Thule

by (Qânâq). Tæt ved det sted, hvor det gl. Thule blev anlagt af Knud Rasmussen, oprettedes 1946 en da.-amer. vejrstation. 1951 blev der ml. den da. og den amer. regering truffet aftale om etablering af et fælles forsvarsområde som led i det nordatlantiske forsvarssystem. Anlæggelsen og driften af forsvarsområdet (Thule Air Base) blev overdraget til USA. Befolkningen følte sine fangstmuligheder stærkt forringet, bl.a. som følge af støjen fra den fly- og skibstrafik, der fulgte med, og 1953 blev det besluttet at flytte byen og dens beboere til et område godt 100 km i luftlinie n.på til Inglefield Bredning. De ca. 30 familier rejste fra Thule med hundeslæder, og i løbet af sommeren 1953 blev der bygget huse til dem alle, de fleste i det nye Thule, der blev anlagt ved en gl. boplads Qânâq (77°29’ nordl. bredde 69°12’ vestl. længde), som stedet stadig kaldes af befolkningen, men en del blev bygget på andre pladser, hvor nogle af fangerne foretrak at slå sig ned. I Thule, som er det officielle navn for den nye by, blev endv. bygget bl.a. tjenesteboliger til de udsendte, butik, kirke, skole og sygehus. (Ill.: Nye Thule s. 603, gl. Thule s. 235).

Indbyggere 31/12 1968: 289, deraf født uden for G. 34 (1965: 248, 1960: 206, 1951: 135). Antal husstande 1965: 58.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer født i G.). Fangst: 20 (20), bygge- og s. 606 anlægsvirksomhed 2 (1), offentlige værker 5 (2), handel og omsætning 13 (8), transport 3 (2) og administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 35 (27). Af befolkningen var 78 el. 32% (60 el. 29%) erhvervsmæssigt beskæftiget. Inkl. familiemedlemmer var 229 el. 92% (188 el. 91%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 19 el. 8% (19 ell. 9%) var afhængig af pensioner, understøttelse m. v.

Kirken er opf. 1954 og indv. 21/11 s.å. (tegnet af A. Jespersen & Søn). Den moderne bygn. er af træ, har lavt saddeltag, belagt m. træ og tagpap, og skeletfaçade, gennemgående vinduesparti. Trappetrin fører op til indgangsdøren i våbenhuset. Tårn m. 1 klokke. Bygningen er malet rød, blå og hvid udvendig og hvid indvendig. På tårnets vestvæg, der er blå m. hvide kanter, er malet et stort, hvidt kors. Kirkerummet har 120 siddepladser og oplyses og opvarmes ved elektricitet. – Kirkebog fra 1909.

Alterbilledet er malet 1930 af maleren Ernst Hansen og forestiller grønl. børn, der kommer til Kristus, der afbildes siddende på Thulefjeldet. (Ill. s. 613). På alteret Thorvaldsens Kristusfigur, to alterstager og to firearmede lysestager, altersæt (kalk, disk, alterkande og oblatæske) af tin fra 1966. Døbefonten stammer fra den nuv. kirkes indvielse. Dåbsfad, dåbskande og alterlysestager er overført fra den gl. Thule kirke og stammer antagelig fra 1930.

Kirkegården i Thule (Qânâq) ligger 2 km ø.f. byen og anlagdes 1954. Her er bl.a. begr. Odaq og Inukitsoq; Odaq var m. Peary til Nordpolen, Inukitsoq m. Knud Rasmussen på 2. Thule ekspedition. Desuden er her begr. fangeren og læserkateketen Gedion Suersaq, der har haft meget stor betydning for sine bygdefæller.

Den gl. kirke i det gl. Thule (Ûmánaq), nuv. Dundas, blev 1962 flyttet til Itivdleq i Holsteinsborg kommune, efter at befolkningen i gl. Thule var flyttet til det nye Thule.

Præsten i Thule besøger bygderne Savigsivik, der har skolekapel, Moriussaq, Qeqertat, Herbert Ø og Siorapaluk, der har skolekapel.

Administration, retsvæsen og politi. Administrationsbygning, indeholdende kæmnerkontor, mødelokale for kommunalbestyrelsen og retskontor. På kæmnerkontoret er 4 ansatte. Domsmyndigheden udøves af en underret m. en kredsdommer som retsformand og 2 domsmænd.

På retskontoret er ansat 1 deltidsbeskæftiget retssekretær. Politimyndigheden udøves af inspektøren med bistand af en kommunefoged.

Sundhedsvæsen. Sygehus, opf. 1954, 13 sengepladser, tandklinik i sygehuset. Det samlede personale er 20, deraf 1 læge, 1 tandlæge, 1 sygeplejerske og 2 fødselshjælpersker (1968).

Sociale institutioner. Alderdomshjem m. 6 pladser, 4 aldersrenteboliger i dobbelthuse. Børneplejehjem med plads til 8 børn opf. 1967. Unges hus med plads til én familie samt 5 enlige unge mænd, opf. 1968. 1 gæstehus til brug for bygdebefolkningen under besøg i Thule.

Skole og oplysning. Skolen opf. 1954, 65 børn, kostskoleafdeling fra 1955 med plads til 24 børn fra kommunens bygder, 4 lærere, heraf 3 med da. lærereksamen og 1 med højskoleuddannelse. Bibliotek på skolen, der i vintertiden har læsestue og 1 gang ugl. bogudlån. Lokalbladet Hainang (velkommen) udkommer hver 14. dag (duplikeret).

Foreninger m.v. Fangerforening, husmoderforening. Foreningen »Thule«, stiftet 1951 med oplysningsformål samt formidling af kontakt ml. danskere og grønlændere, ca. 70 medlemmer. Foreningen driver biograf i forsamlingshuset, opf. 1953, med 3 ugl. forestillinger.

Offentlige værker m.v. Elværk, opret. 1954, udv. 1962, kapacitet 650 kVA, varmecentral, vandværk bygget 1954, issmeltning, kapacitet 15 m³ pr. døgn, helårsledning 470 m, telefonanlæg til 30 abonnenter. Bygdetelestation i bygning ejet af KGH, opret. 1953. Moderstation er telestationen Dundas. Tankanlæg, der forestås af GTO. GTO driver tømrerværksted, malerværksted, kørselsafdeling, autoværksted og har elinstallatør. Desuden vaskeri og en kantine med 10 spisepladser. Brandkorps, 2 pumper.

Videnskabelige stationer. Geofysisk observatorium opf. 1954, der indeholder magnetisk observatorium, ionosfærestation og VLF-station opf. 1966.

Erhvervsvirksomhed. KGH har 2 frysehuse, det ene til frysning af måtak (hvalhud), og skindpakhus. KGH-butik og kontor, 3 pakhuse og 1 grøntsagslager. KGH’s omsætning inden for s. 607 butikshandelen udgjorde 1967: 1,4 mill. kr. (1966: 1,2 mill. kr., 1960: 0,7 mill. kr.). Endv. findes en privat handlende, der hovedsagelig køber og sælger husflidsarbejder. Desuden en mindre kiosk, der handler med kolonialvarer.

KGH’s køb af fangstprodukter udgjorde 1967: 110.000 kr. (1966: 87.000 kr., 1960: 36.000 kr.). Lønindkomsterne for løstansatte lokale arbejdere og funktionærer udgjorde 1967 383.000 kr. KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden var 1967 225.000 kr. (1966: 248.000 kr., 1960: 208.000 kr).

Bank- og sparekassevirksomhed. Filial af henholdsvis Bikuben og Grønlandsbanken administreres af KGH. De grønl. sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

Trafik. Thule kan alm. besejles fra medio juli til medio juli til medio sept. og besejles normalt kun 1 højst 2 gange årl. Til sejlads inden for kommunen har KGH 1 togtefartøj M/B »Hans Nielsen« på 12 brt. og 1 ældre motorbåd M/B »Thule« samt et par stålpramme og stålpontoner. Langs kysten ud for byen omkr. 100 m ude strækker der sig et rev, der er tørt ved lavvande, hvorfor losning af skibe kun kan foregå ved højvande. Transporten til og fra omverdenen foregår, når besejling ikke er mulig, med helikopter og internt i kommunen for en stor del med hundeslæde.

Tallene for udlosset gods omfatter foruden hele kom. Thule Air Base og Station Nord 1968 m. henh. 729 og 124 t (1967; 1446 og 137 t).

De statslige investeringer 1951-1967 har ekskl. bolig- og erhvervsstøtte udgjort 7,2 mill. kr., hvoraf 5,1 mill. kr. vedrørte udgifterne i forbindelse med Thules flytning. Herudover er der investeret i sundhedsvæsen, administration m.v. 0,2 mill. kr., boliger til udsendte 1,1 mill. kr., elværker, vej- og kloakanlæg 0,3 mill. kr., telekommunikation m.v. 0,2 mill. kr. og butik, pakhuse og tankanlæg 0,3 mill. kr. Endv. er 1953-1967 til boligstøttebyggeri anvendt 0,6 mill. kr.