Vágur sogn

(Våg sogn). Egen kommune. Ligger på det sydl. Suðuroy omkring Vágsfjørður. Mod n. ligger Fámjin so. og mod nø. Porkeri so. Mod s. grænser det op til Sumba so. fra Oyrnavik over Lopranseiði til Lambagjógv på v.kysten. Denne kyst udgøres for største delens vedkommende af højt forbjerg m. lavere partier m. ejder og botne. Ud for kysten ligger mange stakkar og drangar. Kysten ved den ø.vendte fjord skråner jævnt i havet, nogle steder afsluttes den m. en lav kystklint. Nær fjordbunden findes lave moræneskrænter. Den nordligste del af so. udgøres af tre botne, der ligger i forsk. højde. I den mindste og nederste botn ligger elværket i Botnur. En større sø, Ryskivatn, ligger i den mellemste; vandet fra søen ledes gennem rørledning til elværket. I den øverste og videste botn findes søerne Ovasta Vatn og Miðvatn (Tindaliðarvatn), fra s. 344 hvilke der går en underjordisk ledning til Ryskivatn. V.f. bygden Vágur, på Vágseiði, ligger en sø. Af større åer nævnes de tre Gjógvará, Hvannadalsá og Toftá, der alle løber ud ved Vágur. Den førstn. å løber gennem en dyb kløft. Tormansá løber ud på fjordens s.side. Bygden Vágur ligger på fjordens n.side. Den strækker sig langs en, nogle steder to veje. S. f. fjorden ligger enkelte spredte huse. Den lille bygd Nes ligger på n.siden af Vágsfjørður.

Areal: 2600 ha. – Folketal: 1966: 1642, fordelt på 415 husstande; 1960: 1747, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 560, håndv. og industri 539, handel og omsætning 148, transport 147, administrative og liberale erhverv 74, andet og uangivet erhverv 78, formue, understøttelse m.v. 201. – Høst af kartofler: 151 tdr. – Kreaturhold: 37 stk. hornkv., heraf 21 køer, 1603 får.

I sognet bygderne: Vágur (da. Våg, 1350-1400 J Vagi, 1584 Vaage) m. bylingen Marknoyri, m. kirke, præstegd. (opf. 1913), skole (opf. 1951), baptist-forsamlingshus (opf. 1920), arbejdsforeningens forsamlingshus »Framtíðin«, sysselmandsbol., politistat., lægebol., sportsplads, biograf, afdelinger af Føroya Banki og af Suðuroyar Sparikassi (opret. 19/6 1943; 1966: indlån 5.039.000 kr., reserver 364.000 kr.), 12 købmandsforretninger, hvoraf 3 driver rederivirksomhed, skibsværft, 4 fisketørrerier, 2 maskinsnedkerier, rederierne J. Dahl og Th. J. Vilhelm, større havn m. kajanlæg for skibstrafik, rutebåd, posthus og telf.central; privat og kommunal vandforsyning, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Nes (da. Næs, 1616 Ness), elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft.

Kirken. Grundstensnedlæggelse 7/8 1927, foretaget af provst J. Dahl. Indv. 19/2 1939 af biskop Fuglsang-Damgaard; første færøske kirke, der siden reformationen er indv. af en biskop. Opf. af beton i gotisk stil m. stort, aftrappet tårn og jerntag (arkt. Hofgaard, Tvøroyri). Udvendig gråpudset, indvendig hvidkalket, træværket (hvælving, kirkestole) malet. Glasmalerier i koret udf. af Ernst Trier, Vallekilde, 1959. Altertavle: Kristus talende til menigheden, malet af Th. Wegener, anskaffet 1864 for gaver, der er skænket denne Færøernes eneste votivkirke, som altid har haft ry for at være den helligste på øerne. Den har derfor altid modtaget gaver, lovet som almisse af mennesker i anledning af sygdom, barselseng, havsnød olgn. På alteret en stor Thorvaldsens Kristus, ca. 1958. Sølvkalk, i bægerets bund indgraveret et lam, agnus dei, foden, med nodus, synes sen. påsat, nodus prydet m. englehoveder. Fundet under den ældre kirkes gulv, da denne blev nedtaget. Sølvkalk, udf. ca. 1865. Sølvkalk, mærke: C. C. Hermann, 1954. 1 sølvdisk m. indgraveret kors. Sølvkande, 1954. Sølvvase. 2 store malmlysestager, ca. 1650. 2 syvarmede messinglysestager. 4 bronze-lysekroner, gave fra menigheden 1939. Messingdåbsfad, ca. 1550, i bunden punslet billede: Mariæ bebudelse. På randen 2 våbenskjolde, formentlig adelsslægterne Rosenkrantz og Lange, og sen. indridset bogstaverne B.A.S. & M.C.D. Slægten Rosenkrantz ejede fra gl. tid betydelige jordejendomme på Færøerne. Stendøbefont, hugget af stenhugger Johs. Petersen, Mikladalur. På konsoller langs væggene Thorvaldsens apostle, votivgaver skænket af folk, der har været i havsnød. Orgel, skænket 1872 af købmændene, brødrene J. og P. H. Dahl, Vágur. Kirkeskib, slup, gave fra skibsfører Julius Jensen, Vágur, ca. 1950, lavet i Svendborg efter eng. originaltegning. Bronzerelief, portræt af Thomas Kingo, udf. af billedhuggeren Janus Kamban, 1964, gave fra læge Arthur Vaag og s. 345 hustru. 2 klokker: 1) gave fra menigheden 1939, indskr.: Jeg kalder i Sorg, jeg kalder i Glæde / paa dem i Fald og paa dem i Sæde / til Tro paa Gud som alt kan raade / til Frelse ved Jesu Kristi Naade; 2) skænket af købmand Peter Dahl og hustru, indskr.: Peter Hans Dahls / Minde / ring Guðs Frið í Mannasinn / ring Guðs Frið í Bygdina inn / D. Løw & Søn, København 1948. Kirkeur, ca. 1900.

Bygdens ældste kirke skal efter sagnet være kommet drivende fra Norge, tilhugget og færdig, lige til at opstille; en frue fra Norge, hvis mand var omkommet på havet, havde lovet at bygge en kirke, og hun lod den kaste i havet med bøn om, at den måtte komme hen, hvor den behøvedes. Gaver fulgte med: en sten, grøðisteinur, der kunne læge alle sygdomme (en mand, der anså dette for trolddom, kastede den i havet) og mul. et krucifiks (omtalt 1709-10). Den omstændighed, at kirken selv var givet som votivgave, og at den var den første kirke på øerne, i hvilken der prædikedes Luthers lære (af præsten harra Andras), er årsag til, at kirken i Vágur har fået sit helligdomsry og i tidens løb har modtaget en mængde votivgaver.

Litt.: J. Dahl. Vágs kirkja, Varðin. IX. 1929.

Den ældre kirke, opf. 1862 (bygmester Guðbrandur Sigurðsson, Tvøroyri) af tømmer m. tag af næver og grønsvær, blev taget ned og genopf. i bygden Hov 1942 (s. d.).

Da kirken blev nedtaget, fandtes under gulvet omhyggelig indpakket i høvlspåner foruden en sølvkalk (se ovf.) flere bænkegavle og 2 sikkert meget gl. lamper af sten. Af kirkens gl. inventar er en altertavle: Nadveren, deponeret på Føroya Fornminnissavn, og en del beror i Hov kirke (s. d.).

På kgd. er bl.a. begr. malerinden Ruth Smith, † 1958.

Mul. gravhøj (se s. 190). På gården Toftir boede den i de færøske sagn omtalte Regin i Toftum ca. 1400 (se ndf. under Sumba so.).

I Vágur so. rejstes 1962 et mindesmærke på det sted, hvor Færøernes første dæksfartøj, »Royndin Friða«, byggedes 1804.

I V. so. fødtes 1878 provsten og sprogmanden Jacob Dahl, 1913 malerinden Ruth Smith.