Frederiksdal

Frederiksdal (grønl. Narssaq kujatdleq, der betyder sydsletten, ɔ: det sydligste Narssaq) ligger 44 km sø. f. Nanortalik ved den vestl. munding af Torssukátak Fjord, som efter Ilua Bredning fortsætter i Prins Christian Sund. Stedet blev grundlagt som missionsstation af herrnhuterne 1824, opr. kaldt Friederichsthal efter Kong Frederik VI.

Indbyggere pr. 31/12 1968: 229, heraf 6 f. uden for G. (1965: 231, 1960: 207, 1951: 175). 1965 var der 43 husstande. En fisker med familie, som er medtalt under Frederiksdal, bor ved Ikigait, Nordboernes Herjólfsnes og det tidl. udsted Østprøven. Ikigait ligger ca. 5 km v.f. Frederiksdal på sø.spidsen af fastlandet.

Kirken er opf. 1824 og tilhørte da herrnhuterne. Efter hovedreparation 1925 blev kirken genindviet 2/8 s.å. Den er malet rød udvendig, stengrå og blå indvendig. Taget er belagt m. træspån. Kirketårn m. 1 klokke m. indskrift fra Det nye Testamente. Kirkerummet har 130 siddepladser, oplyses ved stearinlys og opvarmes ved kulovn. – Kirkebog fra 1824 til ca. 1922.

Kirkegården ligger 150 m n. f. kirken og er anlagt ca. 1950. Den er en af G.s smukkeste kgde; s. 383 gravene er lagt regelmæssigt ude til siden, og på et stort tomt areal findes en mindesten, rejst 1934 over 4 kajakroere, der druknede under en storm. 1965 rejstes her 2 hvidmalede kors, et på hver side af stenen, til minde om 6 fangere, der druknede under et uvejr.

Den gl. kgd. blev nedlagt ca. 1950. På denne er bl.a. begr. brødremissionæren J. Conrad Kleinschmidt, † 1832.

Skole, 66 elever (1968), der undervises af 3 lærere, heraf 1 m. da. seminarieuddannelse, 1 m. grønl. seminarieuddannelse og 1 timelærer, der har gennemgået læserkursus. Jordemoderbolig opf. 1959, forsamlingshus opf. 1961, idrætsforeningen »Kalak« (betyder eskimo). Politimyndigheden varetages af en kommunefoged. Kommunalt værksted opf. 1959.

KGH har fiskehus opf. 1930, pakhus opf. 1961. Brohoved opf. 1955, længde 3 m. I bygden var 1968 1 båd ml. 5 og 20 brt., 5 motorbåde under 5 brt. og 8 robåde med el. uden påhængsmotor. Det vigtigste erhverv er fiskeri, desuden nogen sælfangst og lidt fåreavl. 1966 var der 8 fåreholdere m. ca. 350 får.

Ud over torsk indhandles lidt havkat (1968: 9 t, 1967: 7 t).

Værdien af de til KGH indhandlede fiske- og fangstprodukter udgjorde 1967 46.000 kr., hvoraf fiskeriprodukterne udgjorde 93% (1966: 21.000 kr., 1960: 47.000 kr.). Fåreavlsprodukterne indbragte 1967 fåreavlerne 5.000 kr. (1966: 7.000 kr., 1960: ingen indhandling).

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden 1967 90.000 kr. (1966: 55.000 kr., 1960: 126.000 kr.).

KGH har kontor, butik og bageri opf. 1909. Omsætning inden for butikshandelen 1967 603.000 kr. (1966: 511.000 kr., 1960: 232.000 kr.).