Sukkertoppen

by – grønl. Manîtsoq (betyder det ujævne) blev opr. anlagt ved Kangâmiut (1755), men blev 1783 flyttet til den sydl. del af øen Manîtsoq. Ligger på 65° 24’ nordl. bredde, 52° 52’ vestl. længde. 1961-65 var årets middeltemperatur ÷0,4°. Koldeste måned, marts, havde en middeltemperatur på ÷7,8° og varmeste måned, juli, på 7,7°. 1967 faldt der i hele året i alt 911 mm nedbør (1966: 672 mm); nedbøren var størst i sept. m. 287 mm (1966 i juli m. 132 mm) og mindst i marts og april m. henh. 26 mm og 31 mm (1966 i maj m. 5 mm). Sukkertoppen ligger i åbentvandsområdet og kan normalt besejles året rundt, således at der kan drives helårsfiskeri. (Ill. s. 128, 241, 251, 473 og 477).

Indbyggere pr. 31/12 1968: 2.587, deraf 439 født uden for G. (1965: 2.137, 1960: 1.636 og 1951: 983). 1965 boede 2.041 personer i 390 private husstande og 96 i fælleshusholdninger som alderdomshjem, børnehjem etc. I byen fandtes 1968 omkr. 275 lejligheder i rækkehuse og etagehuse. Af befolkningen var 1965 1.188 personer el. 55,6% (af personer f. i G. 1.125 el. 59,6 %) under 20 år, mens 1.046 personer el. 48,9 % (987 el. 52,3 %) var under 15 år.

P. gr. af Sukkertoppens beliggenhed i åbentvandsområdet og de gode fiskemuligheder i havet udenfor er der stærkt pres på byen af tilflyttere, men da byen ligger indeklemt ml. høje fjeldkamme, samtidig med at byområdet er gennemskåret af kanaler, er en udbygning vanskelig. Man har derfor tidlig påbegyndt en mere koncentreret bebyggelse, et af de første rækkehuse i G. blev opført i Sukkertoppen 1952, og 1961 kom byens første etagehuse (punkthuse) på 5 etager. En del af kanalerne er udfyldt for at skaffe byggegrunde, og man har besluttet sig til at udvide byen i sydøstl. retning ved en åbning af Ivigssuit-forlandet. Ved yderligere at sanere i den gl. bydel regner man med, at befolkningen kan stige til 5-6.000 mod de nuv. 2.600. Vanskelighederne ved udbygningen af byen har bevirket, at der i 10-året 1958-1967 kun har været en beskeden nettotilflytning af grønlandskfødte personer. Byens vækst i 10-året skyldes først og fremmest fødselsoverskuddet og en tilflytning af personer fra Danmark på ca. 280. 1968 har der fundet en direkte fraflytning sted af grønlandskfødte, idet næsten 60, hvori dog også er medregnet børn f. af da. forældre, er fraflyttet byen, mens der til gengæld er tilflyttet godt 60 personer fra Danmark.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): Fiskeri 170 (170), fangst 1(1), fremstillingsvirksomhed 113 (104), bygge- og anlægsvirksomhed 121 (60), off. værker 11(4), handel og omsætning 151 (131), transport, teletjeneste m.v. 47 (36), administration, skole, sundhedsvæsen m.v. 157 (103). Af befolkningen var 1965 771 personer el. 36,1 % (609 el. 32,3%) beskæftiget i erhverv. Inkl. familiemedlemmer var 1.935 personer el. 90,5% (1.687 el. 89,4%) afhængige af indtægter fra erhvervsudøvelse, mens 202 personer el. 9,5% (200 personer el. 10,6 %) levede af pension el. understøttelse.

Kirken er beliggende i Kirkevigen, opf. 1864, indv. 30/5 s.å. Den hvidkalkede bygn. er af kampesten, men har gavltrekanter af træ. Saddeltaget er belagt m. naturstensskifer, klokketårn i form af tagrytter m. pyramidetag, belagt m. træspån. i klokke. Lille våbenhus. Kirken s. 476 får lys gennem 5 vinduesfag i hver langside. Loftet bæres af 7 træsøjler på hver side af midtergangen; de er malet lysegule, væggene er lyseblå og loftet hvidt. Der er 269 siddepladser, bænkene er grå m. mørkerøde sæder. Elektrisk lys og opvarmning. – Kirkebog fra 1828.

På alteret findes Thorvaldsens Kristusfigur, 2 sæt alterstager og en syvarmet stage. På den ene side af alteret et maleri af Maria med barnet, malet af Gerth Lyberth 1925, på den anden side et maleri af ukendt maler, forestillende Jesus i bøn (billedet blev ophængt i kirken o. 1900). Træskærearbejde ved prædikestolen m. Kristus, der trøstes af engel. Dåbsfadet har indskriften: Uden nogen bliver født af vand og ånd kan han ikke se Guds rige. Lysekronerne er skænket af kolonibestyrerne Chr. Jensen (1902), Lauritz Bistrup (1903) og Chr. Simony (1908). På højre og venstre sidevæg nær indgangen gipsrelief af Hans Egede og Gjertrud Rasch.

Kirkegården ligger 2 km n. f. kirken i Kirkegårdsdalen; der findes ingen gl. kgde. På kgden er bl.a. begr. inspektøren Regnar Stephensen, †1902, præsten Elias Kristian Frederik Peter Petersen, †1940, digteren og overkateketen Pâvia Petersen, † 1943, fangeren og foregangsmanden Jens Aron Hans Lyberth, † 1944.

Præsten i Sukkertoppen besøger bygderne Atangmik, Napassoq og Kangâmiut, der alle har kirker (se ndf.).

Administration. Administrationskontor indr. 1964 i tidl. kæmnerbolig, opf. 1951. På kæmnerkontoret var foruden kæmneren 1968 ansat 26 personer.

Retsvæsen og politi. Domsmyndigheden i kom. udøves af en underret m. en kredsdommer som retsformand og 2 domsmænd. Der er ansat en deltidsbeskæftiget retssekretær.

Politi- og kredsdommerkontor samt politistation opf. 1960. Der er ansat 1 politiassistent, 2 politibetjente samt 1 kommunefoged. Politiet bistås i bygderne af de stedlige kommunefogeder. Politiet disponerer over båden »Malik« (søgang).

Sundhedsvæsen. Sygehus opf. 1909, udv. 1926, 1946-48 og moderniseret 1960. 30 sengepladser. Tandlægeklinik m. 2 behandlingspladser indr. 1961 i skolen. Til sundhedsvæsenet var 1967 knyttet et personale på 55, deraf 2 læger, 1 tandlæge, i tandtekniker, 4 sygeplejersker, deraf I ansat ved sygeplejestationen i Kangâmiut, og 15 fødselshjælpersker, hvoraf enkelte er ansat i bygderne.

Børnesanatoriet »Lemvighs Minde« opf. 1925, udv. 1956 og moderniseret 1968 m. 20 pladser. Sanatoriet drives af »Foreningen til hjælp for grønlandske børn«.

Sundhedsvæsenet disponerer over lægebåden »Rudolf«.

Sociale institutioner. Alderdomshjem opf. 1958, 20 pladser. 6 aldersrenteboliger opf. 1958 og 8 aldersrentelejligheder opf. 1968 m. 16 pladser.

Foreningen »Red Barnet« driver både en børnehave, opf. 1956 m. plads til 50 børn, samt en småbørnsstue indr. 1963 i tidl. kæmnerbolig opf. 1950. Desuden findes børnehaven »Nukartâ« (den nye lillebror eller -søster), opf. 1967 m. plads til 16 børn. Vuggestuen »Aja« (moster) opf. 1969.

Skole og oplysning m.v. 3 ældre skolebygninger opf. henh. 1916, 1937 og 1958 samt ny skole opf. 1960-64 (ill. s. 251). I skoleåret 1968/69 undervistes 685 elever i skolen. Der var foruden hovedskolens 7 klasser opret. børnehaveklasser, forberedelsesklasse til realskolen og 8. klasser. Lærerstaben bestod af i alt 35 lærere, deraf 26 m. da. seminarieuddannelse, 5 m. grønl. seminarieuddannelse, I lærer m. kateketskoleuddannelse, i fritidshjemslærer samt 1 lærer m. højskoleuddannelse og I børnehavelærerinde.

Bibliotek opret. 1935. Biblioteket blev reorganiseret 1956, samtidig med at et børnebibliotek blev oprettet. 1961 flyttede bibl. til lokaler i skolen. Skolehjem m. plads til 10 elever indr. i tidl. lærlingehjem. Lærlingehjem opf. 1965 m. 11 pladser.

Forsamlingshuse opf. henh. 1932 (ejes af Forsamlingshusforeningen), 1963 (ejes af Husmoderforeningen) og 1964 (ejes af Ungdomsforeningen). Sportsplads anlagt 1964.

Lokalavisen »Nipe« (stemmen), dobbeltsproget, udkommer hver 14. dag.

Foreninger. »Hjælperen«, Kvindeforeningen, Ungdomsforeningen, spejdere, Kristelig forening, Søndagsforeningen, Blå Kors, Forsamlingshusforeningen, teaterforeningen »Genboerne«, foreningen »Kajât«, sportsforeningen »Kâgssagssuk«, Lystbådeforeningen, foreningen »Neriût« (håbet), foreningen »Esbjergs Venner« (Sukkertoppens venskabsby er Esbjerg), Sangforeningen og Musikforeningen, afdeling af GAS (Grønlandsk Arbejdersammenslutning), s. 477 Fiskeriforeningen, Mesterforeningen. KNAPP (sammenslutning af fiskere og fangere) har hovedsæde i Sukkertoppen.

GTO. Kontorbygning opf. 1959. Indkvarteringslejr opf. 1968 for 180 mand, 150 spisepladser i kantinen.

Offentlige værker. Elværk opf. 1951, udv. 1964, kapacitet 1630 kVA, 5 netstationer. Vandværk opf. 1952, udv. 1954 og 1968, kapacitet 120 m³/time, helårsledning 3010 m foruden sommerledning 200 m, vandkørsel ved GTO. Telestation opf. 1933 (10 ansatte), fjernskriver 1966. Brandstation opf. 1958, 4 pumper.

Erhvervsvirksomhed. Byens vigtigste erhverv er fiskeri, mens fangsten er af mindre betydning. Der fiskes først og fremmest havkat, der først har fået betydning fra o. 1950, og torsk, men også en del laks og rejer.

Af produktionsanlæg til behandling af fisk og rejer har KGH en fabrik m. fryseri, der opr. blev opret. i en af KGH’s bygninger af Det grønlandske Fiskerikompagni 1949/50, men overtaget s. 478 af KGH 1952/53. Fabrikken, der er udvidet flere gange, har en kapacitet på ca. 40.000 lbs. frosne filetprodukter (torske- og havkattefileter) pr. døgn. Herudover fremstilles frosne rejeprodukter samt hel frosset fisk (laks, hellefisk). Desuden har KGH 1953/54 opf. en fiskemelsfabrik til oparbejdning af ca. 100 tons filetaffald og industrifisk pr. døgn og 1957 et salteri til torsk. 1969 er opret. et privat hvalfryseri.

1969 fandtes der 1 båd ml. 40 og 50 brt., 2 ml. 20 og 40 brt., 15 ml. 5 og 20 brt., 25 under 5 brt. og et antal robåde med og uden påhængsmotor.

Desuden indhandles bl.a. havkat (1968: 1.025 t, 1967: 704 t), laks (1968: 19 t, 1967: 76 t), rejer (1968: 79 t, 1967: 183 t), angmagssatter (1968: 25 t, 1967: 2.236 t) og industrifisk (1968: 188 t, 1967: 86 t).

Desuden skydes af og til enkelte hvalrosser. De afrundede tal er delvis beregnet, da de foreliggende oplysninger er ufuldstændige.

KGH’s køb af fiske- og fangstprodukter indbragte fiskerne og fangerne 1967: 3,4 mill. kr. (1966: 2,6 mill. kr. og 1960: 1,6 mill. kr.).

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden var 1967: 9,4 mill. kr. (1966: 8,9 mill. kr. og 1960: 4,8 mill. kr.).

Hovedparten af befolkningens indtægter hidrører fra lønindtægter, hovedsagelig indtjent ved de off. institutioner og virksomheder, derunder KGH’s produktionsvirksomheder. Til løst ansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. udbetaltes 1967 4,4 mill. kr. Beskæftigelse ved private virksomheder, hvoraf der findes en del, jfr. ndf., har ligeledes stor indtægtsmæssig betydning både for de ansatte og for indehaverne.

GTO driver bådereparationsværft opf. 1959, beddingskapacitet 40 t, m. værkstedshal og depot for motorbådsreservedele og et autoværksted.

Af private håndværksmestre fandtes 1969 i alt 22, deraf 3 entreprenører, 3 murermestre, 5 tømrermestre, 3 malermestre, 3 rørlæggermestre, 3 vognmænd samt 2 el-installatører. De private mestre beskæftigede i alt 170 personer, heraf 80 faglærte, 82 ufaglærte samt 8 lærlinge. Af private forretninger fandtes 1 brugsforening, 7 butikker, deraf 1 møbelforretning, 1 manufakturforretning, 1 købmandsforretning, 1 radioforretning, 1 fiskebutik og 1 butik m. grønl. proviant, 1 cafeteria, 5 kiosker samt 1 privat gæstehjem m. cafeteria, opf. 1966, udv. 1968.

KGH, hvis repræsentant i distriktet er handelschefen, har handelskontor opf. 1907, udv. 1957. KGH-butik opf. 1959, bageri opf. 1952.

KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 13,4 mill. kr. (1966: 17,2 mill. kr. og 1960: 6,0 mill. kr.).

Kommunalt værksted opf. 1958 og kommunal badeanstalt opf. 1954.

Bank- og sparekassevirksomhed. Filial af Bikuben og Grønlandsbanken, der administreres af KGH. De grønl. sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

Trafik. Atlantkaj, anl. 1967, længde 40 m, 2 fiskerikajer, længde 20 m og 17 m. Brohoved for oliepumpning anl. 1965, længde 6 m, lossekaj anl. 1960, længde 80 m, og industripier anl. 1969, længde 120 m. Heliport anl. 1964, 60 m i diameter. Sukkertoppen anløbes af op til 3 atlantskibe månedlig. Desuden anløbes byen af kystfartøjerne 2 gange ugentlig, den ene gang for n.gående og den anden gang for s.gående. Hele året er der helikopterforbindelse indtil flere gange ugentlig, hvis vejrforholdene tillader det.

KGH har togtefartøjerne: M/Gl »Nordlyset« på 59 brt., M/B»H. C. L. Bistrup« på 15 brt., M/B »Kâgssagssuk« (sagnfigur) på 5,89 brt., flybåden »F. I« på 7,7 brt., motorbåden »R. nr. 69« på 3 brt. Af prammateriel findes 2 stk. 30-tons stålpramme, 4 stk. 25-tons stålpramme, 1 6 m³ affaldspram og 1 18 fods Bodex-pram.

De statslige investeringer bortset fra boligstøtte- og erhvervslån androg i perioden 1951-67: 75,3 mill. kr., heraf til sundhedsvæsen 0,2 mill. kr., skoler 5,3 mill. kr., kirke, administration og retsvæsen 0,3 mill. kr., industrianlæg, fiskerihavn m.v. 10,0 mill. kr., elværker, vej- og kloakanlæg, vandværker, værksteder og værfter 20,4 mill. kr., telekommunikation, intern flyvning, kystfartøjer, trafikhavne 13,9 mill. kr., butikker, pakhuse og tankanlæg 10,4 mill. kr., boliger til udsendte og indkvarteringslejre 14,6 mill. kr. og diverse arbejder 0,2 mill. kr. Til udlån til boliger anvendtes i perioden 1953-67 20,3 mill. kr.

I Sukkertoppen fødtes 1853 præsten Elias Kristian Frederik Peter Petersen, 1875 fangeren og foregangsmanden Jens Aron Hans Lyberth.