Hvalvík sogn

(Kvalvig sogn). Egen kommune. So. ligger omkr. bugten Hvalvík og Saksunardalur’s sydøstl. del. Mod n. og v. grænser det op til Haldarsvík, Saksun og Vestmanna sogne. Denne grænse er beskrevet under de tre nævnte sogne. Ml. Hvalvíksskarð og Húsadalsskarð grænser det op til Kvívík so., og ml. Húsadalsskarð og fjeldkammen lige s. f. Vitin grænser det op til Kollafjørður sogn. Skellet ml. Hvalvík og Hósvík so. går fra førnævnte fjeldkam, langs Hamrá til kysten ved Sundini n. f. hvalfangerstationen við Áir. Kystlandet skråner svagt ud mod Sundini, mod hvilket der over lange strækninger findes lave s. 268 moræneskrænter. I stranden findes sand, grus og moræneblokke. I bunden af bugten Hvalvík ligger en sandstrand, og bag denne findes et stort, fladt engområde. I Sundini ligger et par småholme, der består af morænemateriale. Ved Skarvsoyri ml. Hvalvík og Áir fandtes før en smuk krumodde, Færøernes eneste. Den er nu ødelagt og fjernet af sandpumpere. N. f. Saksunardalur ligger Rossafelli (452 m) m. afrundede former. S. f. dalen ligger en række fjelde, som er forbundet m. smalle kamme el. bredere skarð. De højeste fjelde er Ørvisfelli (784 m) og Sneis (745 m), som begge ligger på so.grænsen mod sv. Ved vandskellet i dalen og ved sammenløbet af Stórá og Svartá findes et område m. iøjnefaldende moræneknolde. Den nordl. dalside v. f. Streymnes er lyngklædt. Største delen af området afvandes af Stórá, der løber mod sø. ud til bugten Hvalvík. Nesvík, den nordligste bygd i so., er meget lille og består kun af nogle enkelte spredte huse. Streymnes ligger på n.siden af bugten Hvalvík, og husene ligger langs en vej. Hvalvík ligger s. f. åmundingen. Den gl. del af bygden ligger samlet i en klynge, medens nyere bebyggelse ligger spredt langs en gennemgående vej.

Areal: 3800 ha. –Folketal: 1966: 267, fordelt på 70 husstande; 1960: 289, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 159, håndv. og industri 62, handel og omsætning 10, transport 12, administrative og liberale erhverv 7, formue, understøttelse m.v. 39. – Høst af kartofler: 115 tdr. – Kreaturhold: 53 stk. hornkv., heraf 37 køer, 1601 får.

I sognet bygderne: Hvalvík (da. Kvalvig, 1350-1400 J Hualvik, 1584 Qualuig), 1966: 135 indb., m. kirke, skole (opf. 1962, bygm. Jóannes Olsen), præstegd. (opf. 1930, købt 1954 til præstegd.), missionshus (opf. 1944), privat vandværk (opret. 1905), elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, plantagen »Tøvuna« (beplantet 1953), svømmebassin i Stórá, filial af Føroya Banki, 2 købmandsforretninger, isværk, rederiet »Gullbeinið« (opret. 1961) m. linebåden »Sundabúgvin«, havnekaj (vinkelpier; udbygget sidst 1952) og telf.central; Streymnes (da. Strømnæs, 1584 Strømmenes), 1966: 125 indb., m. to købmandsforretninger og anløbsbro til rutebåde (opf. 1944), elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Nesvík (da. Næsvig), 1966: 7 indb.

Den forrige kirke, bygget 1700 på bygdens gl. kgd., blev ødelagt af storm 1829; s.å. opførtes den nuv. på en anden plads af pommersk fyr, indkøbt fra et skib der strandede i Saksun. Den er den ældste af de bestående særprægede tømmerbyggede kirker fra kirkebygningsperioden 1829-1847; en stålplade på spiret bærer årst. for opførelsen. Først tækket m. næver og grønsvær, 1965 m. aluman og grønsvær. Sorttjæret m. hvidmalede vinduer og hvidkalket grund. Indvendig umalet. Elektrisk lys og varme 1954. Altertavle: Kristus helbreder den værkbrudne, skænket af kongsbonde Thomas Michael Johannesen, Hvalvík, 1829?, rest. 1926 af Rud. Jacobsen og Edv. Sarvig. Sølvkalk og -disk m. indskr. 1705, udf. af guldsmed Didrich Hoff 1704, gave fra menigheden. Sølvoblatæske, gave fra sgpr. Højlund. 2 lysekroner, den ene skænket af sgpr. Grøn, den anden af menigheden 1954. Tindåbsfad, 1735. Renæssance prædikestol, nu hvidmalet, men m. spor af ældre bemaling, er erhvervet fra Tórshavn kirke 1790; den siges endnu at bære mærke af sabelhug fra 1677, da fr. sørøvere plyndrede kirken i Tórshavn.

I Saksunardalur bliver påvist tomterne af en gd., der blev skyllet væk af elven.