Haldarsvík sogn

(Haldersvig sogn). Egen kommune. So. ligger på Streymoys nordligste del. Grænsen til Saksun so., der ligger s.for, går fra Kambsmúli ved v.kysten og langs højderyggen, der strækker sig mod sø., beliggende n. f. og parallelt m. Saksunardalur, til Sandfelli. S. f. en linie herfra til Sunnara Gjógv ved Gjánoyri grænser det op til Hvalvík so. Mod ø. ligger Sundini, der adskiller Streymoy og Eysturoy. Kystlandet mod Sundini er jævnt skrånende, n. f. Haldarsvík noget stejlere, og her er kysten udformet som en lav kystklint. s. 270 N. og v. f. Tjørnuvík er der høje forbjerge, undtagen i bugten ved Sjeyndir, hvor man finder en lav klippekyst. Der er sand- el. grusstrande ved Gjánoyri, Langasandur, Haldarsvík og i bunden af bugten Tjørnuvík, hvor der bag stranden findes et lavt engareal. N. f. Streymoys nordligste pynt ligger Stakkur, der er 133 m høj, m. gode fuglebjerge. Ved v.kysten ligger Mýlingur og Snubbin, som er så godt som lodrette forbjerge, henh. 564 m og 623 m høje. Ved disse forbjerges fod ligger ur. Ved denne kyst findes også gode fuglebjerge. De højeste punkter er Melin (764 m), Gírufelli (702 m) og Víkartindur (700 m). Den sidste tinde er formet som en trekantet pyramide, beliggende ml. tre botner. Der dannes flere åer i dalene; størst er Fossá ml. Haldarsvík og Langasandur. Før sit udløb i havet danner den smukke fosser ved sit fald over høje hamre. I den sydl. del af so. findes flere store gjógv’er inde i landet, og vandløbene har tit et retlinet forløb over lange strækninger p.gr.af basaltgange og sprækkezoner i de underliggende basaltlag.

Bygden Tjørnuvík ligger ved den nø.vendte bugt af sa. navn. Omkr. den ligger høje fjelde. Husene ligger samlet i en klynge ml. sandstranden og det bagved liggende flade engområde. Haldarsvík (Vík) ligger ved en lille, ø.vendt vig, som danner en lille, god naturhavn. Bøen er bemærkelsesværdig stejl og er bygget op som terrasser. Husene ligger i en klynge ved bunden af den lille vig og strækker sig derfra mod s., hvor de ligger spredt på begge sider af en vej.

Areal: 3800 ha. –Folketal: 1966: 325, fordelt på 83 husstande; 1960: 352, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 220, håndv. og industri 8, handel og omsætning 12, transport 14, administrative og liberale erhverv 6, andet og uangivet erhverv 1, formue, understøttelse s. 271 m.v. 91. – Høst af kartofler: 203 tdr. – Kreaturhold: 12 stk. hornkv. heraf 10 køer, 1787 får.

I sognet bygderne: Haldarsvík (da. Haldersvig, 1584 Haldersuigh), 1960: 205 indb., m. kirke, skole (opf. 1902), forsamlingshus (tilh. afholdsforeningen), privat vandværk, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, anlægspier (fuldendt 1942), 3 kongsgde, 3 købmandsforretninger og telf.central; Tjørnuvík (da. Tjørnevig, 1350-1400 J Tiornvvik, 1584 Thiørnneuigh), 1966: 98 indb., m. kirke (opf. 1937, arkt. Tórgarð), skole (opf. ca. 1950, bygm. Jóannes Olsen), en kongsgd. og to købmandsforretninger, elektricitet fra S.E.V., kombineret vandog maskinkraft, anlægsbro; ustabile landingsforhold; Langasandur (da. Langesand), 1966: 22 indb., m. en kongsgd., elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, anlægsbro f. både.

Kirken i Haldarsvík, opf. 1856 (indv. 2. søndag i advent), er ottekantet m. et tårn over midten, formentlig m. Frederiksberg kirke i Kbh. som forbillede (bygm. Per í Nesinum, P. Jacobsen, Vestmanna). Sidevæggene af sten, tag af næver og grønsvær. Omfattende istandsættelse 1932, hvor kirken bl.a. fik skifertag (arkt. Steingrim Winther). Genindv. 2. søndag i advent 1932. Elektriskð lys og varme. Altertavle: Mariæ bebudelse, malet af Niels Kruse, Eiði, 1932. På alteret Thorvaldsens Kristus. Sølvkalk og -disk. 2 store messinglysestager fra 1856. Syvarmet lysestage, gave fra sgpr. Grøn. Lysekrone, skænket af kbmd. A. B. Samuelsen, Tórshavn, 1932. Tindøbefad, 1735. Bibel 1842. Malmklokke, støbt i Hull 1814, erhvervet fra Den kgl. Monopolhandel, Tórshavn, 1856, ved kirkens indvielse. Indskr.: Shannon 1814, J. B. Hull.

Kirken i Tjørnuvík, opf. 1937 (indv. 18/10 1937), er af træ m. tag af jernplader og m. klokketårn. Malet udvendig og indvendig. Elektrisk lys og varme 1961. Altertavle: Jesus stiller stormen på søen, malet af J. C. Beck. Kalk, disk og 2 alterstager, skænket af sgpr. Grøn og hustru. Syvarmet lysestage, anonym gave. Orglet er det gl. orgel fra Kvívík kirke.

Tjørnuvík var før i tiden kirkebygden for bygderne Saksun og Haldarsvík. Her har stået flere kirker, ligesom der kan påvises en gl. kgd. Præsten Gregers Varde klagede 1693 over kirkens dårlige tilstand og bad om, at den måtte flyttes til Haldarsvík. Det skete ikke, men 1858 blev den flyttet til Saksun. Tjørnuvík kom så til at sogne til Haldarsvík, indtil den igen fik egen kirke.

I Tjørnuvík, yviri í Trøð, er undersøgt vikingetids-gravplads (se s. 191) og á Grundini en hustomt, antagelig fra middelalderen.