Sognene: Højslev, Dommerby, Lundø, Ørslevkloster, Ørum, Tårup, Kvols, Nørre Borris, Kobberup, Feldingbjerg, Gammelstrup, Daugbjerg, Mønsted, Smollerup, Vridsted, Fly, Vroue, Resen.
Fjends herred omgives af Nørlyng og Lysgård hrdr., Ringkøbing amt, Hindborg hrd. samt Skive fjord, Lovns Bredning og Hjarbæk fjord. Det strækker sig fra de sidstn. vige af Limfjorden mod s. til Alheden og fra Fiskbæk å i ø. til Skive å i v. Den nordl. del er et bakket morænelandskab af vekslende bonitet og med de bedste jorder mod v., mens hrd. mod s. strækker sig ind over sidste istids hedesletter (Alheden og Karup hede).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
1610
1648
Herredets areal var 1960: 40.393 ha; deraf var 30.780 ha landbrugsareal og ca. 200 ha vandareal. – Folketallet var 26/9 1960 (foreløbig opgørelse): 13.090 indb. fordelt på 3713 husstande (1801: 4268, 1850: 6040, 1901: 9838, 1930: 12.492, 1955: 12.503). – Kreaturholdet var juli 1960: 1553 heste, 33.319 stk. hornkvæg (hvoraf 13.285 malkekøer), 57.569 svin og 206.928 høns.
I kirkelig henseende udgør Fjends hrd. ét provsti med 8 pastorater under Viborg stift.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Fjends herred (*1231 Fyallansheret). 1524 og sen. regnedes også de byer i Skive landso., der ligger sø.f. Karup å, til Fjends hrd., og åen dannede således herredsskellet. 29/10 1687 blev hrd. forenet m. Nørlyng hrd. samt Vorde og Asmildkloster birker. Ørslevkloster birk blev indlemmet i jurisdiktionen 16/5 1800, Højslev birk blev lagt derunder fra 1/1 1822. 1793–1814 var herredsfogden også byfoged i Viborg, men derefter var embedet på ny selvstændigt. 1919 blev de to hrdr. en del af retskr. nr. 78, fra 1956 nr. 85, samt politikr. nr. 58. Ved anordning af 22/6 1933 blev Fly, Kobberup og Dommerby lagt under retskr. nr. 77 og politikr. nr. 56, begge Skive by m.m. Ved lov af 21/3 1956 blev Højslev, Lundø, Vridsted, Vroue og Ørslevkloster overført til sa. retskr. og politikr. Resten af hrd. kom til politikr. nr. 57, Viborg kbst. m.m. Ved kgl. anordning af 2/8 1960 blev retskr. nr. 85 delt i to, Viborg byret og Viborg herredsret. De to hrdr. kom under herredsretten.
1587 gav kongen tilladelse til at flytte tinget tilbage til det sted, hvor det havde været fra gl. tid. Nu lå det på et ubelejligt sted, både til trængsel og forhindring. 1590 fik man atter lov til at flytte tinget, så det kom til at ligge nærmere Kobberup, men tilfreds var man ikke, og 16 år sen. modtog lensmanden ordre til sa. m. de fornemste og ældste mænd i hrd. at flytte det til et mere belejligt sted. Omkr. 1680 blev det holdt to bøsseskud n.f. Smollerup kirke, og Pont.-Atlas fortæller, at n.f. Smollerup ligger tre høje i triangel, kaldet Tinghøje, hvor der fordum skal være holdt ting under åben himmel. Et af de tidligere tingsteder har sikkert været ml. Kobberup og Gamskær, hvor en række stednavne som Tinghøj, Tingkær høje og Stejlhøj minder herom. If. reskr. af 13/3 1688 blev der ved Bøghøje s.f. Kvaldersted i Mønsted so. opf. et tinghus for Fjends og Nørlyng hrdr. 1743 og 1774 siges tingstedet dog at være på den nærliggende Krogsgård. Ved reskr. af 30/6 1779 blev det flyttet til Viborg, hvor det blev holdt på rådhuset.
Fjends hrd. var et særligt len indtil 1536, da det blev lagt under Hald, fra 1660 Hald a., som 1789 blev forenet med Skivehus. Da Viborg a. blev opret. 19/3 1794, blev det en del heraf.
Hrd. har fra gl. tid hørt under Viborg stift. Indtil 1812 var det et selvstændigt provsti, derefter blev det en del af det nyopret. Viborg a.s vestre provsti. Ved kgl. resol. af 11/1 1864 blev det et selvstændigt provsti.
Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.
Litt.: ValdJb. II. 1926–43. 21 f. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 196. 267. Jeppe Aakjær. Skoler og Degne i det gamle Fjends Herred, AarbSkive. 1912. 3–58. Sa. Et Stykke Vejhistorie eller Oprør i Fjends Herred, s. 221 smst. 1913. 20–39. Svend Aakjær. Stednavne i Fjends Herred, smst. 1914. 1–39. Sa. Spredte Træk af Fjends Herreds Saga, smst. 1916. 1–116. Sa. Ret og Skjel før vi blev til, smst. 1917. 1–67. Jeppe Aakjær. Fjends Herred omkr. 18. Aarh.s Midte, smst. 1918. 111–29. Sa. Egnens gamle Tingsteder, smst. 1925. 114–53. Chr. Pedersen. Folkeminder fra det nø. Fjends Hrd., smst. 1927. 141–50. 1928. 137–45. Thomas Mortensen Bredsdorff. Jylland og Jyderne [spec. Fjends H.], ved Kr. Pedersen, i AarbViborg. 1942. 69–97. Jens Østergaard. Træk af svingplovens historie fra det vestl. Fjends hrd., smst. 1956. 34–60. Svend Aakjær. F. Herreds Selvejerbønder, HistTidsskr. 9. Rk. II. 27–77. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. 1930.