Kaldbak sogn

(Kalbak sogn). Egen kommune, der ligger på det sydl. Streymoy omkr. Kaldbaksfjørður n.f. Tórshavn udenbys sogn. Grænsen til dette går ved s.siden af nævnte fjord fra udløbet af Sundsá, langs denne til den lille sø på Syðradalsskarð, derefter langs de højeste punkter over Tungulíðfjall, Stiðjafjall over Norðaraskarð og op gennem Steffansgjógv til Núgvan. Fra denne top følger grænsen den smalle ryg mod nv. til Sandfelli. Mellem dette fjeld og Skeiðsskarð grænser so. op til Kvívík so. Herfra mod ø. over Kaldbakskambur til vandløbet gennem Jøkilsgjógv og følger dette til udløbet i havet, det sidste stykke grænsende op til Kollafjørður so. Ø.for ligger Tangafjørður, der adskiller Streymoy og Eysturoy. Kystlandet skråner overalt jævnt mod havet. I bunden af Kaldbaksfjørður finder man sandstrand og bag denne et fladt engområde. I fjordens indre dele ser man s. 255 lave moræneskrænter. Stort set hælder terrænet mod Kaldbaksfjørður, og alle større vandløb løber til denne. De største er Sundsá på s.siden, Fjarðará i fjordbunden, Týggjará og Høgadalsá på n.siden. Terrænet ml. Kaldbak og Kaldbakskambur præges af høje og knolde ml. små lavninger og dale og mange søer af varierende størrelse. De højeste punkter i so. nås i dets periferi. Højest er Sandfelli (749 m). Grænsen ml. mellemste og øverste basaltserie (se s. 12) ses i kysten på begge sider af Kaldbaksfjørður omtr. midtvejs ml. bund og munding. Sa. grænse findes igen ved den ø.vendte kyst, Siðan, ud mod Tangafjørður. De høje hamre på denne kystskråning er karakteristiske for øverste basaltserie. En del af Streymoy-sillen iagttages i dette sogn. De tre bygder i so. ligger alle ved Kaldbaksfjørður. Sund ligger ved fjordens s.side og består kun af nogle få huse. Kaldbaksbotnur ligger, som navnet siger, i bunden af fjorden og består ligeledes kun af et par huse. Kaldbak ligger ved n.siden tæt ved fjordmundingen. Bebyggelsen er spredt i flere bylinger inden for bøgærdet.

Areal: 3600 ha. –Folketal: 1966: 124, fordelt på 33 husstande; 1960: 165, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 60, håndv. og industri 64, handel og omsætning 11, transport 15, administrative og liberale erhverv 5, andet og uangivet erhverv 2, formue, understøttelse m.v. 8. – Høst af kartofler: 63 tdr. – Kreaturhold: 81 stk. hornkv., heraf 50 køer, 1050 får.

I sognet bygderne: Kaldbak (da. Kalbak, 1584 Kalback), 1966: 90 indb., m. kirke, skole (opf. 1911), to købmandsforretninger, anløbsbro, småbådehavn og telf.central, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; ingen vejforb.; anløbsbro; Kaldbaksbotnur m. to kongsgde, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, ingen vejforb.; Sund (1584 Sundtzgaard, Sundaze gardt), elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, anløbsbro, ingen vejforb. Sejlruten Tórshavn-Skálafjørður-Sundalagið passerer so. I Mjørkadalur er der et flyverdetachement, dette har filtreringsanlæg.

Kirken i Kaldbak er opf. 1835 (indv. 16/8 1835) af træ m. tag af næver og grønsvær (bygm. David Pedersen, Kollafjørður). Rest. 1847. Den består, som alle kirker opf. i første halvdel af 1800t., af et langhus, indvendig delt i skib og kor, samt en forkirke mod v., over hvilken der er et lille klokketårn m. spir. Dette sidste blev lornyet 1954. Udvendig sorttjæret bræddeklædning på hvidtet kampestenssokkel, hvidmalede vinduer og klokketårn. Indvendig umalet. Den ornamenterede korskranke er en af de smukkeste og mest varierede på øerne. Elektrisk varme, kaloriferer. På alteret et forgyldt kors, skænket al sgpr. Ewaldsen, ca. 1878. Sølvkalk og -disk, 1835. Porcelænsvinkande og -oblatæske. 2 malm-alterstager, 1835? Syvarmet malm-lysestage, skænket af provst Carl Hermansen og hustru 1935. 4 malmlampetter, skænket af provst J. Dahl og hustru 1935. 2 messing-lysekroner, den ene gave fra menigheden i Ryslinge 1935. Messehagel, udf. og skænket af fru Maria Reinert, Kaldbak, som også har vævet gulvtæppet i kirken. Trætavle i forkirken m. håndværkernes navne. Gl. klokke, en ny 1960 m. indskr.: Um Kaldbak og Sund / á heiligdegi og merkisstund / eg kalli á tykkum til halgan fund.

Sagnet fortæller: I striden m. biskop Mus (se s. 260), i hvilken nordlændingene holdt med s. 256 ham, medens sydlændingene var imod ham, sejrede de første ved Mannafalsdalur ml. Skælingsfjall og Kaldbaksfjørður. N.f. dalen, hvor slaget stod, vises en stor sten, hvor nordlændingene holdt sejrsmåltid; ved siden af stenen (nu i to stykker) ligger en anden sten, som enhver, der ville deltage i striden, måtte kunne løfte. I et nyt slag ved Kollafjørður sejrede sydlændingene under anførsel af bonden fra Akraberg, der var af frisisk herkomst. Bispen flygtede til Kirkjubøur, men ingen turde dræbe ham af frygt for at blive bandlyst, undt. bonden fra Akraberg, der endnu var hedning. Bispen flygtede bevæbnet op på kirkemuren, som bonden og hans sønner ikke turde angribe, da den var indviet. I 3 dage og nætter holdt han stand deroppe, indtil han faldt i afmagt og blev dræbt.