Oyndarfjørður sogn

(Andefjord sogn). Egen kommune. Ligger på v.siden af fjorden af sa. navn og strækker sig langt s.på mod Fjarðará. V.for ligger Elduvík so. Mod ø. ligger Fuglafjørður so., grænsen går langs Heltnará og Laksá. N. f. Oyndarfjørður er kysten stejlt skrånende m. en 20-50 m høj kystklint. Den indre del af bugten har en lav klippekyst. S. f. bygden står to rokkestene, Rinkusteinar, se ndf. Største delen af so. ligger på den vestl. side af dalen, der strækker sig ml. Fjarðará og bugten Oyndarfjørður. En ø.vendt, botnlignende dal breder sig bag bygden. Dalbundene er sumpede, og i dalen v. f. bygden ligger en lille sø ved Kvíggjará. Af de to åer, der udgør sognets ø.grænse, løber Laksá mod n. til bugten Oyndarfjørður og Heltnará mod s. til Fjarðará. De fleste huse i bygden Oyndarfjørður ligger samlet i en klynge, enkelte ligger dog spredt s. f. denne.

Areal: 1150 ha. – Folketal: 1966: 202, fordelt på 49 husstande; 1960: 225, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 155, håndv. og industri 17, handel og omsætning 9, transport 12, administration og liberale erhverv 4, formue, understøttelse m.v. 28. – Høst af kartofler: 92 tdr. – Kreaturhold: 17 stk. hornkv., heraf 12 køer, 620 får.

I sognet bygden: Oyndarfjørður (da. Andefjord, 1350-1400 j Øyndarfirdi, 1584 Anndefiørdtt, Armende fiordt), 1966: 202 indb., m. kirke, skole (opf. 1959, udv. 1964, arkt. N. P. Hansen), missionshus (opf. 1944), kom.kontor (i gl. skole), museum (indeholdende frk. Henriette Høgnesens samlinger af møbler og redskaber fra det gl. færøske bondesamfund), svømmebassin, vandværk (kommunalt), elektricitet s. 293 fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, 2 købmandsforretninger, 3 større kongsgde, anløbsbro og telf.central.

Der er rutebådforb. m. Tórshavn, Fuglafjørður og Klaksvík.

Kirken er opf. 1838 (indv. 12. søndag efter trinitatis) af træ m. tag af næver og grønsvær (1957 tagpap og grønsvær) og klokketårn. Malet udvendig, umalet indvendig, dog er den særprægede korskranke og stolestadernes endestykker malet blå. Elektrisk lys og varme 1956. Altertavle: Jesus i Gethsemane; malet 1839, sign. E., skænket af degnen Poul í Tarti. Sølvkalk og -disk, udf. i Kbh. ml. 1831 og 1840. 2 malmlysestager. 2 syvarmede lysestager, den ene skænket af lærer H. M. Ejdesgaard, den anden af fru Johanne Joensen og Áspa Poulsen 1938. Messinglysekrone 1938, anonym giver. Bronzelysekrone, skænket af degnen Poul í Tarti 1838. Tindøbefad 1735. Trætavle i forkirken m. håndværkernes navne og årst. 1838. Klokke 1837, indskr.: J. C. E. H. Gamst, Kjøbenhavn 1837. Klokke 1947, gave fra menigheden. Indskr.: Jysk Jernstøberi i Brønderslev stoypti meg til kirkjuna i Oyndarfirði, Føroyum 1946. Harrin kallar sálir allar heim til hallar. Derefter et Kristi-monogram.

På kgd. er bl.a. begr. forf. og højskolelæreren Hans M. Ejdesgaard, † 1964.

I bygden, nærmere betegnet ved Prestbøur, ses tydelig tomten af et middelald. bønhús.

Ved bygden ligger gården Garðshorn (1584 Garshodtenne), der var tillagt provsteembedet. Chr. III doterede den til Mogens Heinesen’s fader Heini Havreki, øernes første provst (se s. 214). Præsten Hans Rasmussen ansøgte 1646 forgæves om at få denne gård mageskiftet m. Kirkjubøur’s gård på Syd-Streymoy; den sa. ansøgning blev derimod 1660 bevilget Lucas Debes, men Chrf. Gabel fik det forpurret.

N.f. bygden Oyndarfjørður findes ruin af et vagthus.

Ved Oyndarfjørður nærved kysten ligger i havet to store Rinkusteinar (rokkestene), af hvilke den ene rager ca. 3 m op over vandet og er ca. 8 m lang og henved 6 m bred; de er i stadig bevægelse ved søgangen.

I O. so. fødtes 1887 forf. og højskolelæreren Hans M. Ejdesgaard.