Froðba sogn

(Frodebø sogn). Egen kommune. Grænser mod n. til Hvalba so., og mod s. til Fámjin og Hov so. Skellet går mod sø. fra Trongisvágsbotnur over Gluggarnir, Valdaskarð og Nón til Laðafelli. Derfra mod nø. over Enni til kysten i Tjaldavík. Den nordl. del af v.kysten er højt forbjerg, medens man sydligere, ved Trongisvágsbotnur, finder møl (rullestensstrand). I retning ø.-v. gennem so. løber fjorden Trongisvágsfjørður og i fortsættelse af denne Trongisvágsdalur, der gennemløbes af Stórá. I bunden af fjorden er der en smal sandstrand. Kysten fra Øravíkarlíð til fjordbunden udgøres på flere strækninger af moræneskrænt. På den nordl. side af halvøen, der ligger mellem Trongisvágsfjørður og Hvalbiarfjørður, findes to botne, den ø.vendte Froðbiarbotnur og den nø.vendte Hvannhagi, hvori der findes en mindre sø. I den sydl. del af so. ligger vigen Øravík, i hvis bund man finder rullestensstrand, og på begge sider af denne strand er der moræneskrænter i kysten. V. f. Øravík ligger en bred dal, der afvandes af Dalsá.

I dette so. finder man nedre og mellemste basaltserie samt de mellemliggende lag af ler, kul og tuf-agglomerat (se s. 8ff.). Kullet brydes i Rangibotnur ved Trongisvágur. Lagene hælder stort set i nordøstl. retning, og s. f. Froðbiarnípa findes kulhorisonten i havniveau. I kysten ved Froðba ses basaltbænke, der tydeligt er søjledannede. Ved Kúlugjógv har søjlerne fået et særegent, vifteformet udseende. Denne specielle udformning skyldes basaltlagets uregelmæssige underlag. I dalen ved Trongisvágur findes en mindre plantage. Ml. Tvøroyri og Froðba er der strækninger m. lyngbevoksning. Største delen af bebyggelsen ligger omkr. Trongisvágsfjørður. Den er så godt som sammenhængende ml. Froðba, Tvøroyri og Trongisvágur, hvor den ligger langs en el. et par veje. På fjordens s.side er bebyggelsen meget mere spredt. I Øravík er den samlet i en klynge.

Areal: 4300 ha. – Folketal: 1966: 2033, fordelt på 510 husstande; 1960: 2042, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 720, håndv. og industri 549, handel og omsætning 162, transport 228, administrative og liberale erhverv 144, andet og uangivet erhverv 32, formue, understøttelse m.v. 207. – Høst af kartofler: 528 tdr. – Kreaturhold: 51 stk. hornkv., heraf 44 køer, 2994 får.

I sognet bygderne: Tvøroyri (da. Tverå) – m. bylingen Hvítanes – 1966: 1362 indb., m. kirke, præstegd. (tidl. privat beboelseshus, erhvervet 1947), Kristelige s. 336 Brødres forsamlingshus »Salem« (ø.f. Hvítanes, opf. 1947-50), Indre Missions forsamlingshus (opf. 1930), skole (opf. 1884, udv. 1915 og 1927, sidstn. ved arkt. S. J. Hofgaard) m. realafd., gymnastiksal (opf. 1958) og svømmehal (opf. 1964), handelsskole, aftenskole i håndgerning for kvindelige elever, bibl. (kommunalt, opret. 1940), Tverå Klub (opf. 1895), Arbejderforeningen »Fylking«s mødesal (opf. 1914, erhvervet 1932 fra Det blå Kors), kom.kontor (i 2. etage i Føroya Banki’s bygn.), politistat. m. detentionslok., brandstat., sygehus (opf. 1952; filtreringsanlæg), lægebol. (i gl. sygehus, opf. 1903), apotek (opf. 1964), sysselsmandsbol. (opf. 1923), Totalafholdsforeningens bygn., hvor der forevises film, Hotel Tvøroyri (opf. 1908), 3 restauranter, filial af Føroya Banki (nybygn. 1963, arkt. E. Wemmelund), kommunalt vandbassin m. ledning til havnen og skolen (opf. 1964), større havn m. kajanlæg for skibstrafik (anl. 1924 m. en 78 m lang anlægsmole m. 5,7 m vand og vinkelret på dennes ø.ende en 66 m lang adgangsmole; 1951 blev anlægsmolen forlænget m. 100 m, og v.f. denne blev der anl. en 59,5 m lang mole m. fra 2,4 til 6,4 m vand), anlægsbro af tømmer på Hvítanes (opf. 1965), elektricitetsforsyning fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, toldkammer, rutebilstat., postkontor, telegrafstat. og telf.central. Større erhvervsvirksomheder: Tvøroyrar Skipasmiðja (stiftet 1965, har overtaget Færøernes Ophalingsbeddings anlæg), fiskefiletfabr., stiftet 1953, overtaget 1956 af A/S N. J. Mortensen, der også driver isværk og handel; Poul Hansen, handel en gros, på Hvítanes; andre større handelsvirksomheder er A/S T. F. Thomsen og Uttari Handil (ved Rich. B. og Henning Thomsen); gartneri á Sevmýri (anl. 1939 af Karl A. Øster); der er 24 købmandsforretninger og 2 bagerier; Trongisvágur (da. Trangisvåg, 1584 Thrangis vaage), s. 337 1966: 316 indb., m. skole (opf. af et fr. mineselskab, købt af kom. til skole 1906), elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, kulmine (i Rangibotnur, erhvervet af kom. 1951, drives af Arbeiðismanna Kolavirki, der udvinder kul til husbrug), 4 købmandsforretninger og plantage; Froðba (da. Frodebø, 1584 Frødebøe), 1966: 196 indb., m. skole (opf. 1905), to købmandsforretninger og anlægsbro for både, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Øravík (da. Ørdevig, 1350-1400 Ordavik, 1584 Ørdeuig), 1966: 61 indb., m. kirke (bønhús), elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, købmandsforretning og anlægsbro for både; Øravíkarlíð, 1966: 98 indb., m. bunkerstat. for salt (på Drelnes; opret. 1938 af A/S North Atlantic Salt Co., hovedsagelig m. fr. kapital, sprængt 1941 ved ty. flyverangreb, genopbygget efter krigen, 1963 overtaget af et færøsk selskab, P/f Saltsølan á Drelnesi) m. kajanlæg (88,5 m langt, 7 m vand), hvor der også er bunkerstationer for olie og benzin (Esso og Shell) og en fiskemelfabr. (opret. 1965 af P/f Suðuroyar Fiskaídnaður); dernæst en købmandsforretning, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft.

Ved Botnur i Vágur so. (s. 343) er der et m. vandkraft drevet elektricitetsværk, der sa. m. værket i Trongisvágur forsyner bygderne på øen m. elektricitet; nu tilsluttet S.E.V. (se s. 130).

Ved fjordens s.side ligger Gálgatangi fyr, opret. 1893, et 6 m højt, hvidt, rundt tårn m. rødt bælte, flammen 22 m o.h., synsvidde 14 sømil; det viser hvidt, fast lys, medens et forfyr, i en hvid, firkantet bygn., viser hvidt, rødt og grønt lys m. s. 338 formørkelser. Sø. f. Hvítanes findes Tvøroyri ledefyr, opret. 1893, to mindre, faste, røde fyr.

Kirken i Tvøroyri er opf. 1907 (indv. Kristi himmelfartsdag 1908) af tømmer i no. stil, tækket og sen. også beklædt m. jernblik (arkt. Viggo Bertram). Fuldstændig tildannet ved Strømmen Trævarefabrik, Norge. Kirkebygningen, bortset fra fundamentet, er en gave fra A/S J. Mortensen’s Eftf., Tvøroyri. Grundstykket er skænket af kirkeværge Daniel Mortensen, Tvøroyri. Skib og kor i ét, m. tagrytter over v.enden, hvor indgangen findes. Den hviler på svært basaltfundament. Rummer 500-600 mennesker. Malet udvendig og indvendig. Elektrisk lys og varme. Glasmalerier i korvinduerne, udf. af maleren Ernst Trier, Vallekilde, 1958. Krucifiks på alteret. 2 altertavler: 1) ældre: Nadveren, malet og skænket af Kerstin von Post, indskr.: Til Suderøs Beboere fra Kerstin von Post, 1885; 2) yngre: Den rige yngling, malet af Ingeborg Seidelin, skænket af lagmand Kristian Djurhuus, 1954. Sølvkalk og -disk. Sølvkande, skænket af politibetjent Anton Jacobsen, Tórshavn, 1960. Sølvdåbskande, 1960. Sølvfad m. indskr.: Presented to Trongisvaag Church by Messrs. James Currie & Co., Leith, in recognition of services rendered by Inhabitants of the Parish to the Master & Crew of their S.S. »Edina« which was sunk by an enemy submarine on 17th. august 1917. 3 messinglysekroner, skænket af henh. lagmand Kr. Djurhuus, skibsfører H. P. Kjærbech, Tvøroyri, og menigheden. Døbefont af egetræ, og tindåbsfad prydet m. englehoveder, skænket af skibsfører Debes Mortensen, Tvøroyri. Orgel 1908. Klokke, indskr.: L. Havenkamp me fecit HORNÆ 1794. Klokke 1908, indskr.: Himnakongi lov og dýrd eg syngi / mannahjørtum friðarboð eg ringi. Kirkeur, indskr.: Bertram Larsen Taarnuhrfabrik, Kbh. 1907.

Den ældre kirke, der opr. opførtes 1840 i Froðba, hvor kirken har stået siden middelalderen, var af træ m. tag af næver og grønsvær. Den flyttedes 1856 til Tvøroyri og atter 1908 til Sandvík.

I Øravík kirke, et bønhús, der er opf. 1966 (indv. 27/11 1966) af træ, udvendig brun, solignumimprægneret, m. rødmalet tag. Indvendig umalet fyrrepanel (arkt. Winther Poulsen, Tórshavn).

I Trongisvágur har der været bønhús i middelalderen.

Fra Froðba kom 1840 en sten m. runer til Nationalmuseet i Kbh.

I Øravík tingsted uppi millum Stovur.

I Øravíkarlíð på Krambatangi er der påvist rester af en krambod, der tilskrives hollandske smughandlere. I nærheden er fundet en smuk Kristusfigur, nederl. arbejde fra 1600t., som beror på Føroya Fornminnissavn.

Í Heiðunum, Trongisvágur, rejstes 26/5 1957 mindesmærke over landbrugskonsulenten, redaktøren og forf. Rasmus Effersøe.

I F. so. fødtes 1857 landbrugskonsulenten, redaktøren og forf. Rasmus Effersøe, 1863 sysselmanden og politikeren Oliver Effersøe.