Kûngmiut

Kûngmiut (betyder elvens beboere) ligger nø. f. Angmagssalik på s.spidsen af fastlandet, hvor Tunoq Sund munder ud i Angmagssalik Fjord. Blev opr. anlagt som missionsplads 1915. Afstand fra Angmagssalik (over land) 95 km.

Indbyggere pr. 31/12 1968: 534, deraf 16 f. uden for G. (1965: 593, 1960: 390, 1951: 253). Antal husstande 1965: 96.

Som det ses, er befolkningen mere end fordoblet siden 1951. En del af befolkningstilvæksten skyldes, at et antal familier fra det 1965 nedlagte Skjoldungen bosatte sig i Kûngmiut. Ligesom i Kap Dan er en stor del af boligerne bygget i den sidste halve snes år. Alene 1960-68 er opf. omkr. 70 boliger til befolkningen, deraf en del som følge af tilflytningerne. Den tendens, der i de fleste bygder har været i retning af stagnation el. ligefrem affolkning, har således ikke gjort sig gældende her. Det hænger bl.a. sammen med den indsats, der er gjort for at få et fiskeri i gang, og som må siges at være kronet med held, om end produktionen har vekslet fra år til år.

Kirken er opf. 1957 og indv. 16/10 s.å. (indtil da afholdtes gudstjenester i skolen). Bygn. er af træ, og taget er belagt m. tagpap. Der findes vindfang og fritstående klokkestabel m. 1 klokke. Kirken er malet rød udvendig og lysegrå indvendig. Kirkerummet har 120 siddepladser, oplyses ved petroleum og opvarmes ved olieovn. – Kirkebogen føres i Angmagssalik.

Den nuv. kirkegård ligger i et nyt boligkvarter ø. f. kirken. Den gl. kgd. lå midt i byen, s. f. kirken, den er nu sløjfet, og der er bygget nye huse på stedet.

Skole opf. 1962. I skoleåret 1967/68 165 elever, heraf 28 i børnehaveklasser. 5 lærere m. da., 1 lærer m. grønl. lærereksamen, 1 kateketskoleuddannet lærer og 1 børnehavelærerinde.

Forsamlingshus opf. af kom. 1950. Sygeplejestation opret. 1959 m. 2 sengepladser. Brandstation opf. af kom. 1963. Pumpehus opf. af kom. 1967.

Kommunalt værksted opf. 1965. Politimyndigheden udøves af en kommunefoged.

GTO-kantine og mandskabsbarak m. 10 pladser. Elværk, der forsyner institutionerne, opret. 1966. Bygdetelestation opret. 1956.

De vigtigste erhverv er fiskeri og fangst. Fiskerikaj anl. 1962 m. 10 m kajlængde. Fiskerianlæg opf. af KGH 1962. Torskefiskeriet i Kûngmiut kom i gang i midten af 1950’erne, og de første motorbåde blev anskaffet 1959. 1967 var der 14 motorbåde under 5 brt. og 40 robåde.

Fiskeriet udviste i begyndelsen en stærk stigning, der, som det ses af oversigten, kulminerede 1960 m. 1200 t.

KGH’s køb af fiske- og fangstprodukter indbragte erhververne 216.000 kr. 1967 (1966: 218.000 kr., 1960: 342.000 kr.). Torskeindhandlingen har den største betydning. Af indhandlingsbeløbet stammede 1967 165.000 kr. fra torsk (1966: 198.000 kr., 1960: 321.000 kr.).

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden 1967: 413.000 kr. (1966: 476.000 kr., 1960: 255.000 kr.). En del af fangsten er i visse år, bl.a. 1960, behandlet på KGH’s fiskeskib »Kaskelot« og indgår i dette skibs regnskab.

KGH-kontor opf. 1950, butik 1951 og 1954, lagerbygning 1957 og 1958. Privat butik opf. 1968.

KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 1,2 mill. kr. (1966: 1,0 mill. kr., 1960: 0,6 mill. kr.).