(Husevig sogn). Egen kommune, der ligger på den sydl. ende af Sandoy. Det grænser til Sandur og Skálavík so. mod n. Langs kysten skråner landet jævnt, men ret stejlt mod havet; de fleste steder afsluttes denne skråning m. lodret klippevæg af 30-100 m’s højde. Kun øens sydligste del har højere forbjerg fx. Dalsnípa, 210 m. Ud for denne ligger Dalsfles, en lav, forrevet klippe. I bunden af bugten Húsavík findes sandstrand, og ved Dalur er der møl. Det meste af so. opfyldes af en 200-300 m høj slette m. enkelte højere fjelde, Vestfelli og Stórafjall (begge 396 m). En dyb dal skærer sig ind fra ø. omkring bygden Dalur. Fra Húsavík og ind i landet går en dal tværs over øen, og som en sidedal til denne går den brede dal ned til Skálavík. På so.s r.grænse ligger Lítla- og Stóravatn, og flere mindre søer ligger i so.s vestl. del, s. f. og omkring Skarvanes. Husene i de to ø.vendte bygder Dalur og Húsavík er stort set samlet i en klynge, medens de på Skarvanes på v.kysten er mere spredt.
Rolf Guttesen stud. scient.
Areal: 2500 ha. – Folketal: 1966: 198, fordelt på 55 husstande; 1960: 201, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 159, håndv. og industri 10, handel og omsætning 3, transport 4, administrative og liberale erhverv 4, formue, understøttelse m.v. 21. – Høst af kartofler: 211 tdr. – Kreaturhold: 100 stk. hornkv., heraf 82 køer, 2175 får.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet bygderne: Húsavík (da. Husevig, 1350-1400 i Husauik), 1966: 103 indb., m. kirke, skole (opf. 1899), dansehus, elektricitet fra S.E.V., maskinkraft fra Sandur, kongsgd., købmandsforretning og telf.central, landingsplads, ustabile landingsforhold; Dalur (da. Dal, 1584 Dall), 1966: 71 indb., m. kirke, skole (opf. 1899), elektricitet fra motorværk, kongsgd., anlægsbro f. både; Skarvanes (da. Skarvenæs, 1584 Skarffuennes), 1966: 24 indb., m. skole (opf. 1935), ingen el-forsyning, to kongsgårde, primitive landingsforhold.
Húsavík har rutebådforbindelse.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Kirken i Húsavík er opf. 1863 af sten m. tag af næver og grønsvær. Udvendig hvidkalket. Indvendig hvidkalket m. umalet, delvis åben tagstol og umalede bænke. Elektrisk lys og varme, testamentarisk gave fra Johannes Joensen, Húsavík. Gammel altertavle: Korsfæstelsen. Ny altertavle: Nadveren, kopi efter Leonardo da Vinci. Sølvkalk og -disk. 2 messinglysestager. Syvarmet jernlysestage. 2 tinlysestager. Tindåbsfad stemplet 1735.
En del af kirkegårdsdiget opf. i middelalderen (se s. 203).
Kirken i Dalur er opf. 1957 af tømmer på stenfundament (arkt. Kristoffer Kristoffersen, Tórshavn, bygm. Jacob Oluf Jacobsen, Fuglafjørður). Altertavle: Nadveren, malet af Ernst Trier, Vallekilde 1960.
Kgd.sdige opf. 1955 af rullesten.
Der skal i Húsavík have været et bønhús, men det er ikke lykkedes at påvise dette, derimod ses tydelige rester af den gl. bygd i Kvíggjagil, som blev lagt helt øde under »den sorte død«. Bygden skal være genopbygget, der hvor den nu står, af den mægtige, men hovmodige Húsfrú i Húsavík (se s. 203).
På Skarvanes har der før reformationen været bønhús.
Sverri Dahl antikvar.