Napassoq

Napassoq (betyder det opretstående) lå opr. på en ø knap 1 km sø. f. den nuv. plads og havde fået navn efter en opretstående klippeformation bag dalen. I slutn. af 1850’erne flyttedes udstedet – uden at skifte navn – til øen Qipingassoq (den snoede), hvor bygden nu ligger, ca. 5 km ud for fastlandet og ca. 50 km sv. f. Sukkertoppen.

Pr. 31/12 1968 var indbyggerantallet 250, deraf 7 f. uden for G. (1965: 229, 1960: 204 og 1951: 163). 1965 var der 38 husstande.

Kirken er opf. 1896 og indv. 19/10 s.å. Den er bygget af kampesten, 3 trin fører op til lille våbenhus; ved siden af våbenhuset en klokkehætte m. 1 klokke. Saddeltaget er beklædt m. spån. I hver af skibets langsider er der 3 vinduesfag. Kirkerummet har ca. 70 siddepladser, oplyses ved stearinlys og opvarmes ved olieovn. (Ill. s. 260). – Kirkebogen føres i Sukkertoppen.

Kirkegården ligger i byens udkant og anlagdes 1927. Desuden findes spredte gravsteder rundt i bygden.

Skole opf. 1950. I skoleåret 1968/69 undervistes 58 elever af 1 lærer m. da. seminarieuddannelse og 1 lærer m. kateketuddannelse. I bygden udøves politimyndigheden af en kommunefoged.

Jordemoderbolig opf. 1960. Forsamlingshus opf. 1946.

Foreninger: Forsamlingshusforeningen, idrætsforeningen »Sapîtsoq« (den kække), Husmoderforeningen, Fiskeriforeningen, »Hjælperen«, Blå Kors og Kristelig forening.

Kommunalt værksted opf. 1957. Bygdetelestation opret. 1956. KGH-kontor i tidl. bestyrerbolig, opf. 1906. Spækhus opf. 1864, fiskehus opf. 1944 og pakhus opf. 1951. Privat fiskefabrik opf. 1965.

Der findes 1 motorbåd ml. 50 og 100 brt., 1 ml. 20 og 40 brt., 5 ml. 5 og 20 brt., 10 under 5 brt. og et antal robåde med el. uden påhængsmotor.

Efter at der 1965 blev anlagt en privat fiskefabrik m. fryseri, er befolkningens erhvervsmuligheder og indtægter steget ganske betydeligt. Foruden torsk indhandles især laks og rejer, der giver fiskerne de største indtægter. Samtidig skaffer fabrikken arbejde til befolkningen ved forarbejdningen af fiskeprodukterne. Mulighederne for yderligere at udvikle bygden og give s. 481 plads for tilflyttere er imidlertid små, bl.a. p. gr. af dårlige vandforsyningsforhold. Indtil for nylig har ferskvand med store bekostninger måttet hentes – via vandbåd + beholderhus el. plastledning – fra en naboø, der næppe vil kunne levere vand til en befolkning på mere end ca. 300 foruden til en primitiv fiskeindustri. Der er dog nu etableret et dæmningsanlæg på Napassoq-øen, og dette skulle forbedre vandforholdene, men om en større udbygning af bygden vil der dog næppe kunne blive tale.

Herudover indhandles laks (1968: 70 t, 1967: 208 t), rejer (1968: 55 t, 1967: 99 t) foruden lidt havkat, stenbiderrogn, laksørred og hellefisk. Fra 1967 indgår den private fabriks indhandling i tallene. Fra 1/7 1968 er KGH ophørt med sin indhandling i bygden.

KGH’s køb af fiske- og fangstprodukter indbragte fiskerne og fangerne 1967: 75.000 kr., deraf stammede omkr. 95% fra fiskeriprodukterne (1966: 98.000 kr., 1960: 316.000 kr.). Nedgangen fra 1960 skyldes etableringen af den private fabrik.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden 1967: 182.000 kr. (1966: 157.000 kr. og 1960: 439.000 kr.).

KGH butik opf. 1937, privat butik 1961.

KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 1 mill. kr. (1966: 1 mill. kr. og 1960: 0,6 mill. kr.).