen såvel som Strandmøllen ved udløbet, fik alle opr. drivkraft fra det i søerne opstemmede vand. Mølleåen kan med rette betegnes som da. industris vugge. Og Mølleåens industriområde er ikke blot historie – maskinerne synger stadig deres sang om produktionsmæssig aktivitet flere steder i skovene ved den gl. møllestrøm, selv om el-kraften har afløst det faldende vand som drivkraft.

Farvande og kyster. Sundet er som et af de stræder, der forbinder Østersøen med verdenshavene en søfartsvej af første rangklasse, en af verdenshandelens maritime hovedveje. For Kbh.s udvikling som storhavn har foruden dette en række naturgeografiske forhold været en afgørende forudsætning. Dybe render, skabt af istidens smeltevandsstrømme løber her tæt ind under Sjællands kyst. Renden, der s. 366 n.fra, mellem de lavvandede områder Stubben m. 3 m vand og Middelgrunden med kun 2 m vanddybde på lægeste sted, fører ind til det farvand ml. Sjælland og Amager, der er blevet Kbh.s havn, har 10 m.s dybde. Det samme gælder for Kongedybet ml. Amager og Middelgrunden og for Hollænderdybet ml. denne og Saltholms Flak. Hvor disse render forener sig til Drogden ml. Amager og Saltholm er tærskeldybden mindre, idet den hårde saltholmskalk her har ydet effektiv modstand mod istidsgletschernes slid. En gravet rende m. 8 m.s dybde sikrer her tilsejlingen s.fra for de allerfleste moderne fartøjer. Skibe, der stikker dyberer, som fx. visse tankskibe og store sømilitære enheder, må benytte Store Bælt som gennemsejlingsfarvand. Farvandet mellem Amagers sydl. del og Sjælland, Kalvebod strand, har kun en dybde på 2–3 m i den dybeste rende og spiller derfor som indsejlingsfarvand til Kbh.s havn ingen rolle, En dæmning med gennemsejlingssluse for småskibe er her opført til regulering af vandstanden i Kbh.s havn.

Strømforholdene i Sundet er karakteriseret ved dette strædes natur som forbindelsesvej ml. havområder med helt forskelligartede vandmasser. Østersøen, til hvilken mange vandrige floder fører store mængder ferskvand, og hvor fordampningen p.gr.af den nordl. beliggenhed er ringe, har vand af ringe saltholdighed, ved Bornholm 8 0/00, sammenlignet med verdenshavets 35 0/00. Herved fremkommer en vandudveksling, idet det lette, brakke Østersøvand som en n.gående overfladestrøm søger ud gennem Sundet og Bælterne, medens det tunge salte oceanvand som s.gående bundstrømme trænger ind i Østersøen, hovedsagelig gennem Bælterne, idet den førnævnte højtliggende kalkstenstærskel mellem Amager og Sverige almindeligvis hindrer bundstrømmens videre fremtrængen s.på. Dette strømforløb influeres selvfølgelig af de herskende vinde. Langvarig blæst el. storm fra nø. vil således ved vindstuvning i Østersøens langstrakte nordl. del tvinge vandmasser s.på m. en forstærket udstrømning af vand gennem Sundet til følge. De kraftige strømme bevirker, at de nævnte gl. render i bunden ikke opfyldes, et forhold af største betydning for skibsfarten og dermed for Kbh.s havn.

Der må som forudsætning for Kbh.s havn endv. anføres den lævirkning, Sjælland yder for de hyppige vestl. vinde og Amager for de sjældnere, men ofte stærke østl. storme. Kbh.s opr. havneplads var betinget af den dybe rende, der v.f. Slotsholmen løb tæt ind under Sjællands kyst, hvor nu Gammelstrand ligger. Ved havnens vækst blev det nødvendigt at skabe kunstige lævirkninger, først ved opfyldning af Revshalegrunden, senere ved de moleanlæg, der muliggjorde en storstilet udvidelse af havneområdet n.på, ud mod den dybe indsejlingsrende. Sen. er havnen også udvidet mod s., dog stadig med adgang n.fra. Ø.f. Amager er benzinhavnen indrettet ved ombygning af et tidl. søfort. Denne isolerede placering er resultat af de for sådanne havne gældende særlige sikkerhedskrav.

Landets kyster i Kbh.s-området er helt igennem menneskeskabt, hele bydele ligger på opfyldt grund, og havnebassiner med tilstrækkelig vanddybde er skabt ved udgravning. Det sa. gælder kystens fortsættelse n.ud. Svanemøllebugtens kyst, sikret ved stenglacis, er udformet som strandpromenade med lystbådehavn, og længere n.på følger Tuborg havns moderne anlæg med 6 m.s bassindybde. Den kunstskabte kyst fortsætter i havneanlægget ved Hellerup lystbådehavn og videre til Charlottenlund-fortet. Herfra og til Klampenborg er kystlinien direkte udbygget i havet uden for den opr. strandvejsbebyggelse for derved at skaffe s. 367 plads for storbyens moderne n.gående udfaldsvej. I denne kystlinie er Skovshoved havn indbygget med sikringsmoler strømlinet vigende ud fra den kunstige kystlinies i øvrigt jævne kurvatur. Ved Klampenborg tjener en anlægsbro den store lokaltrafik af turistkarakter, der præger Sundet, og ved Tårbæk er en molehavn m. 3 m vanddybde, der tjener såvel fiskeriet som lystsejladsen. Først n.f. Tårbæk begynder man at kunne forestille sig den opr. Øresunds-kyst, selv om også her en række sikringsforanstaltninger, høfder og parallelværker, vidner om grundejernes interesse i at sikre deres grundes strandarealer. De hævede stenalderkystklinter gør sig landskabeligt gældende ved Skodsborg, hvor de på mange måder er udnyttet ved bygningers placering og anlæg af villahaver. Strandvejen løber her på den terrasseflade, der fremkommer mellem stenalderkystklinten på landsiden og de lave aktuelle klinter mod Sundet.

Sundets sydl. del, Køge bugt, har en fra den nordl. helt afvigende karakter. Kystudviklingen her er præget af det forhold, at kystlinien er fremkommet ved en moræneflades delvise havdækning. Den yderst svagt hældende landoverflade fortsætter som Køge bugts bund, hvorved det kystnære, lavvandede havområde, der påvirkes af bølgevirkninger, strandplanet, får en ualm. stor bredde. I bugtens inderste del, fra Solrød til Køge, skal man således 1 km ud, før bunddybden overstiger 2 m. Ved bølgernes brydning på strandplanet opstår der her som andre steder under storm ved højvande revler ved aflejring af det i brådzonen ophvirvlede grus og sand. Af det overskyllende bølgevand transporteres disse sandmasser indefter, hvor de efter stormen ved normal vandstand henligger som aflange barre-øer af den type, der internationalt betegnes med glosen off-shore-bar el. lido. Under østl. storm vil de ofte være udsat for nedbrydning og kan da helt forsvinde igen. Under de vestl. storme, der er langt hyppigere, opbygges imidlertid strandvolde på disse barre-øer, hvorved de forstærkes. Hertil kommer, at vinden vil tørre sandet og blæse det sammen til klitter, der yderligere vil stabilisere disse forlandsformer. I løbet af dette årh. er der på denne måde opstået en lang række øer, Jersie revle, Ølsemagle revle m.fl., der senere ved materialevandring langs stranden er blevet svejset sammen, dels indbyrdes, dels længst mod n. og s. med den opr. kyst. På denne måde er en helt ny kystlinie under opbygning, en række nye kystlandskaber er blevet til. Yderst mod bugten er der en bred sandstrand med foranliggende frie strandvolde som vidnesbyrd om stadig sandtilførsel, længere inde har vi klitterrænet. Tilsammen udgør disse to landskabselementer et udstrakt rekreationsområde for den nærliggende storbys millionbefolkning, en velkommen aflastning af Nordsjælland som udflugtsmål. Visse områder er da også fredet til dette formål, således det nordl. område, Staunings ø.

Barrens landvendte dele er så forsk. fra ø.siden som overhovedet tænkeligt. Det stille vand ml. barren og den gl. kyst begunstiger rørsumpvegetationen, og lagunens lune vand fyldes med en grøde af grønalger. Når der på varme sommerdage driver gulgrønne algetæpper rundt i det lumre vand, stedvis afløst af svovlbakteriers purpurrøde masser, og det hele bræmmes af engenes saftigt grønne strandasters med de violette blomsterkurve, så står man over for en voldsom farveoplevelse, der på mærkelig vis kontrapunkterer med strandsandets blændende hvidhed og klitternes gråblå pasteltoner.

Kysten inden for barren er en typisk tilgroningsfladstrand, hvor strandengens opløsning i tuer skaber en amfibialsk overgangszone ml. land og lagune. Længere s. 368 s. 369 s. 370 inde forekommer stedvis gammelt klitterræn, ofte kun kendbart på lyngvegetationen, et vidnesbyrd om de tidl., nu svagt hævede kystlinier, hvis spor de allerfleste steder er skjult ved områdets opdyrkning.

Havnemulighederne er ved en kyst af denne type få. Åmundingerne har budt på naturhavne, tilstrækkelige for middelalderens skibstyper, og egnens største vandløb, Køge å, har da også som naturhavn været medbestemmende for denne købstads lokalisering. Hertil kommer det forhold, at åens fortsættelse som rende i bugtens bund, dannet som ådal i fastlandstiden, da Sjælland var landforbundet med Skåne, her har muliggjort sejlads over det i øvrigt lavvandede strandplan. For nutidens skibe er åmundinger selvfølgelig uden betydning, og Køges moderne havn med vanddybder på 7 m er udbygget som kunsthavn, i hvilken kun navnet »Åbassinet« minder om det opr. anlæg.

Behov for en fiskerihavn ml. Køge og Kbh. har medført opførelsen af Mosede havn efter øhavnprincippet. Denne havnetype, der er da. af oprindelse og i sin konstruktion viser speciel tilpasning til materialvandringskysters særlige forhold, består af et molebeskyttet bassin, der er landforbundet ved en bro, ml. hvis piller sandvandringen kan foregå relativt uforstyrret af anlægget. Ved at lægge havnen uden for den zone nærmest kystlinien, hvor sandmasserne vandrer, undgås den fare for tilsanding af bassinet, som altid er til stede ved en havn i selve kystlinien, medmindre indsejlingen beskyttes af usædvanlig lange kostbare læmoler.

Amagers kyster er præget af øens oprindelse: en næsten fuldkommen plan moræneflade, hvis højeste punkt kun er 7 m o.h., bræmmet af marint forland, hævet havbund fremkommet ved den siden stenalderen stedfundne landhævning på 3 m. Denne lave, flade ø, omgivet af lavvandede strækninger, bræmmes af strandenge, en kyst af type som Køge bugts opr. På store strækninger i hovedstadens nærhed og ved Dragør er kysten helt kulturpræget. Dragør og Kastrup havne ligger på steder, hvor det lavvandede strandplan er relativt smalt. Ved sidstn. sikres tilsejlingen af en gravet, afmærket rende. Ved Amagers v.side, m. Kalvebod strand, præges forholdene af det store inddæmmede areal på 20 km² med et niveau lavere end havoverfladen. Kysten udgøres her af dæmningsanlæggenes, dels lige og dels regelmæssigt svungne kurve, og den gl. uregelmæssigt fligede tilgroningsfladstrand med de foranliggende holme, som fx. Koklapperne, indgår nu i det inddæmmede områdes relief.

Kysterne til Roskilde fjord og Isefjord er typiske unge morænekyster. Kystlinieforløbet er i alle hovedtræk bestemt af overfladens form; ml. kortets højdekurver og vandlinien er der praktisk talt overalt konformitet. Det er morænelandskabets bakker, der betinger forekomst af halvøer og øer. De talr. små bugter som fx. Bløden s.f. Risø el. Ølvig n.f. Bognæs er glaciallandskabets lavninger, der ved den nuv. vandstand er dækket af havet, som også er trængt ind over erosionsdalenes lavere dele, hvorved de mange smalle, lune vige som Tempelkrog n.f. Elverdamsåens udløb og Lejre vig ved Lejre ås og Helligrendes sammenløb er fremkommet. Med rette kan disse fjordlandskaber tages som fuldgyldige skoleeksempler på begrebet ødansk natur. Når morænelandskabets formverden i den grad kan bestemme kystlandskabets karakter, er grunden den, at vi befinder os i et stort fjordkompleks’ inderste dele, 40–50 km fra havkysten. De landformende havkræfter er her inde små. Bølgerne har kun ringe kraft, fordi de faktorer, der bestemmer bølgestørrelsen, vanddybde og frit stræk, er af ringe størrelsesorden. s. 371 »Det fri stræk« er længden af den fri havoverflade, over hvilken bølgerejsning kan ske, og her, hvor næs overalt stikker frem, og øer fylker sig i alle bredninger, når dette aldrig nogen anselig størrelse. Hertil kommer, at der p.gr.af fjordsystemets n.-s.-gående længdeakse almindeligvis er lævirkninger mod vort lands dominerende vestl. vinde.

Er de omformende kræfter således små, så er de dog ikke helt resultatløse. Landdannelse ved tilgroning finder sted i bunden af mange indskæringer og på øernes læsider. Herved er mange småholme forbundet indbyrdes og med land. Landhævningen siden stenalderens havstigningsperioder, der her i området er ca. 2 m, virker yderligere stabiliserende på denne proces. Nedbrydningsprocesser med klintdannelse til følge kan forekomme, især ved bredninger med tilstrækkelig dybde og udstrækning i vestl. retning, som det fx. er tilfældet ved Roskilde fjords kyst v.f. Gerdrup og ved Isefjord-kysten v.f. K. Hyllinge. Mange steder ses derimod stenalderhavets gl. klinter adskilt fra nutidens kystlinie ved en forlandsbræmme af vekslende bredde fx. v. Bramsnæs vig. Det for det nordl. Danmark så typiske landskabselement, dobbeltkysten: den gl. hævede kystlinie med dens klinter og strandvolde adskilt fra nutidskysten ved et bælte af hævet havbund, forekommer altså også her i en lokal variant, det østdanske fjordlandskab, der præges af en sammenvævning af landareal- og vandfladeelementer af en intimitet, man ikke træffer andre steder i vort land.

Fjordene har budt på mange havnemuligheder for ældre tiders skibstyper med ringe dybgående. For nutidens småskibssejlads m. motorskonnerter og coastere er der flere steder anlægsbroer, som fx. v. Gershøj m. ca. 2 m dybde el. småhavne som fx. Veddelev m. 0,9 m vand. Også ved Risø atomstation er bygget en anlægsbro. Roskilde er den eneste købstad i Københavns amtsrådskreds m. havn. Bassindybder på 3 m i forbindelse med de snævre indsejlingsfarvande udelukker dog store skibe, og for byens forsyninger er havnens betydning da også i nutiden af begrænset værd.

Kbh.s a.s relative kystlinie er 0,31 km pr. km².

Litt.: Viggo Hansen. Natur og Landskab, i Danmark før og nu. Øerne II. Sjælland. 1955. Keld Milthers. Stenene og det danske Landskab. 1941. Sa. Ledeblokke og Landskabsformer, D.G.U. II. rk. nr. 65. 1942. V. Milthers. De danske Istidslandskaber og deres Opstaaen, D.G.U. III. rk. nr. 28. 1948. H. U. Ramsing. Københavns Historie og Topografi. 1940. Johs. Reumert. Den handelsgeografiske Betydning af Københavns Beliggenhed. Tillægshefte til Geografisk Tidsskrift. 1929. Sa. Naturparken v. Farum. Udflugtsvejledninger I og II 1950 og 1957. Axel Schou. Det marine Forland. 1945. Sa. Atlas o. Danmark. I. Landskaberne. 1949.

Skovene.

Det samlede skovareal (1951) er 9150 ha, hvoraf bevokset 7674 ha. Amtets skovprocent er 7,3, ɔ: mindre end gennemsnitsprocenten (10,2) for hele landet. Det bevoksede areal fordeler sig således til de forsk. træarter: bøg 3904 ha, eg 829 ha, ask 188 ha, andet løvtræ 600 ha, rødgran, ædelgran og sitkagran 1714 ha, skovfyr og lærk 139 ha og andet nåletræ 56 ha. 244 ha har bevoksninger af blandet beskaffenhed og krat. I hugståret 1949–50 var hugsten af løvtræ 54.356 m³ og af nåletræ 17.102 m³ eller i alt pr. ha 9,3 m³. Gavntræprocenten i samme tidsrum 57,9. Af det samlede areal tilhører 3273 ha staten, 1381 ha kommuner og 4496 ha private.

Skovene grupperer sig i to adskilte dele, nemlig skovene n. og nv.f. Kbh. og skovene i et bælte langs a.s v.- og s.grænse. Landskabet ml. disse to skovpartier er s. 372 så at sige skovblottet og omfatter bl.a. Heden s.f. Roskilde. Terrænet er oftest bølget el. bakket, og jordbundsforholdene er vekslende, dog således at undergrunden hyppigst består af lerblandet sand el. sandblandet ler. Som tallene foran viser, er den almindeligste træart bøg, og da der i befolkningen synes at være et alm. krav om bøgeskovens bevarelse, har man i betydelig udstrækning, navnlig inden for statsskovbruget, udvist nogen tilbageholdenhed med overgang til dyrkning af økonomisk bedre rentable træarter, som fx. rødgran, og ikke uvæsentlige arealer er udlagt til lystskov og underkastet en særlig behandling.

Skovene n.f. Kbh. har fra gl. tid tilhørt kongen. De er rester af fordums langt mere udbredte skovstrækninger, hvorom adskillige landsbynavne med endelser på fx. -rød vidner. Træbevoksningen prægede opr. landskabet i langt højere grad end nu, idet grænsen ml. skov og ager var meget udflydende, og der spredt på agrene fandtes såvel enkeltstående træer som grupper heraf, mens på den anden side skovene var rige på enge og græsningsarealer. Der foreligger mangfoldige oplysninger om, hvorledes skovene blev slemt mishandlede, og hvorledes ødelæggelserne synes at kulminere under svenskekrigen 1658–60. I denne forb. må det erindres, at de gl. skove, der ikke var forstmæssigt behandlede og alene af den grund var mere følsomme over for voldelige indgreb end skovene af i dag, foruden brændsel og gavntræ måtte afgive betydelige mængder ungskov til bøndernes risgærder, hvis da ungskoven i det hele taget kom op, idet de store mængder kreaturer, heste og geder, der færdedes frit omkring, sa.m. den betydelige vildtstand som oftest fortærede alt, hvad der spirede frem. Det var derfor ikke ubegrundet, at man nærede frygt for en skønne dag at mangle ved. Den øverste forstembedsmand, overjægermester C. C. Gram († 1780), indgav derfor 1762 et forslag til Fr. V. om, hvilke forholdsregler der burde træffes til skovenes forbedringer. Overvejelserne resulterede i indkaldelsen af den brunsvigske forstmand J. G. v. Langen, der 1763 kom til Danmark og i de flg. år indtil sin død 1776 ledede opmålings-, inddelings- og kulturarbejderne i de nordsjæll. skove. Enkelte steder findes endnu rester af bevoksninger anlagt på v. Langens tid, fx. kæmpeædelgranerne i Nørreskov ved Furesøen (jf. Værløse so.). Ved kgl. resol. af 27/4 1781 bestemtes det, at de kgl. skove i Nordsjælland skulle udskiftes af fællesskabet, og straks efter at grænselinierne ml. bøndernes jorder og de til skov udtagne arealer var afmærket, påbegyndtes hegnsætningen. For skovene i privat besiddelse, hvor forholdene gennem tiderne ikke havde været stort bedre end i kronens skove, blev det forordn. af 27/9 1805, der blev skelsættende ml. fortid og nutid. Bestemmelserne i de to forordn. blev ført ud i livet af en række ypperlige forstmænd, støttede af rentekammerets chef, C. D. F. greve Reventlow, der selv var en fremragende skovdyrker.

Om vildt og jagt, der i særlig grad har tilknytning til Jægersborg Dyrehave, henvises til omtalen af denne. De betydeligste skovdistrikter i Kbh.s a. er: Jægersborg (1944 ha, ejdsk. 8596, grv. 5647), Københavns (1534 ha, ejdsk. 2210, grv. 841), der begge tilhører staten. Bistrup (1151 ha, ejdsk. 1936, grv. 862) tilhører Kbh.s kommune. Gl. Køgegård (610 ha, ejdsk. 962, grv. 390, hvoraf dog største delen i Præstø a.) og Åstrup (283 ha, ejdsk. 479, grv. 236) tilhører henh. Carlsen-Langes Legatstiftelse og Det grevelige Dannemandske Stift (Åstrup kloster). Andre i privat besiddelse værende skovdistrikter er Svenstrup (1689 ha, ejdsk. 2620, grv. 1239), Lindholm (514 ha, ejdsk. 665, grv. 306), Ledreborg s. 373 (740 ha, ejdsk. 1093, grv. 434), Ryegård (388 ha, ejdsk. 379, grv. 184) og Frederiksdal (220 ha, ejdsk. 183, grv. 83).

Litt.: Svend Fleuron. Skovene om København. 1919. J. Wedell-Neergaard. Svenstrup. 1921. L. A. Hauch. Danmarks Trævækst. 1923. Axel Linvald. Bistrup. 1932. B. Holsøe. Forsvundne Skove i Københavns Amt, AarbKbhAmt. 1932–33. 229–44. VII. Nordiske Skovkongres. 1951. 441–54. Statistiske Meddelelser. 4. rk. 154. bd. 3. hæfte. Skove og plantager. 1951. L. Albeck-Larsen. Skovene omkring København. 1956. Danske Skovdistrikter. 1957. Ang. litt. vedr. Jægersborg Dyrehave henvises til litteraturfortegnelsen til denne.

Kulturgeografi.

I naturgeografisk henseende rummer det område, der hører ind under bykommunerne Kbh. og Fr.berg, Kbh.s amtsrådskreds og Roskilde amtsrådskreds, en kombination af normale østdanske landskabstyper, som tilsammen danner en harmonisk enhed. Det er noget vanskeligere at opnå en kulturgeografisk oversigt, fordi forskellighederne i så henseende er store, større end i nogen anden del af vort land. Dette hænger sammen med, at man foruden den normale kombination: spredt bebyggelse, landsby, stationsby, købstad, har endnu en bebyggelsestype, nemlig millionbyen Stor-Kbh., som på forsk. måde præger det kulturgeografiske mønster.

Det er vanskeligt at drage en entydig grænse for Stor-Kbh. I administrativ henseende er byområdet opdelt i et stort antal enheder med lokal, kommunal forvaltning. Man skelner således ml. Kbh., Fr.berg og Gentofte kom., der tilsammen benævnes hovedstaden, men dertil føjer sig et stort antal omegnskommuner, der ligger dels i Kbh.s amtsrådskreds og dels i Fr.borg a., og som har en vis organisk samhørighed med hovedstaden og i geografisk henseende slutter sig nær til denne. Man deler disse omegnskommuner i fire grupper: n.kommunerne Birkerød, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Søllerød; nv.kommunerne Ballerup-Måløv, Farum, Gladsakse, Herlev og Værløse; v.kommunerne Brøndbyerne, Glostrup, Herstederne, Hvidovre, Høje Tåstrup, Ledøje-Smørum, Rødovre, Sengeløse, Torslunde-Ishøj og Vallensbæk; og endelig Amager-kommunerne Dragør, Store Magleby og Tårnby; i alt 22 omegnskommuner.

Disse kom. er imidlertid ikke alene at betragte som administrative enheder, men mange af dem har et præg af lokal, selvstændig byorganisme med en opdeling i kvarterer, som tilsammen indeholder de forsk. elementer, man normalt finder i et bysamfund af lignende størrelse: kvarterer for bolig, forretning, administration, industri, trafik, rekreation m.m. Stor-Kbh.s kommuner og dele af disse har således i bymæssig henseende en vis individualit et, men indgår samtidig som led i den samlede byorganisme.

Den geografiske grænse ml. Stor-Kbh. og de omgivende landdistrikter er ofte ret skarp, idet bymæssig bebyggelse og bymæssige livskår mødes med rene landdistrikter langs en ganske smal overgangszone. I andre tilfælde er denne grænse mere skønsmæssig og flydende. Man finder således i storbyens forland et antal isolerede bymæssige bebyggelser, der er adskilt fra den kompakte storstad ved et bælte af landbebyggelse, men som dog har så nær tilknytning til Stor-Kbh., at de funktionelt må henregnes til storstaden. Eksempler herpå haves i de fjernere omegnskom. og delvis også uden for disse. Omvendt træffer man i områder med stærk byudvikling isolerede øer med landlig bebyggelse og erhvervsstruktur.

Man har på forsk. måde søgt at finde mere eksakte udtryk for styrken af de s. 374 perifere områders tilknytning til storstaden, fx. gennem en bestemmelse af den erhvervsaktive befolknings arbejdssted samt ved en vurdering af rejseafstanden målt i tid fra yderzonerne til storstadens centrale dele. Det har vist sig, at en rejsetid på 1 time kan bruges som omtrentlig grænse for storbyens område.

Områdets vigtigste kulturgeografiske træk er den i henseende til areal og befolkningstal stærkt voksende storby. Den proces, at et bondeland ændrer karakter og helt el. delvis overgår til bymæssig bebyggelsesform, erhvervsstruktur og almen samfundsfunktion, kaldes med en fællesbetegnelse urbanisering; et studium af Kbh.s historie afslører dennes forsk. stadier, som delvis kan erkendes også i nutidens bybillede, især gennem forekomsten af små rester af ældre, kulturgeografiske træk. Eksempelvis kan nævnes gl. landsbykirker i Kbh.s ydre dele: Brønshøj, Brøndbyerne, Gentofte, Lyngby, Tårnby; rester af landsbybebyggelse: Utterslev, Valby, Gladsakse, Husum, Rødovre; gl. vejanlæg, rester af gl. jordfordeling: Bellahøj; gl. landslotte og sommerresidenser: Fr.berg slot, Sorgenfri slot; lokale havneanlæg med tilhørende bebyggelse: Dragør, Skovshoved; militære anlæg, skove, parker, kirkegårde og meget andet. De landlige levn er således en meget karakteristisk bestanddel af den fuldt udviklede storby, men lige så typiske er de langt fremskudte tegn på storbyindflydelse, fjernt fra den sluttede, bymæssige bebyggelse. Denne indflydelse rammer såvel bondelandets marker, spredte gårde og landsbyer som stationsbyer og købstæder. Man kan således tale om forsk. grader af urbanisering. Eksempler herpå kan findes over store dele af Sjælland, men især i de nordl. og østl. egne. Hele den region, der ligger n. og ø. for en linie fra Køge over Roskilde og Frederiksværk til Helsingør, altså største delen af Kbh.s og Fr.borg amter, kan i adskillige henseender betragtes som samhørende, men dog således, at urbaniseringen er meget ujævnt fordelt.

I Fr.borg a. er denne udvikling navnlig foregået i købstæderne, nogle stationsbyer samt i visse landdistrikter langs a.s s.grænse og langs kysten. I Kbh.s amtsrådskreds er urbaniseringen næsten fuldstændig, medens Roskilde amtsrådskreds i mindre grad er præget af storbyen; man har her store områder med næsten uforstyrret landlig bebyggelse, og den mere intensive urbanisering er i det væsentlige indskrænket til kysten langs Køge bugt samt et bælte langs hovedvej 1 og banen Kbh.-Roskilde, jf. tabel s. 467.

Grænsen for Stor-Kbh.s intensive urbanisering falder altså i det væsentlige sammen med grænsen for Kbh.s amtsrådskreds, men kiler af byprægede områder skyder sig langt frem i såvel Fr.borg a. som i Roskilde amtsrådskreds. De svagere og mere spredte indslag kan derimod spores langt ud på Sjælland.

I nogle tilfælde er landsbyen udgangspunkt for byudvidelsen, idet denne gradvis overgår til bymæssig bebyggelse og erhvervsstruktur. I andre tilfælde foregår urbaniseringen på den måde, at et større landbrugsareal erobres af storbyen gennem en kortvarig og voldsom proces med anlæg af gader, tekniske installationer og opførelse af boliger og offentlige bygninger.

En så langvarig og kompliceret proces som fremvæksten af den stor-kbhske byorganisme er foregået under skiftende faktorers indflydelse. Det var havnen og landevejene i forbindelse med placeringen af gl. landsbyer, som bestemte hovedlinierne i den ældste bystruktur. Sen. blev forsvarsanlæggene af væsentlig betydning som bygrænser; men fra omkr. midten af 1800t. er væksten hovedsagelig blevet bestemt af andre faktorer, og såvel byområdets form som dets indre s. 375 differentiering er i vore dage styret af et indviklet system af kræfter, hvoraf nogle kan henføres til svundne tiders tilstande, medens andre hører sammen med nutidens økonomiske og trafikale situation. Men hertil kommer, at det naturgeografiske grundlag har øvet en særdeles tydelig indflydelse på urbaniseringens retning og karakter.

En vigtig faktor er således kysten n. og s. f. Kbh.; den nordl. kyst fra Hellerup (Tuborg havn) har tidligt tiltrukket først en sommerbebyggelse, derefter i stigende grad helårsbebyggelse. Den sydl. kyst ml. Vallensbæk og Køge er erobret sen. og er endnu for en stor del sommerbebyggelse. En lignende udvikling er foregået i det sø- og skovrige land nv.f. Kbh., hvor en række lokale bydannelser gennem ca. et årh. har opnået en jævn vækst, som i vor tid er blevet fremskyndet i et så voldsomt tempo, at de tidl. mellemliggende landbrugsområder nu praktisk talt er forsvundet. Skov og sø danner i denne egn stadig et meget karakteristisk indslag i landskabet og betinger den rige mosaik af fuldt byudviklede områder og udstrakte arealer med enfamilieshuse, der adskilles af skove, søer, moser og dalstrøg.

Denne landskabeligt og æstetisk orienterede del af den kbhske udvikling giver hele den nordl. del af byorganismen et særligt præg.

Et andet og meget karakteristisk område er det sydl. Amager. Medens den nordl. del af øen både i administrativ og funktionel henseende er en ægte afdeling af storbyen, er der områder i v. og s., som har en helt anden karakter, idet den vestl. del er et tomt militærareal, medens s.kysten i de seneste år er blevet inddraget i storbyens system ved anlæggelse af en sommerhusbebyggelse. Kbh.s lufthavn dækker et areal på ca. 685 ha i sø. og danner en spærring for byudviklingen langs Amagers ø.kyst. I St. Magleby so. og en del af Tårnby so. har man dog endnu betydelige arealer med havebrug og landbrug.

Beliggenheden af hovedtrafiklinierne har betinget placeringen af zonerne for den stærkeste vækst. Strandvejen, Lyngbyvej, Frederikssundsvej, Roskilde Landevej og Gl. Køge Landevej samt jernbanerne: Kystbanen, Nordbanen, Slangerupbanen, Frederikssundsbanen og banelinien Kbh.-Roskilde danner det skelet af transportveje, hvorpå udviklingen er vokset frem. Langs disse strækker storbyen 10–25 km lange arme ud i det omgivende land. I den nordl. sektor ml. kysten og Furesøen er det landlige præg næsten overalt forsvundet el. findes kun pletvis. Langs Roskilde Landevej og banen Kbh.-Roskilde foregår i de sen. år en sammensvejsning af de ældre bebyggelser, Glostrup, Tåstrup og Hedehusene, og langs Køge bugt er der ligeledes en næsten sammenhængende bebyggelse, om end af en anden karakter.

I sektoren, der i n. begrænses af Frederikssundsvej og Frederikssundsbanen og i s. af Gl. Køge Landevej, er storbyindflydelsen, bortset fra linien Kbh.-Roskilde, af en helt anden karakter end i den nordl. sektor og på Amager. Stedvis er det bymæssige indslag meget ringe. I Ejby, Herstedvester, Herstedøster, Sengeløse og længere v.over er den gl. landsbystruktur således bevaret. Industri er der ikke meget af, og kun en beskeden del af befolkningen har erhverv uden for sognet. Befolkningstætheden i området ml. Ejby og Roskilde fjord er forbavsende ringe, ca. 60 pr. km², altså et for en sjæll. bondebygd beskedent tal, og dette område er endda mod n. og s. omgivet af egne med en meget tæt befolkning, og mod ø. grænser det umiddelbart op til hovedstadsområdet.

Den del af Roskilde amtsrådskreds, der ligger sv.f. linien Kbh.-Roskilde ml. denne og Køge å’s dal, har en anden karakter i bebyggelsesmæssig henseende. Denne del af amtet er tættere befolket, landsbyerne er større, den spredte bebyggelse mere talrig, og såvel stationsbyer som vejbyer er veludviklede (Viby, Borup, Havdrup, Skensved og Tune). I befolkningsmæssig henseende har den vestl. del af amtet, der omfatter den sydl. del af Hornsherredhalvøen og en ca. 10 km bred stribe, der herfra strækker sig mod s. til amtets s.grænse, en særlig karakter. Terrænet er her stærkt, med store dalstrøg og mellemliggende plateauområder, landet er skovrigt, og storbesiddelser og mellemstore brug ejer en betydelig del af jorden. Den eneste veludviklede stationsby er Hvalsø. I den nordl. del af området dominerer landsbybebyggelsen, i den sydl. spiller den spredte bebyggelse en større rolle. Stor-Kbh.s indflydelse spores på mange måder, selv i fjerne dele af amtet, især i dettes bymæssige bebyggelser. Langs linien Kbh.Roskilde har således en betydelig del af den erhvervsaktive befolkning arbejdsplads i storbyområdet. Selv i Roskilde og Hillerød udgør denne gruppe ca. 10%, medens Køge og Helsingør kun har ca. 5%. En del industrianlæg er opstået i kontakt med kbhske virksomheder, og et stigende antal hovedstadsbeskæftigede søger helårs- el. sommerbolig i alle dele af amtet, især dog i egne s. 377 nær skov og strand. En række institutioner, såsom sanatorier, hospitaler, skoler og forsøgsvirksomheder, er rykket ud i landlige omgivelser (Avnstrup, Skt. Hans, Boserup, Tune osv.), således også Risø-stationen, der er blevet placeret ved Roskilde fjord i v.randen af det omtalte tyndt befolkede bælte n.f. linien Kbh.Roskilde.

Den rige bebyggelsesgeografiske variation inden for Kbh. og Roskilde amtsrådskredse er altså delvis naturgeografisk begrundet, navnlig i forløbet af kystlinierne og i modsætningen ml. den frugtbare ubrudte moræneflade i trekanten Kbh.-Roskilde-Køge, det store sø- og skovrige bakkeland i n. og de meget komplicerede fjord- og dallandskaber v.f. Roskilde.

I denne landskabelige mangfoldighed er Stor-Kbh. vokset frem til et højt differentieret kulturlandskab, det største af denne art i Norden, en vældig mosaik af beboelses-, industri- og trafikområder isprængt med polygoner el. bælter af grønne områder og med en rig vekslen ml. overbefolkede beboelseskvarterer med over 50.000 mennesker pr. km², regioner med enfamilieshuse, havekolonier, moderne højhuse med op til 12–15 beboelseslag, cityområder med en enorm dagbefolkning og en ganske fåtallig natbefolkning, udprægede industriområder, havnekvarterer, jernbaner, motorveje og lufthavne.

Og som modsætning hertil træffer man ved Ejby, 10 km v.f. Rådhuspladsen et næsten ubrudt bondeland. Endnu inden for Kbh.s kom.s grænser på Amagers v.kyst findes folketomt land, og 5–6 km fra de store virksomheder langs Amagers ø.kyst ligger Saltholms 16 km² store flade med en snes mennesker og nogle sommergræssende kreaturer.

Et vigtigt led i den kbhske urbanisering er således den radiære udvidelse langs særligt begunstigede linier og zoner (fx. linien Kbh.-Roskilde). Dette har betinget Stor-Kbh.s stjerneform. Af forsk. grunde har Amager kun delvis kunnet inddrages i bydannelsen og Saltholm slet ikke. Derfor er stjernen blevet skæv med den stærkeste udvikling fra retningen n. gennem retningen v. til sv. bestemt henh. af endepunkterne Helsingør og Køge.

Der er imidlertid en anden gruppering af urbaniseringen, som går på tværs af stjernesystemet, nemlig en ringformet zonedannelse, der ganske vist brydes forsk. steder, men som dog er nogenlunde klar og let erkendelig. Et typisk eksempel, som i dag er i fuld udvikling, er det store industriområde, der kan følges fra Lyngby over Buddinge, Gladsakse, Herlev, Skovlunde og Glostrup til Brøndbyvester. Ind imellem ligger boligområder, som dog også er i udvikling, og det hele bindes sammen af den store ringvej Buddinge-Herlev-Glostrup-Køge bugt. Analoge ringdannelser kan påvises i de dele af storbyen, som er vokset frem i tiden efter år 1900. En anden industri- og trafikzone kan følges fra Valby og Sydhavnen over Islands Brygge, skibsværfterne til Frihavnen og Tuborg, og herfra går en udløber langs Amagers ø.kyst til Kastrup og lufthavnen. Placeringen af de ældre industriområder var for en stor del bestemt af havnemulighederne og godsbanegårdene; de yngre har i ret stort omfang kunnet frigøre sig for denne afhængighed p.gr.af lastbiltrafikens stigende betydning.

Et særligt træk i den kbhske urbanisering er udviklingen af industriområdet langs Mølleåen. Dette repræsenterer en gl. fase fra tiden forud for dampkraftens dominans. Fra Lyngby til Strandmøllen ligger således en række opr. vanddrevne værker, som nu enten er nedlagt el. overgået til mere moderne og effektiv kraftforsyning, s. 378 men hele dette felt har ikke længere nogen betydningsfuld plads i storbyens organisme og har nu i nogen måde karakteren af et levn.

Stor-Kbh.s yderzoner er delvis stærkt prægede af moderne industriforetagender, og den derværende befolkning kan opdeles i en lokalt arbejdende og en rejsende gruppe, som enten er beskæftiget i hovedstaden el. i randzonens virksomheder. Typiske eksempler kan findes i Hørsholm, Birkerød, Lundtofte, Ballerup-Måløv, Tåstrup og Hedehusene. En særlig gruppe af fremskudte industrier udgøres af teglværkerne (Nivå, Lillerød, Birkerød), grusindustrien (Farum og Hedehusene) og kalkværkerne (Skensved), der alle har nær tilknytning til storbyen, men hvis beliggenhed er afhængig af forekomsten af råstoffer.

Også de industrier, navnlig de større virksomheder, der ligger i el. ved købstæderne i Nø.sjælland, Køge, Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og Helsingør, har nær tilknytning til Stor-Kbh. og kan med nogen føje betragtes som en ydre ringzone i det store, nø.sjællandske befolknings- og produktionsområde.

Stor-Kbh. er relativt velforsynet med områder, som giver befolkningen mulighed for friluftsliv i naturen, idet man har let adgang til skov, sø, strand og hav. Selv om man ser bort fra de egl. parkområder, der hovedsagelig findes inden for hovedstadens grænser, er der talrige muligheder for med offentlige el. private trafikmidler og med en rejsetid på mindre end 1 time at nå »grønne områder«. Kbh.s n.egn er i så henseende stærkt begunstiget, idet de fleste større skov- og søområder ligger n.f. en linie fra Måløv til Klampenborg. S. herfor er landskabet næsten skovløst, og søer mangler. Amager har kun Kongelunden og de delvis frigivne militærarealer. Mod v. træffer man først hinsides Roskilde fjord og ved Køge friluftsarealer, der kan måle sig med de n.sjæll.

Sundet er fortræffeligt egnet til lystsejlads af enhver art, og dette farvand udnyttes stærkt, men også i så henseende er der nogen skævhed i fordelingen af vilkårene. Kysten ml. Kbh. og Køge er meget lavvandet og udnyttes kun i mindre grad. Til gengæld er betingelserne langs en linie fra Dragør til Helsingør ret enestående og danner sa.m. udgangspunkterne ved Skånes kyst en basis for et friluftsliv til søs, hvis lige man finder få steder i verden. Derimod er mulighederne for adgang til badestrand ikke helt så gunstige, selv om både s.stranden, Amagers s.- og ø.kyst og navnlig kysten n.f. Hellerup udnyttes stærkt til sommerens friluftsog badeliv. De bedste betingelser findes imidlertid i noget større afstand, nemlig langs Sjællands n.kyst. Størst betydning har de grønne områder n. og nv.f. Kbh. og navnlig de, der kan nås med S-banerne til Klampenborg, Holte og Ballerup. De fleste af disse nærliggende grønne områder ligger i Kbh.s amtsrådskreds, men de n.sjæll. baner og cykeltrafikken har givet let adgang til skov, sø og kyst i en fjernere zone fra Farum over Hillerød til Helsingør; og endelig har motoriseringen muliggjort en ret intensiv udnyttelse af friluftsregioner indtil en afstand af ca. 100 km.

De egl. sommerhuse er i det væsentlige beregnet til ferieophold, og denne bebyggelsestype har derfor kunnet spredes over større områder af den sjæll. øgruppe, ligesom Bornholm spiller en betydelig rolle som sommerbosted for københavnere. De foretrukne landskabstyper er kysterne samt de bakkede skov- og sørige egne. En stor del af sommerhusene ligger inden for en rejseafstand af 1–1 1/2 time fra Kbh. og kan således anvendes også ud over tiden for egl. ferieophold.

Også de mange grupper af kolonihaver danner et meget karakteristisk element s. 379 i den kbhske sommerbebyggelse. De findes næsten udelukkende inden for omegnskommunernes v.-grænse. Udnyttelsen af kolonihaverne er meget effektiv, idet de fleste p.gr.af den korte rejseafstand bruges en væsentlig del af sommeren. De egl. sommerhuse er i reglen privatejendom, medens havekolonierne som oftest ligger på lejet jord. I en række tilfælde har man måttet inddrage ældre, mere centralt beliggende havekolonier til permanent bebyggelse, og man har til erstatning oprettet nye i noget større afstand fra hovedstadens centrum. Der foregår på denne måde en forskydning mod storbyens periferi.

De 19 omegnskommuner, som hører ind under Kbh.s amtsrådskreds, har et samlet areal af ca. 468 km² og rummer 309.000 mennesker (1955). Man har betydelige folketomme arealer med skove, parker, søer, moser og militære områder, og selv om landbrugsarealet er stærkt aftagende, har man stedvis anselige strækninger, der anvendes til landbrug og gartneri. Endnu 1955 var der således i de 19 kommuner 200 km² landbrugsjord el. ca. 43%; denne er dog meget ulige fordelt. I Rødovre og Hvidovre kom. udgør landbrugsjorden mindre end 10% af det samlede areal, men i de mindst byprægede 80–90% (Ledøje-Smørum og Torslunde-Ishøj).

I Roskilde amtsrådskreds er landbrugsarealet ligeledes i tilbagegang, men udgør dog over 70%.

Omtr. halvdelen dyrkes i begge amtsrådskredse med korn, 10–15% med rodfrugter. Udbyttet pr. ha er gennemgående stort. Karakteristisk for Kbh.s amtsrådskreds er, at ca. 1/10 af landbrugsarealet udnyttes til havebrug, navnlig til dyrkning af grønsager; men også andre specialafgrøder spiller en ret stor rolle. Derimod er husdyrholdet i Kbh.s amtsrådskreds beskedent, 0,9 storkreatur pr. ha, medens Roskilde amtsrådskreds har ca. 1,6 storkreatur pr. ha. Dette tal er for Kbh.s amtsrådskreds i stærk tilbagegang, hvorimod Roskilde amtsrådskreds viser en betydelig fremgang også i de seneste år.

Disse og talrige andre vidnesbyrd tyder på, at Stor-Kbh.s urbaniserende virkninger er ret vel afgrænsede. En stærk bymæssig påvirkning har man i hele Kbh.s amtsrådskreds med undtagelse af de nævnte få kommuner med landpræg. I Roskilde amtsrådskreds er forholdet lige omvendt. Enkelte kommuner er blevet mere el. mindre præget af urbanisering, medens langt den største del i næsten alle henseender opfører sig som »normale« landkommuner. Fra adskillige andre storbyer kender man det forhold, at de omgivende landdistrikter inden for en radius af 30–60 km er indstillet på at levere levnedsmidler til storbyens befolkning. I Stor-Kbh.s omegn er dette kun i begrænset omfang tilfældet.

Stor-Kbh. ɔ: Kbh. og Fr.berg, Kbh.s amtsrådskreds samt kommunerne Birkerød, Farum og Hørsholm i Fr.borg a. rummer i dag ca. 29% af Danmarks samlede befolkning, nemlig 1.311.000 (1/10 1957). Efter folketællingen 1955 havde hovedstaden, ɔ: Kbh., Fr.berg og Gentofte, 960.319 indbyggere. I den øvrige del af Kbh.s amtsrådskreds levede 309.047, og i Roskilde amtsrådskreds var folketallet samtidig 82.223, deraf ca. halvdelen i købstæderne. Indtil ca. 1950 voksede s. 380 hovedstadens befolkning; nu synes der at være sket en standsning, medens der stadig foregår en befolkningsforøgelse i omegnskommunerne. Hovedstadens millionbefolkning er koncentreret på et beskedent areal, nemlig ca. 117 km², hvoraf dog betydelige dele er næsten folketomme, således nyinddæmmede arealer, parker, kirkegårde, vandarealer, trafikarealer m.m. Det bebyggede areal, heri indbefattet gader, veje og pladser, begrænses herved til 60–70 km². Hovedstadens gennemsnitlige befolkningstæthed bliver således ca. 8000 pr. km², men stedvis er den langt større. I de byprægede omegnskommuner bor der 500–1000 mennesker pr. km², men enkelte kommuner inden for Kbh.s amtsrådskreds har dog karakter af rene el. næsten rene landdistrikter med en befolkningstæthed på ca. 50 pr. km² (Ledøje-Smørum og Sengeløse). Disse tal belyser skarpt den dybe modsætning ml. storbyen og de tilgrænsende landdistrikter.

I de under Roskilde amtsrådskreds hørende landdistrikter finder man betydelige variationer i befolkningens størrelse og fordeling. Adskillige kommuner har som så mange andre ø.danske områder i perioden 1901–55 haft nogenlunde konstant folketal, enkelte endog en svag tilbagegang. Til denne type hører kom. som Ejby, Nr. Dalby, Roskilde Vor Frue, Rye-Sonnerup, Tune og Ørsted-Dåstrup, medens andre landkom. i samme periode har haft en beskeden vækst på 10–20%. Atter andre, nemlig sådanne, hvor der er foregået en vækst af de sluttede, bymæssigt prægede bebyggelser, er vokset i folketal med ca. 50% (Hvalsø-Særløse og Osted). En særstilling indtager de seks kommuner, der grænser op til Køge bugt ml. Stor-Kbh. og Køge, nemlig Greve-Kildebrønde, Havdrup-Solrød, Højelse, Jersie-Skensved, Karlslunde-Karlstrup og Ølsemagle. Her er den hjemmehørende befolkning i årene 1901–55 vokset fra 6010 til 12.550 (ca. 104%), medens de øvrige landkommuner i amtsrådskredsen kun har haft en vækst fra 19.245 til 23.341 (ca. 21%). En ejendommelighed for kommunerne langs Køge bugt er endv. den store sæsonvariation, idet sommerbefolkningen i tal langt overstiger vinterbefolkningen. Så vel den store tilvækst i den hjemmehørende befolkning som i sommerbefolkningen er imidlertid i væsentlig grad knyttet til selve kysten og til landevejen Kbh.-Køge. Den øvrige del af Køgebugtkommunerne synes i befolkningsmæssig henseende nogenlunde at have fulgt de sa. udviklingslinier som de andre landkom. i amtsrådskredsen.

Medens stationsbyerne på strækningen Kbh.-Roskilde er stærkt prægede af Kbh., har de tilsvarende bebyggelser hinsides Roskilde langs banerne til Køge, Ringsted og Holbæk et langt mere »normalt« præg. Kun Hvalsø stationsby har over 1000 indbyggere. I amtsrådskredsens mere tætbefolkede dele har man i nyere tid fået udprægede vejbebyggelser. Det smukkeste eksempel er Ny Osted ved hovedvej nr. 1 ml. Roskilde og Ringsted, hvor man langs vejen har en 2–3 km lang dobbeltrække af moderne huse, medens den nærliggende Osted Kirkeby har bevaret sit gl. landsbypræg.

Begge amtsrådskredse er fattige på herregårde. V. og s.f. Roskilde finder man dog adskillige storgårde, fx. Svenstrup, Ledreborg, Ryegård og Lindholm, alle forhenværende majorater, hvis store agre og skove præger landskabet; i Køge so. ligger Gl. Køgegård.

Industrien i Roskilde amtsrådskreds viser nær samhørighed med Stor-Kbh. Den er især knyttet til de to købstæder Køge og Roskilde med nærmeste omgivelser, hvorimod de mindre bydannelser i landdistrikterne kun undtagelsesvis rummer større industriforetagender. Vigtigst er bygningsindustrien, der beskæftiger godt s. 381 1/4 af industribefolkningen, men der er desuden en betydelig nærings- og nydelsesmiddelindustri, metalindustri og kemisk industri. Roskilde har store slagterier, spritfabrik, garveri, maskinfabrik og papirvarefabrik. I den del af Roskilde kom., der strækker sig som en smal zone ud til Hedehusene, ligger flere større industrivirksomheder, og n.f. Køge, i Højelse og Ølsemagle kom., ligger Danmarks største gummifabrik med tilhørende arbejderby.

N.f. den stærkt byprægede zone Kbh.-Roskilde ligger 6 sognekommuner, hvor urbaniseringen indtil nu har været forbavsende ringe. Forskydningerne i befolkningstallene for perioden 1901–55 er som følger:

De fire førstn. sognekommuner har så at sige helt bevaret deres gl. struktur, medens de to sidste i årene efter 1940 har øget deres folketal relativt stærkere. I befolknings- og erhvervsmæssig henseende har dette område fulgt helt andre udviklingslinier end de omgivende egne, som i dette årh. har haft en stærk befolkningstilvækst, en voksende industrialisering og en udvikling af erhvervsstrukturen, der viser nær kontakt med Stor-Kbh. Denne lille enklave har trods storstadens vækst bevaret sin landlige karakter. Man sporer dog i de to sidstn. kommuner, der grænser op til Roskilde-Hedehusene, en begyndende byindflydelse, idet Fløng vokser sammen m. Hedehusene og Himmelev m. Roskilde.

Det er karakteristisk, at den sydøstl. del af Roskilde amtsrådskreds, ɔ: s.f. linien Kbh.-Roskilde og ø.f. linien Lejre-Ringsted, har store landsbyer, veludviklede stationsbyer og en anselig, spredt befolkning. Amtets vestl. del er svagere bebygget. Sø.zonens landsbyer har oftest størrelsen 2–500, medens de i den øvrige del er væsentligt mindre. De større landsbyer har delvis mistet deres opr. præg, idet en stigende del af befolkningen er beskæftiget ved bymæssige erhverv; i de fleste sognekommuner er den erhvervsmæssige fordeling dog stærkt præget af landbrug og gartneri, idet 17 af de 28 har mere end 40 % af befolkningen beskæftiget ved landbrug. I 17 sognekommuner er dog antallet af beskæftigede ved industri og håndværk større end antallet af landbrugsbeskæftigede. Til sammenligning kan det anføres, at kun 4 sognekommuner i Kbh.s amtsrådskreds har over 40% beskæftiget ved landbrug og gartneri; disse er Ledøje-Smørum, Sengeløse, Store Magleby og Torslunde-Ishøj, tilsammen med 5761 indbyggere, hvoraf 2738 landbrugsbeskæftigede. Der er således et meget skarpt befolkningsmæssigt skel, som omtrentligt følger grænsen ml. de to amtsrådskredse. Tallene for den erhvervsmæssige fordeling er følgende:

Overvindelsen af afstande er en afgørende faktor i den storkbhske byorganismes liv. Vigtigst er de problemer, der knytter sig til afstanden bolig-arbejdsplads, men også afstande til uddannelses- og kulturcentre, friluftsområder, indkøbssteder og forlystelser spiller en stor rolle og bliver bestemmende for trafikbehovet og for dettes variationer.

For Kbh.s vedkommende kompliceres forholdene ved den omstændighed, at den gennemgående fjerntrafik til lands har et efter forholdene meget stort omfang, fordi næsten hele jernbanetrafikken ml. Skandinavien og det øvrige Europa f.t. må passere Kbh.s jernbanenet, og fordi tillige en meget stor del af de automobiler, der kører ml. Skandinavien og Vesteuropa, passerer Kbh.s a. Det samlede antal af skandinaviske motorkøretøjer, der årlig går over grænsestederne i Helsingør og Kbh. for indgående, ligger således over 100.000.

Den gennemsnitlige afstand ml. bolig og arbejdsplads synes at være voksende, bl.a. fordi der sker en udflytning af industrivirksomheder fra centralt beliggende bydele til omegnskommunerne, og fordi det efter krigen har været vanskeligt at skifte bosted. Undersøgelser fra de nyere industrikvarterer tyder på, at ca. 1/5 af de mandlige arbejdere har mere end 12 km ml. bolig og arbejdssted og halvdelen over 6 km. En betydelig del af storbyens beboere må daglig anvende 1–2 timer til transport til og fra arbejdspladser, og denne uproduktive anvendelse af tid og de med rejserne forbundne transportudgifter er et af storstadens alvorlige problemer. Derfor er udviklingen af trafiksystemet inden for Stor-Kbh.s område et spørgsmål af største betydning, og urbaniseringen er på det nøjeste forbundet med den trafikale udbygning.

I storbyens inderzoner danner sporvejene et tæt net, som dækker det fuldt udbyggede byområde, og som for de kortere rejseafstande besørger en meget betydelig del af befordringen.

S-banerne betjener navnlig trafikken ml. storbyens centrale dele og de langt udgående grene af yderkvartererne. S-bane-stationerne er her udgangspunkter for et højt udviklet net af buslinier, og det sa. gælder sporvejsliniernes endepunkter.

De private befordringer, cykler og motorkøretøjer, spiller ikke nær samme rolle som de offentlige trafikmidler.

Motortrafikken er i væsentlig grad knyttet til et stjerneformet system af store radialgader og -veje, som skæres af ringveje. En stigende betydning har de moderne motorveje, fx. Hørsholmvejen, Motorringvejen og Roskilde Landevej; flere er projekteret el. under udbygning.

Det karakteristiske for Kbh.s a. er en meget omfattende lokaltrafik, hvilket antydes alene af det forhold, at 75 mill. el. 69% af samtlige togrejser i Danmark 1956–57 er foretaget inden for den kbhske nærtrafik (deraf dog ca. 25 mill. på bybanen), ɔ: på linierne fra Kbh. til Helsingør, Ballerup, Farum og Roskilde. Dertil kommer, at et stort net af rutebiler hovedsagelig i omegnskommunerne 1956 har befordret ca. 42 mill., medens sporvejene, der i det væsentlige arbejder inden for det egl. hovedstadsområde, Kbh.-Fr.berg-Gentofte, har befordret ca. 206 mill. passagerer. Det samlede antal rejser med offentlige trafikmidler kommer således op på ca. 320 mill. pr. år. Det er vanskeligt at opnå en nogenlunde eksakt forestilling om forbruget af privat transport med cykel, knallert, motorcykel el. automobil, men der findes i hovedstaden ca. 70.000 indregistrerede automobiler og ca. 28.000 motorcykler og scootere, ca. 15.000 knallerter og 1/2 mill. cykler.

Ca. 80% af hovedstadens forbrug af grønsager leveres fra gartnerier i den nærmeste omegn. Drivhusgartnerierne findes især v. og sv. for byområdet ml. Køge bugt og Bagsværd og da navnlig i arealet s.f. Roskilde Landevej. Frilandsgartnerierne spiller ligeledes en stor rolle i v.området og på det sydl. Amager, medens frugtforsyningen har en langt større radius, idet en del af denne kommer bl.a. fra øerne s.f. Sjælland og fra Fyn. Der er imidlertid et frugtavlsområde i egnen langs n.randen af det geografiske Kbh., nemlig på strækningen ml. Værløse, Vedbæk og Hørsholm. Frugtavlen er altså knyttet til det nordl. bakkeland, medens de egl. gartnerier især findes på de flade, meget frugtbare områder i v.egnen og på Amager.

For udviklingen i øjeblikket er vandspørgsmålet af nogen betydning. Strækningen ml. Roskilde Landevej og Gl. Køge Landevej har således anselige vandreserver, og man må derfor imødese en videre udvikling af gartneribruget i denne egn. Derimod er vandreserverne i kilen ml. Roskilde Landevej og Husum-Måløv-linien ikke store, og dette taler for at bevare dette område som normalt landbrugsland, hvilket også af landskabelige grunde ville være ønskeligt.

Naturfredning. Fredningsforanstaltningerne i Kbh.s a. er ret omfattende, men hører for største delen til den særlige type, der tilsigter at sikre en bybefolkning frie områder til rekreation og friluftsliv. Øresundskysten n.f. Kbh. blev indtaget til bebyggelse, før sådanne bestræbelser kom i gang, og man har derfor indtil for få år siden næsten helt måttet savne fri strand i denne egn. Med store bekostninger har man nu indrettet offentligt tilgængelige strandparker ved Charlottenlund, Bellevue, Springforbi og Skodsborg. Tilsvarende fredninger er gennemført på Amagers s.kyst samt ved Store Vejleå og ved Karlstrup, begge på strækningen Kbh.-Køge. Jægersborg Dyrehave, der allr. 1717 blev udlagt som kgl. jagtd’strikt, er i vore dage det største samlede rekreationsområde i amtet, og dettes værdi forøges stærkt ved det forhold, at Dyrehaven står i forbindelse med skovene i grænseområdet ml. Kbh.s og Fr.borg a. mod n. til Rungsted og mod v. over Lyngby-Holte til Furesøen, Farum sø og til skovene ved Værløse og Ganløse. Hele den del af Kbh.s a., der ligger n.f. en linie fra Måløv til Klampenborg, er i virkeligheden præget af et net af grønne områder, som er sikrede mod urbanisering, og som delvis er offentligt tilgængelige; blandt disse kan fremhæves et stort areal ved Frederiksdal.

Selv om systemet af landskabelige og rekreative fredninger i Kbh.s a. endnu ikke er fuldt udbygget, har man dog realiseret væsentlige dele af det program, som blev fremsat i betænkning af 1936 fra Kbh.s kom.s byplan-afdeling. Også i den vestl. del af a., navnlig langs fjordkysterne ved Roskilde fjord og Isefjord, er en række fredningsforanstaltninger under forberedelse, og nogle er allr. bragt til udførelse.

De sidste årtiers systematiske bestræbelser for at sikre storbyens befolkning adgang til naturprægede områder har således haft god fremgang, og Stor-Kbh. er i den henseende gunstigere stillet end de fleste andre storstæder i Europa og USA.

Statistik.

Amtets areal (indbefattet Kbh.s kom. og Fr.berg kom.) var 1/10 1955 1274,77 km²; heraf udgjorde Kbh.s kom. 82,22 km², Fr.berg kom. 8,70 km², Kbh. amtr.kreds 493,45 km² (hvoraf Gentofte kom. 25,38 km²) og Roskilde amtr.kr. 690,40 km² (hvoraf købstæderne 74,55 km²). Vandarealet udgjorde i alt 26,52 km².

Arealets udnyttelse. Af det samlede areal inkl. Kbh.s og Fr.berg kom., 1951: 125.049 ha, udgjorde landbrugsarealet 78.730 ha, gartnerier og frugtplantager 2385 ha, skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger) 9378 ha, bebygget grund og gårdsplads 8674 ha, private haver 9943 ha, gader, veje, jernbaner, hegn olgn. 7455 ha, byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v. 4272 ha, tørvemoser 1313 ha, heder, klitter, sumpe olgn. 247 ha og vandarealer 2652 ha.

Af det samlede areal i Kbh.s og Fr.berg kom. 1951, 8338 ha, var 2901 ha bebygget areal, 1533 ha private haver, 2864 ha gader, veje etc. og 788 ha byggegrunde, i købstæderne i øvrigt s. 384 (Roskilde og Køge) med i alt 4043 ha var 581 ha bebygget areal, 665 ha private haver, 338 ha gader, veje etc. og 188 ha byggegrunde, medens 1908 ha var landbrugsareal.

1956 var fordelingen af landbrugsarealet i amtet, i alt 73.386 ha, flg.: hvede 3080 ha, rug 1404 ha, byg 26.679 ha, havre 7039 ha, blandsæd 1290 ha, bælgsæd 527 ha, kartofler 1739 ha, foderroer m.v. 7833 ha, sukkerroer til fabrik 428 ha, frø 3935 ha, grønsager på friland 2465 ha, brak 415 ha, græs og grønfoder 15.674 ha og industriplanter (hør, hamp, raps, sennep etc.) 878 ha.

Kornarealer, foderroearealer og græs- og grønfoderarealer forekommer i amtet i meget nær sa. indbyrdes forhold som i de øvrige sjæll. amter; arealerne med kartofler, grønsager og industriplanter er forholdsvis store, især i Kbh.s amtsrådskreds, medens sukkerroer til fabrik, ligesom i Fr.borg amt, kun findes i relativt ringe omfang.

Høstudbyttet var 1956 i alt 3,2 mill. afgrødeenheder (hver lig foderværdien af 100 kg byg), hvoraf 1,5 mill. a.e. kerne af korn, 0,3 mill. a.e. halm, 0,6 mill. a.e. rodfrugter og 0,7 mill. a.e. græsmarks-afgrøder.

Ved vurderingen af landets ejendomme 1956 (11. alm. vurdering) udgjorde den samlede ejendomsværdi i Kbh.s amt (indbefattet Kbh. og Fr.berg kom.) 16.283 mill. kr., heraf Kbh.s kom. 8078 mill. kr., Fr.berg kom. 1255 mill. kr., Gentofte kom. 1584 mill. kr. og landkom. i Kbh. amtr.kr. i øvrigt 4360 mill. kr., Roskilde og Køge kom. 432 mill. kr. og landkom. i Roskilde amtr.kr. 574 mill. kr.

Den samlede grundværdi udgjorde 4695 mill. kr., hvoraf Kbh. 2539 mill. kr., Fr.berg 338 mill. kr., Gentofte 444 mill. kr. og landkom. i Kbh. amtr.kr. i øvrigt 1113 mill. kr., Roskilde og Køge 85 mill. kr. og landkom. i Roskilde amtr.kr. 176 mill. kr. (foreløbig opgørelse).

Ved ejendomsskyldvurderingen 1950 (10. alm. vurdering) udgjorde den samlede ejendomsskyldværdi i Kbh.s amt (inkl. Kbh.s og Fr.berg kom.) 10.801 mill. kr., heraf Kbh.s kom. 6030 mill. kr., Fr.berg kom. 972 mill. kr., Gentofte kom. 1092 mill. kr. og landkom. i Kbh. amtr. kr. i øvrigt 2105 mill. kr., Roskilde og Køge kbst. 255 mill. kr. og landkom. i Roskilde amtr. kr. 348 mill. kr. Den samlede grundværdi udgjorde 3202 mill. kr., hvoraf Kbh.s kom. 1790 mill. kr., Fr.berg kom. 243 mill. kr., Gentofte kom. 340 mill. kr., landkom. i øvrigt i Kbh. amtr. kr. 637 mill. kr., Roskilde og Køge 56 mill. kr. og landkom. i Roskilde amtr. kr. 136 mill. kr. Af hovedstadskom.s (Kbh., Fr.berg og Gentofte) ejendomsskyldværdi, i alt 8094 mill. kr., faldt 5595 mill. kr. på beboelses- og forretningsejendomme, 1309 mill. kr. på statsog kommunale ejendomme, 782 mill. kr. på fabrikker, hoteller m.v., 9 mill. kr. på gartnerier og 399 mill. kr. på andre vurderinger; i købstæderne i Roskilde amtr. kr. var de tilsvarende beløb: beboelses- og forretningsejendomme 168 mill. kr., stats- og kommunale ejend. 42 mill. kr., fabrikker og hoteller 21 mill. kr., gartnerier 1,5 mill. kr. og andre vurderinger 23 mill. kr., i alt 255 mill. kr.

Af ejendommene i landkommunerne var der 92 større landbrug på over 12 tdr. hartk. med 2147 tdr. hartk. (areal 11.077 ha, vurderingssum 30 mill. kr.), 3020 bøndergårde på 1–12 tdr. hartk. med i alt 11.074 tdr. hartk. (areal 55.523 ha, vurderingssum 177 mill. kr.) og 1111 landbrugshuse (landejendomme på 1 ha og derover med under 1 td. hartk.) med 642 tdr. hartk. (areal 4684 ha, vurderingssum 19 mill. kr.). Blandt de øvrige ejendomme i amtets landkom. var særskilt vurderede skove på i alt 7909 ha og en vurderingssum på 12 mill. kr. og andre vurderinger på 26.399 ha og en vurderingssum på 2214 mill. kr.; af disse sidste var over 90 pct. i Kbh. amt.

Der var 1958: 955 statshusmandsbrug i amtet.

Husdyrhold. Af husdyr fandtes der 1956: 6545 heste, 53.391 stk. hornkvæg, hvoraf 27.311 malkekøer, 125.922 svin og 662.499 høns.

Landbrugets arbejdskraft, maskinbestand etc. I alt 4956 landbrugsmedhjælpere var beskæftiget i amtet i juli 1956, foruden indehaverne af landejendommene samt eventuelt disses ægtefæller og mindreårige børn.

Malkemaskinanlæg fandtes 1956 på 2402 landejendomme, og der var 2363 traktorer; 1198 af ejendommene havde ensilagebeholdere, i alt 2001 ensilagebeholdere.

Befolkningen. Hele amtet (inkl. Kbh. og Fr.berg) havde 1/10 1955 505.546 husstande med 1.351.589 indb. (1801: 147.869, 1850: 202.648, 1901: 573.537, 1930: 929.527 indb.); deraf havde Kbh. og Fr.berg 346.922 husstande med 871.139 indb. el. 64,5 % (1801: 102.147, 1850: 132.569, 1901: 454.466, 1930: 723.320 el. henh. 69,1, 65,4, 79,2 og 77,8%); købstæderne i Roskilde amtr.kr. (Roskilde og Køge) havde 14.086 husstande m. 40.216 indb. (1801: 3295, s. 385 1850: 6241, 1901: 12.360 og 1930: 20.246), hertil kommer i forstadsbebyggelser til Kbh. (derunder Gentofte kom.) 118.936 husstande med 355.987 indb.og i forstadsbebyggelser til Roskilde og Køge 204 husstande med 678 indb.; endv. i andre bymæssige bebyggelser 13.963 husstande med 43.266 indb. og endelig i landdistrikterne 11.435 husstande med 40.303 indb. Folkemængden i amtet var 1950 fordelt på flg. erhvervsgrupper (tallene omfatter samtl. personer – hustruer, mindreårige, børn m.v. – i familier, hvis forsørgere var knyttet til det nævnte erhverv): 36.870 levede af landbrug, 549.465 af håndværk og industri, 235.434 af handel og omsætning, 107.597 af transportvirksomhed, 170.206 af liberale erhverv og administration, 155.538 var ude af erhverv og levede enten af alders- el. invaliderente, pension, formue el. lign.; om 22.370 savnedes oplysning om erhverv.

Ved den 1948 afholdte erhvervstælling var der i amtet (inkl. hovedstaden i alt 26.914 håndværks- og industrivirksomheder, der i alt beskæftigede 291.706 personer; virksomhedernes omsætning var 7156 mill. kr., deres maskinkraft 405.251 h.k. Der var endv. i amtet 4731 engros- el. dermed beslægtede virksomheder med 35.796 beskæftigede og en omsætning på 7156 mill. kr., 17.253 detailhandelsvirksomheder med 52.400 beskæftigede og en omsætning på 2549 mill. kr. og endelig 2469 hotel- og restaurationsvirksomheder med 17108 beskæftigede og en omsætning på 349 mill. kr.

Finanser. Amtskommunernes finansielle forhold 1/4 1955–31/3 1956.

I amtskommunal henseende er Kbh.s amt delt i Fr.berg kom. og de to amtsrådskredse, Kbh.s og Roskilde amtsrådskredse, jf. ndf.; om Fr.berg kom.s finansielle forhold henvises til et senere afsnit.

Af Kbh.s amtr.kr.s indtægter var de vigtigste poster: grundskyld 14.309.000 kr., ejendomsskyld 12.985.000 kr., afgifter af motorkøretøjer 4.231.000 kr. og formue- og erhvervsindtægter 1.169.000 kr.; desuden optoges der lån til et beløb af 48.570.000 kr. Af udgiftsposterne var de største: bidrag til amtsskolefonden 1.954.000 kr., medicinalvæsen (efter fradrag af den fælleskommunale udligningsfonds tilskud til sygehusudgifter) 16.381.000 kr., vejvæsen 6.002.000 kr., renter og omkostninger af gæld 5.061.000 kr. og administration 424.000 kr.

Ejendomsskyldpromillen var 1956/57 12,20, Kbh.s amtr.kr.s formue udgjorde den 31/3 1956 109,6 mill. kr., hvoraf sygehuse m.m. 65,6 mill. kr., andre faste ejendomme 8,0 mill. kr., amtr.kr.s gæld 98,2 mill. kr.

Af Roskilde amtr.kr.s indtægter var de vigtigste poster: grundskyld 1.763.000 kr., ejendomsskyld 274.000 kr. og afgifter af motorkøretøjer 1.115.000 kr., af udgifterne: bidrag til amtsskolefonden 256.000 kr., medicinalvæsen (efter fradrag af den fælleskommunale udligningsfonds tilskud til sygehusudgifter) 574.000 kr., vejvæsen (efter fradrag af forskellige tilskud, der afholdes af motorafgifterne) 2.216.000 kr., renter og omkostninger af gæld 331.000 kr. og administration 114.000 kr.

Ejendomsskyldpromillen var 1956/57 10,20. Roskilde amtr.kr.s formue udgjorde 31/3 1956 8.4 mill. kr., hvoraf 4.9 mill. kr. sygehuse m.v., 1.1 mill. kr. andre faste ejendomme, amtr.kr.s gæld 3,8 mill. kr.

Med hensyn til købstædernes finansielle forhold henvises til afsnittet om hver enkelt by.

Om de finansielle forhold for sognekom. i Kbh.s amtr.kr. under ét kan anføres flg.: Af de pålignede skatter udgjorde 1955/56 ejendomsskylden 4.520.000 kr., grundskylden 7.159.000 kr., grundstigningsskylden 2.232.000 kr., opholdskom.skatten 83.602.000 kr., erhvervskom.skatten 2.252.000 kr., og aktieselskabsskatten 2.193.000 kr.; afgifter af motorkøretøjer indbragte 6.300.000 kr. og andre afgifter 1.619.000 kr. Af andre indtægter kan især nævnes formue- og erhvervsindtægter 10.115.000 kr. (heraf indtægter af gas-, vand- og elektricitetsværker 2.220.000 kr.).

Sognekommunernes væsentligste udgifter var: Sociale udgifter 30.120.000 kr., skolevæsen 19.761.000 kr., biblioteksvæsen 1.696.000 kr., vej- og kloakvæsen 8.553.000 kr., snekastning 1.411.000 kr., brandvæsen 912.000 kr., administration 16.309.000 kr. og renter af gæld 11.874.000 kr. Sognekommunerne ejede 31/3 1956 472 mill. kr., hvoraf 293 mill. kr. i faste ejendomme og 179 mill. kr. i værdipapirer. De havde en gæld på 297 mill. kr.

Om de finansielle forhold for sognekom. i Roskilde amtr.kr. under ét kan anføres følgende: Af de pålignede skatter udgjorde i 1955/56 ejendomsskylden 1.619.000 kr., grundskylden 3.720.000 kr., grundstigningsskylden 162.000 kr., opholdskom.skatten 4.944.000 kr., erhvervs-kom.skatten 49.000 kr. og aktieselskabsskatten 176.000 kr.; afgiften af motorkøretøjer indbragte 923.000 kr. og andre afgifter 79.000 kr.

Af andre indtægter kan nævnes formue- og erhvervsindtægter 412.000 kr.

Sognekommunernes væsentligste udgifter var: Sociale udgifter 4.065.000 kr., skolevæsen 1.788.000 kr., biblioteksvæsen 43.000 kr., vej- og kloakvæsen 2.570.000 kr., snekastning 246.000 kr., brandvæsen 60.000 kr., administration 1.258.000 kr., og renter af gæld 592.000 kr. Sognekom. ejede 31/3 1956 35,4 mill. kr., hvoraf 22,3 mill. kr. i faste ejendomme, 13,1 mill. kr. værdipapirer. De havde en gæld på 17,1 mill. kr.

Trafikforhold. Dar var 1957 i amtet 287,7 km veje, hvoraf 130,3 km hovedveje; desuden var der 1615 km biveje; om byernes gader, se de enkelte byer. Der var 31/12 1957 i alt 112.000 automobiler indregistreret i amtet, incl. hovedstaden, hvoraf 76.000 alm. personbiler, 3700 drosker, 600 rutebiler m.v. og 31.000 vare- og lastvogne; endv. var der 12.000 motorcykler af scootertyper og 30.000 andre motorcykler. I Kbh. og Fr.bergvar der 68.200 automobiler (48.700 personbiler og 19.000 vare- og lastbiler) og 26.000 motorcykler, hvoraf 7500 scootere, og i Roskilde og Køge kbst. 3600 automobiler (2400 personbiler og 1200 vare- og lastbiler) samt 900 motorcykler, hvoraf 200 scootere. Der var 1957 under amtet incl. Kbh. og Fr.berg autoriseret 94 personautomobilruter; ruternes samlede længde var 1179 km, og de betjentes af 479 vogne med 26.719 pladser, heraf i Kbh. og Fr.berg 28 ruter med en samlet længde på 216 km, 245 vogne m. 15.425 pladser, i Kbh. amtr.kr. i øvrigt 42 ruter med 488 km, 144 vogne og 7075 pladser og i Roskilde amtr.kr. 24 ruter på 475 km, 90 vogne og 4219 pladser.

Inddeling.

For så vidt angår inddelingen i overøvrighedskredse (amter), er Kbh.s kom. uden for amtsinddelingen, hvorimod Fr.berg kom. hører under Kbh.s amt. I amtskommunal henseende er Kbh.s amt delt i a) Fr.berg kom., b) Kbh.s amtr.kr. og c) Roskilde amtr.kr.

Københavns amtr.kr. består af Sokkelund hrd. og Smørum hrd. Amtsrådet har 15 medlemmer, hvoraf efter valget i marts 1958 6 tilhørte Socialdemokratiet, 1 Radikale venstre, 7 Konservative folkeparti og 1 Venstre.

Amtr.kr. omfatter 20 sognekommuner.

Ved lov af 20/5 1952 fastsattes det, at de i § 34, stk. 3 i lov om købstadskommunernes styrelse af 1/4 1933 (senest optrykt i lovtidende i lov af 6/7 1950) indeholdte bestemmelser kunne bringes til anvendelse på en række kbhske omegnskommuner m. m., i det omfang, i hvilket det er foreneligt med, at kommunerne fremdeles hører til amtsrådskredsen, og med de lempelser, som dette forhold måtte nødvendiggøre el. som i øvrigt anses for ønskelige. Disse regler kunne af indenrigs- og boligministeren gøres gældende i forhold til de pågældende kommuner efter indhentet erklæring fra amtsrådet og vedkommende kommunalbestyrelse. – Bestemmelserne i § 34, stk. 3 i lov om købstadkommunernes styrelse er herefter med virkning fra 1/10 1952 bragt til anvendelse i forhold til flg. kom. i Kbh.s amtsrådskreds: Ballerup-Måløv, Brøndbyvester-Brøndbyøster, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Tåstrup, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød og Tårnby og fra 1/10 1953 i forhold til Dragør kommune. Tilsvarende bestemmelser har med virkning fra 23/3 1934 været bragt i anvendelse i forhold til Gentofte kom. I alt falder således 13 af amtsrådskredsens 20 sognekommuner ind under disse bestemmelser.

Folketallet var 1955 398.227 fordelt på 132.036 husstande (1801: 22.815, 1850: 34.998, 1901: 74.048, 1930: 142.963).

Disse befolkningstal er ekskl. Fr.berg, der fra 1/4 1900 udskiltes fra Kbh.s amtr.kr. som selvstændig bykom. Indbyggerantallet i Fr.berg kom. var 1955 117.778 (1801: 1172, 1850: 2874, 1901: 76231, 1930: 106.251).

Roskilde amtr.kr. består af købstæderne Køge og Roskilde og Tune, Ramsø, Volborg og Sømme herreder.

Amtsrådet har 11 medlemmer, hvoraf efter valget i marts 1958 4 tilhørte Socialdemokratiet, 2 Radikale Venstre, 1 Konservative Folkeparti og 4 Venstre. Amtr.kr. omfatter 28 sognekom.

Folketallet i amtr.kr. (inkl. købstæder) var 1955: 82.223 fordelt på 26.588 husstande (1801: 22.907, 1850: 28.842, 1901: 45.023, 1930: 63.244).

Amtet, bortset fra Fr.berg, der i henseende til valg hører under Hovedstadens område, udgør 8 folketings-opstillingskredse, nemlig Gentofte, Lyngby, Roskilde, Køge, Lejre, Hellerup, Gladsakse og Hvidovre.

I kirkelig henseende hører Kbh.s amtr.kr. til Kbh.s stift og omfatter 3 provstier med tilsammen 41 pastorater, nemlig 1) Sokkelund hrd.s østre provsti, 2) Sokkelund hrd.s vestre provsti og 3) Smørum hrd.s provsti, medens Roskilde amtr.kr. hører til Roskilde stift og omfatter 3 provstier med tilsammen 28 pastorater, nemlig 1) Roskilde købstads provsti, 2) Sømme og Volborg hrd.s provsti og 3) Ramsø og Tune hrdr.s provsti. Om den kirkelige inddeling i Københavns kom. og Frederiksberg kom., der sa. m. Kbh.amtr.kreds udgør Københavns stift, henvises til senere afsnit.

I jurisdiktionel henseende er a. delt i flg. retskredse 1) retskr. nr. 2, Fr.berg birkeret, der omfatter Fr.berg kom. (tingsted Fr.berg), 2) retskr. nr. 3, Kbh.s amts nordre birk, omfattende Gentofte, Gladsakse, Lyngby-Tårbæk og Søllerød kom. (tingsted i Kbh.), 3) retskr. nr. 6, Ballerup, omfattende Ballerup-Måløv, Herlev, Ledøje-Smørum og Værløse kom. (tingsted i Kbh.), 4) retskr. nr. 7, Hvidovre, omfattende Hvidovre kom. (tingsted i Hvidovre), 5) retskr. nr. 8, Rødovre, omfattende Rødovre kom. (tingsted i Rødovre), 6) retskr. nr. 9, Glostrup, omfattende Brøndbyvester-Brøndbyøster, Glostrup, Herstedøster-Herstedvester, Høje Tåstrup, Sengeløse, Torslunde-Ishøj og Vallensbæk kom. (tingsted i Kbh.), 7) retskr. nr. 10, Tårnby, omfattende Dragør, St. Magleby og Tårnby kom. (tingsted i Kbh.), 8) retskr. nr. 11, Roskilde, omfattende Roskilde kbst. og sognekom. i Roskilde amtr.kr., bortset fra de 3 under 13. retskr. hørende samt Borup-Kimmerslev, der – ligesom Nr. Dalby so. af Ejby-Nr. Dalby kom. – hører under 26. retskr., Ringsted. og endelig 9) en del af retskr. nr. 13, Køge, hvortil hører Køge kbst. og sognekom. Højelse, Ølsemagle samt Ejby so. (af Ejby-Nr. Dalby kom.); til denne retskr. hører også en del af Præstø amt.

A. omfatter flg. politikredse: 1) Fr.berg birk, svarende til retskr. nr. 2, se ovf., 2) Kbh.s amts nordre birk, omfattende retskr. nr. 3, samt Herlev af retskr. nr. 6, 3) Kbh.s amts søndre birk og Amager birk, omfattende resten af retskr. nr. 6, endv. retskr. nr. 7, 8, 9 og 10, samt 4) Roskilde politikreds omfattende retskr. nr. 11; endelig hører Køge kbst. samt sognekom. Højelse, Ølsemagle og Ejby so. af Ejby-Nr. Dalby kom. til 5) Køge politikr., der også omfatter en del af Præstø og Sorø amter, og Borup-Kimmerslev kom. og Nr. Dalby so. af Ejby-Nr. Dalby kom. til 13) Ringsted politikr., der også omfatter en del af Sorø og Holbæk amter.

A. udgør Kbh.s amtslægekreds, der omfatter 5 lægekredse 1) 2. lægekr., Fr.berg (Fr.berg), 2) 3. lægekr., Kbh.s amts nordre lægekreds (Lyngby), 3) 4. lægekr., Kbh.s amts søndre lægekreds (Glostrup), 4) 5. lægekr., Roskilde (Roskilde), 5) 6. lægekr. Køge lægekr. i Kbh.s a. (Køge), omfattende Køge kbst., Højelse og Ølsemagle kom. samt Ejby so. af Ejby-Nr. Dalby kom.; største delen af Køge lægekreds ligger i Præstø amt.

Kbh.s stadslægeembede udgør en særlig lægekreds uden for amtsinddelingen.

Af a. hører Fr.berg kom. og Kbh.s amtr.kr. (tillige med Kbh.s kom. og Fr.borg amt) til 1. udskrivningskr. (Kbh.), medens Roskilde amtr.kr. sa.m. resten af Sjælland hører under 2. udskrivningskreds (Roskilde). Amtet har tilknytning til 3 amtstuedistrikter, nemlig 1) Kbh.s amtstuedistrikt, amtsstue i Kbh., hvortil hører Fr.berg kom. og 15 af Kbh.s amtr.kr.s sognekom., 2) Kbh.s amts nordre birks amtstuedistrikt, amtstue i Hellerup, hvortil hører Gentofte, Gladsakse, Herlev, Lyngby-Tårbæk og Søllerød kom. og endelig 3) Roskilde amtstuedistrikt, amtstue i Roskilde, hvortil hører hele Roskilde amtsrådskreds; dette amtstuedistrikt omfatter endv. en del af Sorø og Præstø amter.

Med hensyn til skattekredse er Kbh.s amtsrådskreds delt i 4 skattekredse, nemlig 1) (2. skattekr.) Gentofte, 2. (3. skattekr.) Lyngby, 3 (4. skattekr.) Hvidovre-Rødovre og Amager og 4) (5. skattekr.) Glostrup. Roskilde amtr.kr. er delt i 2 skattekredse, nemlig 1) (6. skattekr.) Roskilde og 2) (7. skattekr.) Køge. Kbh.s kom. og Fr.berg kom. udgør hver for sig en selvstændig skattekreds, medens de tilsammen udgør én skyldkreds: I. skyldkredsen for Kbh. og Fr.berg. II. skyldkredsen for Kbh.s amtsrådskreds består af 12 vurderingskredse, nemlig s. 391 1. Ordrup (med 4 vurderingsdistrikter), 2. Gentofte (6), 3. Gladsakse (9), 4. Søborg (4), 5. Lyngby (7), 6. Søllerød (4), 7. Amager (7), 8. Hvidovre (7), 9. Rødovre (6), 10. Glostrup (5), 11. Smørum hrd.s nordre (7) og 12. Smørum hrd.s søndre (6). III. Skyldkredsen for Roskilde amtsrådskreds består af 3 vurderingskredse, nemlig 1. Roskilde (med 12 vurderingsdistrikter) 2. Volborg-Ramsø hrd. (11) og 3. Køge (15).

Hovedstadens politiske repræsentanter.

I. Den grundlovgivende rigsforsamling 1848–49.

Rektor Martin Hammerich (NL); nationalbankdir. H. P. Hansen (H); statsminister A. S. Ørsted (H); generalprokurør Tage Algreen-Ussing (Liberal); rådmand William Duntzfelt (H); sgpr. C. H. Visby (H); prof. dr. jur. J. E. Larsen (H); tømrermester Harald Kayser (NL); prof. Peter Pedersen (H); nationalbankdir. L. N. Hvidt (NL); kaptajnløjtn. Nicolai Tuxen (H).

II. Repræsentanter i folketinget 1849–1918.

1. kreds: prof. Julius Wilkens 1849–53 (H); prof. H. M. Velschow 1853 (H); prof. Julius Wilkens 1853–54 (H); overretsprok., borgm. L. Larsen 1854–61 (NL); brygger J. C. Jacobsen 1861–64 (H); højesteretsass. Chr. Rimestad 1864–84 (H); cand. phil. Herman Trier 1884–87 (V); højesteretsass. Florian Larsen 1887–90 (H); cand. phil. Herman Trier 1890–1909 (RV); sekr. Julius Wulff 1909–18 (H).

2. kreds: gross. C. A. Broberg 1849–51 (NL); Carl Fred. baron Blixen Finecke 1851–52 (V); gross. Alfred Hage 1852–58 (H); auditør C. W. Lange 1858–61 (H); prof. C. J. H. Kayser 1861–64 (NL); prof. J. L. Ussing 1864–66 (NL); skolebestyrer C. C. Brix 1866–87 (NL); oberstløjtn. Carl Wagner 1887–1901 (H); apoteker Alfred Benzon 1901–03 (V); skolebestyrer, dr. phil. H. L. Møller 1903–10 (H); toldinsp. Ivar Berendsen 1910–18 (RV).

3. kreds: prof. dr. jur. J. E. Larsen 1849–53 (H); stiftamtmand M. H. Rosenørn 1853–54 (H); gross. C. A. Broberg 1854–56 (NL); major Werner Abrahamson 1856–58 (H); overretsass. Otto Müller 1858–60 (NL); guvernør Frederik Feddersen 1860–63 (H); overretsprok., borgm. L. C. Larsen 1863–72 (NL); oberst Carl Tvermose 1872–92 (H); overretssagf. Chr. Wassard 1892–95 (H); overretssagf. Alfred Christensen 1895–1909 (RV); oberst N. P. Jensen 1909–10 (H); overretssagf. Alfred Christensen 1910–18 (RV).

4. kreds: jernbanedir. Viggo Rothe 1849–54 (NL); kalkbrænderiejer C. J. Glahn 1854–58 (H); bagermester Adolf Scherfig 1858–61 (H); læge Carl Emil Fenger 1861–76 (H); prof. William Scharling 1876–98 (H); boghandler, rådmand Gustav Philipsen 1898–1903 (V); prof. L. V. Birck 1903–10 (H); børskommissær Julius Schovelin 1910–18 (H).

5. kreds: prof. C. N. David 1849–52 (H); lensgreve, amtm. F. M. Knuth 1852–53 (NL); sadelmagermester Carl Christensen 1853–58 (NL); minister F. F. Tillisch 1858–61 (H); red. Carl Bille 1861–80 (NL); prof. Carl Goos 1880–84 (H); skræddermester P. Holm 1884–98 (S); red. Frederik Borgbjerg 1898–1918 (S).

6. kreds: overretsassessor C. F. L. Mourier 1849–52 (H); godsejer Julius Raben 1852–54 (H); prof. Adolph Steen 1854–58 (V); Carl Fred. baron Blixen Finecke 1858–61 (V); generalmajor Cai Hegermann-Lindencrone 1861–64 (H); prof. Adolph Steen 1864–69 (V); højesteretsadv. A. L. Hindenburg 1869–76 (H); højesteretsadv. H. N. Hansen 1876–79 (H); bureauchef Marius Gad 1879–95 (H); ing. Holger Hammerich 1895–1915 (H); ing. Alexander Foss 1915–18 (H).

7. kreds: prof. Peter Pedersen 1849–1852 (H); kriminalretsass. A. L. Casse 1852–54 (NL); brygger J. C. Jacobsen 1854–58 (H); oberstløjtn., skomagermester Carl Lier 1858–61 (H); kriminalretsass. A. L. Casse 1861–81 (NL); gross. Christopher Hage 1881–87 (V); højesteretsadv. Herman Halkier 1887–90 (H); gross. Christopher Hage 1890–1903 (V); snedker C. A. Schmidt 1903–09 (S); generalmajor V. H. O. Madsen 1909–10 (V); snedker C. A. Schmidt 1910–13 (S); dr. phil. Arnold Fraenkel 1913–18 (H).

8. kreds: jernstøber P. F. Lunde 1849–52 (V); kontreadmiral Steen Bille 1852–53 (H); sgpr. C. F. Gram 1853–54 (NL); red. C. V. Rimestad 1854–66 (V); kaptajnløjtn. Gottlieb Schønheyder 1866–69 (H); kommandør Chr. Schønheider 1869–73 (H); kommandør, senere marinemin. N. F. Ravn 1873–1901 (H); kommunalrevisor Martin Olsen 1901–09 (S); kapt. Georg Schack 1909–10 (H); kommunalrevisor Martin Olsen 1910–18 (S).

9. kreds: læge Carl Emil Fenger 1849–52 (H); kaptajnløjtn. Nic. Tuxen 1852–54 (H); tømrermester Harald Kayser 1854–64 (NL); kommandør Johan Tuxen 1864–79 (H); s. 392 kapt. Johs. Paulsen 1879–84 (H); forretningsfører Chr. Hørdum 1884–87 (S); malermester A. C. Jensen 1887–90 (H); forretningsfører Chr. Hørdum 1890–1909 (S); møllermester Christen Hansen 1909–1918 (S).

10. kreds: fagforeningsfmd., sen. borgmester Jens Jensen 1895–1903 (S); borgm. P. Knudsen 1903–09 (S); dr. phil. Gustav Bang 1910–15 (S); forstander Vilh. Rasmussen 1915–18 (S).

11. kreds: bryggeribestyrer Sigvald Olsen 1895–1918 (S).

12. kreds: red. Emil Wiinblad 1895–1918 (S).

13. kreds: journalist A. C. Meyer 1895–1918 (S).

III. Repræsentanter i folketinget 1918–20.

Red. Frederik Borgbjerg 1918–20 (S); møllermester Christen Hansen 1918–20 (S); journalist A. C. Meyer 1918–20 (S); bryggeribestyrer Sigvald Olsen 1918–19 (S); forstander Vilh. Rasmussen 1918–20 (S); forretningsfører Th. Stauning 1918–20 (S); red. Emil Wiinblad 1918–20 (S); kontrollør J. Friis-Skotte 1918–20 (S); dir. Chr. Jensen 1918–20 (S); tapetserer J. P. Jønson 1919–20 (S); forbundsformand Helga Larsen 1918–20 (S); toldinspektør Ivar Berendsen 1918–20, (RV); overretssagf. Alfred Christensen 1818–20 (RV); dir. V. E. Gamborg 1918–20 (RV); urtekræmmer Peter Koch 1918–20 (RV); fru Elna Munch 1918–20 (RV); dr. phil. Arnold Fraenkel 1918–20 (KF); prof. J. Oskar Andersen 1918–20 (KF); overretssagf. Mathilde Malling Hauschultz 1918–20 (KF); grosserer Theodor Jensen 1918–20 (KF); civiling. Svend Koch 1918–20 (KF); bagermester Johs. Pitzner 1918–20 (KF); købmand Lauritz Jensen 1918–20 (Erhvervspartiet).

IV. Repræsentanter i folketinget efter 1920.

Søndre storkreds: red. Frederik Borgbjerg 1920–36 (S); møllermester Christen Hansen 1920–35 (S); forretningsfører, sen. statsminister Th. Stauning 1920–42 (S); urtekræmmer N. C. Glindemann-Nielsen 1920–21 (KF); overretssagf. Mathilde Malling Hauschultz 1920–29 (KF); forbundsfmd. Helga Larsen 1920–37 (S); maskinist Carl Meiling 1920 (KF); grosserer Chr. Holm 1921–24 (KF); dir. Halfdan Hendriksen 1924–32 (KF); rodemester E. Friis 1929–45 (S); civiling. K. V. Koch 1929–32 (KF); maskinmester Ole Bouet 1932–35 (KF); frk. Gerda Mundt 1932–45 (KF); kornhandler R. Chr. Petersen 1932 (KF); red., sen. overborgm. H. P. Sørensen 1935 (S); minister Johs. Kjærbøl 1935–57 (S); red., sen. forsvarsmin. Rasmus Hansen 1936– (S); kontorassistent Nina Andersen 1939–43 (S); maskinmester Ole Bouet 1939–44 (KF); kontorassistent Inger Hempel 1942–43 (S); fagforeningsfmd., sen. minister Lauritz Hansen 1943–45 (S); mønstringsbestyrer Johs. Kastrup Olsen 1944–45 (KF); kontorassistent Nina Andersen 1945–50 (S); sekr., sen. borgm. Johs. Hansen 1945–46 (K); rådmand Ib Kolbjørn 1945– (S); fhv. udenrigsmin. J. Christmas Møller 1945–47 (KF); landsretssagf. Erna Sørensen 1945– (KF); kemigraf Villy Karlsson 1946–47 (K); prof. Mogens Fog 1947–50 (K); læge Kirstine Ladefoged Jensen 1947–50 (HV); landsretssagf. Edel Saunte 1947– (S); metalarbejderske Ragnhild Andersen 1950– (K); red. K. Bøgholm 1953– (KF); distriksleder Orla Pedersen 1955–56 (S); assistent Edvin Dose 1957– (S).

Vestre storkreds: journalist A. C. Meyer 1920–32 (S); prof. J. Oskar Andersen 1920–39 (KF); dir. V. E. Gamborg 1920–26 (RV); dir. Chr. Jensen 1920–47 (S); tapetserermester J. P. Jønson 1920–39 (S); fabr. Victor Lemvigh-Müller 1920–24 (KF); fhv. detailhandler J. G. Schjær 1920 (Erhvervspartiet); overretssagf., rådmand C. J. F. Sven 1920–36 (KF); kontorchef Sven Trier 1920–26 (S); maskinmester Ole Bouet 1924–29 (KF); forbundsfmd. O. E. Einer-Jensen 1924–45 (S); overbanemester J. J. Busk 1926–29 (RV); partisekr., sen. minister Alsing Andersen 1929– (S); civiling. E. Rager 1929–35 (RV); driftsleder V. Fornæs 1935–39 (S); gross. Vald. Sørensen 1935–45 (RV); overinsp. Oluf Skjerbæk 1936–43 (KF); landsretssagf., dir. Fr. Dalgaard 1939–48 (S); borgm. Aksel Møller 1939–58 (KF); overretssagf., rådmand C. J. F. Sven 1939–45 (KF); vinhandler Chr. Gyldenslette 1945–47 (KF); red.-sekr. Thorkild Holst 1945–47 (K); skoleinsp. Inger Merete Nordentoft 1945–53 (K); prof. J. N. Brøndsted 1947 (V); forbundsfmd. O. E. Einer-Jensen 1947– (S); kommunelærer I. Skov Jørgensen 1947–48 (HV); fagforeningsfmd. Wiggo Larsen 1947– (S); gymnastiklærerinde Viola Nørløv 1948– (S); kontorchef Boye Meyer 1948–50 (HV); kemigraf Villy Karlsson 1948 (K); civiling. E. Rager 1950–57 (RV); s. 393 fru Marie Antoinette von Lowzow 1950– (KF); overlærer Helge Madsen 1950–53 og 1957–58 (DR); sekretær Carl P. Jensen 1953– (S); fhv. fængselspræst Kr. Amby 1953– (KF); landsretssagf. R. C. Paabøl 1953– (V); forbundsfmd. Ingmar Wagner 1953–57 (K); kbmd. Knud Nielsen 1954–55 og 1958– (KF); fuldmægtig Rudy Schrøder 1954–57 (S); landsretssagf. Hermod Lannung 1957– (RV); fru A. K. Herbøl 1958– (DR).

Østre storkreds: dr. phil. Arnold Fraenkel 1920–32 (KF); forstander Vilh. Rasmussen 1920–39 (S); red. Emil Wiinblad 1920–28 (S); rådmand Frederik Andersen 1920–35 (S); kontrollør, sen. minister J. Friis-Skotte 1920–43 (S); tømrermester Olaf Kayser 1920–24 (Erhvervspartiet); journalist F. K. Madsen 1920–35 (S); fru Elna Munch 1920–35 (RV); bagermester Johs. Pitzner 1920–33 (KF); typograf Julius Schrøder 1924–39 (S); pastor Alfred Bindslev 1926–29 (KF); kontorchef Sven Trier 1928–29 (S); borgm. Ole Andersen 1929–36 (S); fhv. minister Aksel Larsen 1932–43 (K); gross. William Prieme 1932–45 (KF); kommandør C. Westermann 1933–47 (KF); partisekr., sen. statsmin. Hans Hedtoft 1935–55 (S); fagforeningsfmd. J. Chr. Jensen 1935–38 (S); civiling. E. Rager 1935–45 (RV); kontorassistent Nina Andersen 1936–39 (S); rådmand, sen. minister Ludvig Christensen 1939–45 (S); forbundsformand Ingvard Dahl 1939–45 (S); sekr., sen. forlagsboghandler Lars M. Olsen 1939– (S); red. Helge Bangsted 1943–45 (Nat.-Soc.); dir., handelsmin. Halfdan Hendriksen 1943–47 (KF); red., sen. min. Arne Sørensen 1943–46 (DS); fru Oda Christensen 1945–47 (KF); apoteker Poul Claussen 1945 (KF); kontorchef Kirsten Gloerfelt-Tarp 1945– (RV); fhv. minister Frode Jakobsen 1945– (S); fhv. minister Aksel Larsen 1945– (K); landsretssagf. Robert Mikkelsen 1945–47 (K); kommunelærer Carl M. Leth Mouritzen 1945–47 (K); dir. Knud Tholstrup 1946–58 (DR); apoteker, rådmand Poul Claussen 1947– (KF); forbundsfmd. Ingvard Dahl 1947–54 (S); fuldmægtig A. Wassard-Jørgensen 1947; (KF); gross. Anker Lau 1947– (V); gross., sen. borgm. Ove Weikop 1947– (KF); kommunelærerinde Gudrun Bjørner 1948 og 1958– (DR); fhv. fængselspræst Kr. Amby 1950–53 (KF); kontorassistent Nina Andersen 1950– (S); civiling. Villy Heising 1950– (S); bankfunktionær Edvin Boye Hansen 1953– (S); landsretssagf. Hanne Budtz 1953– (KF); viceforretningsfører Robert Sørensen 1954–57 (S); undervisningskonsulent K. B. Andersen 1957– (S); fru Astrid Skjoldbo 1957– (S).

Københavns amts politiske repræsentanter.

I. Den grundlovgivende rigsforsamling 1848–49.

Auditør C. C. Hall (NL); prof. Chr. Flor (H); proprietær C. V. Thalbitzer (V); højesteretsass. A. F. Krieger (NL); sognepræst L. Lorck (H); gårdfæster Peder Hansen (V).

II. Repræsentanter i folketinget 1849–1918.

a) Fr.berg-kredsen: auditør, sen. konsejlspræsident C. C. Hall 1849–81 (NL); fabriksdir. Philip Schou 1881–83 (H); generalauditør H. C. Steffensen 1883–84 (H); højesteretsass. C. V. Nyholm 1884–87 (H); generalløjtn., krigsminister Jesper J. Bahnson 1887–95 (H); kommandør S. Bojesen 1895–98 (V); prof. H. O. G. Ellinger 1898–1901 (H); skoleinsp. Johan Ottosen 1901–03 (V); prof. H. O. G. Ellinger 1903–18 (H).

b) Fr.berg 2. kreds: kommunelærer K. M. Klausen 1895–1918 (S).

c) Lyngby-kredsen: fabriksejer J. C. Drewsen 1849–50 (V); godsejer, grev J. Raben 1850–52 (H); prof. C. J. H. Kayser 1852–54 (NL); propr. A. A. David 1854–58 (NL); orlogskapt. O. H. Lütken 1858–61 (H); distrikslæge, dr. med. W. Rosen 1861–64 (H); proprietær Carl Holstein 1864–66 (H); gmd. Peder Hansen 1866–69 (H); red. C. V. Rimestad 1869–72 (V); gmd. Peder Hansen 1872–76 (H); kammerherre Sophus Rosen 1876–91 (H); oberst Georg Colding 1892–98 (H); propr. E. G. Piper 1898–1901 (H); forretningsfører J. Wilmann 1901–03 (S); propr. E. G. Piper 1903–06 (H); forretningsfører J. Wilmann 1906–09 (S); overtelegrafbestyrer Albert Abrahamsen 1909–10 (H); forretningsfører J. Wilmann 1910–13 (S); overtelegrafbestyrer Albert Abrahamsen 1913–18 (H).

d) Valby-kredsen: bladudgiver Herman Bing 1895–96 (V); docent, dr. phil. Oscar Hansen 1896–1903 (V); cigarfabr. N. E. Hyller 1903–15 (S); typograf N. P. Nielsen 1916–18 (S).

e) Roskilde-kredsen: stiftamtmand M. H. Rosenørn 1849–52 (H); gmd. Hans Nielsen 1852–53 (NL); gmd. Martin Hansen 1853–55 (V); gmd. Hans Nielsen 1855–58 (NL); gmd. Niels Andersen 1858–61 (V); højesteretsadv. C. C. Liebe 1861–66 (NL); gmd. Niels Andersen 1866–67 (V); gross. Alfred Hage 1868–72 (H); gmd. Ole Larsen 1872–73 s. 394 (V); gmd. Lars Jacobsen 1873–76 (H); gmd. Hans Sørensen 1876–79 (V); Fritz greve Scheel 1879–95 (H); mejeriejer H. J. Rosleff 1895–1904 (V); gmd. A. O. Rasmussen 1904–06 (V); cigarfabr. Henrik Nielsen 1906–10 (S); departementschef P. A. Jerichow 1910–13 (V); cigarfabr. Henrik Nielsen 1913–18 (S).

f) Køge-kredsen: højesteretsass. A. F. Krieger 1849–52 (NL); gmd. Peder Hansen 1852–54 (V); farver Niels Lind 1854–55 (V); Frederik lensgreve Moltke 1855–58 (H); gmd. Knud Pedersen 1858–69 (V); gæstgiver Christen Hansen 1869–73 (V); gmd. Knud Pedersen 1873–76 (V); red. Viggo Hørup 1876–92 (V); højesteretssagf. P. A. Alberti 1892–1908 (V); red. Niels Bransager 1908–10 (RV); forp. Mads Larsen 1910–18 (RV).

g) Lejre (Blæsenborg)-kredsen: højesteretsadv. Edouard Buntzen 1849–52 (V); overretsprok. Balthazar Christensen 1852–53 (V); depotforvalter Carl Tronier 1853–54 (V); lærer, red. D. E. Rugaard 1854–72 (V); Ludvig lensgreve Holstein-Ledreborg 1872–90 (V); gmd. Ole Hansen 1890–1909 (V); lærer K. J. Møller 1909–10 (RV); gmd. A. O. Rasmussen 1910–13 (V); parcellist Niels Frederiksen 1913–18 (RV).

III. Repræsentanter i folketinget efter 1918.

Overtelegrafbestyrer Albert Abrahamsen 1918–23 (KF); cigarfabr. Henrik Nielsen 1918–20 (S); forretningsfører J. Wilmann 1918–28 (S); parcellist Niels Frederiksen 1918–34 (RV); forp. Mads Larsen 1918–20 (RV); prof. dr. jur. Aksel Møller 1918–20 (KF); typograf N. P. Nielsen 1920–43 (S); handelsgartner L. E. Boa 1920–24 (Erhvervspartiet); red. J. A. Hansen 1920–24 (V); godsejer Otto lensbaron Reedtz-Thott 1920–27 (KF); oberst V. G. J. Lewald 1923–24 (KF); red. Povl Drachmann 1924–41 (KF); skoleforstander A. Grathwohl 1924–35 (KF); insp. G. B. Weygaard 1924–32 (S); red. J. A. Hansen 1926–32 (V); red. Steen Rasmussen 1927–29 (KF); fagforeningsformand Vilh. Nygaard 1928–36 (S); husmand Jens Smørum 1929–39 (S); dr. phil. Axel Dam 1929–36 (DR); fængselspræst Kr. Amby 1932–43 (KF); typograf W. Willumsen 1932–45 (S); sekr. Aage Fogh 1934–35 (RV); gmd. Jørgen Jørgensen 1935– (RV); journalist Carsten Raft 1935– (KF); finans-, sen. statsminister H. C. Hansen 1936– (S); kontorchef Svend Johansen 1936–43 (DR); fuldmægtig Aage Henriksen 1939–43 (Nat.-soc.); red. Martin Nielsen 1939–43 (K); husmand Jens Smørum 1941–43 (S); generalsekr. Poul Sørensen 1941–47 (KF); borgm. Alfred Bindslev 1943–45 (KF); sekr. Oluf Carlsson 1943–45 (S); civiling. Ove Hoff 1943–45 (DS); lærer Chr. Hougaard 1943–45 (S); sgpr. H. Thyge Jacobsen 1943–53 (KF); købmand Einer Jørgensen 1943–45 (Nat.-soc.); sgpr. Chr. Norlev 1943–46 (DR); maskinarbejder Th. Poulsen 1943–53 (S); lektor Paul Holt 1945–47 (DS); red. Børge Houmann 1945–46 (K); red. Martin Nielsen 1945–50 (K); civiling. Ove Hoff 1946–47 (DS); plejer Johs. Jensen 1946 (K); dir. Knud Tholstrup 1946–47 (DR); medicinaldir. Johs. Frandsen 1947–50; (V); fru Fanny Jensen 1947–53 (S); kontrolbestyrer Steffen Jensen 1948 (K); arbejdsmand Villy Fuglsang 1950– (K); forbundsformand Per Hækkerup 1950– (S); sgpr. Niels Gottschalck-Hansen 1950– (KF); oberst Poul Norup 1950–52 (KF); snedkermester Oscar Kryger 1950–53 (V); overlæge, sen. minister Viggo Starcke 1947– (DR); fru Gertie Wandel 1952– (KF); cand. polit., sen. borgm. Erhard Jakobsen 1953– (S); sekr., sen. borgm. Urban Hansen 1953–56 (S); borgm. Ove Hansen 1953– (S); overlærer Søren Chr. Hougaard 1953– (S); fhv. minister Halfdan Hendriksen 1953–57 (KF); red. Poul Givskov Christensen 1953–56 (V); inkassator Hans Christensen 1956–57 (S); snedkermester Oscar Kryger 1956– (V); kedel- og maskinpasser Emil Francke 1957– (S); red. Poul Møller 1957– (KF); dir. Axel Kristensen 1957– (V).

Åndelige rørelser.

Ingen stærkere åndelige rørelser, hverken på det religiøse, det folkelige el. det politiske område, har i større udstrækning fået tag i befolkningen i dette a. Den gudelige vækkelse i 1830erne og 1840erne gik amtet forbi, medens den grundtvigske bevægelse kun pletvis gjorde sig gældende. I Brøndbyerne virkede den energiske Gunni Busck som præst siden 1844, og 1856–83 samlede pastor Peter Rørdam i Lyngby en talr. menighed omkr. sin prædikestol. Efter århundredskiftet gjorde en ret stærk grundtvigsk bevægelse sig gældende i Osted og Allerslev sogne længst mod v. Der oprettedes her friskole og efterskole 1918. Nævnes kan endv. Roskilde højskole, opret. 1907 af den begavede og veltalende højskolemand Th. Bredsdorff, 1930 overgået til socialdemokratiet som arbejderhøjskole. Nogen større lokal betydning fik s. 395 denne skole dog aldrig. Heller ikke Indre Mission fik nogen sinde et stærkere greb om befolkningen i dette a.

1840ernes politiske bondebevægelse havde i a. ikke de sa. sociale og økonomiske forudsætninger at arbejde med som i naboamtet mod v. Da man 1848 skulle vælge medlemmer til den grundlovgivende rigsforsamling, delte man sig ligeligt ml. tidens 3 store partier. Folketingskredsene nærmest hovedstaden var i et par menneskealdre domineret af de nationalliberale, sen. af Højre. Omkr. århundredskiftet arbejdede Venstre sig frem, og 1901 opnåede socialdemokratiet i Lyngbykredsen sit første mandat i a. Kredsene nærmest hovedstaden gled lidt efter lidt over på socialdemokratiets hænder. I Roskilde bevarede Højre længe en stærk indflydelse, sen. kæmpede Venstre og socialdemokratiet om magten. Omvendt var Lejrekredsen lige siden 1849 en sikker venstrekreds. Her valgtes 1872–90 Ludvig greve Holstein-Ledreborg. 1913 erobredes kredsen af den rad. Niels Frederiksen. Egnens politisk interesserede samledes ofte til politiske møder i Herthadalen. På lignende måde gik det i Køgekredsen, der 1876–90 repræsenteredes af Viggo Hørup og sen. af Niels Bransager. I husmandsbevægelsens historie spiller Køge en vis rolle. 1901 indkaldte den kendte husmandsleder Karl Hansen-Ankerstræde til et landsstævne i Køge og søgte her at få tilslutning til dannelsen af en landsforening. Forsøget mislykkedes. 1902 trådte de sjæll. husmænd på ny sammen i Køge og vedtog den berømte Køge-resolution indeholdende vidtgående socialpolitiske reformkrav. P.gr.af den voksende industri blev socialdemokratiet i Køge meget hurtigt dominerende i bystyret. Ganske vist tabte man flertallet 1925, men man genvandt det 1929 og har beholdt det siden. Også i Roskilde blev socialdemokratiet efterhånden så stærkt, at partiet kunne besætte borgmesterstillingen, men 1946 gik flertallet tabt, og siden 1954 har Roskilde haft radikal borgmester.

I bladlig henseende har a. været under stærk kbhsk påvirkning. Dog udkommer der inden for a. 3 selvstændige dagblade. I Køge er det førende lokale blad »Østsjællands Folkeblad, opret. 1876 og politisk uafhængigt, dog med hældning mod Det radikale Venstre. I Roskilde udkommer siden 1873 det radikale venstreblad »Roskilde Tidende« og fra 1878 venstrebladet »Roskilde Dagblad«. Den soc.-dem. presse har kun aflæggerblade i a., og selvstændige konservative aviser findes ikke mere.

Oldtidsbebyggelse.

Fra vort lands første beboere, rensdyrjægerne, har vi svage spor: En tildannet rensdyrtak fundet 4 m dybt i havbunden på 8 m vand på Middelgrunden; en tildannet og tidl. beviklet rensdyrtak fra Kallerup ved Hedehusene og en ornamenteret kølle af rensdyrtak, hvis alder dog er noget usikker, fra Maglemose ved Vedbæk. Fra fastlandstidens kultur, maglemosekulturen, har vi lidt mere, et par småbopladser i Kastholm mose og Lavringe mose s.f. Roskilde, en større samling benredskaber fra Borup sø ved Kirke Værløse, der tyder på, at der er en boplads i nærheden, og i øvrigt enkelte spredte fund. Men navnlig fra ældre stenalders sidste afsnit, der repræsenteres af ertebøllekulturen, har vi rige fund. Fra denne periodes ældste afsnit har vi vigtige bopladser fra Kbh.s frihavn, ved Vedbæk, ved Bloksbjerg i Ordrup mose, ud for Kastrup ved Amagers kyst, samt mindre pladser i Roskilde fjord. Fra den sen. ertebøllekultur har vi mange køkkenmøddinger langs Roskilde fjord og bopladser uden østersskaller langs Øresundskysten: Frederiksberggade, Kongens Enghave, Vedbæk, Amager, Køge bugt.

Den yngre stenalders bebyggelse kendetegnes først og fremmest af de mange stengrave, dysser, jættestuer og hellekister. Af sådanne kendes i alt 289, hvoraf dog over halvdelen er sløjfet; de fordeler sig med 45 runddysser, 114 langdysser, 30 dyssekamre, 25 jættestuer og 12 hellekister, medens resten er mere ubest. Deres fordeling over a. er ret uensartet; tættest forsynet er den nordl. del af Sømme hrd., der slutter sig til den rige bygd i Ølstykke hrd.; der er også en del i den nordlige del af Smørum og Sokkelund hrdr., samt i Volborg og de tilgrænsende dele af Ramsø hrd. Det synes fortrinsvis at være den højtliggende, noget lettere jord, disse vore første agerdyrkere har valgt, medens de mere flade og stærkt lerede jorder i Tune, Ramsø og den sydl. del af Sokkelund, Smørum og Sømme hrdr. har virket meget lidt tiltrækkende; har findes kun få stenalders mindesmærker. Blandt disse stengrave skal særlig fremhæves 3 jættestuer, ved Øm, Møllehøj ved Kyndeløse (dobbelt) og Rishøj ved Osted (3 kamre i sa. høj). Af yngre stenalders bopladser skal nævnes Svanemøllevej i Kbh., Kornerup og Ramsømagle (alle jættestuetid), af mosefundene en del træsager fra dyssetid i Ordrup s. 396 mose. Fra dolktid, stenalderens slutningsafsnit, har vi dels en del hellekister, navnlig i Sømme hrd. og langs Øresundskysten, dels nogle fladmarksgrave langs østkysten, dels en boplads på Bispebjerg kirkegård.

Bronzealderens bebyggelse ser vi først og fremmest af højene, hvoraf der vides at have været 1079, hvoraf over halvdelen er sløjfet. Særlig højrige er den nordl. del af Sokkelund hrd. (med Dyrehaven, Jægersborg hegn og Trørød skov), den nordl. del af Sømme hrd. og Volborg hrd., hvor de navnlig ligger tæt omkring Lindholm og derfra ned mod Lejre, samt i Rye so.; der findes dog også høje i de sydligere dele af Sokkelund og Smørum hrdr., ligesom i Tune og Ramsø hrdr., hvor en højrække, muligvis en gammel færdselsvej, strækker sig fra Snoldelev mod n. til Hedehusene; store dele af de lave, lerede strækninger langs Køge bugt er dog helt højtomme; ligesom ved stenalderbebyggelsen kan der spores en tendens til at opsøge de bakkede, lettere jorder.

I egnen v.f. Roskilde har vi flere bronzealders bopladser, således ved Kornerup, Abbetved og Gevninge. Vi kender mange rige gravfund fra bronzealderen, naturligvis fortrinsvis fra de egne, hvor der er mange høje; særlig må nævnes egnen n.f. Kbh., hvor vi har de interessante fund fra Garderhøj, Skjoldhøj og Hvidegård. Landets største depotfund fra ældre bronzealder er fundet ved Smørumovre, et andet ved Tjæreby, og fra yngre bronzealder har vi store metalfund fra Store Valby, Ryegård og Ejby (Rye so.), offerfund fra Kirkholm mose (Gundsømagle so.) og Klovtofte. Bronzealders helleristninger har vi fra Dyrehaven (skibsbillede) og Ryegård (stort solbillede).

Jernalderen kan ikke opvise en lignende rigdom som sten- og bronzealderen, men der kendes dog en del fund, som er mere jævnt spredt over a. end sten- og bronzealdergravene; i jernalderen har man ikke været så bange for den svære lerjord. Fra keltisk jernalder kendes overhovedet ingen grave og af enkeltfund kun ganske få, således et par kuglehalsringe. Fra ældre romertid har vi dog enkelte grave, bl.a. en ret rig, med romerske importsager, ved Vangede. Yngre romertid er som sædvanligt på Sjælland bedre repræsenteret, vi har flere rige grave, således ved Værløse (med en pragtbøjlenål med runeindskrift) og Torslunde (med romerske bronzekar og glas). Af ældre jernalders bopladser har vi kun svage spor.

Fra germansk jernalder er fundene som sædvanligt sparsomme: Enkelte gravfund, bl.a. et ret rigt fra Tåstrup, nogle ikke særlig rige guldfund, bl.a. en enkelt brakteat. Vikingetiden har givet nogle få, ikke særlig rige gravfund og 6 skattefund, bl.a. et par ret betydelige sølvfund ved Lejre, hvor der også findes en stor skibssætning i tilknytning til vikingetidsgrave. Om enkelte af egnens beboere i vikingetiden fortæller runestenene ved Høje Tåstrup og Snoldelev.

Af fredede oldtidsmindesmærker findes i Kbh.s amt: 12 runddysser, 65 langdysser, 25 dyssekamre, 16 jættestuer, 2 hellekister, 471 høje, 1 stenkreds, 1 bautasten, 1 skibssætning.

Bebyggelse i historisk tid.

I de sidste århundreder er dette stykke af Østsjælland, omfattende nuv. Kbh.s a. og Stor-Kbh. m. tilsluttede kom., i stadigt stigende tempo præget af hovedstaden og dens ekspansion. Men ved vor hist. tidsalders beg. var forholdet anderledes; da var Roskilde det egl. kulturcentrum, der sendte impulser langt ud i Sjælland, hvor sporene deraf endnu 8–900 år sen. er synlige.

Den ældste kirke i Roskilde var efter overleveringen af træ. Rester af trækirker i det her omhandlede områder er tidl. fremdraget i Kbh. (Skt. Clemens kirke) og i ny tid i Snoldelev og Kirke Værløse; fremtiden vil mul. give flere fund. – Efter at trækirken i Roskilde var afløst af Estrids stenkirke og denne atter i slutn. af 1000t. veg for bisp Svend Nordmands frådstenskatedral, har denne sidste stærkt præget stiftsbyens og omegnens kirkebygn.; her findes endnu et stort antal meget gl. frådstenskirker: Vor Frue, Skt. Ib, Skt. Laurentius (fundamenter under Roskilde torv) og Skt. Jørgensbjerg (under hvilken en endnu ældre frådstensbygn. er fremdraget 1954). Den ældre katedrals tårnparti har utvivlsomt haft betydn. for udformningen af de totårnede romanske landsbykirker, hvoraf der tidl. i dette område har været en del, dog alle nu ombyggede: Tårnby, Gadstrup(?), K. Såby, K. Hyllinge og i Roskilde by den nedrevne Alle Helgens kirke.

Af de ca. 70 landsbykirker, der i 1100t. rejstes i dette område, var en stor del bygget af frådsten, enten helt el. delvis, men sjældnere af rå og kløvet kamp og kun undtagelsesvis af s. 397 tegl. Langt den største gruppe er de romanske kridtstenskirker, hvis byggeemne kom fra Stevns, og som ligger tæt langs kysten ml. Køge og Kbh., i alt godt en snes, mens i talr. andre kirker kridtstenen er blandet med andet materiale.

Det middelald. hovedmonument, domkirken i Roskilde, bygget af tegl i overgangsstil efter fr. forbilleder i tiden o. 1200, har kun i ringe grad påvirket omegnen, der i forvejen var velforsynet m. kirkebygninger; den tostokværks, senromanske herregårdskirke i Ledøje er således næppe direkte afhængig af domkirken. Den fuldt udviklede gotik har i Køge Skt. Nicolai amtets bedst bev. monument, mens de gotiske kirker i Kbh., Vor Frue, Skt. Petri, Skt. Clemens, Skt. Nicolai og Helligåndskirken, enten helt er gået til grunde el. sen. stærkt ombygget. I landsbyerne fandt der – som overalt på Sjælland – et livligt byggeri sted ved kirkerne, der fik hvælvinger, tårne, våbenhuse m.m. Den fuldtudviklede gotiske gavlarkitektur fik et enestående monument i Oluf Mortensens våbenhus ved domkirken; et særlig østsjæll. træk er de høje trappegavle m. vandret fordelte småblændinger, fx. Skt. Laurentius kirketårn i Roskilde og kirken i Glostrup.

Den verdslige arkitektur fra middelalderen er i sammenligning hermed såre sparsomt repræsenteret. Hovedmonumentet var Absalons borg ved Havn, nu kun kendt fra fundamentrester, fremdraget da det 3. Christiansborg blev rejst. Af voldsteder er der i a. kun bev. få: Haraldsborg ved Roskilde, Hjortholm ved Frederiksdal, Gl. Lindholm (Gevninge so.) og Smørholm (i Smørum so.).

Renæssancetidens, og navnlig Chr. IV.s tids, store betydning for hovedstaden bevidnes ved en række statelige bygn.: Rosenborg, Tøjhusanlægget, Børsen, Rundetårn, Christianshavns byplan m.m.; der henvises her til senere afsnit. Også Køge har en værdifuld borgerlig arkitektur bev. fra 15–1600t., særlig i bindingsværk: huset i St. Kirkestræde fra 1527, Smedegården, Garvergården, Købmandsgården og nuv. museumsbygn. Uden for byerne findes nu kun få herresæder fra denne tid; Åstrup og Trudsholm har bev. noget af 1600t.s karakter, og hertil hører også den fordums Sortebrødregård, nu Roskilde adelige Jomfrukloster, mens Gl. Køgegård er stærkt ombygget i 1800t.

Tiden efter enevældens indførelse, den egl. baroktid, skabte i sin første fase, den s.k. hollandsk-palladianske, en række monumentalbygn. i hovedstaden: Vor Frelsers kirke, Charlottenborg, Thotts og Holsteins palæer. Hovedstadens brand 1728 medførte en hektisk byggeperiode. Foruden genopf. af kirkerne (Vor Frue, Petri, Helligånds og Trinitatis), universitetet, rådhuset m.m. rejste man på kort tid alle de brændte bydele af asken. Hertil kom i 1730erne opf. af det første Christiansborg, landets største arkitekturværk fra barokkens tid (brændt 1794). Uden for hovedstaden havde Fr. IV bygget Frederiksberg slot i beg. af 1700t., og Chr. VI opf. Eremitagen og Palæet i Roskilde. Af herregårde nævnes kun Ledreborg fra 1740erne og Svenstrup fra 1780erne. Med arkitekter som Thurah og Eigtved lod Fr. V i tiden o. 1750 nye store byggearb. udføre i hovedstaden, særlig det nye kvarter omkr. Amalienborg, Frederiksstaden, hvor den fr. arkt. Jardin i sit projekt til Marmorkirken lod den ældre barok vige for nye europ. arkitekturstrømninger i nyklassicistisk ånd.

Allr. tidl. havde kongerne lagt lystgårde i hovedstadsområdet, således Jægersborg og Gyldenlund (Charlottenlund) og det ovenn. Fr.berg. Nu fulgte rigets store mænd efter: Gl. Holtegård (af Thurah), Bernstorff (af Jardin), og i slutn. af årh. skød talr. mindre ejendomme op i de idylliske områder ved Lyngby-, Bagsværd- og Furesø (Marienborg, Sophienholm, Næsseslottet), mens tidens nyopdukkede storkøbmænd byggede villaer ved Øresundskysten: Taffelbay, Blidah, Bonne Esperance og Sølyst; interessen for landlivet førte i 1800t. til anlægget af Klampenborgs kurbad m. Bindesbølls ejendommelige cottager.

For hovedstaden fik branden 1795 og bombardementet 1807 lign. følger som branden 1728. Store kvarterer måtte genrejses og fik præg af Harsdorffs og C. F. Hansens kølige klassicisme (fx. kvarteret omkr. Nicolai kirke) og de store monumentalbygn., det andet Christiansborg (brændt 1884), Vor Frue kirke, Råd- og Domhuset.

Med anlægget af den første jernbane ml. Kbh. og Roskilde i 1840erne var en mere moderne tid med sine nye krav indvarslet. Landets ældste banegård er endnu delvis bev. i Roskilde. Tiden derefter og navnlig fra 1870erne, da Kbh.s volde blev sløjfet, har i stedse stigende grad været præget af hovedstadens enorme ekspansion. Oplysninger om denne periode kan hentes i senere afsnit.

Kbh.s amt blev oprettet 1660 af en del af det tidl. Kbh.s len, nemlig Sokkelund og Smørum hrdr. med Amager, samt en del af Ølstykke hrd. Samtidig oprettedes Gamle Roskilde a. af s. 398 det tidl. Roskildegårds len. Det omfattede Voldborg, Sømme, Tune og Ramsø hrdr. En del af Ramsø hrd. lå dog under Svenstrup a., der tillige omfattede dele af Ringsted hrd. 1666 blev Svenstrup a. imidlertid opløst, og dets underliggende dele af Ramsø hrd. blev lagt under Gamle Roskilde a. 1675 blev desuden den sydl. del af Horns hrd. lagt under dette a. Ved resol. af 23/7 1802 blev Roskilde og Køge købstæder lagt under Gamle Roskilde a. 1800 havde Kbh.s amt afgivet de under det liggende dele af Ølstykke hrd. til Fr.borg a., og ved resol. af 2/9 1808 blev Gamle Roskilde a.s fire hrdr. forenet med Kbh.s a., mens den sydl. del af Horns hrd. samtidig blev forenet med Fr.borg a.

Mens købstæderne efter 1660 lå under stiftamtmanden og o. 1800 blev lagt under amterne, indtog Kbh. en særstilling i dens egenskab af hoved- og residensstad. Dens øverste borgm. havde titel af præsident, og 1747 oprettedes en stilling som overpræsident. Dennes myndighed svarede delvis til stiftamtmandens og sen. amtmændenes myndighed over købstæderne. Han skulle på statens vegne føre tilsyn med stadens styre og desuden fungere som byens overøvrighed. Overpræsidenten var tidl. medlem af magistraten, men han er nu statstjenestemand.

1901–02 blev visse dele af Kbh.s a., Brønshøj so., Valby og Sundbyerne på Amager, indlemmet i Kbh.s kom. (jf. ndf. s. 406).

Litt.: Th. Gliemann. Geographisk-statistisk Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt. 1821. S. Sterm. Statistisktopographisk Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt. I–III. 1834–38. Aarbog udg. af Historisk Samfund for Københavns Amt. 1910 ff. Hedeboegnen. 1919. Th. Gravlund. Herredsbogen. Sjælland. 1926. J. Th. Lundbye og V. Hermansen. Roskilde Landevej gennem Tiderne. 1929. E. Nystrøm. Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938. A. Fang. Fra Isefjord til Køge Bugt. 1940. Københavns Stifts Aarbog. 1942 ff. Poul Nedergaard. Dansk Præste- og Sognehistorie. I–II. 1951–54. Mads Portmann. Poetisk Mindekrans omkring Hellerup, Charlottenlund og Klampenborg. 1953. Steffen Linvald. Vandringer i de gamle københavnske Landsbyer. 1954. – Se i øvrigt under Litt. til Stor-Kbh.