Kangâtsiaq

by (betyder det temmelig lille forbjerg) ligger på den yderste vestl. ende af halvøen Tunugdleq knap 60 km sv. f. Egedesminde. Der er mørketid fra beg. af dec. til beg. af jan.

Indbyggere pr. 31/12 1968: 356, deraf 3 f. uden for G. (1965: 277, 1960: 266 og 1951: 200). 1965 42 husstande.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): Fiskeri 16 (16), fangst 20 (20), bygge- og anlægsvirksomhed 1 (1), handel og omsætning 8 (8), administration, sundhedsvæsen m.v. 10 (8). Af befolkningen var 55 personer el. 19,9% (53 el. 19,3%) beskæftiget i erhverv. Inkl. familiemedlemmer var 235 personer el. 84,8% (232 el. 84,7%) afhængig af indtægter fra erhvervsudøvelse, mens 42 grønlandskfødte personer el. 15,3% levede af pension, understøttelse m.v.

Kirken er opf. 1921 og indv. 17/10 s. å. Bygn. er af træ og malet rød udvendig og blågrå indvendig. Der findes vindfang. Taget er beklædt m. tagpap. Fritstående klokketårn m. 1 klokke. Kirkerummet har 130 siddepladser, oplyses m. stearinlys og opvarmes ved kulkakkelovn. – Kirkebogen føres i Egedesminde.

Kirkegården ligger 2 km fra kirken og anlagdes 1962. Der findes ingen ældre kgde.

Kangâtsiaq kom. hører under Egedesminde præstegæld, og normalt besøger en præst fra Egedesminde nogle gange årl. byen Kangâtsiaq samt bygderne Agto, skolekapel m. 50 siddepladser, Ikerasak, skolekapel m. 55 siddepladser, Tunúngassoq, skolekapel m. 40 siddepladser, Igíniarfik, skolekapel m. 75 siddepladser, Ikerasârssuk, skolekapel m. 40 siddepladser, Niaqornârssuk, skolekapel m. 75 siddepladser, Qeqertarssuatsiaq, skolekapel m. 55 siddepladser, Ivnalik, skolekapel m. 60 siddepladser. Der har dog siden 1965 været en præst i kom., først boende i bygden Niaqornârssuk, fra 1968 i byen Kangâtsiaq. Ordningen er formentlig midlertidig.

Administration. De administrative opgaver varetages af kæmneren i Egedesminde.

Retsvæsen og politi. Underretten i Egedesminde behandler retssager fra Kangâtsiaq retskreds. Politimyndigheden udøves af en kommunefoged, der hører ind under politiet i Egedesminde.

Sundhedsvæsenet. Sygeplejestation m. konsultationsrum og sygestue m. et par sengepladser, opf. 1959.

Sociale institutioner. Alderdomshjem opf. 1968.

Skole og oplysning. Skole opf. 1939 og 1960, udv. 1969. I skoleåret 1967/68 undervistes 82 elever af 2 lærere m. da., 1 lærer m. grønl. seminarieuddannelse og af 1 læser.

Forsamlingshus, hvor der kan fremvises film.

Lokalavis »Inugsuk« (Varden), dobbeltsproget, udkommer hver 14. dag, duplikeret.

GTO har mindre indkvarteringsbarak.

Offentlige værker m.v. Kommunalt værksted. Bygdeelværk opf. 1966. Tankanlæg. Bygdetelestation anl. 1950. Fiskerikaj, anl. 1963, længde 12 m. Brandstation.

Erhvervsvirksomhed. Fiskerianlæg opf. 1932, udv. 1962. 1968 fandtes 18 både under 5 brt. og 17 robåde. Fiskeriet har væsentlig større økon. betydning end fangsten.

Herudover fiskes især havkat, 1968 indhandledes 250 t (1967: 221 t).

Desuden skydes af og til hvalrosser og rener og fanges en del havkale.

KGH’s køb af fangst- og fiskeprodukter indbragte fangerne og fiskerne 1967: 213.000 kr. (1965: 340.000 kr. og 1960: 313.000 kr.), deraf for fiskeprodukter 1967: 178.000 kr. (1966: 262.000 kr. og 1960: 249.000 kr.).

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden 1967: 481.000 kr. (1966: 792.000 kr. og 1960: 722.000 kr.).

Ud over indtægter ved fiskeri og fangst indtjener befolkningen et beløb af sa. størrelsesorden ved lønarbejde for de off. institutioner. Til løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. er 1967 udbetalt 215.000 kr.

1969 fandtes 1 privat tømrermester.

KGH-butik opf. 1911, udv. 1960.

KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 896.000 kr. (1966: 796.000 kr. og 1960: 568.000 kr.).

Trafik. Kangâtsiaq besejles ikke af atlantskibe. I sommermånederne er der anløb af kystfartøjer 1 à 2 gange ugentlig. Der er ingen helikopterforbindelse. Forsyningerne bringes fra Egedesminde i sommerhalvåret med KGH’s både, om vinteren om nødvendigt med slæde.

1951-67 har de statslige investeringer bortset fra boligstøtte og erhvervslån udgjort 1,6 mill. kr., deraf til skoler 0,2 mill. kr., investeringer vedr. erhverv, administration m.v. 0,1 mill. kr., tjenesteboliger m.v. 0,1 mill. kr., havneanlæg, teletjeneste m.v. 1,0 mill. kr. og diverse arbejder 0,1 mill. kr.

Til lån til boliger 1953-67 er anvendt 1,7 mill. kr. og til erhvervslån 0,2 mill. kr.