Ikerasak

Ikerasak (betyder sundet) ligger 40 km sø. f. Umanak på ø.siden af øen Ûmánatsiaq.

Pr. 31/12 1968 var der 232 indbyggere, deraf 1 f. uden for G. (1965: 191, 1960: 106, 1951: 104). 1965 fandtes 28 husstande.

Skolekapel opf. 1937. Skole opf. 1967. 1967/68 var der 48 elever, der undervistes af 1 lærer m. da. seminarieuddannelse og 1 kateketskoleuddannet lærer. Jordemoderbolig opf. 1965. Elværk opf. 1968/70 til forsyning af de off. institutioner. Bygdetelestation opret. 1968. Kommunal indkvarteringsbarak til 20 fiskere, opf. 1966. Kommunalt værksted opf. 1964. Politimyndigheden udøves af en kommunefoged.

Der findes 8 motorbåde under 5 brt. og 16 både med el. uden påhængsmotor.

Spækhus opf. 1850 og 1875. Saltehus.

Fangst (antal):

1952/53

1960/61

1964

1965

1966

1967

Sæler

611

423

1.424

1.033

2.085

577

Ræve

10

9

12

18

23

25

Havkale (hajer)

182

149

18

40

93

122

s. 580

I Ikerasak drives endv. noget fiskeri. 1968 indhandledes 225 t hellefisk, 5 t torsk og 1.382 hajskind (1967: 243 t hellefisk, 4 t torsk og 122 hajskind).

KGH’s køb af fangst- og fiskeprodukter indbragte fangerne og fiskerne 1967: 134.000 kr., deraf fiskeprodukter 97.000 kr. (1966: 182.000 kr. m. omtrent lige stort beløb til fangst- og fiskeprodukter og 1960: 30.000 kr., deraf fiskeprodukter kun 6.000 kr.).

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden 1967: 359.000 kr. (1966: 531.000 kr., 1960: 64.000 kr.).

KGH butik opf. 1854, omb. 1964. Diverse pakhuse, hvoraf 1 opf. 1898. KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 509.000 kr. (1966: 476.000 kr. og 1960: 147.000 kr.).