Kangâtsiaq kommune

Byen: Kangâtsiaq. Bygderne: Agto, Ikerasak, Tunúngassoq, Igíniarfik, Ikerasârssuk, Niaqornârssuk, Qeqertarssuatsiaq, Ivnalik.

Kangâtsiaq kom. er gennemsat af store fjorde m. adsk. strømsteder, i den sydl. del af kom. således Nordre Strømfjord, grønl. Nagssugtôq, der har givet navn til den prækambriske foldekæde, hvis bjergarter udgør hele kommunen. Indlandsisen når fjorden Arfersiorfiks bund, men isproduktion kendes ikke i kom.s fjorde. Fjeldlandet er højest ind imod isen, hvor det når højder på 570 m, mens det mere kystnære land udgøres af et lavt plateau. Der findes overalt langs kysten en dyb skærgård.

Alle bjergarter i området tilhører prækambrium el. kvartær, bortset fra en enkelt tertiær gangbjergart. De prækambriske bjergarter består af gnejser, der i alm. har en højere metamorfosegrad i den sydl. del af kom., der ligger i centret af den nagssugtôqidiske foldekæde. Gnejserne indeholder konkordante lag af glimmerskifre (ofte stærkt rustfarvede af forvitrede kismineraler), amfibolitter og kalkskarn, der ofte ledsages af grafit. Disse grafithorisonter blev i beg. af 1900t. undersøgt. m. henblik på ekstraktion af grafit, uden at brydning dog blev påbegyndt.

På nogle få steder, således fx. ved Agto, synes de højt metamorfoserede bjergarter at være blevet foldet under en yngre foldning end de underlejrende masser. Alle bjergarterne synes imidlertid at være blevet påvirket af den nagssugtôqidiske foldning for 1600 mill. år siden.

Områdets bjergarter gennemskæres ofte af pegmatitter, men disse er næsten i alle tilfælde kvarts-, glimmer-, feldspatpegmatitter uden indhold af egl. pegmatitmineraler. Kun ved en enkelt pegmatit (ved Sungaussat nunât) er fundet store berylkrystaller.

Ang. flora og vegetation se Egedesminde kom. (s. 511).

Dyrelivet i denne afvekslende yderkyst-, skærgårds-, fjord- og indlandskommune er meget alsidigt. For Vestisen og yderkysten se under Holsteinsborg og Egedesminde kommuner (s. 487 og 511).

De lange, forgrenede fjorde har talrige vigtige strømsteder, hvor ringsæler og blåræve holder til om vinteren. Om sommeren er her et rigere søfugleliv end i de fleste andre grønl. fjorde: ederfugle, skarver, rider, måger, havlitter, islommer m. fl. ses på fjordene, og i indlandet yngler gråand, toppet skallesluger, blisgås, havlit, islom, rødstrubet lom foruden forsk. vadefugle og småfugle, samt ravn, vandrefalk og enkelte havørne – formodentligt også nu og da sjældne gæster fra Nordamerika og Europa. Det grønl. klima er så stærkt skiftende, at det pludseligt giver eksistensmulighed for snart den ene, snart den anden dyreart, der normalt ikke forekommer i G. Ornitologer såvel som entomologer vil hyppigt støde på overraskelser – praktisk talt overalt i G. Rype og hare kan til tider være talrige på egnede lokaliteter, men da store dele af det nordl. indland her er lavt og giver fri adgang for vinterfugtigheden ude fra Davisstrædet, udsættes standfugle og -dyr ofte for sultedød i exceptionelt snerige vintre. I Vestg.s gunstige renperioder (som o. 1970) strejfer renerne vidt omkring og når da også her op på fladlandets vidtstrakte heder, kommende fra egnene s. f. Nordre Strømfjord. Flyver man lavt s. 502 over landet, i en højde under 200 m, ser man om sommeren tydeligt de lyse renveksler (stier) nede i terrænet, og man ser renerne vandre enkeltvis el. flere i gåsegang, oftest i let luntetrav. Jo længere man bevæger sig n.over, des færre veksler iagttages.

Kangâtsiaq kom. grænser mod s. til Holsteinsborg kommune. N.grænsen går fra havet n. om Ivnalínquaqøen indtil sv.pynten af Aumat Ø, midt gennem denne til nø.pynten, n. om Umîvik Ø og s. om Kánala Ø samt fra midten af Tasiussarssuaq tværs over denne n. om Akuliaruseq og videre mod ø. til grænsen ml. Østg. og Vestg.

Den nuv. Kangâtsiaq kom. har tidl. hørt til Egedesminde distrikt, men blev ved kgl. anordning af 18/11 1950, ved hvilken anordning den nugældende kommunalordning blev indført, opret. som selvstændig kommune. En del administrative funktioner varetages stadig i fællesskab med Egedesminde kommune.

Administrativ inddeling. Kangâtsiaq kom. er sammenfaldende med Kangâtsiaq landsrådskreds og retskreds og hører ind under Egedesminde lægedistrikt, præstegæld, handelsdistrikt og politidistrikt, samt under Egedesminde-Kangâtsiaq skoledistrikt. Kom. hører ind under 1. opstillingskreds ved folketingsvalg. Kæmneren i Egedesminde er landshøvdingens stedlige repræsentant. De kommunale anliggende er henlagt til en folkevalgt kommunalbestyrelse, der har 6 medlemmer. Der er 3 valgkredse i kom., nemlig Kangâtsiaq omfattende Kangâtsiaq, Qeqertarssuatsiaq og Ivnalik, Agto, der omfatter Agto og Ikerasak, samt Niaqornârssuk, omfattende Niaqornârssuk, Tunúngassoq, Igíniarfik og Ikerasârssuk. Der vælges i hver valgkreds 2 medlemmer til kommunalbestyrelsen. Kæmneren i Egedesminde er sekretær for kommunalbestyrelsen.

Mens byens befolkning er vokset i de sen. år, har bygdernes befolkningstal været stagnerende. Nettofravandringen fra kom. af den grønlandskfødte befolkning har i 10-året 1958-67 været på 439 personer.

1965 var der 192 husstande. Af den grønlandskfødte befolkning var 789 personer el. 62% under 20 år, mens 699 personer el. 55% var under 15 år.

Erhvervsforhold. Det vigtigste erhverv er fiskeri, især torskefiskeri, men også fangsten har betydning, særlig på de mindre steder, hvor der fortsat er en del naturaløkonomi. Endv. finder der en del fuglefangst sted. Som anført bor kom.s befolkning endnu spredt på 9 bosteder, men flere af dem er ved at blive affolket. 1969 nedlagdes bygden Aqigsserniaq. Af økon. og erhvervsmæssige grunde er det tanken, at kun 3 steder i kom., nemlig Kangâtsiaq, Agto og Niaqornârssuk, skal bestå på længere sigt, og de sen. års investeringer har derfor udelukkende fundet sted på disse pladser.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () den grønlandskfødte befolkning): Fiskeri 153 (153), fangst 61 (61), fremstillingsvirksomhed 1 (1), bygge- og anlægsvirksomhed 1 (1), handel og omsætning 23 (23), transportvirksomhed 3 (3), administration, sundhedsvæsen m.v. 40 (36). 282 personer el. 22% var beskæftiget i erhverv (278 personer el. 21,8%). Inkl. familiemedlemmer var 1983 el. 84,6% (1076 el. 84,5%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 197 personer el. 15,4% (197 el. 15,5%) levede af pension el. understøttelse.

1968 fandtes 2 motorbåde ml. 5-20 brt., 49 under 5 brt. samt 70 robåde. Af kajakker var der 86 1959, det seneste år for hvilket oplysninger foreligger. Til fangstrejser og alm. transport om vinteren anvendes slæder og slædehunde, hvoraf 1959 (sidste optælling) fandtes henh. 133 og 929.

KGH’s køb af fiske- og fangstprodukter indbragte fiskerne og fangerne 1967: 628.000 kr., heraf udgjorde fiskeriprodukterne 523.000 kr. (1966: 997.000 kr., heraf fiskeriprodukter 768.000 kr. og 1960: 856.000 kr., heraf fiskeriprodukter 691.000 kr.). Herudover opnår befolkningen indtægter ved lønarbejde først og fremmest for off. institutioner, derunder for KGH ved behandling af fangst- og fiskeriprodukterne. Lønindkomsterne for løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. var 1967 765.000 kr.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden 1967: 1,4 mill. kr. (1966: 2,2 mill. kr. og 1960: 2,1 mill. kr.).

KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 2,5 mill. kr. (1966: 2,4 mill. kr. og 1960: 1,8 mill. kr.).

Bank- og sparekassevirksomhed. Filialer af Bikuben og Grønlandsbanken, der administreres af KGH. De grønlandske sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

De offentlige udgifter. Ministeriets driftsudgifter kan ikke adskilles fra driftsudgifterne i Egedesminde kom. og indgår derfor i de under Egedesminde kom. opførte nettodriftsudgifter.

De kommunale driftsudgifter beløb sig 1967 til 0,8 mill. kr. (1966: 0,7 mill. kr. og 1960: 0,2 mill. kr.), hvoraf hovedparten gik til aldersrente og andre sociale ydelser, nemlig 1967: 0,5 mill. kr. (1966: 0,5 mill. kr. og 1960: 0,2 mill. kr.).

Til bygge- og anlægsvirksomhed anvendtes flg. beløb (i 1000 kr.):

1951-67 har de statslige investeringer ekskl. boligstøtte og erhvervslå i alt udgjort 2,1 mill. kr., hvoraf 1,6 mill. kr. er investeret i byen og 0,5 mill. kr. i bygderne. Til skoler er anvendt 0,4 mill. kr., investeringer vedr. erhvervsvirksomhed, administration m.v. 0,2 mill. kr., offentlige anlæg, fartøjer m.v. 1,2 mill. kr., tjenesteboliger, indkvarteringslejre m.v. 0,3 mill. kr. Endv. er 1953-67 til boligstøttebyggeri anvendt 3,2 mill. kr., deraf 1,7 mill. kr. til byens befolkning og 1,5 mill. kr. til bygdebefolkningen. Til anskaffelser gennem erhvervslån (især både) er anvendt 0,9 mill. kr.

De kommunale investeringer har 1951/52-1967 andraget 1,2 mill. kr.